Troublemaker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2012
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Den 19 årige Danielle har ikke haft et nemt liv. Hun har altid levet i skyggen af sin talentfulde storebror Olly Murs. Hun har aldrig været særlig heldig eller god til noget. Hun ender altid med at ødelægge noget, fucke det hele op eller blive fyrret fra sit job. Olly prøver så godt han kan at hjælpe hende med at finde noget hun er god til. Hun får tilbuddet om at komme med i hans nye musikvideo, hvor hun skal med til London for at optage den. En aften foreslår Olly de tager i byen, og hygger sig med hans gode venner. Men hvad Danielle ikke ved, er at de 'venner' tilfældigvis er drengene fra One Direction. Hun er ingen fan af One Direction, men hun ved heller ikke rigtigt noget om dem. Under hendes besøg i London begynder der at ske uventede ting for Danielle, og hendes selvtillid begynder at briste, og Olly ved ikke, hvad han skal gøre, og lige pludselig træder en uventet person til rådighed.

166Likes
59Kommentarer
15136Visninger
AA

10. I'm not alone but what about the future?

Harrys synsvinkel

Wauw.. Jeg tror aldrig nogensinde jeg har prøvet noget ligende. Mit hjerte hamre afsted med 120 km/t., og et kort øjeblik føler jeg, at jeg ikke kan få vejret. 

Jeg fortalte hende sandheden. 

Jeg fortalte hende sandheden, om hvorfor jeg er som jeg er, når jeg er sammen med hende. De andre drenge har regnet den ud for længst. De kunne se, at jeg ikke var den samme, som når jeg var omkring hende. 

Problemet er bare, at når jeg ser hende, så banker mit hjerte hurtigere, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. 

Men her står jeg så.. Lige overfor hende, og hun ser virkelig overrasket ud. 

"Det vidste jeg ikke, Harry." Siger hun stammende, og prøver at få styr over hele situationen. 

"Nææh.. Men det er ikke, fordi jeg vil ligge mere pres på dig.. Alt jeg behøver at vide er om du har det på samme måde som jeg.." Jeg tager en dyb indånding. Jeg kan lige så godt ligge alle kortene på bordet nu, hvor jeg allerede er i gang. - ".. Hvis nej så skal jeg nok lade dig være, og lade som om, at alt det her aldrig er sket." Siger jeg og ser på hende med håb i min stemme. 

Men hvor stor er sandsynligheden for at hun ville sige ja? Hvor stor er sandsynligheden for, at hun føler det samme som jeg? Det ved jeg ikke. 

Jeg ser ind i hendes grønne øjne, som jeg stadig ikke kan, - og kommer aldrig til at kunne tyde. Jeg kan ikke forudse hendes næste træk, og det piner mig inden i. Jeg har altid kunne forudse piger, jeg har altid haft dem i min hule hånd bare ved at smile skævt til dem. 

Men sådan er Danielle slet ikke. Hun har aldrig set på mig, som nogen af alle de millioner andre piger jeg har mødt. Så hvorfor skal hun lige pludselig skille sig sådan ud? 

 

"Hvad siger du?" Prøver jeg at spørge roligt, men inden i er jeg ved at springe i luften.. 

Hun bider sig i læben, og ser langsomt op på mig, og jeg kan se på hende, at hun skal til at sige noget. Hendes skuldre er næsten lige ud foran mit bryst, og duften af hendes hår trænger op i mine næsebor, og jeg kan bare ikke være tålmodig mere.

Et kort sekund føles det som om, at hun kommer nærmere mod mig, og hendes smukke ansigt kommer mod mit. Jeg mærker hendes bløde læber mod mine i et spontant og blidt kys. 

Jeg kan ikke lade være med at smile under kysset, og hun trækker sig lidt væk fra mig, og ser på mig. 

"Var det svar nok?" Spørger hun med et smil på mundvigen, og jeg kan ikke lade være med at smile skævt tilbage.

"Arg.. Jeg tror ikke det var tydeligt nok." Siger jeg ironisk i håb om at hun vil gøre det igen. Men i stedet for at kysse mig slår hun mig bare på armen.

"Hvor er du dog dum." Siger hun og griner. Det er nok en af de få gange, hvor jeg har set hende grine. Hendes grin får hende til at stråle endnu mere. Og jeg elsker det. 

 

 

***

 

Danielle's synsvinkel.

