Vi skal nok klare det

Ikke alle forhold ender lykkeligt. Mange går fra hinanden. Nogen finder en ny person at dele livet med, mens andre tager det stille og roligt. Men uanset, hvordan det ender, så skal det nok gå.

0Likes
0Kommentarer
273Visninger
AA

1. Vi har besluttet os for....

Jeg husker det ligeså tydeligt. Det var en helt almindelig onsdag aften og far var kommet hjem fra aftenkonsultation. Bordet var dækket og duften af stegt bacon og creme fraiche bredte sig i den lille stue, som bestod af en sofa med 3 puder med limegrønt betræk, et egetræsbord og en reol fuld af bøger. Radioen spillede et blues nummer, og lyden flød stille gennem lokalet. Rundt omkring var stearinlys tændt og ilden varmede, hvis man holdt hænderne få millimeter fra lyset. Udenfor blæste vinden bladene sammen så de hvirvlede i en samlet klump hen over græsset. Regnen slog mod ruderne, og vi kunne høre det dryppe på taget.

”Hej.” Råber min far ude fra korridoren. ”Heeej farmand.” Svarer min bror og jeg, og omfavner ham. Vi venter derefter til far har fået sine mørkeblå gummistøvler af. ”Hej Helen,” siger min far, og min mor nikker et hej. Jeg skæver til min bror, men han trækker bare undrende på skuldrene. Min bror og jeg er på jeg hen til bordet, da min mor stopper os og siger at vi lige skal komme hen og sætte os i sofaen. Vi aner ikke hvad der forgår, men kigger spørgende på vores forældre. Med krydsede ben og foldede hænder siger min mor: ”Jeres far og mig har haft lidt… problemer her på det sidste, og vi har ikke været bestemt enige på mange punkter, så….øhm.” Hun får tårer i øjnene, og min far afslutter sætningen. ”Vi har besluttet os for at blive skilt.” Min bror sidder målløs og stirrer på dem. ”HVAD?” Udbryder jeg og rejser mig straks op.

”Det er bedst sådan. Ikke kun for os, men for os alle sammen.”

 ”Så i vil bare give op? Bare gå fra hinanden som om det at løbe fra sine problemer skulle være det rigtige..” fortsætter jeg. I mellemtiden har min bror forladt stuen. Min far rejser sig og prøver at berolige mig, men jeg skubber ham væk.

”Hvordan kan i gøre sådan noget? Har i overhoved prøvet?”

”Selvfølgelig har vi prøvet, men det går bare ikke. Far har fundet en hyggelig lille lejlighed og…”

”En lejlighed? Allerede? Men i havde jo ikke engang fortalt os det.”

”Hør her skattepige nogle gange fungere man bare ikke mere. Tingene ændrer sig, man udvikler sig hele tiden.” ”OG? Og hvad så? Var? Fordi det ikke fungere behøver man ikke blive skilt". Fortsætter jeg.”I er gift for syv sytten!”

Jeg kastede med en pude, som nu er hjemme hos min far. Jeg smækkede med døren og løb ud i regnen. Et halvt år efter sidder jeg nu her i stuen i en lejlighed i Hvidovre. Foran mig brænder ilden i pejsen og min bror spiller monopoly med min far. I Brøndby sidder min mor sikkert i køkkenet med sit Alt For Damerne og drikker kaffe.

Hvis dine forældre er eller skal skilles, så skal du nok klare det. I skal nok klare det. Det er ikke så slemt, når det først er sket. Man vænner sig til det. Man ændrer sig hele tiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...