Troublemaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2012
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Den 19 årige Danielle har ikke haft et nemt liv. Hun har altid levet i skyggen af sin talentfulde storebror Olly Murs. Hun har aldrig været særlig heldig eller god til noget. Hun ender altid med at ødelægge noget, fucke det hele op eller blive fyrret fra sit job. Olly prøver så godt han kan at hjælpe hende med at finde noget hun er god til. Hun får tilbuddet om at komme med i hans nye musikvideo, hvor hun skal med til London for at optage den. En aften foreslår Olly de tager i byen, og hygger sig med hans gode venner. Men hvad Danielle ikke ved, er at de 'venner' tilfældigvis er drengene fra One Direction. Hun er ingen fan af One Direction, men hun ved heller ikke rigtigt noget om dem. Under hendes besøg i London begynder der at ske uventede ting for Danielle, og hendes selvtillid begynder at briste, og Olly ved ikke, hvad han skal gøre, og lige pludselig træder en uventet person til rådighed.

166Likes
59Kommentarer
14766Visninger
AA

6. Sliding hearts

Danielles synsvinkel:

"Jeg ved det ikke, hvornår?" Siger jeg tøvende, fordi inderst inde har det jo været en ret god dag trods mine pinlige hændelser.. 

"Ehm..." Han ser på sin telefon, og ser op på mig igen, og smiler forsigtigt. 

"Klokken er 17:51, så om en times tid eller noget?" Siger han og kører hånden igennem hans hår, og jeg smiler lidt. 

"Så lad gå, men jeg bliver ikke så længe, jeg vil gerne ordentlig tid i seng.." Siger jeg hurtigt, og han smiler skævt til mig og nikker forståeligt.

"Fair nok. Men så ses vi!" Siger han og vinker akavet, og forsvinder ud af fra mit værelse, og jeg er endelig alene. 

Hvad er det lige du har sagt ja til Dani...?! Jeg hader ham jo? Okay hader er et stærkt ord, men jeg kan virkelig, virkelig, virkelig ikke lide ham.. Men det var faktisk hyggelig nok i dag, trods parasoluheldet.. 

Jeg går ud og tænder for bruseren ude på badeværelset, og begynder at klæde mig af. Mens jeg står under bruseren, kan jeg ikke lade være med at tænke på optagelserne i morgen. Jeg er så bange for at komme til at ødelægge det hele.. Ikke bare for mig selv, men for Olly. 

 

***

 

Jeg banker på døren, og der går ikke ret lang tid inden døren bliver åbnet, og Liam står og smiler over hele ansigtet.

"Hej Dani! Godt at se dig ædru!" Siger han mens han griner af sin egen joke. Seriøst er det noget de alle sammen gør? Det er ved at være creepy. 

"Hej.." Siger jeg bare, og lader som om hans joke er sjov.. hvilket den overhovedet ikke er. Han træder til siden så jeg kan komme ind. 

"Hej Dani!" Udbryder Louis, og kommer hen og trykker min hånd. Jeg ser forvirret på ham, og smiler akavet.

"Hej Louis.?" Siger jeg forvirret, og han slipper min hånd, og beder mig om at sætte mig i sofaen. 

"Harry er ude i køkkenet, for at lave mad." Siger han, og sætter sig foran tv'et, men jeg rejser mig bare, og går ud i køkkenet. Jeg vil ikke gå glip af at se Harry lave mad!

Jeg banker på dørkarmen, da han ikke har opdaget jeg er kommet endnu. Han vender hovedet, og ser på mig, og giver mig et smil. 

"Nå det er babyen!" Siger han og griner lidt af hans egen joke, som stadig ikke er sjov. Jeg vender øjne af ham, men vælger at prøve at være positiv.. 

"Kan du lave mad?" Siger jeg overrasket, hvilket egentlig kommer bag på mig, for han virker ikke til at være typen, der kan lave mad..

Han rører rundt i de forskellige gryder og ser på mig. 

"Ja? Hvorfor kommer det bag på alle!?" Siger han håbløst, og jeg kan ikke lade være med at grine lidt af ham, mens jeg læner mig op af dørkarmen. 

"Måske fordi du ikke virker som en der kan lave mad?" Siger jeg, og han vender sig mod mig, og sukker håbløst. 

"Hold mund!" Siger han, og griner, og jeg lader en kort latter undslippe mine læber. 

Vi står og snakker lidt frem og tilbage, og det er faktisk ret hyggeligt. Da han er i gang med at fortælle en eller anden historie om engang de var på tourne, lægger jeg mærke til, at den ene gryde er ved at koge over.

"Harry??" Siger jeg usikkert, mens jeg skæver hen på gryden, som jeg kan se koger, men han fortsætter bare med at fortælle, som om intet er hændt. 

"..også kom den her fan hen til Louis og jeg..." Fortsætter han, og jeg sukker irriteret.

