Troublemaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2012
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Den 19 årige Danielle har ikke haft et nemt liv. Hun har altid levet i skyggen af sin talentfulde storebror Olly Murs. Hun har aldrig været særlig heldig eller god til noget. Hun ender altid med at ødelægge noget, fucke det hele op eller blive fyrret fra sit job. Olly prøver så godt han kan at hjælpe hende med at finde noget hun er god til. Hun får tilbuddet om at komme med i hans nye musikvideo, hvor hun skal med til London for at optage den. En aften foreslår Olly de tager i byen, og hygger sig med hans gode venner. Men hvad Danielle ikke ved, er at de 'venner' tilfældigvis er drengene fra One Direction. Hun er ingen fan af One Direction, men hun ved heller ikke rigtigt noget om dem. Under hendes besøg i London begynder der at ske uventede ting for Danielle, og hendes selvtillid begynder at briste, og Olly ved ikke, hvad han skal gøre, og lige pludselig træder en uventet person til rådighed.

166Likes
59Kommentarer
15131Visninger
AA

3. London - Here I come!

Danielles synsvinkel:

Jeg sætter mine kufferter på gulvet, mens jeg ser på den lysebrune dør foran mig. Tænk at jeg skal være her det næste lange stykke tid.

Jeg trykker forsigtigt ned i guldhåndtaget, og døren åbner ind til mit hotelværelse. Jeg står og stirrer et stykke tid. Hele stuen er kæmpestor, og fyldt med lækre møbler, og lige pludselig kan jeg ikke vente med at se resten af hotelværelset. 

"Kan du lide det?" Jeg vender mig hurtigt om og ser en høj mørkhåret fyr, som står lige bag mig. Jeg bliver så forskrækket at jeg tager et skridt bag ud, og falder over min kuffert, og lander på gulvet med et bump. 

Jeg tager mig til hovedet og ser op på den unge høje fyr, som står foran mig. Hans hår er mørkt, og fyldt med de smukkeste krøller. 

"Er du okay?" Han rækker en hånd ud mod mig, mens han sender mig et bedårende smil. 

"Ja." Jeg ser hurtigt på ham. Jeg rejser mig op, og sender ham et selvsikker smil. Han skal ikke tro, at jeg ikke kan klarer mig selv. 

Han hæver begge øjenbryn, men jeg er ligeglad. Han må da tænke, hvad han vil. Wauw, han er virkelig for meget. Jeg mærker, hvordan iterationen bredder sig i min krop. 

"Forresten jeg er Harry." Han rækker hånden ud mod mig endnu en gang, men denne gang trykker jeg hans hånd, for at være høflig. 

"Dani.." Jeg sender ham et venligt smil, som hurtigt falmer, og jeg trækker min hånd til mig igen. 

"Hyggeligt at møde dig Dani?" Han smiler charmerende til mig, men som om det virker? Jeg ruller bare øjne af ham. Jeg hader virkelig når folk kalder mig Danielle, derfor siger jeg bare Dani. 

"Er det første gang du er i London?" Han stikker hænderne i hans bukselommer, mens han venter på at jeg svarer. 

"Ja." Jeg ser hurtigt på ham, inden jeg løfter min kuffert op fra gulvet. 

"Cool, er det bare ferie...eller?" Han ser rundt i rummet, men jeg skynder mig bare at svarer ham.

"Nej jeg skal til jobsamtale." Jeg smiler tilfreds for mig selv, og han nikker bare venligt. 

"Cool, men jeg bor lige inde ved siden ad, hvis nu du skulle falde over din kuffert igen." Han blinker en enkelt gang inden han forlader mit værelse.

"Idiot." Mumler jeg for mig selv, og lukker døren efter ham. Jeg ved ikke om han hørte det, og hvis han gjorde så ved han også det. 

Det er virkelig et fedt sted Olly har fundet til mig. Badeværelset er enormt, og virkelig lækkert at være inde i. Alle væggene er sorte, og der står en bordeaux rød sofa derinde.  Håndvaskene er af marmor, hvilket får det hele til at være endnu mere lækkert. 

Soveværelset er det bedste af det hele. En kæmpe seng, og et kæmpe klædeskab, hvor der er plads til en masse tøj, hvis jeg havde så meget tøj. 

Jeg smider mig på sengen og ånder lettet ud. Jeg mærker, hvor tunge mine øjenlåg er, og i løbet af ingen tid bliver det hele sort. 

