Troublemaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2012
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Den 19 årige Danielle har ikke haft et nemt liv. Hun har altid levet i skyggen af sin talentfulde storebror Olly Murs. Hun har aldrig været særlig heldig eller god til noget. Hun ender altid med at ødelægge noget, fucke det hele op eller blive fyrret fra sit job. Olly prøver så godt han kan at hjælpe hende med at finde noget hun er god til. Hun får tilbuddet om at komme med i hans nye musikvideo, hvor hun skal med til London for at optage den. En aften foreslår Olly de tager i byen, og hygger sig med hans gode venner. Men hvad Danielle ikke ved, er at de 'venner' tilfældigvis er drengene fra One Direction. Hun er ingen fan af One Direction, men hun ved heller ikke rigtigt noget om dem. Under hendes besøg i London begynder der at ske uventede ting for Danielle, og hendes selvtillid begynder at briste, og Olly ved ikke, hvad han skal gøre, og lige pludselig træder en uventet person til rådighed.

166Likes
59Kommentarer
14655Visninger
AA

5. Sunday morning

Danielles synsvinkel:

Jeg vågner ved en dunrende hovedpine, som giver mig den værste kvalme. Uden at åbne øjnene prøver jeg at huske, hvad der skete i går aftes, og hvordan jeg kom hjem.... Omg, hvor jeg dog fortyder, at jeg tog i mod alt den champagne fra Liam.. 

Jeg vender mig træt om i sengen, og åbner mine øjne. Jeg opdager pludselig, at Harry ligger ved siden af mig, og sover tungt. Jeg når ikke at tænke før jeg reagerer, i det jeg flyver tilbage, og lander pladask på det hårde gulv.  

"Er du okay?" Siger han træt, og sætter sig op i sengen, og ser forvirret ned på mig. Jeg rejser mig kejtet op, og ser forvirret på ham.

"Hvad fanden laver du her!?" Udbryder jeg forskrækket, men han ser bare roligt på mig, mens en kort dyb latter undslipper hans læber. Han ser på mig, mens han giver mig elevatorblikket. Hvis jeg havde noget jeg kunne kaste i hovedet på ham, så havde jeg gjort det!

"Hvad griner du af!?" Vrisser jeg irriteret, og ser hurtigt ned af mig selv, for at se hvad han griner af. Jeg opdager hurtigt, at jeg kun har min slidte t-shirt på, og min kjole og sko ligger på jorden, og jeg ser hurtigt op på ham. 

"Har du?" Udbryder jeg, og kaster et blik hen på ham, og han nikker langsomt, og jeg kan mærke mine kinder blusser svagt. Omg.. Nej nej... Jeg ved ikke, hvilke tanker jeg får lige nu, men det giver mig endnu mere hovedpine...

"Lad mig nu lige forklarer.." Siger han roligt, og gaber, men jeg ser bare afventende på ham.

"Du var ret fuld, og du lagde dig bare på sengen med alt dit tøj på, og jeg skiftede bare tøj på dig..." Jeg afbryder ham, mens jeg ser ned i jorden, og løfter den ene hånd mod ham, som tegn til at han skal tie stille.

"Så det er derfor du har sovet herinde i nat?" Jeg tør nærmest ikke kigge på ham, for det er så akavet det her.. 

"Nej... Jeg havde ingen nøgle med, så jeg tænkte det var din tur til at være gæstfri.." Siger han, mens han smiler træt.

Jeg sukker dybt, og ryster på hovedet. Jeg ved godt, at jeg ikke kan sige ham i mod. Han har ret i det han siger, og det må jeg for en gangs skyld finde mig i, selvom jeg hader det.. 

"Oh my fucking God!" Mumler jeg for mig selv, og trasker træt ud fra værelset, mens jeg mærker hans blik følger mig. 

 

Jeg sætter noget vand til at koge ude i det store køkken, mens jeg finder en kop frem fra et af skabene, og sætter mig ved køkkenbordet. 

