Double trouble life 1D

Harmony er en 17 årig pige, der ligesom alle andre på hendes alder elsker fester, drenge og hyggelige cafeture med pigerne. En mindre normal ting ved hende er dog, at hun i en alder af 15 år var kærester med Harry Styles, men hans berømmelse ødelagde deres forhold til hinanden. Hun har ikke fortalt nogle om deres tidligere forhold til hinanden, og hendes hensigt er også, at hun ALDRIG vil fortælle nogle om den. Men hvad sker der når Harry og hende (u)heldigvis en dag møder hinanden igen? Og når pressen finder ud af deres tidligere, og måske fremtidige forhold til hinanden?

19Likes
4Kommentarer
1501Visninger
AA

2. Nyheden (2-3 år tidligere)

 

Jeg satte mig, eller nok nærmere hoppede ned i hans seng. Altså det skal ikke misforstås.. Vi lavede ikke noget, eller jo, men ikke noget seksuelt. Et par sekunder efter hoppede Harry også ned i den store seng og lagde sig ligesom mig, godt til rette. Jeg kunne mærke hans arm tæt mod min, hvilket havde en dejlig beroligende effekt på mig.
Det kan godt være at han var 15 og jeg var 14, men vi har ikke har haft sex endnu, hvilket jeg på en eller anden måde er glad for, for vi har bevist at vores forhold ikke behøver det, for at være stærkt. 

Men på et eller andet tidspunkt sker det sikkert - faktisk helt sikkert,  for vi har snakket en del om det, og jeg begynder at føle mig klar til det. Du tænker sikkert "Akavet", men næh nej. Det var og er overhovedet ikke akavet for os at snakke om.

Han flettede sine fingre ind i mine, og gav min hånd et lille klem. "Ved du godt hvad dit navn står for?" mumlede han, imens han i mellemtiden havde rettet sit blik mod mig.
"Nææ" sagde jeg kærligt, og vendte mit hoved mod hans, så vores øjne mødtes. Han bed sig forsigtigt i læben og fortsatte. "Du kommer let i harmoni med dit eget og andres sind. Du er i hvert fald i harmoni med mit sind, så det må jo passe" sagde han poetisk, imens han blinkede til mig og et lille fnis røg ud af min mund.
"Har du nu søgt på google igen?" Spurgte jeg drillende om. Sidste gang havde han fortalt mig, hvad mit stjernetegn betød. Jeg spurgte ham hvor han vidste det fra, og til sidst indrømmede han at han bare havde søgt på google. Men det var nu alligevel meget sødt.
Han grinte kort, men nikkede så. Jeg gav også et kort grin fra mig, imens jeg rystede på hovedet. "Typisk dig, Harold." 

Han smilede stort, og vi kiggede længe ind i hinandens øjne. Noget som vi gjorde ret så tit, og jeg blev aldrig træt af det. Han havde de smukkeste øjne, jeg længe havde set, og jeg kunne ligge og stirre i dem i flere timer.

Lidt efter fjernede han hans blik fra mit, og kiggede ned på mine læber i stedet. Han trak mig langsomt længere ind til sig, og før jeg vidste af det lå hans læber solidt placeret på mine. Et fyrværkeri startede inde i min mave, og en dejlig følelse gik igennem hele min krop. Men følelsen  stoppede alt for hurtigt, da han igen fjernede sine læber fra mine.

"Jeg har tænkt på noget" mumlede han alvorligt, efter vi havde ligget lidt i stilhed. "Hvad er det?" Spurgte jeg stille, og tegnede blide cirkler på hans bryst. "Jeg vil stille op i X- factor" sagde han beslutsomt. Jeg stoppede med at tegne cirkler, og kiggede forundret ind i hans øjne.
"Mener du det?" Han nikkede tøvende, og jeg brød ud i et kæmpe smil. "Harry det er jo fantastisk!" udbrød jeg, og kyssede ham. Han begyndte at smile under kysset, og jeg kunne heller ikke tage det seriøst, så jeg begyndte også at smile stort.

