All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2224Visninger
AA

2. I'm Not a Child..


"Nej, nej nej nej du må ikke dø nu..!"

"Katy du må ikke forlade mig! Og overhovedet ikke på den måde!"

"Tusind tak Zayn"

"Fuck af din idiot!"


"Katy gå over og pak dine ting!"

"Hun er ikke vores datter mere.."

"Lad hver med at væres så kedelig tag K!.. Okay så K.. Du skal drikke dig fuld dig og Harry.."

"Drik drik drik drik!...-"

"Det vores bold.."

"Hvorfor er i engenligt flyttet her ind?"

"Mor jeg ville godt have lidt privatliv!"

"Endlig!"




                                              _________________________________________

 

Katys Synsvinkel.

"Hey katy. Jeg hedder Mary, jeg er din læge. Kan du huske noget?"

Mary tog mig op så jeg nu sad på sengen.
"Hallo, Katy?" Sagde hun igen sødt.

Jeg nikkede.

"Kan du huske noget?" Spurgte hun chokeret.

"Nej, hvor er jeg?" Svarede jeg og kiggede rundt. Alt var sløret og det var virkelig svært at bevæge dimserne i min krop.

Hun nikkede.
"Jeg kommer om 2 sekunder" Og så var hun væk.

Hvide vægge en seng og alle mulige dimser klistrede sig på min krop.
Jeg kunne ikke bevæge min fod. Hvad fanden er der sket! Hvor er jeg!?


Liams Synsvinkel.

 

Lægen eller mere kendt som Mary kom her ude til os og smilede.
"Er der noget nyt?" Spurgte jeg og kiggede på Zayn. Jeg snakkede ikke til ham men til lægen.
Alle drengene var gået, Louis gik med Ellanor og Danielle er gået sammen med Niall. Harry ved jeg ikke han blev smidt ud af hospitalet. Og Zayn er bare død. Han har ikke sagt noget i flere dage. Han gider ikke spise og alt det han burde.

"Katy er vågen.." Mumlede hun.
Mit blik styrtede hurtigt på Zayn igen. Han stod hurtigt op og løb over til døren.
"Nej Zayn stop!" Råbte jeg og trak ham tilbage.
Katy skal ikke se ham.

Slet ikke.

Hun skal slet ikke se mig.

"Katy skal have et nyt liv Zayn. Vi ødlagde alt hvad hun havde i sig. Og nu skal vi gå, vi skal gå vores egen vej og hun går sin egen vej. Hun skal op på bakken Zayn." Mumlede jeg og kiggede ham ind i øjne.

Lige meget hvad havde jeg ret. Katy har brug for et nyt liv. Vi fortjerner hende ikke. Godt nok er det Harry der gjorde alt det shit der men jeg ved ikke..

"Liam jeg ville have Katy. Liam jeg elsker hende" En tåre fandt en vej ud af Zayns ene øje.
Han må ikke. Han skal ikke. Katy fortjener bedre end Zayn.

"Jeg ved det Zayn.. Men.. Hvis du virkelig elsker Katy skal du give slip på hende." Svarede jeg og klappede ham på ryggen.

Jeg ved det er svært for Zayn, han er helt knust!

"Kom nu Zayn vi skal ud her fra før Katy kommer ud! Skynd dig.. Nu eller aldrig.."

                                                                        ***

Katys Synsvinkel.

 

"Kan du høre mig Katy?" Spurgte Mary igen.
Jeg kunne godt høre hende, men jeg kunne bare ikke nikke da alt i hele min krop gjorde ondt.
"Mmm" Mumlede jeg.

 

"Du kan gå om en time, men jeg har en der kan passe på dig hun går med dig hjem. Hvor bor du?"

Spurgte hun dumt.
Hvor fanden skulle jeg vide hvor jeg boede ligner jeg supermand eller sådan noget?

"Det ved jeg ikke.." Mumlede jeg igen.
"Nårhh ja.." Svarede hun og gik.
'Nårhh ja'? Hvad mener hun med det?

 

Jeg lå på sengen og gloede på den hvide væg.

Meget spænde..
 

"Hej Katy, jeg hedder Tanja og jeg skal passe på dig." Lød det fra en helt anden person. Jeg kan godt passe mig selv! Jeg ikke en Baby!..

"Du har brækket benet og jeg ved ikke helt om du kan huske hvor du bor. Men det også helt okay vi flytter bare ind i et hotel!" Sagde hun med et smil.

Et Hotel?

...

Hotel?

Jeg rystede det der 'Hotel' ting ud af hovedet og nikkede ellers bare.

Jer føler bare der noget jeg mangler i mit liv?
Men nej ikke noget godt.. Noget jeg er sluppet af med. Noget jeg altid har forstrudt at jeg blev venner eller hvad det nu er med den ting/mennekse..

- Jeg har bestemt én ting nu. Fra nu af skal mit liv være perfekt. En ny side skal åbnes og den skal være helt hvid! Der skal slet ikke være et sort plet på..



__________________________________________________________________________________

 

Okay der kom føreste Kapitel. Undskyld for det ikke var så godt men jeg skrev det hurtigt og det er jo føreste kapitel jeg kan ikke lige frem få action igang lige nu.. Sooooryy...


Nu men ihvertfald så tror i virkelig Katy kan åbne den nye side? Hvad kommer der til at ske? Og hvad med hende der skal passe på Katy? Kan hun virkelig passe på Katy når hun får den kolde skuldere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...