Okay, det her er virkelig mærkeligt! Jeg har aldrig sovet sammen med en fyr før, og at det lige skulle ske nu.. OG med ham! 

Jeg gnider mig  træt og forvirret i mine tindinger  mens jeg lukker øjnene og tænker over hele situationen.. Jeg kan hører Harry kommer gående ind i køkkenet, men jeg orker ikke at kigge på ham. 

"Plejer du tømmermænd?" Joker han, mens han griner af sit eget spørgsmål, hvor kikset.. Ja, jeg har de værste tømmermænd, men vil jeg stå ved det? Nej.. 

"Jeg orker ikke det der nu Harry!" Siger jeg træt, og holder mine øjne lukket, for at prøve at få styr på hele situationen i mit hoved.

Der er en dejlig ro lige nu. Jeg ved godt nok ikke, hvad han laver - og det er også lige meget, bare jeg har ro!

"Ej hvor hyggeligt, du har lavet te til os! Hvor er min kop?" Udbryder han lige pludselig, og jeg får et chok og åbner irriteret øjnene.

"Henne i skabet!" Mumler jeg, og sukker dybt.. Er det umuligt at få lidt ro!?

Han kigger i alle skabene indtil han finder den skide kop, og begynder at hælde det kogende vand op i hans kop, og kommer derefter et teblad i. 

"Skal jeg?" Han ser på min kop, og jeg nikker hurtigt. Han går hen og tager koppen foran mig, og kommer tilbage med den. Han sætter sig i stolen overfor mig, og ser på mig med et venlig blik, men inden han skal til at sige noget, afbryder jeg ham.

"Har vi... eller.. du lavet noget i nat?" Min stemmer træt og hæs. Jeg ved godt, at det er vildt mærkeligt at spørge om, men come on?? Jeg har brug for at vide det..

Han ser forvirret på indtil det går op for ham, hvad det er jeg egentlig mener. Han begynder at smile skævt, og en kort latter kommer fra ham.

"Oh.. Nej... Hvorfor skulle jeg dog gøre det?" Spørger han forvirret og lige pludselig føler jeg mig utrolig dum.. Et eller andet sted er det ret indlysende at han siger nej.... 

"Fint.." Siger jeg bare, og tager en tår af min te, men jeg fortryder hurtigt, da jeg brænder min tunge, og taber min kop med te udover hele bordet.

"Av for ........" Udbryder Harry, og skynder sig at rejse sig op fra stolen. Jeg kæmper alt hvad jeg kan for ikke at komme til at grine, fordi først nu opdager jeg at han kun har underbukser på, og det gør kun hele situationen sjovere. 

Jeg kan ikke holde det inde mere, og jeg udbryder i latter, og han ser surt på mig, men jeg kan slet ikke holde op igen. Der går ikke ret lang tid inden han selv begynder at grine. 

 

Efter der er gået et stykke tid, er jeg er holdt op med at grine, og der er en akavet tavshed i køkkenet. Kort efter afbryder han tavsheden mellem os.

"Hvad skal du så lave i dag?" Spørger han tøvende, mens han sender et skævt smil.

Jeg sidder et øjeblik og tænker over hans spørgsmål, da jeg kommer i tanke om, at jeg havde tænkt over at jeg ville på sightseeing.

"Jeg har tænkt på, at jeg ville på sightseeing i London i dag." Siger jeg ligegyldigt, og begynder at rydde op efter mig.

"Alene?" Kommer det overrasket fra ham, og jeg vender mig om og ser underligt på ham. "Ja?" Svarer jeg spørgene inden jeg vender mig om igen, for at skylle kopperne af. 

".. Skal jeg ikke tage med dig, så du ikke farer vildt?" Spørger han grinende, og jeg sukker dybt mens jeg vender øjne af ham. Hvorfor skal han være så flabet? Bare fordi han er berømt, kan han altså ikke tillade sig alt.

