All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2191Visninger
AA

13. You hurt him!



Katys Synsvinkel.

Jeg hostede falskt da der ikke var nogen som talte i bilen. Zayn sad bare på mobil og var på Twitter. Og Louis kørte sådan set bilen. ”Emm.. Katy?” Lød det fra Louis.
Jeg kiggede på ham og smilede så skævt. ”Jear?..” Mumlede jeg. Han bed sig i læben.
”Altså emm… Du ved Harry.. Han er jo skylden i det her rod.. Men jeg mener bare-”
”Drop det Lou!” Abryd Zayn ham. Vi begge vidste hvad Louis ville sige. Han ville sige at vi ikke skulle gøre Harry ondt. Som om jeg ville dræbe den lort! Den kælling, den Svin, den kødæder! Okay jeg ved ikke hvor den sidste kom fra.

I hvert fald ville jeg ikke såre Harry lige så meget som han har såret mig.  Jeg ville bare snakke med ham. Fordi han nok er grunden til alt det der er sket i mit liv. Det her skal slutte her! Jeg gider ikke leve det her lort om igen og igen og igen og igen. Jeg kan blive ved?

”Kan i ikke bare tilgive ham?..” Bad Louis. Louis holder viiiirkelig meget af Harry. Og det forstår jeg godt.
”Du må godt drømme videre.” Svarede jeg kort. Zayn nikkede, og han lignede seriøst en der ville dræbe Harry efter alt det her.
Louis sukkede. ”Jeg kan ikke tåle at se Hazz ked af det.” Mumlede han og bremsede, det gik op for mig at han havde parkeret bilen, vi er der nu.
”Så kan du bare gå op på Katys værelse” Sagde Zayn og gik ud fra bilen. Det samme gjorde jeg og Zayn.

Vi stod ved døren. De forventede nok at jeg havde nøgle, men jeg forladte mit hus uden nøgle og uden noget. ”Jear… Ehm.. Jeg har ikke nogle nøgler.” Sagde jeg med et nik. Zayn fnis kort og bankede så på døren. Døren blev åbnet af Liam som smilede stort. ”Hey” Mumlede jeg og krammede ham. ”Har du det godt?” Hviskede han i mit øre. ”Fint” Svarede jeg.


Vi gik ind i stuen og der så jeg Harry som var lænet op af en væg. Zayns øjne blev store.
”Har han slet ikke bevæget sig lige siden vi gik?” Spurgte han Liam.
Noget sagde mig at Harry hele dagen lang bare havde stået op af den væg.
Liam nikkede og bid sig i læben.
Jeg ville faktisk grine nu.. Men jeg føler mig helt nede og især da jeg så Harry. Jeg ville grine fordi Harry sov mens han stod. Zayn gik over til ham. ”Harreh?...Harry vågn op” Begyndte Zayn. Harry åbnede hurtigt sine øjne. ”Ha-har i fundet hende?” spurgte han.

”Ja..” Sagde han og pegede på mig. Harry kiggede på mig men fjernede hurtigt sit blik.
Jeg tog en dyb indånding.
”Lad os smutte oven på” Kunne jeg høre Niall hviske til de andre bortset fra Zayn.
De gik oven på, og jeg gloede stadig på Harry, som nu stod foran mig.
” Jeg ville ønske at jeg aldrig havde stødt ind i dig” Sagde jeg hårdt.
Han kiggede ned på gulvet.

