All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2236Visninger
AA

14. I'm done with your love.

 

 

Katys Synsvinkel. 

 

  Jeg åbnede øjne hurtigt af forskrækkelse. ”Nu sparker vi altså døren op Kate!” Lød det fra Liam og Niall. Jeg gabede kort. De er grunden til at jeg ikke har sovet hele natten. Jeg gik af fra sengen og låste så døren op. ”Woaw..” Mumlede Niall. ”Hvorfor svarede du os ikke? Jeg blev så bekymret..” lød det fra Liam. Jeg trak på skuldrene. Og hvorfor sagde Niall woaw?  Jeg vendte mig om og kiggede så på spejlet.. Jear woaw.. Jeg så… Hæslig ud. Mit hår linede helt seriøst bolle hår. Min macare var bare lort. Og mine kinder var helt røde/lyserøde farvet. Jeg lignte en katastrofe! Jeg sad på sengen og sparkede døren med min fod så den lukkede. Liam sad på min højre side og Niall på min venstre. ”Hvordan har du det?” spurgte Liam. Jeg trak på skuldrene igen. 

 

  ”Lort.” Mumlede jeg. Niall lagde armen om mig. ”Det går nok..” Sagde han med et smil. Jeg gav ham ’Are-you-fucking-kidding-me-blikket’ Jeg stod hurtigt op så hans hånd fald ned på sengen.  ”Det siger du fordi du har ondt af mig ikk’? Men ved du hvad? Det skal du ikke.. Jeg har det fint. Jeg har det så fint at jeg kunne spise en agurk!...” Og bare for at sige det.. Så lød jeg faktisk virkelig alvorlig.. Men Liam og Niall flækkede af grin af mig. Grinede de af det jeg sagde, eller min udseende?  Onde mennesker..   ”Åhhh.. Kate.. Du så sjov som altid. Få noget tøj på. Vi venter på dig nede i køkkenet.” Sagde Liam med et fnis. Han gik ud fra værelset og det samme med Niall. Jeg sukkede kort. Jeg havde virkelig brug for et dejligt og varmt bad.        '

                                             

                                                                                          ***  

 

Jeg har lige gået i bad og taget noget behaligt men stramt tøj på. Jeg havde lagt make-up og børstet hår. Og self børstet tænder, det havde jeg brug for. Jeg gik ud fra værelset og gik direkte den i køkkenet, hvor jeg fandt Niall, Liam og Louis. Louis kiggede hurtigt på mig og smilede. ”Må jeg lige snakke med dig lidt?” Spurgte han. Jeg nikkede. Han tog mig blidt fra armen og vi gik ud fra køkkenet.  ”Undskyld Katy… Det var min skyld at det med Harry skete. Jeg stolede på den idiot. Jeg troede ikke at han ville gøre det han gjorde. Det må du virkelig undskylde..” Han kiggede mig i øjne. Jeg tog en dyb indånding. ”Harry er slet ikke til at stole på, Louis” - ”Harry er bare-” - ”Nej Louis.. Du skal ikke forsvare Harry længere. Harry er en fucking egoistisk idiot. Og det kan han ikke gøre om på.” Med de ord gik jeg ind i køkkenet igen.   

Jeg kiggede over på Niall som var på mobil = Twitter. Liam var i gang med at lave morgen mad.  ”Skal jeg hjælpe?” Spurgte jeg og gik hen til ham. ”Det må du godt” Svarede han med et smil. ”Ved du egentlig hvor Zayn er?..” Hviskede jeg nærmest men fortryd hurtigt. Jeg ville ikke have svaret. ”Louis smed ham ud..”   

 

”Louis gjorde hvad?” Sagde jeg med store øjne. Louis skulle ikke smide nogen som helst fra MIT hus. Hvis der er nogen der skulle blive smidt ud så er det Ha- Ved du hvad? Fra nu af kalder jeg Harry for H. For den dreng irritere mig. Jeg hader ham.  ”Han prøvede at gå ind til dig om natten. Så bustede Louis ham os smed ham ud af huset.” Sagde Liam men med en højere stemme den her gang. ”Jeg ville lige minde jer om at Zayn er min kæreste og ikke en fremmed.” Sagde jeg hårdt. Måske ville de prøve at beskytte mig, men så er de fandme gået over grænsen. ”Hvor er Harry?” Spurgte jeg. ”Oppe på værelset.” Mumlede han. Jeg satte hurtigt kurs mod trapperne. Derefter gik jeg ind på værelset  hvor jeg fandt Harry. 