 

*** 

 

Jeg vågner ved lyden af min telefon. Jeg rækker træt ud efter den og tager den op til øret. 

"Hallo?" Min stemme er dyb og hæs - morgenstemme. 

"Hvor bliver du af Dani!?!?" Jeg slår øjnene op og opdager at jeg er faldet i søvn med alt mit tøj på. Jeg skynder mig hurtigt ud af sengen. 

"Sorry Olly, jeg har sovet over mig, hvor er du?" Jeg ser mig hurtigt i spejlet. Jeg ligner en der ikke har sovet i rigtigt lang tid. Jeg redder hurtigt mit hår igennem, sådan at det ser nogenlunde ud. Jeg har næsten ingen make-up på, kun nogle mascara rester.

"Bare skynd dig ned i lobbyen!" Jeg lægger på, og putter min telefon i mine sorte bukser. Jeg skynder mig ud på badeværelset, for at børste tænder, og hurtigt ligge en ordentlig mascara på. 

Jeg farer ud i den store stue, hvor jeg hurtigt finder min jakke og skynder at låse døren efter mig. 

 

Jeg får hurtigt øje på Olly, som står henne ved skranken i lobbyen. Jeg småløber hele vejen hen til ham, først sender han mig det alvorlige blik, men smiler hurtigt og hiver mig ind i et hurtigt kram.

"Vi er sent på den." Han hiver mig med sig ud på p-pladsen, hvor en limousine holder og venter på os. 

"Blærerøv." Jeg skæver op til ham, og smiler for mig selv. Han åbner døren for mig, og jeg skynder mig ind - det kan ikke gå for hurtigt. 

"Ja, det er det gode ved jobbet." Han hopper ind på sæddet ved siden af mig, og smiler selvsikker, men jeg vender blot øjne af ham. 

"Er du nervøs.?" Han ser roligt på mig, og jeg nikker. Jeg er virkelig nervøs, jeg har bare haft så travlt, at jeg ikke har haft tid til at være nervøs. 

Jeg har været til mange jobsamtaler i mit liv, og jeg ender altid med at få sagt noget dumt.

 

***

 

"Så Danielle, har du nogensinde været med i en musikvideo før?" Jeg piller nervøst ved mit ærme, og ser op på instruktøren, som sidder afslappet i hans stol. 

"Nej.." Jeg smiler nervøst til ham, og prøver at være afslappet ligesom til jobsamtalerne, men det er bare anderledes når Olly sidder ved siden af mig, og jeg vil ikke skuffe ham. 

"Det er heller ikke mange der har været med i en." Han smiler venligt, og ser på mig og derefter på Olly. 

"Er du normalt en meget nervøs person?" Jeg skynder mig at ryste på hovedet. Jeg ved, at han kan mærke, at jeg er meget nervøs.

"Nej, nej.. Overhovedet ikke, det er bare lige nu jeg er.." Han klapper i hænderne en enkelt gang, og smiler stort til mig.

"Jamen hvis du føler dig parat, så er jobbet dit." Jeg ser overrasket på ham, og derefter på Olly, som sidder og prøver at skjule hans store smil. 

"Det vil jeg utrolig gerne!" Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg gjorde det! Jeg fuckede ikke det hele op! Jeg trykker instruktørens hånd, og takker ham. 

"Vi ses mandag, Danielle." Han laver et fancy ansigtsudtryk, hvilket giver mig en stærk trang til at vende øjne af ham, men jeg lader være. 

"Dani.. Tak." Jeg vender mig hurtigt om, og retter ham, og sender ham et venligt smil, inden vi går ud fra hans kontor. 

"Hvordan føles det Dani?" Jeg ser op på Olly, som står og smiler åndssvagt til mig. 

"Og dig skal jeg være sammen med HVER dag, i meget lang tid." Jeg skærer en grimasse, og begynder at gå ud af studiet, med ham lige i hælene. 

 

"Jeg kan desværre ikke hænge ud med dig nu her, jeg skal til noget møde med pladeselskabet." Jeg regnede heller ikke med, at vi skulle hænge ud sammen nu. Limousinen stopper udenfor hotellet, og jeg skal lige til at stige ud, da han siger mit navn. 

"Forresten, så skal vi ud i aften." Han smiler venligt, mens han ser på mig. Jeg ser forvirret på, og løfter det ene øjenbryn.

"Okay?" 

"Det er nogle af mine gode venner, som også skal være med i musikvideoen, du ved." Jeg nikker bare, som om jeg har forstået. 