”Det gjorde ondt at se dig og Zayn dyrke hinanden” Mumlede han. Jeg fik virkelig lyst til at slå ham en flad.
 ”Harry… Vi dyrket ikke hinanden”
”I snavede i hvert fald”
”Der er et stort forskel imellem at dyrke og snave.” Sagde jeg før jeg gik et skridt tættere på ham.
”Lige meget hvad du gør, ville du ikke skille mig og Zayn ad. Du skal slet ikke prøve.”  Zayn smilede af mine ord.
Harrys blik var stadig nede på gulvet.
Jeg gad faktisk slet ikke se ham i øjne. ”Elsker du ham virkelig?” lød det fra ham.
”Virkelig meget..” Svarede jeg selvom jeg vidste han ville blive såret.
”Kate… Har du slet ikke følelser for mig længere?..” Spurgte han men denne gang kiggede han mig i øjne. Jeg kiggede mod Zayn som bare kiggede nysgerrigt på mig.
”Nej… Nej Harry. Jeg er har ikke følelser for dig.” Mumlede jeg.
Jeg kunne se hans øjne blive våde. ”Katy jeg ved du godt kan lide mig! En eller anden dag ville du indrømme det tro mig!” Råbte han pludselig så jeg hurtigt holdte Zayns trøje og gik helt ind til ham. ”Du skal ikke råbe din fucking idiot! Fat nu er det er mig hun kan lide!” Råbte Zayn og lagde sin arm rundt om mig. Louis løb hurtigt ned ad trapperne og skubbede Harry op af væggen. ”Rolig Harry…” Hviskede han i Harrys øre.

Liam og Niall kom også ned. ”Zayn pas på dit sprog. Enda Louis ikke bander som meget som du gør” Sagde Liam med et grin. Zayn kunne ikke lade hver med at smile.
”Jeg tror at Katy og Harry skal snakke uden Zayn” Mumlede Louis.
”Hah, den var god!” grinte Zayn. ”Bare rolig jeg er sammen med dem.” Sagde Louis. Før Zayn nåede at sige noget tog Louis mig fra armen og op på mit værelse sammen med Harry og ham. Mit hjerte bankede hårdere mod mit bryst.

Louis lukkede døren efter sig. Han sad på sengen og lod mig og Harry glo på hinanden. Feeeeedt.
”Undskyld. Det var ikke mening jeg skulle råbe.”  Sagde Harry.
”Kan vi ikke bare slutte det af her. Hver en går sin vej. Jeg går med Zayn. Og du finder sikkert en anden pige som er meget bedre end mig. Og en der rent faktisk er forelsket i dig” Okay det sidste skulle jeg ikke have sagt.
”Det ville jeg gøre.” Mumlede han. Jeg løftede det ene øjebryn.
”Mener du det virkelig? .. Altså ville du lade mig og Zayn være?” Spurgte jeg.
”Jeg tror jeg har gjort nok.” Svarede han med et lille smil.
”Det tror jeg fandme også” Lød det fra Louis. Et grin undslap mine læber.

Harry sad ved siden af Louis. Og hviskede ham et eller andet.
Louis nikkede og stod så op. ”Jeg lader jer lige være alene” Mumlede Louis.
”Nej Lou! Bliv.” Sagde jeg nervøst. ”Bare rolig.. Han gøre dig ikke noget.” Sagde han med et grin og lukkede døren. Jeg gik nogle skridt tilbage. ”Katy jeg voldtager dig ikke.. Din super man er der nede” Sagde Harry og trak mig fra armen, og før jeg lagde mærk til det krammede han mig hårdt og tæt. Jeg smilede, og krammede ham.
”Jeg ville ønske jeg ikke havde givet slip på dig… Jeg ville ønske din mor aldrig havde hørt os da vi var inde på toiletet. Jeg ville ønske at din far ikke var så stædig…. Jeg ville ønske at du bare var min” Hviskede han. Han duft borede sig ind i mine næste bor.

