All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2262Visninger
AA

16. Everythings Gonna Be Alright - Part 1.

( Den rigtig sang at høre mens du læser dette er: ‘Heart on fire’ - By Jonathan Clayn )

Zayns Sysvinkel.

Jeg smilede skævt til Niall. ”Zayn jeg sagde ikke du skulle smile. Jeg spurgte om du ville have en kom te?” Sagde Niall med et grin. Jeg nikkede kort og kiggede ned på spise bordet. Niall sukkede da jeg har været sådan her i flere måneder. ”Hvem er frisk på en strand tur?!” Lød det oppe fra Louis. ”Ja!!” Råbte Niall. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg kommer ikke med.” Mumlede jeg og legede med mit armbånd som Katy gav mig for længe siden.

”Stop det så! Jeg er så træt af at leve med dig, når du opføre dig sådan der!” Råbte Liam. Han trak armbåndet ud af min hånd. ”Liam giv mig det!” Råbte jeg og rakte ud efter det. ”Forstå at hun ikke ville have dig Zayn! Katy er væk.. Høre du? Katy er væk!” Råbte han og smed armbåndet ned i skraldespanden.
Uden jeg rigtig lagde mærk til det stod jeg op og løb over til Liam for at give ham en straf for at smide armbåndet i skralde spanden. ”Zayn stop!” Lød det fra Louis som holdte mig hurtigt. Han trak mig tilbage.

”Liam indrøm det nu! Du skriver stadig med hende.. Gør du ikke?!” Råbte jeg og håbede han ville fortælle sandheden. ”Nej for 20’ene gang.” Svarede han.
”Løgner! Jeg så jeres fucking beskeder” Sagde jeg surt. ”Liam.. Fortæl nu sandheden.”
Mumlede Louis. ”Fint. Ja.. Jeg plejede at skrive med hende.. Men hun har skiftet sit nummer. Uden at sige noget til mig. Jeg prøvede at ringe til hende. Men nummert findes ikke længere. Så jeg aner ikke noget om hende.” Afslørede han.

”Hvor…. Ehm.. Hvor er hun?” Lød en lille stemme fra Harry. Jeg kiggede over på ham. ”Og det gad du godt at vide fordi?” De alle sukkede af mig. ”Jeg ved ikke hvor hun er..” Mumlede Liam.
Døren bankede. Jeg fjernede hurtigt Louis og løb over til døren. Jeg åbnede den. Og til min store overraskelse stod Lexi. Harry kom efter mig. ”Lexi?... Hvad laver du her?” Spurgte Harry.             ”Jeg er nød til at snakke med dig Zayn.” Mine øjne blev store.
”Om hvem?” Spurgte jeg.
”Det.. Det Katy.” Mumlede hun.


Katys Synsvinkel.

Jeg havde pakket min sidste kuffert. I går om aften fortalte min mor at hende og far havde bestemt at sælge hotellet. Hvilket de har gjort. Men vi bor stadig i det. Problemet var at vi skulle rejse tilbage. Vi skulle rejse tilbage hvor vi startede. Jeg sukkede og tog kufferten ned til mor. ”Hey..” Mumlede jeg til min far. ”Er i klar til i dag?” Spurgte far med et smil. Jeg nikkede. ”Far hva’ tid skal vi gå?” Spurgte Ellen.

”Vores fly flyver klokken 20. Så vi går ud 17. Det er noget din mor ville bestemme.”  Sagde han med et smil. ”Men vi venter også på Lexi” Sagde jeg for at huske ham på det. ”Okay.” Svarede han kort.
Jeg kiggede op på klokken. Den var 16:30. Om en halv time skal vi forlade hotellet. Bare jeg kunne skrue tiden helt tilbage hvor jeg og min søster boede alene. Hvor jeg slet ikke havde mødt One Direction. Det ville være min drøm. Jeg sukkede og hørte min mor kalde på mig. ”Katy hjælp din far med taskerne!” Jeg løb hurtigt ned og hjalp med taskerne. Vores hotel var blevet soldt til en fin gammel mand. Okay så gammel er han ikke.. Men 62 år.. Det er da okay meget.

Vi tog taskerne ud til bilen. ”Har i glemt noget?” Spurgte mor. Jeg sukkede. ”Nej lad os bare komme ud her fra..” Mumlede jeg. Jeg sad ind i bilen hvorefter Ellen og mor sad efter mig. Far kiggede en sidste gang på hotellet og begyndte ellers at køre. Jeg mærkede en tåre. Det ville være hårdt at sige farvel til den man elsker. Selvom jeg slet ikke har sagt farvel til ham. Og men ham ved i hvem jeg mener. Lexi var sent på den så vi var nød til at gå..