"Harry!?" Siger jeg noget højere, men han ser bare irriteret på mig.

"Vent nu lige lidt.." Siger han småirriteret, og skal lige til at begynde at fortælle igen, men jeg afbryder ham.

"Nej! Harry gryden!!!" Siger jeg og tager fat omkring hans brede skuldre, og vender ham om mod komfuret, og han farer hen til gryden. 

Lige pludselig kommer Niall ud i køkkenet, og han ser helt firkantet ud i ansigtet, som om han lige har sovet. 

"Hvad er det for et påstyr?" Spørger han forvirret om, og ser på Harry, som står og hælder vand fra den brandvarme gryde. 

"Jeg brændte bare lige noget af maden på..." Siger han, og der lyder et suk fra Niall.. 

"Jamen jeg er virkelig sulten!.. Hvordan kan du brænde maden på? Du brænder aldrig maden på.." Siger han forvirret, og klør sig i nakken, mens han gaber.

"Fordi jeg var ukoncentreret et øjeblik, fordi jeg snakkede med Dani." Svarer Harry, mens han ser over på os, og på mig.

"Kom Dani.. Det duer ikke, at du forstyrrer Harry mere!" Siger Niall muntert, og hiver mig med ind i stuen til de andre drenge, som sidder og glor tv.. 

 

***

 

"Har i så været sammen hele dagen?" Kommer det fra Zayn, som er i gang med at skærer sin mad ud. Jeg skæver over til Harry, men han ser bare på mig som om at jeg skal svare Zayn.

"Ja det har vi, men det var egentlig ikke meningen.." Siger jeg, og tager en bid af min kartoffel, og ser ned på min tallerken. 

"Hvad mener du med det?" Kommer det fra Louis, som bryder ind i samtalen, og jeg tygger hurtigt af munden, så jeg kan svarer ham.

"Fordi jeg havde planlagt, at jeg skulle på sightseeing i dag.." Jeg skæver over til Harry, som sidder og lytter opmærksomt. - "Og det troede Harry ikke at jeg kunne klarer selv.. Så vi indgik et væddemål.." Siger jeg, og skynder mig at proppe noget mad i munden, så Harry kan fortsætte med at fortælle.

Det er det jeg føler mindst for lige nu, det er at fortælle om min dag.. 

"Hvad gik det væddemål ud på?" Kommer det fra Niall, som har munden fuld af mad, og jeg tager mig selv i at smile en smule af det. 

"Hun sagde, at jeg ikke turde være med hende på sightseeing én hel dag, og det ville jeg bevise, at det turde jeg godt.." Svarer Harry roligt, men jeg kan fornemme hans blik hviler på mig, men jeg lader som ingenting.

"Men hvem vandt så?" Spørger Niall interesseret, og jeg ser hurtigt op på Harry, som smiler tilfreds. - "Det gjorde jeg selvfølgelig!" Siger han og griner lidt af sin egen joke, men jeg vender bare øjne af ham.

Selvom jeg ved han så jeg gjorde det, siger han ingenting til det. Jeg tror virkelig han nyder at irriterer mig et eller andet sted. 

"Men seriøst, jeg gør det aldrig igen!" Siger Harry, og bliver lige pludselig helt seriøs, men jeg kan se på ham, at han ikke mener det helt. Et lille smil titter frem på hans læber, men han prøver ihærdigt at lade være med at smile. 

"Hvorfor ikke?" Spørger Liam nysgerrig, og jeg ser afventende på Harry, fordi jeg havde ikke lige forventet ham sige det. 

"Fordi det lykkes pigebarnet at smadre en parasol, vælte en manikingdukke og hive mig med ind i hver eneste tøjbutik vi så.!" Han sidder nærmest og tæller alle mine fejl, og jeg får lyst til at glide under bordet, så ingen kan se mig. Nej, hvor er det pinligt det her! 

De andre bryder ud i latter, og jeg kan mærke, at jeg bliver i hele hovedet. Tak Harry, tak.. 

"Hvordan kan du ødelægge en parasol?" Kommer det fra Zayn, som har fået vejret igen. Jeg bliver ved med at kigge ned på min tallerken, som bliver mere og mere interessant. 

"Det snakker vi ikke lige om." Siger jeg med sammenbidte tænder, mens jeg skæver op til Harry, som jeg har en høne at plukke med! Der er ingen der siger noget ved bordet, da Louis rejser sig og siger tak for mad, og begynder at rydde af bordet. 

Jeg læner mig tilbage i stolen, og ser kort på Harry, som smiler forsigtigt til mig.

"Tak for underholdningen Harry.." Siger jeg hånligt, men han griner bare af mig, og smiler skævt. 

"Årh, hold da op. Det var jo sjovt." Siger han og jeg prøver at lade være med at smile. Det er ikke meningen han skal få mig til at smile, det er meningen jeg skal være kold overfor ham!? 

