It's not just a dream - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 26 jun. 2013
  • Status: Igang
Stella Jones kommer ikke fra en normal engelsk familie. Nej, hun rejser hele england rundt i cirkus. Selv kender Stella ikke til andet end det liv, da hun, fra da hun var helt lille, har haft klovne og cirkus dyr omkring sig.
Dette år tager Stella på Besøg hos hendes bedste veninde, hvilket ikke sker så tit i hendes liv. Hendes pusterum fra cirkusset forandre hendes syn på mange ting. Hun møder nemlig drengene fra One Direction, som synes hendes udstråling er helt speciel. Godt eller dårligt må tiden vise. Dog går Stella inde med en meget personlig hemmelighed, som måske kan forandre andres syn på hende. Tør hun åbne sig for dem? Og hvordan reagere hun, når en tæt på, minder hende mere om den, uden at mene noget ondt med det?


11Likes
1Kommentarer
724Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Forsigtigt klappede jeg Jumbo på ryggen. Den lille elefant kiggede spørgende på mig, hvilket jeg fandt meget sødt. "Vi ses, lille fyr." Sagde jeg med et smil i stemmen. "Vær nu ikke for hård ved Olive, okay?" Jumbo gik hen for at tage den jordnød, jeg havde tabt ud af lommen, da jeg var kommet ind. Da den fik fat i den, var den hurtigt ovre ved mig igen. Jeg satte mig ned på gulvet, der var fyldt med hø. Jumbo var den sidste jeg skulle sige farvel til, lige bortset fra min familie, og Olive. Jeg havde været rundt i alle bure og vogne. Bortset fra Stan selvfølgelig. Ham var jeg stadig ikke helt kommet mig over. Og nu jeg er igang får i lige hele historien.

Stan er søn af Mike, som ejer cirkusset. Han er meget selvglad, og hvis man nu så bort fra det her var et cirkus, så var han meget populær - synes han selv. Han havde altid været lun på mig. Hvilket jeg havde ignoreret, da han slet ikke var min type, og han var da ikke specielt glad for det. - Det skal lige siges at jeg hænger meget ud med hans venner fra cirkusset, da jeg er en meget drenget pige. Både stil og personlighed. Og de er også rigtig, rigtig søde. De behandler mig meget bedre end ham. Fordi han skal spille smart.. tsk.. Men han ændrede sig pludselig til en meget sød og kærlig dreng. Og jeg gav ham en chance. Det ændrede sig hurtigt og han ville bare have mig for at have mig. Han blev den samme opblæste nar han var før. Og jeg blev droppet, da han lige havde fundet en anden pige. Ikke at jeg havde noget imod det. Jeg havde selv slået op med ham, men bare det, at han havde gang i to på samme tid. Altså, det siger bare meget om ham. Okay jo, jeg er stadig lidt såret. 

Charlie - min tvillingebror - havde selvfølgelig sørget for at han fik hvad han skulle have. Og da Stan ikke gad lytte til min ellers meget overtalende bror, endte det med en lille slåskamp. Ikke noget at råbe hurra for, men heldigvis var det en lille en af slagsen.  Dog turde Stan ikke sige det til hans far. Han var bange for at få tæv - igen. For jeg lyver ikke når jeg siger min bror godt kunne gå for at være en bodybuilder - eller hvad man kalder det. 

Men det undre ikke nogle, når man ser hans optræden. Han er sindsygt dygtig. Han optræder med vores dyr. Og så er han nogle gange danser. Det kommer helt an på om hvad vi skal vise. Og så er han akrobat - hvilket han selvfølgelig også optræder med. Og så hans mest populære optræden er at prøve hans grænser af. Med vægte og sådan noget. 

Så er der mig. Jeg er slangemenneske. Jeg optræder som Linedanser, og nogle gange med at hænge i ræb og svinge over til den "anden persons" gynge, hvor vi griber hinanden. Den "anden person" er Olive, for det meste. Vi er nærmest som søskende, og jeg ville faktisk virkelig ønske vi var det. - I hvert fald nogle gange. Dog har jeg tre små søstre, så søstre manglede jeg da ikke. 

 

Jumbo gav et utilfreds trut fra sig, hvilket indikerede, at han ville have flere jordnødder. Hurtig fandt jeg en i lommen og gav ham den. Grådigt spise han den. Jeg ruskede blidt i hans ører og lænede hovedet mod hans søde lille krop. "Vi ses, lille fyr." Jeg gav ham den sidste jordnød, og skyndte mig ud, inden han kom og tiggede efter flere. 

