Maskefald (omsider færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 1 jun. 2014
  • Status: Færdig
Maskefald - Hvad er din største hemmelighed?

68Likes
179Kommentarer
4982Visninger
AA

27. Kap. 26

Adrenalinen pumpede i Adrians blod. Til hans overraskelse så alle de andre endnu mere håbløse ud end de havde gjort før. Både Miranda og Elizabeth græd højrøstet.

”Hvad er det galt?” spurgte han, uforstående. Asta så på ham med et tomt blik.

”Du skød ikke den rigtige. Vi skal alle dø.” Så vendte hun sig mod Johan og græd mod hans skulder. Stadigvæk uforstående vendte han sig mod den faldne. Elizabeth var ved at løsne masken. Det var først der det gik op for Adrian.

Det var Tara. Tara lå indenunder masken. Bleg og med tomme øjne. Opgivende faldt Adrian ned. Det hele var en del af spillet. Maskebæreren havde forudset alting.

Miranda satte sig ved siden af ham.

”Jeg så dig,” sagde han til hende, imens han tænkte på den nat, hvor han havde set Miranda lægge masken på plads.

”Jeg ved det.” Hun blev stille. ”Det var Elizabeth før mig. Før Elizabeth var det Seb. Før Seb var det Johan. Før Johan, Asta. Før Asta, Luca. Og før Luca var det den rigtige. Men vi ved ikke hvem det var. Jeg tror han brugte os som livline. En måde at sikre sig selv på. På den måde ville vi aldrig få fat på ham.”

”Hvordan vidste I, hvad I skulle sige?” spurgte Adrian.

”Med dragten fulgte et brev. Et manuskript. Der stod hvad vi skulle sige.” En håbløs latter fyldte Adrian.

”Han kendte vores mindste træk fra starten af. Han kender os bedre end vi selv gør.” Vredt rejste han sig op, trak i dørhåndtaget. Der var låst. I det samme lød en underlig lyd. Som noget der begyndte at sive ud. Undrende så han sig om, imens en underlig lugt begyndte at fylde rummet. De blev alle stille. Så på hinanden.

”Det er gas,” hviskede Seb så, imens tårerne fulgte hans øjne.

Adrian sank ned på knæ.

”Vi er fortabte. Men det har vi vel været hele tiden.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...