All I See Is Black, But You? - 1D (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hvis du altid har været oppe af en bakke hvor der lyst og dejligt varmt, varmt med kærlighed men du så falder helt nede i bunden hvor der helt mørkt og ingen kan rede dig, hvad ville du gøre? Der jo intet hjælp Ligemeget om tårene triller ned kan ingen se det, for så mørkt er det der nede.
- Katy er tilbage, og denne her gang er hun oppe på banken. Men hvad sker der når hun ryger helt ned i bunden igen? Nemelig når hun støder ind i Zayn og Liam? Ville hun genkende dem, eller ville hun blive oppe på den lyse bakke? Kan drengene virkelig leve uden hende, når de ved hvor hun er? Hva' nu hvis de ville tilbage til hende og skubbe hende ned af den bakke? Og Hvad med Harry og hans hævn til Katy? Og hans løgne de løgner der aldrig ville stoppe, kan Harry virkelig komme tilbage til Katy når han ved at hun har mistet hukommelsen.
Der kan være udstødene sprog!
Tjek Trailleren den forklare bedre!
Giv venligst novellen en chance da jeg stinker til résume!
Det her er 2'eren 1'eren hedder Svigtet.

14Likes
55Kommentarer
2223Visninger
AA

17. A human. Not a toy, dad.


 Katys Synsvinkel.

Jeg åbnede mine øjne og så at min far gloede på mig. ”Problem?..” Mumlede jeg og gned mig selv i øjne, for at friske lidt op. ”Nej men em.. Vi skal altså gå nu skat” Sagde han med et smil. Vi var kommet for tideligt og min far havde taget fejl med flyet. Flyet ville ikke flyve nu. Så det pissede os alle af. Men i hvert fald skal vi videre nu. Jeg trak min kuffert og tog min hånd taske i håneden. ”Kom nu Ellen. Vi har ligesom ikke hele dagen” Sukkede jeg. ”Hvad sker der hvis vi kommer forsendt?” Spurgte hun og gik virkelig langsomt. ”Så styrter flyet.” Sagde jeg og gemte et lille grin.
Jeg elsker at gøre hende bange.

Hun løb hurtigt og var allerede foran mig. Så nu er jeg den bagerste.
Woaw.
Vi gik mens vi var stille. Eller mor og far små hviskede til hinanden. But i don’t care.
Jeg så en dreng. Hans hår var sat op og han havde et perfekt hoved form. Hans tøj lignede Zayns på en prik. Det var sorte hænge røv og en hvid T-shirt med en blå og sort cardigan. Jeg blinkede nogen par gange.
Zayn?
Han vendte sig lidt om. Og fuck…. Han var grim. Det var slet ikke Zayn. Overhovedet.
Føj.

Jeg kiggede hurtigt væk. Min far havde fanget mig. BUSTED.
Han vidste at jeg troede at det var Zayn. Han kiggede irriteret på mig. ”Katy skat kom her.” Mumlede min mor. Jeg luntede over til dem.

Zayns Synsvinkel.

Jeg kiggede rundt. Det er umuligt at finde Katy. Der var jo mere end 100 millioner mennesker her inde! Jeg kunne mærke noget virkelig ubehageligt i min krop. Noget der sagde ’Farvel’ Som om det var et tegn på at jeg ikke ville finde hende. Men jeg giver ikke op så let.

Mine øjne blev mere røde for hvert skridt jeg tog. Det kunne ikke være rigtigt. Er hun gået? Er Katy væk nu? Jeg tog en dyb indånding. Den eneste måde af at finde hende på var at kalde på hende. ”Katy!” Råbte jeg og løb rundt som en idiot. Som om jeg havde mistet min tandbørste. ”Katyy!” Kaldte jeg igen men den her gang var det bare højere.
Jeg løb lige ud da jeg så en sød lille familie. ”Katy!?” Råbte jeg. Men intet svar. Jeg så en dame bag en kasse. Jeg aner ikke hvad hun lavede eller hvad hun arbejdede. Men jeg vidste at hun vidste hvem der har tjekket ind.