Jeg sidder hjemme på hotelværelset, alene. Jeg har ikke tænkt på andet hele dagen. Han har vandret rundt i mit hoved, mine tanker. Jeg kan virkelig ikke lade være med at smile over at jeg kyssede ham. Jeg fik sandheden at vide.

 

Jeg vågner fra mine tanker da jeg hører min telefon vibrere.

 

From: Harry
15:04

What r u doin' tonight?x 

 

Jeg trækker lidt på smilebåndet da jeg læser beskeden, og skynder mig at svare ham.

 

Sent.
15:05

Nothing I think?x 

 

Jeg ligger min telefon ved siden af mig i sofaen, og tænder for tv'et. Jeg sidder og zapper lidt rundt på de forskellige kanaler, da jeg hører min mobil vibrere igen. 

 

From: Harry
15:11

Great. Tonight. You and me. You wanna go out? x

 

En varm følelse flyver igennem min krop, og jeg kan mærke, at jeg bliver en smule rød i kinderne. Vi har måske nok aldrig rigtig snakket ordentlig sammen, men det er måske nu der er tid til det? 

 

Sent.
15:13

Hm.. I don't know... Of course ;-) x 

 

From: Harry
15:14

Haha great! I'll pick u up at 18 pm. x 

 

Sent
15:14

Ok. See u x

 

Jeg ligger min telefon fra mig, og smiler stort. Det føles som om, at min mave er ved at bruse over, så glad er jeg. Selvom jeg fik et helt andet syn på, hvem Harry er, så er jeg super spændt på, hvad der vil ske i aften, efter alle de sandheder der er kommet frem tidligere i dag. 

Jeg er på klokken, og jeg har sådan cirka 2½ time til at Harry kommer, så jeg kan godt nå et dejligt lang varm bad, og forkæle mig selv lidt. 

 

***

 

"Er du snart færdig?" Råber han utålmodigt inde fra stuen.

"Jaja, rolig nu.." Siger jeg småirriteret, da Harry allerede har lukket sig selv ind i stuen. Ja, tiden rendte fra mig endnu en gang. 

Jeg tjekker mig en sidste gang i spejlet. Mit hår er glattet, og er redt til den ene side, og det får af en eller sjov grund mine øjne til at se en smule større ud. 

Jeg glatter en bule i min mørkeblå kjole, og tager en dyb indånding, inden jeg slukker alt lys efter mig, og går ind i stuen, hvor jeg kan se Harry står med ryggen til. Han står og ser på et maleri - som åbenbart er interessant. 

"Er du klar?" Siger jeg drillende, og tager min sorte jakke fra stolen ved siden af mig, og ser hen på ham. 

Han vender sig om, og jeg kan se at hans blik hurtigt glider ned, og langsomt op af min krop, og jeg må anstrenge mig for ikke at smile som en idiot. 

"Wauw.. Du ser godt ud." Smiler han skævt, og pifter svagt. Han er selv klædt i et par sorte bukser, og et mindre fornemt jakkesæt, men det må vidst være standarden her i London?

Jeg smiler skævt tilbage til ham, og begynder at tage min jakke på. 

"Jeg ved ikke, hvad dine forventninger er, siden du er så fin klædt på." Siger han drillende, og ser hen på mig. Selvom vi skal på 'date' så er han stadig flabet - men på en sød måde denne gang.

"Jeg ved jo ikke, hvad din standard er." Siger jeg og blinker en enkelt gang inden jeg spadsere over til døren med Harry lige i hælene. Jeg låser døren, og skal lige til at ligge nøglen i min lomme da jeg får en idé. 

"Her." Jeg rækker ham nøglerne, og han ser forvirret på mig. 

"Hvad skal jeg med dem?" Spørger han og tager nøglerne. 

"Passe på dem?" Siger jeg indlysende, og griner lidt af ham, fordi han er så forvirret.

"Og det kan du ikke selv?" Griner han svagt, og putter dem i sin lomme. 

"Du husker tydeligvis ikke sidst.." Siger jeg, og ruller svagt øjne af ham, og smiler. 

"Nåå... Ja... Jeg spurgte, om du ikke ville med ind i stedet for at sidde herude." Griner han kort, og jeg nikker bare.. Måske bare for at komme videre i den her samtale. 

Ja, jeg husker sidste gang alt for godt, og jeg føler ikke rigtig for at sidde herude på gangen hele natten, fordi jeg har fået min nøgle væk.. Så jeg tænkte lidt, at han må være lidt mere heldig end jeg normalt er. 

