Ude

Novellen er meget kort. Men håber stadig, I vil læse og nyde den. Og kom gerne med feedback. Der er altid plads til udvikling.

Jeg vil med vilje ikke skrive, hvad den handler om, da den, som sagt, er meget kort.

Enjoy! :)

0Likes
0Kommentarer
377Visninger
AA

5. Efterladt..

Clara og jeg sidder inde på et lille værelse på motellet. Her er koldt ligesom i hytten, og vi er efterhånden ved at være sultne.. Jeg finder nogle tæpper i et af skabene, og derefter sætter jeg mig hen på sengen, hvor Clara sidder. Jeg tager tæppet omkring os, og vi sidder stille og krammer hinanden. Clara er bange. Jeg kan mærke, at hun ryster over hele kroppen, og jeg kan se, at et par tårer triller ned ad hendes kinder. Hun putter forsigtigt sig ind til mig for at holde varmen. Jeg lægger mine arme omkring hende og kysser hende på hovedet. ”Det skal nok gå. De kommer tilbage..” Hun smiler og lukker sine øjne stille i.
Jeg sidder stille og kigger ud af vinduet ved sengen. Her er meget mørkt og alt virker ukendt. Pludselig kommer jeg på et digt, og jeg begynder at sige det højt:


Hold mig i hånden her
på denne klode
hvor de har sat os af
Er vi på en vinderrejse
for to børn?
Eller ville de bare af med os?

Læg dig godt under tæppet
her er ikke varmt
og jeg ved ikke hvor køkkenet er


Jeg ser ned på gaden og finder en lysende telefonboks, som står helt alene, jeg ser også en haltende hund, som går frit omkring. Alt er stille og alt er fremmed. Selv stjernerne virker skræmmende på den store sorte nattehimmel.

Byen er tom kan jeg se herfra
Der ligger en telefonboks
midt på gaden og lyser
og en hund der halter
løber skråt ud til horisonten

Jeg bryder mig ikke
om stjernerne her
de er alt for store

Jeg skal nok holde op
med at snakke
Sover du?
De henter os sikkert i morgen
hvis det da ellers bliver morgen
her
Så kommer vi hjem
i vores egen seng tror jeg

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...