Ude

Novellen er meget kort. Men håber stadig, I vil læse og nyde den. Og kom gerne med feedback. Der er altid plads til udvikling.

Jeg vil med vilje ikke skrive, hvad den handler om, da den, som sagt, er meget kort.

Enjoy! :)

0Likes
0Kommentarer
375Visninger
AA

3. På vagt..

Lars? Hvad er der?” Hvisker min mor. ”Shh! Her er nogen. Sluk lysene!” Jeg kan høre min mor puste lysene ud og pludselig bliver der meget stille. ”Hvem er det?” Jeg kan mærke hendes hjerte banke hurtigere og hendes åndedræt blive stille og tungt.
Pludselig, tager hun hårdt fat i mig, da et skud fra en pistol lyder i det fjerne. ”Åh Gud! De har fundet os! Hvad skal vi gøre? Vi kan ikke lade dem komme her. Der må ikke ske noget med bør-nene! Lars! Hvad skal vi gøre?!” Min mor lyder pludselig meget urolig, og hun begynder at ryste over hele kroppen. ”Hvad er det, vi har rodet os ud i?,” siger min far stille, som om han taler til sig selv. ”Hvad har vi dog rodet os ud i?””Åh Gud! Vi skulle aldrig ha’ taget den beslutning.. Hvorfor besluttede vi dog os for at låne penge hos nogle lånehajer, bare fordi vi desperat manglede penge? Hvorfor?!” spørger min mor frustreret.. ”Hvorfor..?”
Hun begynder at græde, og jeg kan mærke hendes arme knuge mig endnu tættere.

Der lyder pludselig flere skud, og denne gang er det meget tættere på. Jeg bliver forskrækket og vågner hurtigt. Min mor skynder sig at tage sin hånd for min mund, og jeg kan mærke at hun ryster. Hun tager stille sit ansigt ned til mit øre og hvisker forsigtigt: ”Bare rolig skat.. det hele skal nok.. gå.. Du må bare ikke.. skrige. Okay?” Jeg nikker, og hun flytter stille sin hånd fra min mund.



Skuddene kommer tættere på og pludselig vågner Clara forskrækket og begynder at skrige ”AAAAAAAARH!” ”Årh shit!” Min far springer hurtigt over til Clara og holder hende stramt om munden. Han gemmer hende tæt op ad væggen og hvisker stille, at hun ikke må skrige. Men Clara er alt for bange. Tårerne falder ned ad kinderne på hende, og hun tager hårdt fat om sin far.
”Shh.. Clara.. Shh..!,” Han prøver at trøste hende, men det hjælper ikke. Skat? Se lige efter, om vi er blevet opdaget?!” Han kigger uroligt på sine kone og nikker forsigtigt hen mod vinduet. ”Vær forsigtig..” Min mor sætter mig ned på gulvet og begynder stille og roligt at kravle hen til vinduet. ”Kom herover.. Kravl forsigtigt herhen..” Min far vifter med hånden, som tegn på at jeg skal komme over til ham og Clara. Da jeg forsigtigt er kravlet over til ham, beder han mig om at passe på min søster. Han rækker stille sine lange arme ud efter kommoden og trækker den lidt væk fra væggen. ”Gem jer bag kommoden!” Jeg tager min søster i hånden og sammen kravler vi hen bag kommoden.
”LARS FOR SATAN! De er her!” Min far skynder sig hen til vores mor og trækker hende med sig hen bag døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...