"Okay, fedt." Han ser en smule forvirret ud, i det jeg stiger ud af limousinen. 

"Er du okay med det?" Jeg ser tilbage på ham, og smiler uskyldigt tilbage til ham. 

"Jaja, skal du ikke afsted til det der møde Olly?" Det er ligesom om, at det går op for ham, at han har travlt, og hans krop giver et helt chok. 

"Jo, jeg kommer og henter dig ved 8 tiden." Jeg smækker døren i, og ser op på hotellet, mens jeg tager en dybindånding, og smiler for mig selv.

Da jeg endelig er kommet ud af den utrolig langsomme elevator, går jeg mod mit værelse, mens jeg leder efter mine nøgler, så jeg kan låse mit værelse op. 

Jeg stopper op foran døren, og har stadig ikke fundet mine nøgler, og jeg begynder at panikke. 

"For helvede.." Mumler jeg for mig selv, da jeg ikke kan finde min nøgle. Jeg smider min taske på jorden, og sætter mig fortvivlet ned med ryggen mod døren.

Og Olly har ekstra nøglen, og han er her ikke......... Flot Dani.

Der går ikke så længe inden, jeg kan hører nogle tunge fodskridt på gange, og jeg ser op, men jeg fortryder hurtigt. 

"Hvorfor sidder du dog her?" Indvendigt sidder jeg og bander af mig selv, men jeg ser hurtigt på ham, og smiler sarkastisk. 

"Fordi jeg har lyst til at låse mig selv ude." Han nikker bare, og vinker flabet. 

"Jamen så må du hygge dig." Han åbner døren ind til værelset ved siden af. Jeg lader et 'tsk' undslippe mine læber, og han lukker døren igen, og sætter sig på hug lidt væk fra mig. 

"Tror du ikke jeg kan bemærke din sarkasme?" Hans mørke øjne prøver at få øjenkontakt med mig, men jeg nægter. 

Hvor er han dog flabet! Jeg ligger armene over kors, og ser irriteret på ham, men han ser ud til at være ligeglad. 

"Kan du ikke bare være ligeglad?" Jeg løfter det ene øjenbryn, og afbryder øjenkontakten mellem os. 

"Jo, det kunne jeg. Men jeg er ikke den person, som er ligeglad med andre." I et kort øjeblik ser jeg en helt anden side af ham, trods jeg ikke kender ham. 

"Jamen du kan ikke gøre noget." Mumler jeg bare, og ser ned på mine hænder, og der er en akavet tavshed. 

"Du kan da bare komme ind til os." Jeg op på ham med et sæt. Han tænker nok ligesom mig. Sagde han virkelig det? 

"Seriøst?" Jeg stirrer bare chokeret på ham, men han smiler bare, og nikker en enkelt gang.

Jeg sidder og overvejer situationen et øjeblik, men jeg har vidst ikke noget valg. Jeg rejser mig op, og retter på min jakke, mens jeg venter på at han får rejst sig op. Dovne.

"Er det et ja?" Han prøver at lade være med at smile, men jeg har afsløret ham. 

"Hvad ser det ud til?" Jeg smiler flabet, mens jeg er ved at sprænge af utålmodigt inden i. Han rejser sig langsomt, og smiler til mig, men jeg holder min kolde facade nede.

Han åbner døren ind til værelset, hvor jeg hurtigt opdager nogle høje stemmer. I det jeg træder ind af døren, fortryder jeg hurtigt mit valg. Inde i stuen sidder der fire andre drenge, som bare kigger forvirret på mig. 

"Hvem er det, Harry?" En dreng med solbrun hud, og sort hår ser skiftevis mellem Harry og jeg. Han er da ret lækker, men.. nej. 

"Drenge det her er Dani, hun bor inde ved siden af ... og hun har låst sig selv ude, så hun bliver inde ved os lidt tid." Jeg mærker alles blik hvile på mig, og jeg kan mærke, at jeg begynder at panikke. 

"Hej." Siger jeg koldt, men smiler alligevel. 

"Det er Zayn." Han peger i retning mod drengen, som spurgte Harry om, hvem jeg var. Jeg kigger hurtigt videre.

"Liam." Hans ansigt er virkelig sødt, og han er da ikke helt grim, men nej.. Han smiler venligt til mig, og jeg sender et kort smil tilbage. 