Vi går hen mod elevatoren, og pludselig mærker jeg hans hånd i min, og jeg skæver forsigtigt op til ham, og han smiler til mig, og mit hjerte banker en smule hurtigere. 

 

Vi siger ikke så meget under elevatorturen, det er først da vi kommer ud på p-pladsen, hvor en stor gruppe af fans står ude. Da de får øje på os begynder de at skrige, og Harry skynder sig hurtigt ind igen. Han slipper min hånd, og finder sin mobil frem, og sætter den op til øret.

"Louis! Hvorfor er alle de fans ude foran vores hotel!?" Spørger han lettere irriteret, og hans blik er fokuseret på fansene udenfor.

"Jamen for helved...." Sukker han irriteret.

"Ja, vi ses." Sukker han og lægger på, og ser på mig. Jeg kan se, at han prøver at lade være med, at være irriteret, men jeg har allerede gennemskuet ham.

"Hvad så?" Spørger jeg nysgerrigt, og ser på ham.

"Liam og Danielle er lige blevet set gå herind.. så.." Siger han, men hans stemme er stadig let irriteret. 

"Og?" Siger jeg ligegyldigt. Altså jeg er ligeglad med alle de piger? De må da skrige så meget de vil, vi er da almindelige mennesker ligesom dem.

"Og? Hvad mener du med det?" Spørger han overrasket, og løfter spørgende det ene øjenbryn.

"Altså vi kan sagtens gå ud, selvom der står en masse fans derude." Siger jeg roligt, og smiler skævt til ham, men han ser stadig irriteret ud. 

"Jamen de vil jo alle sammen have taget billeder osv., og det tager bare så lang tid.." Siger han småirriteret, men ikke så meget som før. 

"Jamen så gør vi det? Altså du er jo deres idol, og det er deres skyld, at du er nået så langt den dag i dag." Siger jeg en smule irriteret, fordi jeg er træt af at vi ikke bare kan gå ud. 

"Vil du gerne tage billeder med dem?" Spørger han overrasket, og jeg kan ikke lade være med at grine kort.

"Ja, det gør ikke noget." Siger jeg, og ser ventende på ham. - "Altså jeg går nu, også må du jo selvom, om du vil med eller ej?" Siger jeg og sender ham et blik over skulderen, og går hen mod døren. 

Inden jeg når hen til døren mærker jeg en hånd i min, og jeg stopper op og ser på Harry, som blidt klemmer min hånd, og sender et smil til mig, inden han går forrest ud fra hotellet.

Jeg prøver at lukke alle skrigene ude, men det er rimelig svært. 

Vi går hen til en flok piger, som begynder at skrige og hoppe da de ser, at vi har kurs mod dem. 

"OMG OMG OMG!?!!" Skriger de i munden på hinanden, og jeg kan ikke lade være med at grine lidt af dem. Men jeg havde måske nok gjort det samme som dem, hvis jeg havde været en 'fan'.. 

"Hej piger." Siger Harry venligt, og smiler venligt til pigerne. 

"Må vi tage et billede.??" Spørger de, og rækker deres mobiltelefoner til hinanden, så de kan tage billeder for hinanden. 

Skiftevis stiller de sig mellem Harry og jeg, og jeg kan nærmest ikke se noget til sidst, fordi blitzen fra deres telefoner var så skarp. 

"Harry, hvem er hun?" Spørger de venligt, efter at de har fangirlet osv.. De spørger ikke på nogen fornærmet måde, men nysgerrig.

Jeg ser op på Harry, som smiler til mig, og en varm følelse løber igennem kroppen på mig. 

"Det er Dani." Siger han, og hans smil bliver en smule større, og jeg kan ikke selv lade være med at smile.

"Hvor kender i hinanden fra?" Spørger en af pigerne nysgerrig.

Jeg udveksler hurtigt blikke med Harry, og smiler til pigen. 

"Vi mødte hinanden under en musikvideo." Siger jeg venligt, og pigerne snakker i munden på hinanden igen, indtil en anden spørger:
"Den med Olly Murs?!" Jeg smiler, og ser kort ned i jorden. Ja, Olly.. min bror.. Wauw.. Der er nok ingen der ved at han har en søster?

"Ja." Svare Harry. 

"Omg!? Hvad handler den om?!" Spørger de endnu mere nysgerrig.

"Det kan vi ikke fortælle jer, desværre." Griner Harry, og ser kort på mig. 

