Ude

Novellen er meget kort. Men håber stadig, I vil læse og nyde den. Og kom gerne med feedback. Der er altid plads til udvikling.

Jeg vil med vilje ikke skrive, hvad den handler om, da den, som sagt, er meget kort.

Enjoy! :)

0Likes
0Kommentarer
394Visninger
AA

4. Fundet..

Døren går stille op, og to bevæbnede mænd kommer ind. ”Hvor fanden er de? Jeg syntes, at jeg hørte dem.” Mændene kigger sig lidt omkring. Den ene går hen til bordet og den anden hen til der, hvor Clara og jeg gemmer os. Han nærmer sig. Han går hen til kommoden og kigger sig i det knuste spejl. Pludselig får han øje på noget.. ”Hmm.. gad vide, hvorfor kommoden står et stykke væk fra væggen..” Han tager stille fat i kommoden. Trækker den lidt til side.. Og pludselig.. ”I RØR DEM IKKE!” Min far bryder ud fra sit gemmested og slår med en knyttet næve mod manden ved kommoden. Manden falder med et bump ned på gulvet og min far står over ham med den knyttede næve. Men min far har ikke set, at den anden man står ved siden af ham med pistolen sigtet i mod ham. ”LARS!” råber min mor. Min far drejer hovedet og kigger lige ind i pistolen. ”Du vover bare på at stikke af!” Manden med pistolen ser rasende ud. Min far tager hænderne over hovedet og træder et skridt væk fra manden på gulvet. ”I skal nok få pengene, bare I ikke gør vores børn noget!” Manden med pistolen kigger først over til kommoden og bagefter tilbage på min far. ”Har I pengene nu?” Min far kigger bedrøvet ned i gulvet og svarer: ”Nej, men vi kan hæve dem i banken..” ”Hvor er jeres bank?” ”I den nærmeste by..” Manden nikker til den anden mand, og det samme gør den anden. ”Aftale.. I to! I tager med os til byen, hvor I henter pengene.” Manden peger på min mor og far med pistolen. ”OG! Hvis I ikke gør, hvad vi siger.. så vil vi med glæde gøre en ende på jeres lille ubetydelige liv! FORSTÅET?!” ”Ja.. det er forstået..” ”Godt! Kom så! Skaf os vores penge!” Manden på gulvet har i mellemtiden stillet sig op. Han har fået sig en ordentlig blodtud, og er bestemt ikke glad. Han tager hårdt om skulderen på min far og skubber ham ud af døren. ”VENT!,” Min mor vender sig om og kigger hen mod kommoden, da hun er på vej ud af døren. ”Vi kan ikke efterlade dem her!? De er kun små børn! For Guds skyld! Ta’ dem med!” Manden, der har taget fat i min mor, kigger hen mod kommoden. ”Lad os tage dem med.. De vil alligevel ikke kunne gøre nogen skade..”



Da vi er nået hen til byen, bliver Clara og jeg efterladt ved et gammelt og forladt motel. ”Hvad har I gang i?” Min mor river i den ene mands trøje.” ”Vi sikrer os, at I gør, hvad der bliver bedt om! Hvis I vil have jeres børn tilbage, så skal I sørge for, at vi får pengene. Hvis ikk’? Så bliver I begge to skudt og ingen vil vide, at de to møgunger er her! Så derfor.. har I bare at gøre, hvad vi siger! Forstået?!” Min mor vender sig og kigger ud af bilruden mod motellet. ”Vi kommer snart tilbage.. det lover vi..” hvisker hun hen mod motellet, og derefter forsvinder de alle mod banken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...