20 min efter.

Vi var i gang med at parkere bilen. Ingen havde sagt en lyd. Jeg åbnede bil døren og gik ud. Den friske vind borede sig ind i mine næse bor. ”Er der langt til lufthavnen far?” Spurgte Ellen. ”Nej skat, bare nogle par minutter.” Svarede han med et smil.

Zayns Synsvinkel.

”Er de gået ud nu?!” råbte jeg.
”Zayn, for 20’ene gang det ved jeg ikke!” Råbte Lexi. Jeg åbne vinduet og sukkede. Lige da Lexi sagde at Kate skulle rejse i dag.. Gik jeg bare helt amok. ”Endelig!” Sukkede jeg. Med en hurtigt bevægelse hoppede jeg ud af bilen og løb ind på hotellet. ”Er Katy her?” Sagde jeg med panik i stemmen. En gammel mand kiggede på mig. Eller så gammel var han da ikke. Han lignede en på 60. Det er da okay meget. Jeg lyder som Katy… ”Katy?.. Hun er da rejst. Hotellet er mit nu.” Sagde han med et gammelt men sødt grin. ”Hvornår forlod de hotellet?” Spurgte jeg og prøvede at lyde rolig.
”For en halvtime siden.” Svarede han og begyndte at ordne nogle papir. Jeg tog en dyb indånding. ”Det ville sige at de er i lufthavnen… Fuck..” Mumlede jeg. ”undskyld hvad?” Sagde han med et smil. ”Ik noget.” Svaret jeg hurtigt og løb tilbage til bilen. ”Fandt du hende?” Spurgte hun og fjernede ikke blikket fra mig. ”LIGNER JEG MÅSKE EN DER HAR FUNDET HENDE?!” Råbte jeg med et suk. Jeg tændte bilen og kørte hurtigt mod lufthavnen. ”Du kommer ikke til at finde hende Zayn. Lufthavnen er total stor!” Sagde hun og lagde sin hånd på mit lår.

”Jeg giver ikke så let op, Lexi.”
”Det er du nød til Zayn. For det er umuligt at finde hende!”
Jeg satte farten op. ”Hvad er du nu ude på Lexi?” Spurgte jeg med et ondt blik.
”Zayn sæt farten ned!” Råbte hun. ”Jeg spurgte HVAD ER DU UDE PÅ?!” Råbte jeg igen. Biler begyndte at dytte til mig fordi jeg kørte så hurtigt.
”Jeg er ikke ude på noget! Jeg er bare bange for hvad hendes far ville gøre! Jeg er bange for hvad Katy ville gøre!” Råbte hun. Jeg satte stille farten ned igen. ”Jeg er fucking ligeglad med hvad hendes far ville gøre. Og hvordan Katy ville reagere. Men bare et spørgsmål..” Mumlede jeg.

Jeg parkerede bilen og kiggede så på hende. Vi var ved lufthavnen.
Hun løftede sit ene øjenbryn.
”Men du skal svare helt ærligt” Sagde jeg igen.
”Ja jeg lover.” Svarede hun.
”Har Katy stadig følelser for mig?”

Lexi’s Synsvinkel.


Katy elsker Zayn og det ved jeg. Selvom hun prøver at overbevise sig selv at hun ikke gør.. Så gør hun.
Hvis Katy rejser her fra ville hun fortryde det hele sit liv. Og det mener jeg.
Jeg rystede stille på hovedet. ”Zayn.. Katy er ikke kun vild med dig. Men også vanvittig med dig. Du må heller prøve at nå hende.” Mumlede jeg. Han lyste stille op i et smil. Han var hurtig ude af bilen. Jeg så ham løbe mod lufthavnen. Jeg håber virkelig han ville finde hende. Selvom jeg var 85% på at han ikke ville. For vi kom faktisk lidt for sent. 

____________________________________________________________________________________________


Jeg var ude at rejse.. I en hel måned. Undksyld for jeg ikke sagde noget! Men det der mest gjorde mig irriteret eller bare lidt ked af det... Var at jeg slet ikke fik EN eneste kommentar om hvornår der ville komme mere.. Eller hvorfor jeg er stoppet med at skrive.. Jeg har bestemt mig at stoppe denne novele så hurtigt som muligt. Og hvis jeg nogen sinde skal lave en novelle igen skal den ihvertfald være virkelig god.. For jeg kan allerede se at denne novelle er virkelig kedelig. UNDSKYLD. 

KH. Amalie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...