Kostskolen - Jason McCann

Sienna Meller har nogle alvorlige voldsproblemer. Hun bliver derfor sendt til en kostskole for voldige og kriminelle unge, men det hun ikke ved er at Jason McCann, den stor kriminelle forbryder også går på denne skole. Vil det føre til drama? Følelser? Eller vil han overhovedet værdige hende et blik?

10Likes
15Kommentarer
1200Visninger
AA

2. Ankomsten

Så blev det mandag - Suk. Det havde været lidt af en lang uge uden noget at lave, så jeg var begyndt at læse noveller, det var kedeligt, men så havde jeg noget at tage mig til(Det, og så at læse om en bande... Hvad hed de nu? øh.. McCann brødrene tror jeg..). Jeg sad i bilen - Som ikke var en bil men en taxa , det regnede iøvrigt - og stirrede ud ad vinduet. Alting var vådt og gråt og kedeligt. Jeg kiggede ned på min iPod der afspillede musik til turen (selvfølgelig i høretelefoner.) Jeg hoppede en sang over, jeg havde hørt den så mange gange, og kom til en anden sang: "Imagine - Avril Lavigne" Jeg elskede virkelig Avril, for i hendes sange var det som om hun forstod mig. Jeg var da fuldt ud klar over at hun ikke selv havde skrevet 'Imagine' men hun sang den godt. Min mor havde sagt farvel i lufthavnen og sagt der skulle være en 'taxa' der ikke lavede end at køre børn til og fra kostskolen. Der var kun én ny elev ud over mig, og hun hørte også musik så der blev ikke sagt så meget. Der var ret langt ud til kostskolen, som lå ude i udkanten af en skov - så det var stoppet med at regne før vi var nået der hen - og da vi endelig kom derhen var det meget - og det var virkelig MEGET - større end jeg havde forventet! Forestil dig en typisk moderne kostskole, og erstat det med et slot! En kæmpe gammel bygning bygget af røde mursten, en lille sø og en kæmpe have, der var en gårdsplads hvor der holdt nogle biler og sådan lidt.

Pigen - Som jeg fandt ud af hed Juliet - steg ud af bilen og det samme gjorde jeg. Juliet løb hen til en pige der lignede hende selv, bare halv andet hoved højere, så jeg antager det var hendes storesøster, kusine eller noget i den stil. Taxachaufføren hjalp mig med min kuffert som var rigtig tung og meget stor. Jeg trak den hen over den grus-belagte gårdsplads og så lidt rund, på græsplænen, tæt på hvor jeg stod, var der placeret et smukt springvand, hvor der sad 3 piger med hver deres næser i en bog. De kunne åbenbart høre da jeg kom, for de kiggede op og vinkede til mig med et venligt smil, og så rettede de igen blikket ned i deres bøger. Der var rigtig mange 'børn' på min alder og ældre der stod rundt omkring og snakkede, de så helt almindelige ud, men så kom jeg i tanker om at de fleste jo bare havde de samme problemer som mig. Der stod en dreng og snakkede med en lære - Eller jeg antager det var en lære, for hun var meget ældre end drengen, der så ud til at være på min alder, og så havde hun heller ikke den samme uniform på som alle de andre elever. Læren så rigtig sur ud, og hun stod med noget i hånden. Da jeg kom nærmere kunne jeg se hvad det var, det var en pistol - en signalpistol, men en pistol - og det andet lignede stoffer(spørg ikke hvorfra jeg ved det for jeg siger kun to ord: Min far) Nu var jeg så tæt på at jeg kunne høre hvad læreren sagde: "Mr. McCann, De er i alvorligt store problemer nu! De ved ud(E)mærket godt at stoffer, alkohol og våben er STRENGT forbudt her!" Læreren lagde et stort tryk på et e i udmærket som overhovedet ikke var der "Og du har endnu engang ikke skolens uniform på!" Drengen - mr. McCann.. Lyder det ikke bekendt? - rystede på hovedet "Jeg kan ikke lide uniformen, den er grim" sagde han ligegyldigt. Lærerens læber blev til en smal streg og hun blev rød i hovedet af raseri "Og så vil jeg stadig gerne have en forklaring på stofferne og pistolen" sagde hun. "Stofferne var min brors og det var pistolen vidst nok også.." svarede han koldt. "Men nu bliver de konfiskeret og smidt væk!" sagde hun og drejede om på hælen. Den næste række af bandeord der væltede ud af munden på ham vælger jeg ikke at skrive ned. Jeg havde det lidt som hovedpersonen i en novelle jeg havde læst, nu manglede det bare at ham drengen lagde mærke til jeg stod her, sendte mig et lille genert blik og gik væk mens der blev bygget tårnhøje mure af mystik og kærlighed. Og... DER kom blikket.. Men istedet for genert var det iskoldt og blikket var fuldt af raseri og had. Det var ikke et rart blik, og i alle de år med dræberblikke var det her det værste jeg havde fået. Og dér! Som et trylleslag, fandt jeg ud af at han så bekendt ud, og hvor jeg kendte ham fra: TV, det var J..j.. øh, jo! Jason! Jason McCann, men hans bror Alex McCann var ikke til at se. Kunne det passe at en storforbryder som Jason gik på denne kostskole? Han tog et truende skridt hen mod mig, jeg kiggede hurtigt væk og fortsatte ind for at finde ud af hvor jeg skulle bo. Jeg havde kun gået tre skridt før jeg trådte på noget, jeg kiggede ned og så en lille lommekniv hvor bladet var flækket i to og på skæftet stod der ridset ned i det træ, det var lavet af: A. McCann. Og det allerførste navn der dukkede op i mit hoved var Alex McCann efterfulgt af ordet Problemer, for da jeg drejede mit hoved lidt til venstre kom Jason gående mod mig, med et rigtig vredt og koldt blik rettet mod mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...