Med hurtige skridt gik jeg mod vores vogn, hvor hele min familie sikkert stod. Det var ikke så tit at folk tog på ferie, men jeg havde bare brug for at komme væk. Både fra Stan, men også fra den forpligtelse der var her i cirkusset. Selvfølgelig ville jeg savne alle. Okay alle på nær Stan. Mine små prinsesser, Jane, Olive og Charlie ville jeg nok savne mest. Og alle de dejlige dyr. Især Jumbo. Han havde været min opgave lige siden han blev født for ca. et års siden. 

 

*

"Nu passer du på dig selv!" Udbrød min mor, for tyvende gang. Jeg grinede og krammede hende. "Mor. Det har du sagt mindst tyve gange nu!" Grinede jeg. Jeg tog et godt tag i min kuffert, og smilede til hende. "Og husk nu, at Jane kommer den 30 juni okay?" Hendes ansigt viste, at hun allerede var bekymret for, at jeg glemte det. Det kunne jeg heller ikke bebrejde hende for. Jeg glemte let ting...

"Yes yes, det skal jeg nok. Jeg har skrevet det ind på min mobilos." Jeg viftede med min hånd, hvor min iPhone 3 lå sikkert. Jeg ville gerne have en ny, men det havde jeg ikke penge til. Jeg havde sparet op til denne her ferie i lang tid. Okay, jeg ved ikke om man decideret kan kalde det ferie. Jeg skulle besøge min bedste veninde og bo der. Og det var sådan set det. Så meget kan man ikke skulle spare op til det.

Haha nå. Bare sig jeg er fattig....

Jeg satte mig ned på hug og krammede de små tøser der stod og smilede. "Vi ses prinsesser." Forsikrede jeg dem om. De var dejlige, det var de. Men nogle gange kan man vist roligt sige, at de var lidt belastende. "Jeg vil savne dig Stella!" Sagde July, som var 7 og 2 år ældre end Sophia. Og som jeg havde forudset, kom Sophia med den samme bemærkning, dog tilføjede hun et ord som altid. "Jeg vil savne dig mere Stella!" Sagde hun overbevisende. Jeg grinede, da de som altid begyndte på en diskusion. Mere, mest, mere end mest, allermest, bla bla bla... "Hør tøser. Skal vi ikke bare sige, at vi kommer til at savne hinanden lige meget?" De nikkede begge og krammede mig igen. Jeg kyssede dem begge i håret og vendte mig mod Jane. - Min 13 årige søster. Ja 3 søstre er meget. Og fem børn er også meget..  

"Janieeeee," smilede jeg. Hun grinte over mit kælenavn til hende. "Stellieee," grinede hun og krammede mig hårdt. Hun var skide høj af en 13-årig tøs at være. Men hun var også meget hurtigt udviklet. Eller det ved jeg ikke, fordi det synes jeg faktisk mange af pigerne er i den alder nu. Sååå jaa.. "Vi ses jo snart!" Jeg blinkede med øjet og smilede. "Ja!" Jeg kyssede hende på kinden og vendte mig mod min far. 

"Vi ses Daddy Cool." Smilede jeg og krammede ham. "Ja, hyg dig. Det vare lang tid før du får sådan en ferie igen." Smilede han sødt. Jeg tog fat i hans kinder og kiggede surt på ham. "Men jeg tror slet ikke jeg kommer tilbage så, Daddy Cool." Mit skuespil, som var skide dårligt, faldt til jorden og jeg smilede blændende til ham. Han rystede opgivende på hovedet. "Hvis du ikke gør, så kommer jeg bare og henter dig." Sagde Charlie bag mig. Jeg grinede og vendte mig om, så jeg kunne kramme ham. "Det er godt med dig, brormand." Jeg kørte hånden rundt i hans hår, og trak mig ud af krammet. Han var et hovede højere end mig, og det var egentligt ret irriterende, for alle sagde at han lignede min storebror. Okay, det var han måske også, men kun med en halv time. Og så kan man altså ligeså godt sige, at vi er tvillinger, og spare andre for detaljerne. Men han skal altid prale. 

