All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2229Visninger
AA

6. Can't Belive it.


Katys Synsvinkel.


Jeg kiggede på dem begge.
Hurtigt gik jeg nogen par skridt tilbage.
Zayn tog Harry fra trøjen og skubbe ham mod væggen.
"Hvad fanden Har du gang i?!" råbte Zayn.
Man kunne tydeligt se at Zayn stadig havde smerter.

"Drenge hvad fanden har i gang i?!" Mit blik fløj på Liam som trak Zayn væk fra Harry.
Jeg fortrød virkelig at jeg kom her hen. Zayn og Harry slås på grund af mig. Jeg føler mig som en idiot. Men alligevel ikke.
"Og skulle du ikke gå?" Spurgte Liam med et løftet øjebryn det var tydeligt at Liam var træt af alt det her.
"Du skal ikke snakke sådan til hende!" Råbte Zayn.
"Zayn du er virkelig for meget!" Lød det fra Liam igen.

Jeg bakkede tilbage og besluttede mig for at gå.
Bare gå her fra, og aldrig komme tilbage.
"Katy.. Nej vent.." Mumlede Zayn.
Med hurtigere skridt løb jeg ned af trapperne.
"Zayn forfanden bliv!" Råbte Liam. Jeg var snart nede..

Og nu kunne jeg høre Zayn som var efter mig.

Jeg åbnede døren til opgangen og løb, men stoppede da jeg gik ind i noget blødt. Jeg kiggede op og så Mary. Men hun kiggede ikke på mig. Hun kiggede på Zayn.
Zayn standsede og kiggede så nede i jorden.
"Hvad sker der?" Spurgte hun hårdt. Men spørgsmålet var nok ikke til mig.
"Ehm.. Ikke noget.." Mumlede han.

Lad mig sige det på den her måde. Alle er bange og har STOR RESPEKT for Mary. Hun er virkelig den bedste kvinde.
Også er hun også smuk.
Jeg er ikke til piger, jeg er til drenge.


"Hvorfor var Katy hjemme hos dig?" Spurgte hun igen og gik et skridt frem. Så jeg nu stod imellem hende og Tanja.
"Fordi..." "Fordi hvad?"
"Jeg så hende bare ude på gaden."  Mumlede han og kiggede op. Lige der så jeg inde i hans øjne.
Oh gard de er blå! Det er kontaktlinser..
Men alligevel var det virkelig smukt på ham.
Gad vide om det er med styrke?


"Hvorfor løb hun ud og du løb efter hende? Ville du have hun skal blive kørt ned igen?"
"Nej for satan! Aldrig.." Det sidste sagde han stille.
"Hvorfor løb du så efter hende?"
"Fordi hun stak af.."
"Hvorfor stak hun af?"
"Mary... Det squ ligemeget.." "Nej det er det ikke, svar på mit spørgsmål."


Hvor ville hun hen med alle de spøgsmål?
"For-" Han tog en dyb indånding.
"Fordi mig og Harry kom op og skændes." Han kiggede op på hende.
"Skændes eller slås?"
"Slås.."
"Hvorfor gjorde i det?"
"Fordi Harry så mig og Kate kramme."
"Hvorfor krammede i?"
"Skal du ikke også spørge hvordan jeg blev født?"

"Zayn! Opfør dig ordenligt." Sagde Tanja med et suk.
Zayn sukkede højere.
Okay.. Jeg ved det ikke er tid til at grine men jeg grinte heler ikke! Men smilede..
"Vi krammede fordi jeg var bange for jeg ville miste hende. Jeg var bange for det var sidste gang jeg ville se hende." Mens han sagde det kiggede han på mig og ikke på Mary.
Arg hans øjne..
Jeg fangirler..
Jeg er en fan.
Jeg er en dum fan.
Jeg er- Jeg stopper nu.


"Jamen godt gættet Zayn det her er sidste gang du ser Katy."
Hun vendte sig om men stoppede. Hurtigt vendte hun sig om igen og gik hen til Zayn.
"Ved du hvad?"
"Hvad?" Svarede han lidt flabet.
Zayn er nutted når han er flabet.
Okaaay...