Hans ord var virkelig rørende. ”Harry du skal ikke sige sådan noget.. Nu er det jo sket.” Sagde jeg. Han rystede stille på hovedet. Hurtigt trak han mig ud af krammet. Han skubbede mig blidt op af skabet. ”Jeg kan mærke at dit hjerte banker virkelig hurtigt. Er det fordi du er nervøs? Og hvis du er nervøs er det så fordi mig? Eller er du bange? Og hvad er du så bange for?.. Hvis Zayn bare ikke havde blandet sig i vores forhold. Hvis bare han ikke tog dig til hospitalet da du besvimet på hotellet. Nogle gange ønsker jeg bare at jeg ikke kendte dig Kate.. For jeg virkelig faldet hårdt for dig. Jeg har aldrig gjort så mange dumme ting på grund af en pige.” Mumlede han. Hans krop blev presset hårdere imod min og hans ansigt kom tættere på mit.

”Harry flyt dig..” Hviskede jeg.
”Katy du tilhøre mig.. Og ikke Zayn. Hvornår forstår du det? Vi gået igennem alt muligt.” Jeg kiggede ham kun i øjne og lagde så ikke mærk til at hans læber blev presset mod mine. Hele min krop blev til sten.

Harrys Synsvinkel.

Jeg vidste udmærket godt at det jeg gjorde var forkert. Men jeg ville bare vise Katy hvor meget jeg elsker hende. Jeg ville visse hende at hun ville blive varm i kroppen hvis jeg kyssede hende. Jeg pressede hende helt op af skabet mens mine læber var plantet imod hendes. Hun kyssede ikke med det var som om hun bare var blevet til sten.
Jeg kunne pludselig mærke at hun begyndte at slå mod mit bryst. ”Katy… Du må ikke afbryde vores kys.. Du virkelig nød til at mærke at du er forelsket i mig” Hviskede jeg og pressede mine læber imod hendes igen. Hun vendte sit hoved til venstre og begyndte at skubbe og slå mig tilbage.
”Fuck dig dit svin! Fjern dig! Slip mig!” Skreg hun.

Jeg ville ikke gøre hende ondt. Overhovedet. Jeg ville bare have hende for mig selv.
Jeg kiggede hurtigt den retning mod døren og så Zayn som lignede en morder. En morder der ville dræbe mig. Hans øjne var fuld af vrede og jalousi. Det var som om der var flammer i hans øjne. Jeg fjernede mig hurtigt væk fra katy som gled ned på gulvet og begyndte at græde. Jeg fik hende til at græde igen.
Zayn stod stadig foran mig, og kiggede viirkelig hårdt.

For jeg selv skulle indrømme det så blev jeg lidt bange. Helt seriøst hvis du bare så hans fjæs… ”Det her ender ikke godt.” Mumlede jeg.
”Det har du ret i” Svarede Zayn. Før jeg nåede at se mig om løb Zayn hurtigt imod mig. Han sparkede mig hårdt på maven så jeg undslap et støn. Jeg fløj hurtigt tilbage og ramte væggen. ”Stoop!” Råbte Katy.

Katys Sysvnikel

Mine tåre trillede ned og jeg vidste at jeg ikke ville kunne stoppe dem.
Zayn tog Harrys hoved og bankede det en gang i nat bordet. Så han begyndte at bløde. Jeg kunne mærke at hele min krop springe. Da jeg så blodet der kom ud af Harrys næse og Hoved mindede det mig om mig.. Da jeg blev kørt ned af en sort bil. Jeg tog hurtigt fat i Zayns arm for at trække ham tilbage. Men han sad allerede på Harry og slog løs på ham. Harry fik næse blod og begyndte at bløde ved mundvigen. ”Jeg fucking dræber dig!!” Råbte han. Og med et gav han ham en virkelig slem mave puster.
”HJÆLP! STOP!!” Skreg jeg. Det var som om det kun var Harry og Zayn, foran Zayns øjne. ”Zayn…” Mumlede Harry som begyndte at hoste virkelig meget. ”S-stop” Stammede han. ”Ikke før du mærker den smerte du har givet Katy!” Råbte Zayn. Lige da han sagde det tog han en vase hvor der ikke var noget i. Han skulle lige til at klaske den på Harrys hoved hvis det ikke var fra Niall. Niall skubbede hurtigt Zayns hånd så vasen fløj ud af hans hånd og ramte væggen. ”Fjern dig fra ham din morder!” Råbte Niall og skubbede Zayn tilbage. Jeg gik helt tilbage og sad ned på gulvet igen. Liam kom løbende op på værelset.