Han gav min hånd et klem, og trak sig ud af kysset. "Jeg ved du kan klare det! Husk jeg vil altid støtte dig!" Sagde jeg hurtigt, da han skulle vide, at han altid kunne regne med mig.
Han smilede og kiggede kærligt på mig. "Tak Harmony, du er den bedste." "I lige måde Harry."
Vi lå og kiggede kærligt på hinanden, men lige pludselig skiftede hans blik til et alvorligt et.

"Men ehhh.. Harmony, du ved godt hvad det betyder ikke, altså hvis jeg kommer videre?" .."Jo du skal til sådan noget bootcamp ting, ikke?"
Jeg kiggede forvirret på ham - da jeg var ret sikker på, at jeg havde ret -  og han nikkede stille. "Jo, men du ved vel godt hvor sådan en bootcamp ligger?" Han kiggede ned på sine hænder, og langsomt sev det ind, han havde sagt. "Orh.." Sagde jeg, og lød virkelig dum. Bootcampen lå selvfølgelig langt væk herfra, og hvis han klarede den videre og skulle derhen, ville vi nok ikke se hinanden i lang tid. 

Han kyssede mig i håret, og kiggede mig igen dybt ind i øjnene. "Vi skal nok klare det Harmony, det er ikke engang sikkert at jeg går videre. Bare vi gør det her sammen, så er jeg glad." Mumlede han, og klemte mig ind til ham. Jeg lukkede mine øjne, og nikkede langsomt. Jeg vidste han havde ret, og det ville helt sikkert blive hårdt, men jeg vidste at vi kunne klare det. "Jeg elsker dig Harry." mumlede jeg lavt. Han kyssede mig igen, som et svar på at han også elskede mig.

 

Efter vi bare havde ligget i lang tid, synes jeg at stemningen var blevet alt for alvorlig, og for at lette den tog jeg en af puderne i sengen, og slog ham med den. "Forhelvede harmo!" råbte han grinende, og hev mig ind til ham. Endnu en gang slog jeg ham med puden, men denne gang i hovedet. Han udstødte et lille hvin, men hev mig endnu tættere ind til ham. Jeg lå nu oven på ham, og så snart jeg kiggede ind i hans grønne øjne, var det som om hele omverden forsvandt. Han afbrød dog øjenkontakten, ved at give mig et tantekys. Jeg genkendte hurtigt vores leg, som vi før havde lavet, og gav ham et kys på næsen. Sådan fortsatte vi, indtil vi havde kysset alle tænkelige steder på hinandens ansigter. Det endte dog også med, at vi til sidst kyssede hinanden på øjnene og øjenbrynene. 


Jeg rullede grinende ned fra ham, så jeg lå ved siden af ham igen. Vi lå bare og grinte i lidt tid  sammen. Mig og ham, ham og jeg, Harry og Harmony.

Det var en fantastisk følelse, at have ham så tæt på ham. Jeg vil aldrig miste den dreng. Han er noget særligt.

Jeg vendte mig mod ham, og så at han stirrede tomt op på loftet. "Hvad er der?" spurgte jeg, og klemte forsigtigt hans hånd. "Jeg tænkte bare på hvor hurtigt tiden mellem os, er gået. Der er snart gået 2 år, og jeg elsker dig stadig ligeså meget, som jeg gjorde i starten" sagde han smilende og vendte blikket hen på mig. Jeg lænede mig hen til ham, og gav ham et hurtigt lille kys, for at vise at jeg var enig. Tiden havde gået hurtigt mellem os, og hele den tid havde været fantastisk. Jeg elskede ham så højt, at det næsten var helt ubeskriveligt.

"Men Harry?" "Mmmm." "Hvornår er det egentlig så, at du skal stille op i X-factor?" Spurgte jeg forsigtigt om. Han sukkede, og kiggede undskyldende på mig. "Lige efter min fødselsdag.."
"Så allerede om to uger?" Spurgte jeg forvirret om. Han kløede sig lidt i nakken, men nikkede så.
Jeg sukkede tungt, og vendte mit blik op mod loftet. "Men Harmony, du ved godt at efter auditionen, går der først nogle måneder inden man skal på bootcampen.. Altså hvis man går videre.." Jeg nikkede stille, og kiggede over på ham igen. Jeg prøvede at sende ham et smil, men det mislykkedes totalt. "Det er bare hårdt at vide, at jeg måske skal undvære dig i så lang tid."
Jeg kiggede ned på hans bryst, og bed mig i læben. "Jeg ved det godt Harmony, men som sagt, så skal vi nok klare det." Jeg lagde forsigtigt mit hoved på hans brystkasse og han tog sin arm om mig. Jeg følte mig tryg hos ham og som det så ud nu, ville jeg tilbringe resten af mit liv med ham.