 

  ”Har du fået det bedre?” Sagde jeg hurtigt. Harry kiggede hurtigt over på mig og nikkede. ”Du burde takke Niall. Hvis det ikke var fra ham var du død.” Sagde jeg hårdt. ”Det har jeg gjort..” Mumlede han hæst. ”Godt at vide” Jeg åbnede skabet, da jeg var inde på MIT værelse. For Harry ligger på MIN seng, inde på MIT værelse. Jeg tog en kuffert frem og smed MIT tøj i. ”Jeg har aldrig hadet en person så meget som jeg hader dig.” Sagde jeg mens jeg smed MIT tøj i kufferten, okay jeg stopper det med mit og min. ”Katy du nød til at høre på mig..” Jeg vendte mig hurtigt om. ”Hvad skal du dog sige?! Jeg kyssede dig fordi jeg kede mig?! Eller fordi du åbenbart synes jeg er en dukke du kan smide rundt med?!” Råbte jeg og lukkede kufferten med den irriterende lynlås.   

 

Jeg gik over ved natbordet og åbnede en skuffe hvor jeg tog nogle parfumer og min Iphone oplader. Og lagde dem så i min håndtaske. ”Hov, hvor skal du hen?” Sagde han da han først nu opdagede at jeg pakkede mine ting. ”Så langt fra dig som muligt” sagde jeg med en irriteret stemme. ”Jeg gjorde alt det her fordi jeg godt kan lide dig!” Sagde han før jeg smækkede døren til værelset og var ude.  ”Liam jeg er klar!” Råbte jeg og tog mine ting ned ad trapperne. Jeg overvejer en elevator i mit hus. Klogt ik? Jo.   ”Katy.. Glem nu det jeg sagde i går.” Sagde Liam med et ’undskyld blik’. ”Nej. Du lovede.” Jeg ville bare hjem til mine forældre så hurtigt som muligt. Jeg ville ikke have mere drama. Louis kiggede på mig. ”Hvor skal du dog hen?” Sagde han med et løftet øjebryn .”Er du interesseret?” Svarede jeg hårdt. Jeg hadede Louis for det han gjorde med Zayn.”Skal du gå?” Lød det trist fra Niall.  Jeg nikkede. ”Og nu.” Sagde jeg og kiggede på Liam. Liam bed sig kort i læben. ”Okay..” Mumlede han. Liam tog sin jakke på og sko. Jeg løb hurtigt over til Niall. Hans pafume borede sig inde i mine næsebor. Jeg fjernede mig lidt så jeg kunne kigge på ham. ”Du må ikke glemme mig vel?..” Hviskede han. Jeg rystede stille på hovedet. Han plantede et lille kys på min kind. Jeg tog en dyb indånding. Og gik så over til Louis. ”Farvel Lou..” Mumlede jeg. Jeg krammede ham kort og smilede så til ham. Han tog hurtigt fat i min hånd. ”Katy du kan godt skifte mening..” Hviskede han i mit øre. ”Det gøre jeg desværre ikke..” Jeg flyttede mig hurtigt og gik over hos Liam. ”Lad os gå” sagde jeg og trak Liam. 

 

 

  Liam tog hurtigt fat i min Kuffert.  Vi gik ud fra døren og ind i bilen. Hele vejen over til hotellet tænkte jeg kun på Zayn. Alle vores minder sammen. Jeg kan huske da jeg lå på hospitalet og Zayn kom ind. Jeg kan huske vores første kys. Og jeg kan huske Zayns Joke. ”Katy vi er der.” Mumlede Liam og lagde sin hånd på min.  Tænk at jeg slet ikke sagde farvel til Zayn.. Jeg ville aldrig kunne se Zayn igen. Mine tåre pressede på tanken om Zayn.. Hans grin, hans smil, hans øjne og hans læber.  ”Katy er du okay?” Sagde Liam og trak mig i et hårdt kram. ”Jeg kommer aldrig til at se Zayn igen, vel?” Liam svarede ikke for hvis han sagde jo, så løj han. Han trak mig ud af krammet. ”Katy du har taget din beslutning. Glem Zayn, og koncentrer dig om din skole, og alt det du skal koncentrer dig om” Sagde Liam og kyssede mig kort på kinden. Han åbnede bil døren og tog min kuffert ud. Jeg stod af fra bilen og tog så en dyb indånding. 