”Harry er du ok-” Han forsættede ikke da han så Harrys ansigt. Det var tydeligt at han vidste at Harry ikke havde det godt. Louis gik over imod Zayn. ”HVAD FANDEN ER DET DU LAVER?!” Råbte han. Zayn kiggede bare ned på gulvet.
Jeg kiggede på Harry som bare blødte virkelig meget. ”Harry kan du høre mig?” Spurgte Niall. Harrys øjne begyndte stille at lukke. Det var klart. Zayn havde slået ham på hovedet og alt muligt. ”Skal vi ringe til ambulancen?!” Sagde Niall i panik.
”Det her kræver ikke en ambulance. Harry er besvimet.. Ikke andet. Jeg ordner det” Svarede Liam. Han trak Harry op på min seng.

Louis gik over til mig. ”Hvad skete der?” Spurgte han. Min mund var helt tør, og det samme med min hals. Jeg kunne ikke sige et ord. Louis gik tilbage til Zayn.
”Fuck ud af værelset. Zayn fuck af, før du virkelig kommer til skade!” Råbte Louis. Jeg havde aldrig set Louis så sur før. Betød Harry så meget for ham?
Zayn stod op og var på vej ud. Der var blod på hans hænder..

Jeg stod op og kiggede så over på Harry. Jeg lukkede mine øjne da jeg ikke kunne tåle at kigge på blodet. Harry ville se om jeg var forelsket i ham. Han ville se om jeg ville blive varm i kroppen. Men faktisk.. Mærkede jeg slet ikke noget. Det kun med Zayn. Det er kun Zayn der kan gøre mig varm i kroppen. ”Tag hans trøje af” Mumlede Liam. Niall og Louis tog Harrys trøje af. Han havde blå mærker og over alt. Zayn var virkelig gået over stregen. ”Niall?” Mumlede jeg. ”Ikke nu Kate” Svarede han irriteret. Jeg nikkede og satte mig ned på gulvet igen. Liam gik over til mig. ”Katy..?” Jeg kiggede op på ham. ”Ja?”

”Jeg kan få dig tilbage til dine forældre.. Men.. Så lad drengene være. Jeg mener Zayn og Harry. Vi går så langt væk som muligt, også får du aldrig os se igen. Men til gengæld er du sammen med din familie?.. Hvad siger du?” Hans ord sårede mig virkelig meget. Mine tåre pressede på. ”Okay det en aftale” Mumlede jeg. ”Kate jeg elsker dig. Men se hvor Zayn og Harry er gået hen.” - ”Hvis hun går, går jeg også” Sagde Zayn. Jeg stod hurtigt op. ”Du bliver her og går ingen steder” Sagde Liam. ”Du ikke min mor ok? Jeg er ligeglad med jeres mening. Ingen kan skille mig go Katy ad.” Sagde Zayn igen.  Jeg kiggede på Zayn.
”Han er vågen!” Råbte Niall med et smil. Harry begyndte at hoste. Louis havde tørret Harrys blod. Men han skulle stadig tage sig et bad.

Harry kiggede hurtigt på mig, og så på Zayn. En tåre trillede ned af min kind.
”Liam… Ja.. Ja det ville jeg” Mumlede jeg. De alle kiggede på mig. Niall, Louis og Zayn hørte godt Liams bud. Men Harry vidste ingen ting. ”NEJ DU MÅ IKKE!” Råbte Zayn. Han gik imod mig men Liam stoppede ham hurtigt. ”Det rager fucking ikke dig hvad hun vælger! Ja jeg elsker Katy . Men det er jeres skyld at hun går.” Zayn fik tåre.
”Hvor- Hvor skal hun hen?” Stammede Harry. Jeg kiggede over på ham.
”Hun skal væk. Hun går hjem til sine forældre hvor hun høre til” Forklarede Liam.