"Du er den dårligste person jeg kender.. Eller.. Jeg prøver lige igen.. Du er den Anden dårligste person jeg kender." Sagde hun og skulle til at forsætte men blev afbrudt
"Hvem er den Føreste?"
"Harry. Og lad hver med at afbryde mig."
"Jeg forstår ikke at du kan tage hende med hjem. hvem fanden... Hvem fanden tror du du er siden du tager hende med Hjem? Kan du slet ikke forstå at hun skal leve sit eget liv uden DIG?" - "Men"
"Nej Zayn igen men. Du skal slet ikke røre hende?! Du har ingen undskylding til hvorfor du har taget hende med hjem. Fordi du er en idiot!"
Jeg kunne ikke klare at Mary talte sådan til Zayn.
Sandheden var at Zayn hjalp mig.

"Stop!" De kiggede på mig og jeg kunne mærke varmen i min krop som spredete sig da Zayn kiggede på mig.
"Mary.. Zayn hjalp mig. Ja han hjalp mig. Jeg var ved at blive voldtaget af en mand. Men Zayn slog ham ned. Og det var míg der sagde til Zayn han skulle tage mig med hjem til ham." Hun kiggede overrasket på os begge.

"Hv-hvad?" Fremstammede hun.
"Som du hørte."

Jeg kiggede over mod Zayn men så at han bare kiggede på jorden som han havde gjort i et godt stykke tid.
"Hvis det ikke var for Zayn var jeg blevet voldtaget lige nu.." Mumlede jeg og fik bare gåsehud af tanken.
Mit blik røg på Zayn igen og han kiggede på mig. Et gys gik igennem hele min krop. Men da han så at jeg så ham kiggede han hurtigt væk.
Kan han mon lide mig? Han sagde han kunne lide mig. Men lyver han? Det er det eneste jeg ville vide.

"Katy kom nu.." Jeg kiggede tilbage og så Tanja og Mary over ved bilen.
Jeg nikkede og vendte mig om. En hånd tog fat på min skuldere og vendte mig om.
Det var Zayns hånd. Hvorfor skal han også være sådan. Hvorfor skal han varme min krop vær eneste gang han bare rør mig?..

"Katy..." Hviskede han nærmest. Så tæt var vi på hinanden.
"Tanja bare lad dem være.." Kunne jeg høre Mary sige.
Men de ventede stadig på mig. 

Jeg kiggede op og fik øje kontakt med Zayn.
"Katy.. Kom sammen med mig. Kun mig og dig. Jeg svægere på alt at jeg nu forlader alt. Ja lige nu og går sammen med dig. Du er alligvel min verden. Hvorfor skulle jeg overhovedet leve hvis du ikke var til stede."
"Zayn.." Mumlede jeg for at få ham til at stoppe.
"Jeg kan ikke leve uden dig Kate. Vi kan gå og fjerne alt det stress vi har. Vi smider alt væk. Drengene skal nok få besked på at vi er gået. Og glem Harry. Han er en roden kælling. Kom nu kate. Giv mig nu changcen. Lad mig vise dig hvor meget jeg elsker dig."

Hans øjne blev våde.
Mente han virkelig alt det han sagde.

"Zayn... Det sagde du også sidste gang. Du sagde jeg ville blive lykkelig hvis jeg gik sammen med dig. Men der skete netop det modsatte. Jeg kan virkelig ikke klare det mere. Jeg ved ikke om du kan lide mig."

Jeg slap hans hånd og gik. Jeg snøftede og fjernede den tåre det var på min kind. 

"Jeg kan ikke lide dig Katy, jeg elsker dig.." Jeg kunne høre han hviskede. Det var mening jeg ikke skulle høre det. Men jeg hørte det.
Flere tåre faldt ned. Jeg vendte mig om og kiggede på Zayn som havde én tåre på sin kind.

Han elsker mig.
 
________________________________________________________________________________


Okay hvad synes i om det her kapitel? Hver nu en sød banan og kommentere ik? :D
Hvad tror i der kommer til at ske?
Kommer Zayn og Katy til at komme sammen igen?
Eller dropper hun Zayn?
Tror i Zayn mener alt det hans siger?

TAK FOR I STADIG LÆSER!
Husk at like!

Og det vigtigste at kommetere for så får jeg både lysten til at skrive mere også lyser i min verden op!

TAK! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...