Kostskolen - Jason McCann

Sienna Meller har nogle alvorlige voldsproblemer. Hun bliver derfor sendt til en kostskole for voldige og kriminelle unge, men det hun ikke ved er at Jason McCann, den stor kriminelle forbryder også går på denne skole. Vil det føre til drama? Følelser? Eller vil han overhovedet værdige hende et blik?

10Likes
15Kommentarer
1213Visninger
AA

4. Fysik timen

Jeg faldt hurtigt i søvn den aften, selvom jeg hele tiden hørte min telefon, der lå på bordet, brumme. Jeg havde tjekket den de første to gange og de havde begge været fra min mor. Hun ville bare vide om jeg havde det godt på min nye skole. Jeg følte ikke at "Ja mor jeg har det fint. Jeg har lige mødt morderen Jason McCann" ville lyde beroligende, så jeg havde bare skrevet "Jeg hygger mig og har det godt. Jeg har også fået en ny veninde allerede, hun hedder Jenna" og lukkede øjnene

 

Næste morgen vågnede jeg af mig selv. Jeg kiggede på klokken 5.30. Jeg plejede at vågne tidligt der hjemme, men ikke så tidligt. Jeg kiggede over på Jenna. Hun var allerede fuldt påklædt og klar og sad og mediterede. Jeg undrede mig over hvornår hun stod op. Jeg kiggede på hende indtil hun åbnede det ene øje og kiggede på mig. ”Hvornår stod du op?” spurgte jeg forsigtigt, jeg ville ikke forstyrre eller noget. ”ca. ved 3 tiden..” mumlede hun kort. Jeg nikkede kort og stod op. Jeg fandt en lille ternet skjorte frem og nogle mørke blå bukser. Jeg tog dem med ud i badeværelset og klædte om. Jeg redte mit hår og krøllede det kort i spidserne. Jeg var ret stolt over hvor pæn jeg var og hvor hurtigt jeg havde klaret det, taget i betrækning af at alting stadig var i den kuffert jeg havde med. Vi hyggesnakkede indtil klokken var omkring 7 og en besked lød fra højtaler anlægget: ”Maden står nu klar i spisesalen” Først i det øjeblik jeg hørte ordet mad, kom jeg i tanker om hvor sulten jeg var.  Jeg kiggede på Jenna. ”Du ved den der spisesal? Ved du muligvis hvor den befinder sig?” spurgte jeg hende og hun grinede. ”Jeg går med, jeg er DØD sulten” Vi rejste os og gik der ned. Det føltes som en uendelig lang gåtur og slottet, som jeg kalder det, føltes meget større indeni en det så ud udefra (og det siger ikke så lidt)

Efter noget som føltes som flere timer, men som i virkeligheden kun var 3 minutter, befandt vi os endelig i køen til at få noget mad. Jeg kunne endnu ikke se Jason(ikke fordi jeg ledte eller noget…) ”Hvad kigger du på?” spurgte Jenna og viftede med crossaint foran mit ansigt. Jeg så på hende ”Hvem siger jeg leder efter nogen speciel?” spurgte jeg og fortrød lige så snart jeg havde afsluttet sætningen. Hun grinede og førte mig med ned til et bord. ”Okay, så der er en? En Jason måske?” spurgte hun ”Hvad?! Nej er du sindssyg?!” sagde jeg, måske lidt for højt. Hun grinede igen. ”Slap af, jeg lavede bare sjov okay?”

Efter en meget akavet morgenmad var der fysik. Jeg havde fået en liste over dem på mit hold. Jeg gik og kiggede på listen på vej til klasselokalet, selvom den var meget uoverskuelig for navnene var ikke i alfabetisk orden eller noget. Men listen så nogenlunde sådan her ud: Der var Bella Star og tvillingerne Ivy og Olivia Vega, de var lidt sådan en trio havde jeg fået at vide af Jenna. Der var også Felix Brown og Jenna ekskæreste Alice Bean og Jenna. Lige under hende stod jeg og under mig stod… Tja det var vel næsten uundgåeligt.. Ja du gættede det: Jason. Tænk at nogen overhovedet kunne holde ud at blive undervist med ham. Hele vejen til fysik forsøgte jeg at undgå Jason. Jeg havde ikke set ham hele vejen derhen og heller ikke ved klassen så jeg tænkte han nok pjækkede, men da jeg åbner døren til fysik lokalet, hvem står så der nok så fint og skriver Jeg skal aldrig mere pjække igen og igen på tavlen? Jep. Det gør søde og rare Jason McCann og Mr. Dickens står ved siden af og holder øje med ham. Jeg går direkte hen på min plads og sætter mig sammen med Jenna. Da alle er kommet, kommandere Mr. Dickens Jason ned på plads og fortæller at vi alle skal være i par. Det bliver Bella og Felix, Olivia og Ivy, Alice og Jason og til sidst mig og Jenna. Jeg var ovenud lykkelig over at jeg ikke skulle være sammen med Jason, hvor Alice lignede en der lige var ved at græde. ”Denne her ting kan være svær, derfor vil jeg gerne have at sidder sammen i 2 grupper så i kan hjælpe hinanden i de forskellige grupper” sagde Mr. Dickens fra tavlen ”Så det bliver Bella og Ivys hold og Jenna og Alices hold” Jeg sukkede tungt, så skulle jeg alligevel være sammen med Jason.

Vi sad sammen alle fire og da vi havde været i gang i en halv time, havde Jason stadig ikke sagt et ord og havde bare siddet med sin egen blanding af kemikalier. ”Hvad er det egentlig du har gang i at lave?” spurgte Felix der var kommet forbi efter et par briller. Jason kiggede hurtigt op og tyssede på ham hvor efter han igen kiggede ned på sin blanding og hældte noget andet i, som jeg overhovedet ikke kendte ”Øhm.. Jason det der er meget brandfarligt og har det med at springe i luften hvis man ikke behandler det ordentligt..” Jason kiggede igen og snerrede af ham ”Ja og hvis du ikke snart holder kæft hælder jeg det ned i dine bukser mens du sover” Felix tog derefter bare brillerne og gik uden at sige noget. ”Er der ikke nogen der burde stoppe ham?” hviskede jeg til Jenna. ”Du kan selv gøre det hvis du går så meget op i det..” svarede Jason muggent og kiggede op på mig. ”Jeg kan se du ikke laver hvad man skal mr. McCann” sagde mr. Dickens og reddede mig fra hvad det nu end var Jason havde blandet sammen. Han blev sendt på rektorens kontor uden en simpel forklaring og jeg fik mulighed for at vide mr. Dickens hvor dygtig jeg egentlig var til fysik.

Efter en rigtig rigtig lang dag fik vi fri og Jason var stadig ikke kommet tilbage til klassen. Jenna og jeg gik en lang omvej op til vores værelser for ikke at støde på Jason ved en uheld, men vi så ham ikke resten af dagen på noget tidspunkt og jeg begyndte  faktisk at blive bekymret for ham.

 

Hendes tøj:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...