"Jaja, men jeg vil se at komme ind på mit værelse.." Siger jeg, og rejser mig fra bordet, og går ind i køkkenet, hvor Louis og Liam står og vasker op. Jeg banker på dørkarmen, og de vender sig om og ser overrasket herhen, som om de ikke havde forventet jeg ville stå her.

"Jeg ville bare sige tak for i aften." Siger jeg og smiler venligt til dem, og de smiler hurtigt tilbage. 

"Det var så lidt, det var rigtig hyggeligt at du ville spise med Danielle." Siger Liam, og tørrer sine våde hænder af, og kommer hen og hiver mig ind i et venligt kram. 

"Bare Dani.." Skynder jeg mig at sige, men det lader ikke til at han hører mig, og kort efter overtager Louis's arme mig, og kort efter er jeg fri igen. 

"Vi ses frisk og udhvilet i morgen tidlig." Siger Louis med et smil på læben, og jeg nikker bare, og vinker inden jeg går ind i stuen, hvor Zayn og Niall sidder og stener tv - igen.

"Vi ses i morgen drenge." Siger jeg, men de vender knap nok hovederne, så jeg gider ikke prøve at gå hen og kramme dem. 

"Ja, vi ses." Siger de i kor, som nogle små drenge på 12 år. 

Jeg går ud i entréen da Harry kommer ud til mig. - "Du ville ikke sige farvel til mig!?" Siger han småirritereret  men jeg smiler bare af ham, og overvejer situationen.

"Nej, fordi du gider ikke med mig ud på sightseeing igen." Siger jeg kækt, og han står et kort øjeblik og aner ikke, hvad han skal sige, hvilket jeg nyder. 

"Vil du sige vi ses eller ej?" Spørger han endeligt, og jeg nikker tøvende, og går hen og giver ham et kram. Han ligger armene rundt om mig, og i et kort øjeblik føles det godt og akavet på samme tid. 

Jeg trækker mig væk fra ham, og smiler akavet til ham inden jeg åbner døren ud til den store midtergang, og lader mit blik glide hen over ham inden jeg lukker mig selv ud.

 

***

 

Jeg rækker træt ud efter min telefon som ligger og ringer. Har folk ingen tidsfornemmelse!?

"Hallo!?" Siger jeg træt og irritereret ind i telefonen. 

"Godmorgen smukke." Siger stemmen, og der går lidt tid før jeg opdager, at det er Olly jeg snakker med. Pinligt.

"Ved du godt hvad klokken er!" Mumler jeg irriteret, og sukker træt.

"Ja, den er kvart over 7, og jeg kommer og henter dig om en time." Siger han frisk. Den dreng har altid været god til at stå tidligt op!... 

"Jaja, jeg skal nok være klar." Siger jeg træt, og tvinger mig selv til at sætte mig op i sengen, selvom det gør ondt helt ind i sjælen. 

"Godt, så ses vi." Siger han og lægger på. Jeg smider træt telefonen i sengen, og gaber. Jeg trasker træt ud i køkkenet, hvor jeg finder noget morgenmad frem. 

 

Jeg låser døren efter mig, og skynder mig ned i lobbyen, og ud af hotellet. Jeg får hurtigt øje på Ollys røde sportsvogn, og igen kan jeg ikke lade være med at tænke.. Blærerøv.. 

Jeg åbner døren, og han smiler frisk til mig. 

"Godmorgen Dani." Siger han og jeg smiler træt til ham, og jeg sukker udmattet, mens jeg klikker min sele i. 

"Godmorgen." Siger jeg, og tager noget hår væk fra mit ansigt, så jeg bedre kan se noget.

"Utroligt at du kunne være her til tiden." Siger han og smiler over hele ansigtet, men jeg smiler bare for mig selv.

"Ja, nogle ringede til mig klokken lort om morgenen.." Siger jeg og prikker ham i siden, men han ignorerer det bare og trykker på speederen, og London suser forbi os. 

 

Da vi ankom til det sted vi skal indspille i dag, blev jeg smidt direkte hen til stylisterne, som hurtigt fandt tøj til mig, makeup og begyndte at sætte mit hår. For at være helt ærlig sidder og jeg lige nu og tænker, hvad det er jeg har sagt ja til. Det hele virker så overvældende lige pludselig. 

Jeg sidder og ser på mig selv i spejlet, mens en ældre kvinde roder med mit hår, for at få det til at sidde rigtigt. Lige pludselig kan jeg ane en skikkelse i spejlet, og mit hjerte banker lidt hurtigere, og mit blik glider hurtigt ned på mine hænder.

Jeg ser ind i spejlet igen, og han sender mig et smil, og går videre. Jeg tager mig selv i at smile til ham, og en rødmen blusser op i mine kinder. Omg.. Ikke nu Dani! Ikke nu! FOKUS!!!! Prøver jeg at sige til mig selv, men mine tanker er et helt andet sted. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...