”Nej…” Mumlede Harry. ”Det bedst for både jer og mig.” Sagde jeg hurtigt.
”Liam sig dog noget! Du skal ikke lade hende gå..” Sagde Harry igen.
Liam tog en dyb indånding. ”Det bedst for os alle og hende” Mumlede Liam og gik så ud af værelset. Jeg vidste at det var det rette at gøre. Men alt i mig sagde bare at jeg skulle blive hos Zayn og en anden del af mig sagde at jeg skulle hjem til min familie, hvis de overhovedet gider at tage mig tilbage. Jeg skulle til at gå ud af værelset men Zayn tog min hånd. ”Kate du må ikke gå. Det skal nok blive godt igen. ” Sagde han og trak mig tættere på ham. ”Du slog Harry.” Forklarede jeg. Han nikkede. ”Og jeg fortryder” - ”Du skal ikke lyve!” Med de ord gik jeg hurtigt ud af værelset.

Jeg gik ind på gæste værelset, og låste døren. Jeg ville bare være alene. Lige da jeg sad på sengen begyndte døren at banke. ”Katy… Det mig Niall” Hviskede Niall. Jeg sukkede og lukkede døren op. ”Hvad?” Sagde jeg hårdt, selvom han ikke er grunden til hvorfor jeg er sur, såret og irriteret. Han gik ind og lukkede døren efter sig. Jeg sad langsomt på sengen, og han gjorde det samme.

”Er du sikker på du ville tilbage til dine forældre?” Spurgte Niall med et løftet øjebryn.
”100%” Løj jeg.
”Men kate.. Jeg kender dine forældre virkelig godt. Oog.. Jeg tror ikke de acceptere at du må få en kæreste og leve dit liv som det er nu.” Sagde han og lagde sin hånd på min ryg. Jeg nikkede kort. ”Det har du ret i. Men Niall? Livet handler ikke kun om kærlighed.. Jeg har en fortid. Og jeg venter på den rette dreng..”
”Du lyver ikk’?” Sagde han med et grin.
”Ehm, jo” Svarede jeg med et smil. Jeg kan ikke bare vente på en den rette mand. Jeg mener.. Tænk lige hvis jeg bliver 80 og slet ikke har fundet den rette mand endu? Så jeg lever livet som det nu er. Og det forstår Niall udmærket godt.

”Hvordan ville Liam få dig tilbage til dine forældre?” Spurgte han da der var en lang tavshed imellem os. ”Spørg mig ikke” Svarede jeg.
Han lagde sin hånd på min kind. Det  han gjorde føltes mærkeligt. Jeg kiggede nede på mine føder. Niall rystede hurtigt på hovedet. ”Undskyld.. Jeg blev helt væk.” Sagde han hurtigt. Jeg svarede ikke men nikkede bare kort. Han hostede falskt. ”Nå men.. Jeg tror bare jeg går nu..” Mumlede han for at få min opmærksomhed. ”Okay..” Svarede jeg med et smil. Han gik over til døren men vendte sig så om. ”Katy, du skal ikke gøre noget du ikke har lyst til at gøre” Sagde han og lukkede døren efter sig. De sidste ord han sagde begyndte jeg virkelig at tænke over. Det fløj rundt i mit hoved.. 

____________________________________________________________________________________________

JEG VED JEG BLIVER VED MED AT OVERDIRVE I MINE KAPITLER, MEN JEG KAN BARE IKKE FINDE PÅ NOGET, SÅ DET ENDER MED DET HER! men men men! Bare rolig næste kapitel skal nok blive mere.... Ømmm... Realistisk hvis jeg skal sige det på den måde! :D

TAK. FARVEL.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...