All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2225Visninger
AA

4. How Do You remember?



Katy's Synvinkel.


Fuck den idiot der gik ind i mig. Han skal bare tæves. Jeg ville se blodet der triller ned af ham og imens så... Okay nej det lidt for klamt. Men det gjorde ret ondt!


Jeg kiggede op og så ind i et par smukke brune øjne.
Det hele føltes som sort og hvid og hele larmen i bagrunden forsvandt.
Jeg kunne høre nogen i bagrunden som råbte mit navn men nu forsvandt det, det eneste jeg kunne se var et par smukke øjne.

"K-Katy?" Lød en hvisken. Det hele gik rundt.
Og den stemme kørte rundt i mit hoved. Ordene blev til andre ord men stadig den samme stemme.

- "Katy du må ikke forlade mig! Og overhovedet ikke på den måde!"


- "Nej, nej nej nej du må ikke dø nu..!" 

Det var præsis den stemme.

- "Zayn, jeg håber du lider så meget som jeg har lidt.." Den stemme kørte nu rundt i mit hoved. Og det gik op for mig at det var min.
Stemmerne var nu væk. Og nu kørte der en hvid/sort og lydløs film i mit hoved.
Jeg var i filmen.. En dreng med sort hår og præsis de brune øjne var også med i den film.
Nej se.. Nu kom der også lige en dreng med krøller, med i filmen der kørte rundt i mit hoved.

 


Den lydløse film. Var slut. Eller næsten. Den blev nu mørkere og mørkere den var tæt på sort.
Den var nu ikke lydløs mere.

- "Mig og Lexi har haft en One Night stand.."

Den var nu sort.

En hånd lagde sig på min arm. Og mit blod føltes ikke normalt mere præsis som mit hjerte.

Det var sort.
Jeg kunne kun mærke jeg  faldt i nogle arme som jeg savner virkelig meget.


                                                                    
                                                                       ***




"Hvordan kunne den fjols kigge hende i øjne! Den.." Jeg kunne høre to stemmer. De tilhørte Mary og Tanja. Men lige nu var det Marys.
"Og ikke nok med det siger du også at Liam var der?!" Råbte Mary igen.

Jeg blikkede et par gange. Det blev lyst og mørkt igen.

"Jeg skal nok visse Zayn.. Han skal have en ordnelig straf han skal! Alt det hårde arbejde, er bare gået i skraldespanden fordi han kiggede i hendes øjne.. Og det værreste Han rørte hende! Fordan fanden kan han gøre sådan?! Hvordan kan han sove om natten?! Fortæl mig hvordan. Det er umuligt ham og Idioten Harry har dræbt en person inderst inde!"   "Shh.. Pas på Katy ikke høre dig.." Afbrud Tanja hende.


Jeg kunne endelig åbne mine øjne helt. Mit blik flakkede rundt. Men jeg kunne ikke se nogen Mary og Tanja.
Jeg sad og på sofaen og med alt det uheld jeg har i mig kom jeg til at træde på noget plastik ting.. Jeg ved ikke hvad det er, men det vigtige er nu at det larmede.

"Katy er vågen" Lød det hurtigt fra Tanja. Hun løb hurtigt hen til mig.
Jeg var i stuen.
"Katy har du det godt?" Spurgte Mary som lige var kommet ind i stuen.
"Nej." Svarede jeg bestemt.
Jeg sukkede og kiggede op på dem begge, hvorefter jeg stod op.



"Hvordan endte jeg her?" Jeg kunne se de vekslede blikke hvilket irriterede mig pisse meget!


Marys Synvinkel.


Jeg kiggede usikkert på Tanja men hendes blik var tomt. Det ville sige jeg skulle svare.
"Øhh.. Sid nu bare ned Katy så jeg kan hente noget vand til dig." Svarede jeg roligt og smilede det mest ægte smil jeg havde.

Jeg ville ikke stikke Katy en løgn. Det har jeg lovet mig selv. Katy får ikke noget ud af nogen løgne. Hendes fortid skal slet ikke være som hendes nye liv. Overhovedet. Det må slet ikke være tæt på.


Hun sukkede.

"Jeg ville ikke have noget! Den eneste ting jeg ber jer om er sandheden.. Pliizz" Hendes stemme var lidt utydelig. Den var lidt hæs og tør.
"Du fik en bold i hovedet" Kom det hurtigt, ja meget hurtigt ud af Tanjas mund. Jeg kunne slå hende ned.

"Hold nu kæft! Jeg ville ikke det her mere! Jeg ville have sandheden. Og ikke løgne. I skal overhovedet ikke prøve at efterligne Harry og Zayn med jeres løgne! I skal slet ikke prøve på at efterligne dem!"


"Nej Katy det slet ikke det, det er ba- Vent hvad?.." Jeg rystede. Hvordan kan hun huske Zayn og klovnen?


Katys Synsvinkel.


Jeg ved slet ikke hvor det kom fra.. Jeg kiggede på Mary som så lige så nervøs som Tanja var.
Zayn?..
Filmen..
Øjne..
Harry...
Idioten...

Alt gav mening nu.
Jeg kan huske.. Jeg kan virkelig huske nu hvordan jeg endte i den her sofa.

Alt gav mening. Og nej ikke det med sofaen. Men fortiden.
Hvordan jeg blev Svigtet.

Jeg tog en dyb indånding.
Tårene havde allerede trillet ned. Jeg kunne mærke det. Jeg kunne mærke min lorte fortid. Og nu tænker du hvordan kan du mærke det? - Mit hjerte..