 

 

                                                                        ***

                                                                  *2 uger efter*

 

"Is'nt she lovelyyyy.." Sang Harry ud i mikrofonen.  Jeg stod i sådan et værelse, sammen med hans familie og så ham synge. Hvor var han bare god, fantastisk, dejlig, flot og gud hvor var han dog sexet, når han sang. Jeg havde hørt ham synge mange gange før, men det var fantastisk endelig at høre ham synge foran andre. At se ham udleve hans "passion". Hans let hæse, mørke stemme der strømmede ud af højtalerne. "Made for love..." sang han som slut af sangen. Publikum rejste sig, og klappede ivrigt, imens nogle af dem endda også skreg. Han bukkede sødt og klodset, på Harry's egen måde og smilede genert. Dommerne begyndte at tale om alt muligt, som jeg ikke rigtig opfattede, da jeg stod helt forgabt i Harry's ansigt og hans charme. Men jeg nåede da at opfatte at Simon og Nicole sendte ham videre, hvilket betyder at han skal til bootcamp..

Jeg tog en dyb indånding, og lukkede øjnene kort. Jeg kunne godt klare det uden ham, bare i noget tid. Og det var hans drøm. Jeg kunne for alt i hele verden, ikke stoppe hans drøm.

Jeg åbnede øjnene , og så at Harry kom smilende ind i rummet. Jeg satte hurtigt et kæmpe smil på mit ansigt, og løb over til ham. Jeg sprang ind i hans åbne arme, og knugede ham tæt ind til mig. "Du klarede det så flot! Jeg er så stolt af dig." Sagde jeg til ham. Han trak sig lidt ud af krammet, og der gik ikke lang tid, inden han plantede sine læber på mine. Som altid føltes det helt perfekt, og jeg kunne ikke lade være med at nyde øjeblikket, som om det blev vores sidste. Men heldigvis ved jeg, at det bare er mig der er fjollet og lidt hysterisk måske. Men kun lidt. 

"Kan vi også godt få lov til at sige tillykke til Harry, eller?" Lød det bag ved mig, efter vi havde stået og kysset i måske lidt for lang tid.
Vi trak os begge ud af kysset, og jeg rødmede let da jeg vendte mig om, og så hans mor stå med et løftet øjenbryn. Men hun smilede dog stadig.
Hun slap det dog hurtigt, og gik over til Harry, for at give ham et kæmpe kram. "Jeg er så stolt af dig skat." Mumlede hun ned i hans skulder.

Jeg stod lidt og tænkte. Harry var jo flot, endda meget. Hans charme var ikke til at stå for. Nu kommer jeg pludselig til at dele ham, hans privatliv og hans personlighed med tusindvis af andre, og den tanke føles fuldstændig forkert. Harry er min og ikke alle mulige andre pigers. "Harmo? Vi skal hjem" sagde Harry grinende. Jeg hoppede op af chokket Harry havde givet mig, for jeg havde vidst nok dagdrømt lidt.. Lidt meget.. Han tog forsigtigt min hånd og gav mig et hurtigt kys på min kind, da andet ville være lidt upassende med kamera i ryggen. Ja de fulgte efter os, altså lige indtil vi nåede ud af den store dør ud til virkeligheden og gaden. Klokken var nu også  ca. 19 og jeg var forbandet træt, efter at have stået op klokken lort om morgen. Gadelygterne var tændt, og der var kun mig og Harry og hans familie på gaden. Det var en hyggelig gade.

"Sover du hos mig?" spurgte Harry om, og blinkede til mig. "Du fortjener det" sagde jeg drillende og frækt på samme tid, mens jeg bed mig i læben. Han begyndte at grine af mig, og det samme gjorde jeg. "Men ja, jeg vil gerne sove hos dig." Sagde jeg lidt efter, og fulgte hans eksempel, med at blinke. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...