"Men vi vil videre. Kom nu godt hjem tøser." Siger han, og rækker ud efter min hånd, og jeg vinker hurtigt til pigerne, inden vi sætter os ind i den nærmeste taxi. 

 

 

"Du fik en lyserød kage til din forrige fødselsdag?" Gentager jeg overrasket, og prøver at lade være med at grine af ham. 

"Ja.?" Siger han, og tager en bid af hans isdessert. 

"Og du er stadig berømt efter det..." Siger jeg drilsk, og stikker min ske i min isdessert. 

"Hold da op.. Det var ikke mig der fik smadret en parasol." Siger han drilsk, og peger på mig med sin ske. Jeg ser mig hurtigt rundt, for at se om der var nogen der hørte det - men det skulle der nok være. 

"Harry! Shh.. Ikke så højt." Siger jeg og griner lavt.

"Ha, hvad vil du gøre for at stoppe mig?" Siger han, og tager endnu en skefuld af sin is, mens hans blik hviler på mig. Jeg sidder et øjeblik og overvejer situationen, da en åndssvag idé dukker op i mit hoved. 

Jeg smiler hemlighedsfuldt til ham, og tager en skefuld af min is, mens jeg fastholder hans blik. I det jeg skal at tage isen ind i min mund, skynder jeg mig at klaske den på hans næse, og han ser overrasket på mig, og jeg kan ikke lade være med at grine.

"Gjorde du lige, hvad jeg tror du gjorde?" Spørger han, og lukker øjnene et kort sekund, mens han sidder og sunder sig over, at jeg lige har klasket is på hans næse. 

"Du spurgte jo, hvad jeg ville gøre, for at stoppe dig.." Siger jeg en smule kækt, og prøver at lade være med at grine. Han tager servietten, som ligger ved siden af ham, og tørre isen af sin næse. 

Inden jeg når at reagere mærker jeg noget koldt mod min næse, og jeg ser overrasket op på ham, og nu er det hans tur til at sidde og grine. 

"Harry!" Hviner jeg, og kan ikke lade være med at grine. 

"Hævnen er sød.." Siger han, og rækker mig en serviet, som jeg hurtigt tager imod, og tørrer isen af min næse. 

"Vi burde stoppe mens legen er god." Siger jeg, og smiler til ham. 

"Ja, god idé." Siger han og skubber sin stol ud, og rejser sig. Jeg rejser mig også og skal lige til at gribe ud efter min jakke, da Harry allerede har taget den. 

"Må jeg?" Siger han, og jeg kan ikke lade være med at grine lavt af ham.

"Selvfølgelig." Siger jeg og stikker mine arme ind i ærmerne på jakken, og han slipper forsigtigt min jakke, og venter på mig. 

"Hvad er klokken ved at være?" Spørger jeg, og han ser på sit ur.

"Den er kun lidt over 8, så vi har stadig god tid." Siger han og smiler.

"Hold da op, ja vi har." Siger jeg overrasket, og knapper min jakke. 

"Hvad har du lyst til nu?" Spørger han høfligt, og smiler til mig.

"Det ved jeg ikke, hvad med dig?" Siger jeg. Jeg kender ikke London, så jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget vi kan lave. Jeg har været her to uger, og jeg synes der sker så meget i mit liv, så jeg kan slet ikke tage stilling til hans spørgsmål lige nu.

"Altså.. Vi kunne gå en tur ned igennem gaderne, hvis du har lyst?" Siger han tøvende, og kører en hånd gennem sit mørke krøllede hår.

"Det kan vi godt." Siger jeg, og han smiler stort, og han begynder gøre tegn til at jeg skal gå foran ham. 

 

Jeg trækker mine skuldre op til mine øre, mens jeg prøver at få mine tænder til at lade være med klapre. Denne oktober aften er koldere end det normalt plejer at være i oktober. 

Mit blik fokusere skiftevis på alle de mange butiksvinduer og Harry. Selvom mange af butikkerne er lukket, så færdes der en del mennesker på gaderne. Det er ikke ligesom derhjemme, hvor det eneste der sker på denne tid af aftenen er fest. Her er en dejlig rolig atmosfære, travlt - men rolig på samme tid. 

"Hvornår rejser du så her fra London?" Jeg ser op på Harry med en hurtigt bevægelse - måske lidt for hurtigt. 

"Det ved jeg ikke.." Siger jeg tøvende, og ser ned i jorden. Bare tanken om at skulle forlade London er trist. Forlade Olly endnu engang.. Forlade det her eventyr, hvor det hele startede. 