"Hvor er de!?" Skreg jeg. Vreden havde taget over. Og lige meget om de ville trylle alt fred der findes i verden i mig. Kan Ingen få mig til at falde ned. Ingen.

"Katy fald til ro." "Det forsent nu" Tilføjede jeg hurtigt.
"Svar på mit sprøgsmål!" Råbte jeg. De fortjente ikke det her. Men det skal jeg slet ikke tænke på nu.
Der var ingen der svarede..
"Ville i ikke svare?... Okay."  Sagde jeg bestemt. Med et tog jeg hurtigt min jakke og min lilla skuldre taske.


"Katy du skal ikke gå!" Råbte de i kor. Døren var nu lukket og jeg var allerede på trappen.
Jeg kunne høre nogen efter mig. Det var dem. Jeg løb hurtigere ned. "Katy!" Råbte de.
Alt det der skete nu føltes mærkeligt.
Jeg åbnede døren til gangen og løb.
Og da døren lukkede huskede jeg  præsis det her: Zayn løb efter mig ned ad trappen og jeg løb væk fra ham jeg nåede at løbe væk fra ham. Men han var hurtig. Det lyste rødt  ved lyskrydset.
Jeg løb.. Mens det var rødt..



Mine tanker forsættede. Jeg kom til den rigtige verden igen. Jeg kiggede hurtigt rundt og så jeg var i et helt andet sted. Kun mig. Helt alene.
Jeg sukkede opgivende. Og hurtigt lagde jeg mig på det helt rene græs.
Tårene trillede ned igen. Jeg følte mig helt forladt og tabt. Alt gav bare mening.
Harry var idioten.. Zayn.. Var lidt med i Harrys leg. Hvis bare deres fans fandt ud af hvem de virkelig er..
Jeg rystede hurtigt tankerne væk.

"Hey.. Hvad laver en smuk pige som dig alene her ude?" Lød en mørk stemme. Jeg vendte mig om.
ADDD! Han var griiiim...
Det var en mand. En gammel mand.
PEDOFIL!
Jeg rejste mig hurtigt op.

"Kom med mig så du kan få en varm kop kakao" Sagde han stille.
"Fuck af! Fjern dig!" Råbte jeg da han prøvede at komme tættere på mig.
"Hey! Kom her!" Råbte han. Jeg gik flere skridt tilbage.

Jeg vendte mig hurtigt om for at løbe. Men en klam hånd nåede at tage fat i min arm.
"Kom her siger jeg!" Råbte han nærmest.
Mit hjerte bankede hurtigere. Tårene trillede hurtigere ned, både fordi ham og fortiden.
"SLIP MIG!" Råbte jeg igen og tog min hånd op og gav ham den hårdeste lussing jeg kunne give.

Han gav hurtigt slip og lagde sine begge hænder på sin ene kind.
Det gjorde ondt, det vidste jeg både fordi hele hans kind var rød og min hånd gjorde fandens ondt!
Men han prøver på at voldtage mig!

Jeg løb hurtigt, og jeg kunne høre han løbe efter mig.
Mit hjerte bankede hårdt og mine ben blev trætte.
"Lad mig være!" Råbte jeg igen. Han havde ikke taget fat i mig eller noget. Men han var tæt på mig!
Virkelig tæt!

Jeg var ude på gaden nu. Men der var tomt.
Jeg kunne lige så godt stoppe for jeg vidste at han ville fange mig.
Der var ikke et eneste menneske, heler ikke nogen biler. Jeg kiggede ned på mine fødder mens jeg løb.
"Stop, du ved jeg fanger dig din kælling!" Råbte han igen.
Præsis ordet kællig mindede mig om Harry. Ja da Harry kaldte Zayn og jeg kælling.


"Fuck af din pædofil!" Råbte jeg igen med flere tåre under øjne.
Jeg gik ind i noget.. Noget blødt.
Jeg kiggede hurtigt op og så de brune øjne igen.
Zayn.
"Katy.." Lød en hvisken en rigtig sorget hvisken. Uden tvivl var det Zayn. Flere tåre fandt sin vej ud. Bare hans stemme fik mig til at græde.


"Lade pigen være" Det den gammle mands stemme.
"Nej nej nej nej! Zayn du må ikke forlade mig! Jeg ber dig! Han prøver på at voldtage mig!" Skeg jeg.
Min stemme var stadig lidt hæs.
"Din fucking idiot!" Råbte Zayn. Og gav slip på mig. Jeg kiggede hurtigt tilbage og så allerede Zayn som gav manden den håredste boks. Hårdere end min. Ja man skulle ikke tro det.


Der var blod på jorden. Og manden var på gulvet.
"Zayn stop!" Råbte jeg og prøvede at trække i ham.
"Lad mig være Katy!" Råbte Zayn og fjernede mig.
Jeg tog ham hårdt igen. Og kiggede ham så helt inde i hans øjne.

Der gik lidt tid mens vi kiggede hinadnen i øjne.. Men jeg nød det.
"Ka- Vent.. Hvordan kunne du huske mit navn?" Spurgte han med et løftet øjenbryn.


________________________________________________________________________________


Undskyyyyyylld!!! Hader mig selv lige nu!
Jeg ved godt det tog viiirkelig lang tid med det nye kapitel, men jeg har haft travlt!

Jeg ved også godt at det med Voldtage ting var lidt over strengen.. Men hey det sket for mange?


Vær sød at smide en kommentar. Så for jeg også lysten til at skrive mere på novellen!
<3
TUSIND TAK! <3
LOVE YA!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...