 

 

  Hvorfor kan ingen ikke forstå at jeg ikke kan glemme Zayn?!  ”Kom så..” Sagde Liam. Jeg løb hurtigt over til ham. Og nu var vi inde i hotellet. Jeg kiggede rundt og fandt min mor som snakkede med en mand og en kvinde. Og der gik det op for mig hvor meget jeg havde savnet hende. Min mor kiggede hurtigt over på mig og fik straks tåre i øjne. Jeg løb hurtigt over til hende og gav hende et stort og varmt kram. Jeg følte mig virkelig tryg. Tænk at jeg har levet uden hende i så lang tid. ”Jeg har savnet dig så meget..” Græd jeg. Hun fik tåre og krammede mig hårdere.  Hun slap mig og gik så over til Liam. ”Tak for du har hentet min Datter..” Mumlede hun med et smil. ”Det skal du ikke takke mig for.” Sagde Liam med et smil. Han rakte hende min kuffert.   

 

Min mobil vibrerede. Jeg åbnede den og så at jeg havde fået en besked fra Zayn. 

#Tænk du kunne gå uden at sige farvel. Jeg kunne mærke mine tåre presse på.  ”Må jeg lige snakke med Katy alene?” Spurgte Liam høfligt.  ”Ja self.” Liam trak mig hurtigt til side. Og kiggede så ned på min telefon.

Han så beskeden og sukkede. ”Katy kig på mig” Sagde han og trak mit hoved op. Jeg snøftede og tørrede mine tåre. ”Gå over til din far, og løs problemerne imellem jer.” Han tog et sim kort frem. ”Her.. Skift dit nr. Og kun mig og Niall har dit nr.” Jeg nikkede og tog den. ”Fra nu af har du kun den sim kort. Smid den du har nu. Ok?” Sagde han med et lille smil. ”Okay..” Hviskede jeg. Han krammede mig hårdt. ”Jeg elsker dig, og holder af dig. Det må du aldrig glemme.” Han sagde ordene hurtigt og gik so ud fra hotellet.   

Jeg løb over til min mor og Ellen. ”KATYYY” Råbte hun og krammede mig. Jeg krammede hende hurtigt og kyssede hende på kinden hvorefter jeg satte hende ned igen. ”Hvor er far?” Spurgte jeg med et løftet øjebryn. ”Han er rejst. Han kommer nok om nogle par uger.” Sagde hun og krammede mig igen. ”Vi skal dele værelse!” Råbte min lillesøster med et smil. Jeg smilede men rystede på hovedet. ”Nej.. Jeg skal nok have mit eget værelse.”                                                     

 

                                                                                                      ***

 

  Jeg sad på min seng i nu 2 timer. Jeg kan bare ikke sove.. Hvordan mon min far ville reagere når han finder ud af jeg er kommet tilbage? Jeg har fået mit eget værelse. Og jeg føler mig ensom. Jeg savner den måde drengene banker på min dør før de kommer ind. Jeg savner den måde Niall griner, den måde Zayn smiler, den måde Liam bekymre sig om mig, og den måde Louis gør grin af folk.

 

JEG SAVNER IKKE H.   

 

Jeg kiggede på mit natbord og så så mit gamle sim kort. NEJ. Jeg ville ikke græde længere. Jeg ville ikke have noget med Zayn af gøre, selvom jeg savner ham så meget at det føles som om jeg ligger i ild.  Mine tåre trillede ned. Jeg kan ikke leve mit liv uden ham. Det er umuligt. 

Men sådan måtte det være.  ____________________________________________________________________________________________


Hvad synes i om Katys beslutning? Kommer hun til at få det godt senere? Eller bliver hun ved med at lide? Hvad synes DU er bedst for hende, at blive hos hendes familie eller hos drengene? 

OG BARE ROLIG JEG LAVER JER IKKE OM TIL AGURKER HVIS I IKKE KOMMENTERE! SO KEEP CALM OG KOMMENTER! TAAAK! :D B
liver bare så glad for mine kommentar! ..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...