Jeg vendte mig endnu engang rundt og fandt den person jeg ledte efter. "Oliiiiiiive." Sagde jeg piget. "Stellaaaaaa." Sagde hun i samme tone. "Jeg vil saaaaavne dig!" Surmulede jeg og omfavnede hende overdrevet. "Og jeg vil savne diiiiig!" Udbrød hun ligeså overdramatisk som mig. Jeg grinede og kyssede hende på kinden. "Jeg har fortalt Jumbo, at han skal være sød i mod dig." Nikkede jeg overbevisende og smilede. "Det var godt. For han er noget af en stædigmås." Betroede hun mig, hvilket fik mig til at grine. Jeg nikkede og fandt vejen ud af vores vogn. "Farvel, vi ses!" Råbte jeg over skulderen, imens jeg vinkede. 

 

*

Jeg havde aldrig troet, at det kunne være så kedeligt at sidde i et tog. Men jo, det var det altså. Jeg sad med høretelefoner i ørerne og hørte musik. Change your life med Little Mix, hørte jeg lige nu. Heldigvis var der ingen ved siden af mig, som sagde jeg skulle skrue ned eller slukke for det. Faktisk var der overraksende få mennesker der skulle med toget. Men altså det var jo heller ikke mærkeligt. Det var en torsdag middag kl. 11 og folk var nok på arbejde eller i skole. Og ingen ville da tage sådan et lang distance tog som jeg sad i. Og jeg er da total ligeglad med om der er noget der hedder lang distance tog eller ej!

Men i hvert fald skulle jeg sidde her to timer mere, før jeg skulle af. Og så skulle jeg med flyver og flyve fem timer, og bla bla bla. Okay nej. Men det lyder så meget mere ferie agtigt end bare at tage toget to timer fra Eastbourne  og så stå af i London.. Jaja... 

Nå men jeg havde købt müslibar og sundt slik, så nu så jeg frem til en lang tur (gaaaaab) og så en dag i byen med min bedste veninde - som jeg havde savnet som en galning!! Det er bare ikke det samme at se en over skype hver dag. Nej det med at se hinanden i egen person slog det hele. Og når jeg nu ikke havde fri særligt ofte, når det var cirkus tid, så var det kun når Eleanor havde ferie fra skolen, at vi kunne ses. Så fik hun selvfølgelig gratis billetter til et show og blev rejste rundt med os, så lang den ferie nu var. Men så skulle hun hjem og det var bare kedeligt. På et tidspunkt havde hun også en veninde med, så vi var fire tøser der fnidrede rundt og hyggede i cirkusset. Og de fire var Olive, Eleanor, Eleanors veninde - Danielle - og så mig. Og ja jeg ved udemærket godt, at de har verdenskendte kærester, og deres liv er sikkert propfyldt med fans der elsker dem og bla bla. Men jeg var jo ikke kendt, bortset fra dem fra cirkus, som kunne genkende mig på gaden dagen efter.. Hvilket skete... sådan 2 gange om året? Ja for den lede, jeg var den kendte af os piger. Det kunne enhver se.
Og bemærk ironien taaaaak.

 

Som jeg sad og filosoferede over mine veninder, faldt jeg længere og længere hen. Jeg kiggede dovent ud af vinduet, hvor marker i grønne og brune nuancer, med træer hist og pist, fløj forbi. Jeg håbede inderligt, at det her tog kørte bare lidt hurtigere end det var sat til, for jeg kunne nærmest ikke vente med at se Eleanor. Det var virkelig lang tids siden jeg sidst havde set hende - i person - fordi hun havde en verdenskendt kæreste, som hun også skulle nå at få tid sammen med imens han havde tiden.

Louis, som jeg også havde mødt et par gange. Og nej, jeg kan allerede sige nu at de andre drenge havde jeg ikke mødt. Faktisk ved jeg ikke om jeg kommer til det. Så skulle det da være i denne her ferie, men så vidt jeg vidste var de på tour. 

Eleanor havde dog ikke fortalt hvad vi skulle, men jeg vidste da med sikkerhed, at vi skulle shoppe i London. Hun boede der lige pt, fordi hun ikke havde undervisning lige nu. Så vi skulle ikke så langt før vi var i hendes lejlighed. Tror jeg.. Det siger vi bare! 

Et gab forlod min mund og jeg lagde træt hovedet op af vinduet. Måske lidt søvn ville gøre godt? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...