All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2295Visninger
AA

8. Fail.


Zayns Synsvinkel. 



Nogen blev ved med at ryste i mig, det var virkelig irriterende.
”Fjern dig..” Mumlede jeg selvom jeg ikke vidste hvem der prøvede at vække mig op, på den mongolske måde.
”Zayn, kom nu vågn op. Fortæl mig hvad Lexi ville i går?” Det var helt klart Liam. Med et suk trak jeg dynen over hovedet. ”Hun ville låne toilettet.” Svarede jeg tørt. Man kunne tydeligt godt høre at jeg bare ville få ham væk.
Men seriøst? Jeg kunne ikke bare fortælle ham min og Lexis plan. Giv mig ret?

”Og jeg skulle tro på det? Koom nuuu, Zayn.” Holder han aldrig kæft?
”Okay!” Svarede jeg opgivende. Jeg satte mig op og Liam sad ved siden af mig, og begravede sig lidt under dynen.
”Godt, fortæl” Mumlede han nysgerrig.
Jeg kiggede på ham, og bed mig lidt i læben. Jeg ret dårlig til at lyve, men lad os give det et skud!

”Ehm.. Hun ville faktisk også have Katy tilbage..” Hvorfor kom der ikke noget løgn ud af min mund?!
”Mmm?...”
”Sååå…. I dag har vi aftalt at..” Jeg stoppede hurtigt mig selv. Jeg kunne bare ikke fortælle det til Liam. Han ville bare stoppe os. Og det skulle han bestemt ikke!
For så ville jeg slå ham blidt på hovedet - Så sød er jeg nemlig.

”Så vi har aftalt at spise fisk” Forsatte jeg. Som sagt er jeg virkelig dårlig til at lyve.
”Ja.. Okay. Så i savner Katy og ville gøre alt for at få hende tilbage. Og derfor gør i sådan at i spiser fisk? C’mon Zayn bare indrøm at du og Lexi har lavet en plan.. Jeg har altså tjekket din mobil.” Sagde Liam med et løftet øjebryn.
”Hvaaaad… Nej? Self ikke… Tssssh, tror du jeg supermand eller sådan noget?....” Og der indså jeg hvor latterlig jeg lød.
”Okay du fik mig..” Sagde jeg igen.
Liam kiggede irriteret på mig, men smilede så.
”Jeg lader dig lave den plan, men kun fordi jeg ved hvor meget Katy betyder for dig.”
Et smil poppede op på mine læber.
”Tak” Mumlede jeg.


                                     

                                                                       ***


Katys Synsvinkel.


”Zayn hvorfor har du hentet mig her til? Hvad ville du?” Spurgte jeg, jeg var virkelig bange. Det hele var mørkt rundt om os. Og det var kun mig og Zayn, ingen andre.
Han kiggede mig dybt i øjne.
”Katy, ville du være min? Min prinsesse?” Mine øjne lyste af glæde, også fordi jeg havde tåre i øjne.
”Mener du det?”
”Ja, jeg elsker dig Katy, mere end du tror..”
Jeg gik et skridt tættere på ham. Hurtigt begravede jeg mig i hans arme.
”Ja..” Hviskede jeg i hans øre.

Han trak mig lidt tilbage og plantede sine dejlige læber på mine.

”Katy vågn nu op…”
”Jeg tror hun er død”  Jeg kunne høre små stemmer.

Hurtigt åbnede jeg mine øjne.
Det var en drøm, det var bare en fucking klam drøm.
”Hvad drømte du?” Spurgte Tanja og satte sig på sengen.
Jeg slugte en klup der satte sig fast i min hals.
”Roser..” Roser….? Helt Ærligt Katy?...

”Oookay..” Mumlede hun. ”Nå men jeg har lavet morgen mad, så kom nu op og stå” sagde hun igen før hun var ude af værelset.

Jeg børstede mit hår. Og fiskede hurtigt et par mørke stramme jeans og en sort skjorte som var lidt gennemsigtig, derfor tog jeg en hvid top neden under. Med en hurtigt håndbevægelse tog jeg min makeup taske frem, og lagde min daglig make-up på så det så perfekt ud.

Tanja kom op til mig igen.
”Mary er ikke hjemme, hun er på arbejde. Hør jeg skal ud med mine veninder, så er det okay hvis du bliver alene hjemme?” Sagde Tanja som allerede havde tøj på og make-up. Hun var virkelig smuk.
”Ja self. Hyg dig” Svarede jeg med et smil.
”Morgenmaden er stadig på bordet, så gå ned og få dig noget at spise.” Sagde hun og gik. Der gik ikke mere end 2 minutter også hørte jeg døren som åbnede og lukkede igen.
Hun var gået.

Jeg kiggede mig en sidste gang på spejlet og gik så ud af mit værelse.
Hurtigt var jeg i køkkenet. Jeg var ikke rigtig sulten, så jeg lagde hurtigt te i et glas og drak ellers bare.
Døren begyndte at banke.
Typisk Tanja, hun glemmer altid noget når hun skynder sig.
Med et smil løb jeg ned af den lille gang og hen til døren.