"Niall." Som den eneste af drengene, har han lyst hår, men han ser så bekendt ud. Han sidder med en tallerken fyldt med mad, og hans mund er proppet med det. Han smiler til mig, og jeg smiler akavet tilbage. 

"Louis." Endelig den sidste.. Jeg kan da ikke huske deres navne.. Han smiler venligt til mig, ligesom alle de andre drenge, men der er noget specielt over ham.

"Hej Dani, bare lad som om du er hjemme." Louis rejser sig, og smiler til mig, inden han går ud af stuen, men jeg trækker blot på skuldrene. 

Jeg fisker min mobil op, og skriver til Olly, at han skal komme med ekstra nøglen, når han er færdigt med sit møde. 

Jeg ligger mobilen ned i min lomme igen, og ser op. Harry er gået ud af stuen, så det er kun Liam, Zayn og Niall der er tilbage. 

"Jeg ved ikke, hvor længe du kan blive, fordi vi skal i byen i aften, med vores gode ven, og hans søster." Jeg ser hen på Zayn, som sidder på kanten af sofaen, og prøver at virke venlig, men jeg kan godt mærke, at han har det på samme måde som jeg. Han er ved at eksploderer indeni. 

Jeg nikker bare, inden Liam tilføjer noget.

"Det er ikke fordi, at vi ikke vil have at du er her, men..." Han ser hurtigt ned, men jeg ved allerede, hvad han skal til at sige.

"Men jeg ved det godt, der kommer en med ekstra nøglen, om en time." Jeg sætter mig i sofaen overfor dem, mens jeg ser rundt i stuen. Den ligner slet ikke min, som er lige ved siden af.

"Altså jeg tror, hvis vi spørger pænt, så må hun da godt komme med i byen i aften?" Niall ser på de andre, hans smil er utrolig sødt, og hans lyse hår passer perfekt til ham. 

"Nej nej, det er i orden, jeg skal selv i byen i aften." Jeg retter mig en smule op, mens Niall skærer en grimasse, og smiler venligt. 

"Uhh, skal du ud og score??" Jeg himler med øjnene og mumler: "Oh my God.." men det ser ikke ud til at han opdager jeg sagde det, for  han bliver ved med at sidde og se på mig, som en pige... 

"Nej, det tror jeg da ikke." 

 

Louis og Harry kommer ind i med en bakke, fyldt med mad på. 

"SÅ DER TE OG KAGE!!" Skriger Louis, og kniber øjnene sammen. Hvad er der galt med dem?

"Te og kage Dani?" Harry ser venligt på mig, men jeg ryster bare på hovedet, og læner mig tilbage i sofaen.

"Nej tak, jeg har lige spist." 

"Kvinder..." Louis himler med øjnene, og jeg ser hurtigt koldt på ham, men han bemærker intet. 

"Lous, hvis hun ikke vil ha' noget." Jeg ser på Harry, som sætter sig et godt stykke ved siden af mig, hvilket jeg egentlig har det ganske fint med. 

De sidder og diskuterer et eller andet mærkelig tv-show, da jeg får en sms. 

'Jeg er ved dit værelse nu.' 

Jeg rejser mig op, og de andre ser på mig. 

"Jeg bliver nødt til at gå nu, det var... pænt af jer, at jeg måtte være herinde." Jeg ser rundt på drengene. Liam, Niall og Louis sidder bare og smiler venligt, og nikker pænt. Zayn derimod, ser ud som om at han er lettet, yes endelig forlader hun os. 

Jeg gider ikke spilde min tid på ham, så jeg ser hen på Harry, som har rejst sig. 

"Det var så lidt, jeg følger dig lige ud." Jeg skal lige til at gå, men jeg vender mig om og ser på ham.

"Nej tak, jeg kan godt selv finde ud." Jeg sender ham et flabet smil, og skynder mig ud af værelset. 

Jeg er lige ved at gå ind i Olly, som allerede står ude foran mit værelse.

"Hvor har du lavet i alt den ventetid?" Hans smiler på en sjofel måde, og jeg ved at han tænker noget helt andet. 

"Ikke det du tror, tro mig.." Jeg ser op på ham, med et alvorlig ansigt, men jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken om, hvad han tænker. 

"Her." Han rækker hånden ud mod mig, og jeg tager nøglen ud af hans hånd. 

"Tak Olly, vi ses senere." Jeg smiler til ham, og låser døren op til mit værelse, og giver ham nøglen tilbage igen.

Fuck jeg har travlt, hvis jeg skal nå at finde tøj, i bad osv... 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...