”Hey..” Sagde jeg med en lidt for blid stemme. Min stemme er lidt blid når jeg er forpustet. Og jeg har lige løbet som en lille hund der ville have sit kødben.
”Hej. Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Spurgte hun og smilede sødt til mig. Hun studerede mit ansigt. Virkelig. Hun lignede en der ville voldtage mig. Hvis det var muligt.

(BARE LIGE EN TING FØR JEG GÅR VIDERE!!!!: Jeg ved det er forfærdeligt dumt at glemme dette men.. Jeg har fuldstændig glemt hvad Katys forældre hedder og hvad deres efternavn er!.. .Soooorrry. Men jeg er helt væk. Så derfor giver jeg dem bare nogle random navne ok? Og jeg lover jeg ikke glemmer dem denne her gang! J.
Far: Jack.
Mor: Paula
Deres efternavn: James.
Nå men videre.)

”Øhm jeg har bare nogle par sprøgsmål..” Spurgte jeg mens jeg kiggede lidt rundt.
”Ja?” Svarede hun.
”Min … Em.. Min søster Katy James og min forældre skal rejse i dag. De sagde ikke hvor og hvorfor.. Kan du fortælle mig hvor de skal hen?” Spurgte Jeg og bed mig hårdt i læben. ”Jeg kan desværre ikke sige noget.” Svarede hun kort og prøvede at slippe af med mig. ”Jeg er deres søn. Og.. Og jeg fortjener at vide hvor de skal hen” Fyrede jeg bare af. Hun måtte sige hvor de skulle hen. For hvis jeg ikke ved hvor de skal hen så ved jeg ikke hvad for en vej jeg skal gå.

”Jeg ville virkelig gerne hjælpe dig. Men jeg bliver fyret hvis jeg siger noget. Dsv.” Svarede hun igen med et lille suk.
”Kælling” Fik jeg mumlet og gik. Jeg kiggede lidt tilbage og så hendes mund som var formet som et o. Oh.. Så hun hørte hvad jeg kaldte hende.

Det er ikke mig at kalde piger sådan noget men.. Hun pissede mig virkelig af.
Jeg så Lexi. Okay jeg fik øje på Lexi men jeg får ikke øje på Ellen eller Hr.James, eller bare en eller anden! ”Lexi!” Kaldte jeg. Hun kiggede hurtigt over på mig og løb så over til mig. ”Zayn det er forsendt.. Flyet er-” - ”Lexi ti stille!”  Afbrud jeg hende.
Jeg kiggede til side og bed mig hårdere i læben for ikke at føle at mit hjerte er stoppet.
”Zayn jeg er så ked af det. Jeg skulle have fortalt dig det før. Det må du virkelig undskylde.” Sagde hun med en blid stemme. Jeg kiggede på hende med tåre i øjne. Tænk at jeg havde tåre i øjne.

”Urgh…” Fik hun mumlet får hun trak mig i et hårdt kram. Hendes hånd gled op og ned af mit hår. Hun trak sig lidt tilbage. ”Zayn… Katy .. Er det ikke Katy derover?” Spurgte hun med store øjne. Som et lyn vendte jeg mig om. ”Hvor?! Lexi hvor?” Spurgte jeg. Hun pegede helt lige ud. Woaw. ”Jeg ved man kun kan se ryggen men.. Jeg så hvad hun havde på i dag og det er præcis det.” Jeg tog en dyb indånding. Der skulle mindst 5 minutter for at nå over til hende. Hun var alt for langt væk. Uden jeg rigtig sagde noget til Lexi løb jeg. Jeg løb mod Katy.

”Katy!” Råbte jeg. Jeg blev en smule forpustet men hvis jeg stopper nu så er jeg svag.
”Kattyy!” Kaldte jeg igen.

Katys Synsvinkel.

Mine forældre var gået længere fremme. Så jeg gik bare helt alene. Ellen var sammen med dem. Men alligevel var det rart at gå lidt alene. Jeg trak min telefon op for at skrive en besked til dem. Okay. Jeg havde 7 ubesvaret opkald og 13 beskeder.
Jeg har en stalker.
Okay Lexi er ikke en stalker.