Vi går et stykke tid i tavshed gennem gaderne. Jeg kan fornemme folk kigger på os, men der er ingen der gør noget, og det er faktisk utrolig ubehageligt. 

"Uh." Udbryder jeg, da jeg snupler over en flise på fortorvet, som stikker lidt op end de andre. Jeg mærker hurtigt, at nogen arme gribe blidt fat omkring mine skuldre, og jeg stopper op og ser op.

"Pas på, du skal jo helst ikke ned og kysse jorden." Siger han og smiler skævt til mig, og jeg kan mærke, at jeg rødmer svagt, og mit hjerte banker hurtigere. 

"Nå, det var ellers planen." Siger jeg igen, men han griner bare af mit svar. 

"Det synes jeg er en dårlig idé, du er på date med mig - og ikke jorden." Siger han og et lav latter undslipper hans læber, og jeg står bare og ser spørgende på ham. Det var da utrolig mærkeligt sagt? 

"Du ved da ikke, hvem jeg havde en aftale med først?" Siger jeg og kan ikke lade være med at gå med på hele den her latterlige diskussion. 

"Hvem vil du helst ud med?" Spørger han, mens han prøver at lyde seriøs, men det er så svært når diskussionen er så mærkelig som den nu er.

"Vi burde stoppe nu." Siger jeg og griner, og jeg mærker hans hånd forsigtigt griber ud efter min, og jeg ser hurtigt ned på vores hænder, men Harry begynder bare at gå ligeså stille igen.

"Kom, jeg skal lige herind." Siger han, og trækker mig forsigtigt med hen til en butik, som er helt nyrenoveret. Han håber døren, som om han var vant til at være her. En klokke ringer kort, da døren går i. Vi er inde en form for ventestue. Jeg ser rundt på væggene, hvor der hænger tusinder af tegninger og mønstre, og først der går det op for mig, hvad det er for en butik. 

"Er det okay, at jeg lige skal bestille en tid?" Spørger han, og ser venligt ned på mig, og jeg nikker hurtigt, og følger efter ham hen til manden henne ved disken. 

"Harry!" Siger manden og Harry slipper min hånd, og trykker hans hånd. Manden bag disken lyder helt overrasket over at Harry kommer herind, men samtidig vant til det. Forvirrende.

"John!" Siger Harry og griner en enkelt gang.

"Hvad skal det så være denne gang?" Spørger 'John', og griner lavt, og jeg ser forsigtigt hen på ham. Han bære en mørkerød bandana, selvom han er skallet. Han har en sort t-shirt på, og hans arme, og hals er fuldstændig tatoveret. Ifølge min mening så giver han mig myrekryb  men han virker da flink - tror jeg. Jeg ser mig rundt omkring, mens jeg lytter til deres samtale. 

"Jeg ville bare lige bestille en tid, til at få lavet endnu en til min samling." Siger Harry, og jeg bevæger mig en smule væk fra dem, for at se på nogle flere tegninger. 

"Ja så, hvad har du så tænkt dig denne gang?" 

"Jeg havde tænkt på at få lavet to fugle over mit bryst." Siger Harry så, og jeg stivner et kort øjeblik. Inden jeg begynder at starte en indre diskussion med mig selv, om hvad jeg synes om det, så lægger jeg tanken væk. Det er hans valg. Ikke mit. 

"Jamen jeg har en tid på onsdag i næste uge?" 

"Perfekt." 

"Hvad med din fine veninde, skal hun også have en tid?" Jeg vender mig om, og ser hen på dem. De står begge to og smiler til mig. Mit blik fanger hurtigt Harrys, og han står bare og ser nysgerrig på mig.

"Nej tak." Siger jeg venligt, og går hen til dem igen. 

"Jamen jeg har en masse små fine tatoveringer, som du lige skal se." Han hiver en stor mappe frem, som han ligger på disken. Han finder et hjerte med flammer omkring, og en sommerfugl. 

"Nej tak, jeg er ikke interesseret." Prøver jeg at sige høfligt, og jeg kan hører Harrys lave latter. 

"Jamen du ved, hvor du kan finde mig, hvis du nu skulle ombestemme dig." Siger han og blinker, og jeg nikker hurtigt, mens jeg indvendigt er ved at kaste op. Sikke en klam fætter.

"Vi ses onsdag." Siger Harry, og vi går ud af butikken, og ud på gaden igen. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...