Jeg åbnede døren. Mit smil forsvandt. Det var ikke Tanja.
Jeg sukkede og holdte rigtig hårdt om håndtaget, med en hurtigt bevægelse lukkede jeg døren så hurtigt som jeg kunne. Men en fod satte sig i klemme.
Harrys fucking irriterende store fod!
”Lad mig være og skrid!” Råbte jeg og prøvede at skubbe hans fod væk.
”Nej Kate, pliz hør på mig!” Jeg gad ikke høre på ham. Han ville sikkert svine mig til.
Og for at være ærlig orkede jeg det virkelig ikke.
”Harry lad mig være!” Jeg satte alle mine kræfter i og prøvede at lukkede døren, men jeg kunne ikke, for Harrys store fod stod i vejen.

Harry fjernede sin fod, før døren var ved at lukke sparkede Harry til døren så jeg røg ind i bordet.
Jeg lukkede mine øjne af smerte. Hvad fanden havde han gang i?!
”Fuck.. Katy er du okay?” Han trak mig hurtigt op.
En tåre forlod mit ene øje. - Ja det gjorde faktisk virkelig ondt!
Han trak mig over til sofaen. Jeg åbnede mine øjne og kiggede på ham.
Ligemeget hvad jeg ville gøre, om jeg ville råbe eller skrige, ville han ikke lade mig være.

”Hvad ville du?” Hviskede jeg nærmest fordi smerten stadig satte sig i min ømme krop.
”Undskyld.. Det var ikke mening at du skulle flyve ind i et bord. Du gad bare ikke åbne døren til mig.” ”Self åbner jeg ikke døren til en morder som dig” Afbrud jeg ham.
Han kiggede surt på mig, men sukkede så.
”Hør Kate, jeg ville bare sige undskyld… Min hævn virkede slet ikke.. Og-” ”Din Hævn?” Afbrud jeg igen.
Hvad for en hævn? Ville han hævne sig for mig? Og hvorfor?

”Ehm.. Da du kom sammen Zayn. Eller da du blev sådan, forelsket i Zayn. Blev jeg sur og ville hævne mig for dig. Vent du skal ikke sige noget.. Jeg blev jaloux, jeg ville have dig for mig selv. Jeg ville kun have at det skulle være mig og dig. Min hævn var nok at ødelægge dit liv. Godt nok stoppede jeg den freaking hævn da du ved.. Den bil ulykke skete.” Jeg kiggede skuffet på ham.

”Zayn havde ret..” Mine tåre begyndte at trille ned.
Harry kiggede forvirret på mig. ”Hvad har Zayn ret i?”
Zayn havde ret i at Harry er skylden i alt det der er sket med mig. Zayn har fået glæden i mig. Han har begået små fejl, men hvem har ikke det. Det var Harry der var skylden i alt. Det var Harry.
Jeg har beskyldt Zayn i alt muligt Bullshit, mens Harry var i skylden i alt. Jeg har beskyldt Zayn for noget han slet ikke har gjort.

Tårene blev værre.
”Zayn havde ret i at du er et fucking Svin! Jeg hader dig! Forstår du hvad ’at hade er’!?” Hele min vrede gik ud over ham. Og han fortjente mere end det! Zayn fortjener en undskyldning.
”Ka-Katy? .. Hvad er der galt?” Spurgte Harry forvirret.
”Du er et svin! Jeg har ikke gjort dig noget, også ville du hævne dig for mig?! Er du klar over at jeg var ved at dø på grund af din fucking klamme hævn?! Det er jo helt fucket op, du er fucket op! Hele dit liv og dine tanker og dine klamme følelser er fucket op! Jeg hader dig! På grund af dig har jeg sagt til Zayn så mange ting som ikke passer!”
Han så trist på mig. Men fuck ham også.
”Kat-” ”HOLD MUND!” Skreg jeg igen.
Alt satte sig på plads. Jeg kunne lige så godt gå tilbage til Zayn. Jeg kan gå hen til Zayn lige nu og undskylde. Mig og Zayn kunne blive et par, hvis han virkelig elsker mig..
”Jeg går over til Zayn og undskylder! Det fortjener han!” Med de ord tog jeg min taske og jakke og gik ud af døren. Så var det nu.
Det her som jeg har drømt og ønsket ville se. At alt ville blive okay. Og nu er det nu det skal ske.

Harrys Synvinkel.

Hun var væk, hun var gået.
Jeg kunne mærke vreden boble rundt i min krop.
Et svagt grin undslap mine læber.
Katy og Zayn sammen? Mens jeg er levende kommer de aldrig sammen. Just wait. Hun kommer sammen med mig, og det er jeg sikker på.
Det gik hurtigt op for mig at hun var på vej til Zayn. Så det nu jeg skal stoppe hende. Om hun ville eller ej. For Zayn og Katy passer ikke sammen. Jeg smilede af tanken og stod hurtigt op fra sofaen hurtigt tog jeg hjemme nøglerne og smækkede døren efter mig.

________________________________________________________________________________

Bare kald mig SUPERHUMAN :) For det er jeg jo... Nå nej, det er jeg ikke.

SUPERAGURK! :D 
 Husk at like og kommentere om hvad i synes om det kapitel. 
Har Harry ret til det han gør? Og hvad med Katy?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...