"Haha, hvor er du morsom.." Mumler jeg, og vender mig rundt og sender ham et irriteret blik. 

"Det var bare for sjov, jeg skal ikke nyde noget." Siger han og læner sig tilbage i stolen. 

"Nej det er fordi du ikke tør.." Flyver det ud af munden på mig, og han ser lige pludselig helt overrasket ud, nok lidt ligesom mig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige sagde det, måske tænkte jeg nok bare lidt for højt.

"Udfordrer du mig?" Spørger han spydigt, og jeg nikker hurtigt, for ikke at virke uforberedt, selvom det er det eneste jeg er. Uforberedt.

"Hvis du tør tage kampen op.." Siger jeg, mens jeg bider i læben, og vender mig om og går ind i mit soveværelse, for at finde noget passende tøj. 

 

Mens jeg står og rodder i mit tøjskab kan jeg hører Harry komme traskende ind, og mest af alt har jeg lyst til at sige, at det bare er en joke..

"Jeg tager i mod din udfordring.. Det bliver ligesom at passe en baby." Siger han, og jeg vender mig om og ser på ham, og sender ham et totalt falsk smil. 

 

***

 

"Hvor vil du først hen? Legepladsen?" Spørger han som om jeg er en baby, og jeg vender øjne af ham, og det er ret tiltrækkende at stikke ham en lige højre..

"Nej jeg vil rundt i byen." Siger jeg og smiler for mig selv, og begynder at gå ned af den lange gade, hvor butikkerne ligger side om side. 

"Jamen sagde du ikke, at du ville på sightseeing i London?" Spørger han forvirret, mens han skynder sig op på siden af mig. 

"Jo.. Men i Londons butikker.." Siger jeg og smiler flabet til ham, ligesom han har gjort til mig. Jeg kan godt fornemme at han sukker irriteret. 

"Men du kan jo bare tage tilbage på hotellet, også har du tabt væddemålet." Siger jeg fornøjet, i håb om at han vil droppe det her åndssvage væddemål.

"Næh nej, jeg holder skam ud." Siger han bestemt, og jeg sukker kort. Jeg troede lige, at jeg kunne slippe af med ham.

Vi når ikke ret langt inden en gruppe piger stopper os op, og ser på os med blanke øjne. 

"Harry, må vi ikke få et billede?" Spørger pigerne i munden på hinanden, og de finder deres mobiler frem, og får taget deres billeder. 

"Er i sammen?" Spørger den ene pige, og ser forvirret på os, og jeg får en underlig følelse i kroppen da jeg kigger på Harry, som ser på mig, med et smil på læben.

"Nej vi er bare venner." Siger han og ser tilbage på pigerne igen. Der er en af pigerne som peger på os, med et kamera, og det slår mig at hun filmer det her. Hvor er det underligt.. 

"Farvel de damer." Siger han og begynder at gå videre, og bag os kan man hører dem hvine i glæde. Jeg ser ikke på ham, da det ville være akavet.

"Det var underligt..." Siger jeg ud i det blå, og jeg kan se ud af øjenkrogen at han ser på mig med et forvirret blik.

"Har du aldrig prøvet det når du er sammen med Olly?" Spørger han venligt om, og jeg bliver ved med at se ned i jorden mens jeg går. 

"Nej ikke rigtigt... Jeg har ikke set Olly så meget ude i det offentlige, siden han er blevet berømt." Siger jeg tøvende, og der er igen tavshed mellem os. 

 

Efter vi har været inde i nogle forskellige tøjbutikker, sætter vi os ved et springvand, hvor jeg finder min telefon frem. Harry river den ud af hånden på mig, og jeg ser vredt på ham.

"Hvad laver du?!" Udbryder jeg irriteret, men han smiler bare, og går ind under kamera.

"Siden du er på sightseeing, skal du da havde taget nogle billeder!" Han læner sig ind mod mig og smiler fjollet, og jeg gør det samme. 