Jeg gik ind på beskederne.
#KATY. VENT.#
#KATY HVOR ER DU?!!!#
#Har jeg gjort noget siden du ikke gider svare?!#
#Du lovede at vente på mig?#
#Zayn ved at du skal rejse væk!#
#KATY DU SKAL IKKE GÅ!#
#SVAAAAAR#
#Jeg og Zayn er på vej! BLIV.#

Jeg stoppede med at gå. HVAD?
Jeg gentager. HVAD?
Og igen. HVAD?
Og en gang til så det lyder lidt dramatisk. HVAD?

”KATY!” Kunne jeg høre nogle råbe. Det var ikke første gang. Men 10’ene gang.
Men jeg hopper ikke på den nej. For jeg har forstillet mig Zayn alt for mange gange. Vent. Zayn og Lexi var jo på vej. De må være i lufthavnen nu. Jeg skulle til at ligge min telefon i lommen. Men så hørte jeg at Zayn kaldte igen. Og det lød endu tættere den her gang. Jeg ved ikke helt hvordan jeg gjorde. Men jeg løb. Jeg løb så hurtigt jeg kunne. Han skal fandme ikke stoppe mig i at rejse! Og hvis min far bar’ ser ham.. Ufff problemer.

Zayns Synsvinkel.

Jeg vidste hun havde hørt mig da hun pludselig begyndte at løbe. Som om hun løb fra livet. Jeg tog mig hurtigt sammen og løb hurtigere. Jeg greb hendes arm med min hånd og fik ind til at vende sig om. Hendes øjne kunne næsten slet ikke ses, da hun havde tåre i øjne. Hun blinkede nogle par gange tå tårene faldt ned en efter en. Var jeg så farlig?
Det sårede mig faktisk lidt.. Hun græd på grund af mig.
Tro mig ikke en god følelse.

”Zayn slip mig please” Bad hun mig om. Jeg rystede ivrigt på hovedet.
”Lige meget hvad du siger giver jeg ikke slip på dig Kate.” Sagde jeg og kiggede hende i øjne. ”Zayn min far kommer nu! Please slip mig.” Sagde hun og prøvede at fjerne min hånd. ”Og hvad ville din far gøre? Slå mig?” Sagde jeg hårdt. Hun lukkede øjne i et par sekunder og åbnede dem igen. ”Zayn jeg ber dig!” Sagde hun lidt højere den her gang.

Katys Sysvinkel.

Jeg havde virkelig lyst til at gå med Zayn lige nu. Men det er min far. Jeg troede aldrig jeg ville sige det her.. Men hvis han ser Zayn.. Så er Zayn total død. Og jeg ville ikke have at der sker noget til ham.

”Zayn løb!” Sagde jeg og skubbede ham virkelig hårdt. Min far var lige bag ham. Men han kunne gode nå at stikke af. ”Zaayn please” Mumlede jeg. ”Katy jeg er ikke bange for din far!” Råbte han. Jeg sukkede. Enden jeg rigtig noget at se mig om så jeg min far trække i Zayn arm. De kiggede på hinanden. Far så ikke så glad ud.

”Hvad fanden laver du her?!” Råbte han. Zayn sukkede. ”Hvorfor er du så meget imod mig?” Sagde han og prøvede at lyde rolig. ”Min datter kan ikke lid-” ”Jo jeg kan.” Afbrud jeg far. Han kiggede hurtigt over på mig. ”Hvad?!” Sagde han med store øjne. Zayn flettede sine fingre i mine. Åh nej. ”Så er det nok!” Råbte min far. Jeg lukkede mine øjne og skulle til at åbne dem igen før jeg hørte en virkelig klam lyd. *BAM* Han havde givet Zayn en boks lige i hovedet. Hvad fuck har han gang i?!


________________________________________________________________

Undskyld for et kedeligt og forsinket kapitel. 

Men hvad synes i om at Zayn blev slået af katys far? Har Katys far ret til at slå Zayn? Eller..?

Tak for i stadig læser. Love you.


- Amalie.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...