Vi tager nogle forskellige billeder, inden jeg endelig får min telefon tilbage. 

"Ved du godt, at du er flabet Harry?" Siger jeg, mens jeg smiler forsigtigt. 

"Ved du godt, at du er utrolig negativ Dani?" Svarer han flabet igen, og uden at tænke over det, slår jeg ham på skulderen, men det ser ikke ud til at gøre ondt på ham. Typisk.. 

 

***

 

Han sætter træt de mange shoppingposer ude foran min dør ved hotellet, og jeg griner for mig selv. Han sukker udmattet, og stryger en hånd igennem hans krøllede hår. 

"Hvorfor skulle du købe så meget?" Spørger han udmattet om, og ser på mig, mens jeg låser døren op til mit værelse.

"Fordi jeg har penge til det lige nu, og en til at bærer det for mig." Siger jeg og ser på ham, men han skuler ondt tilbage på mig, men jeg smiler blot. 

Jeg åbner døren, og bærer nogle poser ind i stuen, og kommer han selv ind med de sidste poser, og igen står vi og aner ikke, hvad vi skal sige.

Et kort lyder fra Harry, og jeg ser forvirret på ham, som tegn til at han skal spytte ud, men han klør sig bare i nakken, og det ser ud til at jeg bliver nødt til at spørge ind til det..

"Hvad griner du af?" Spørger jeg endeligt, men han smiler bare for sig selv, og ser lidt ned i jorden. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvad det er han griner af, eller synes der er så sjovt.

"Jeg har bare aldrig haft så underlig en dag.." Siger han endeligt, og det første jeg tænker er: Tak Harry, tak... 

"Nå..." Siger jeg bare ligegyldigt, mens jeg ser fornærmet på ham. Jeg er ikke ligesom alle de der kendis piger, som han hænger ud med til højre og venstre, så det må han da selvom..

"Hvordan kan du komme til at knække en parasol?" Spørger han lige ud i det blå, og jeg kan mærke jeg bliver rød i kinderne, men jeg tvinger mig selv til at forblive cool. Hvorfor skulle han lige nævne den uheldige episode..

Jeg skulle til at rejse mig, og havde ikke lagt mærke til at pigen, som arbejde på caféen havde sat en parasol ved vores bord. Hun havde sat parasollen på min taske, men det havde jeg ikke lige lagt mærke til, så da jeg hev i min taske alt, hvad jeg kunne væltede bordet, og parasollen knækkede..

"Lad være med at nævne det..." Sukker jeg og tager mig til hovedet, men han griner bare. 

"Men udover alt den ballade du har lavet, så har det været sjovt." Siger han muntert, og jeg ser hurtigt op på ham med store øjne. Hvad var det lige han sagde? Sjovt!? Mest pinlige dag i hele mit liv.!

"Ramte parasollen dig inden den knækkede?" Spørger jeg forbløffet, men han griner bare, og et smil breder sig over hele hans ansigt.

"Sikkert, men det var faktisk ikke så slemt igen.." Siger han og smiler venligt til mig, men jeg ryster bare på hovedet, og sukker lavt. 

Jeg skal lige til at gå ind i køkkenet, da jeg hører Harry bag mig, og jeg vender mig om, og er næsten ved at falde, da jeg får et chok.

"Pas på." Siger han, og støtter mig hurtigt, men jeg trækker mig hurtigt væk fra ham, og ser på ham. 

"Du kan bare lade være med at give mig et chok." Mumler jeg for mig selv, men han afbryder mig..

"Jeg tænkte på, om du ville med ind og spise aftensmad hos drengene og mig?" Spørger han tøvende, og jeg er næsten lige ved at falde igen. 

Hvad er det lige der sker her? Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svarer, for på en måde vil jeg gerne være lidt alene, men på den anden side har jeg ikke lyst til at være alene...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...