We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

251Likes
253Kommentarer
27207Visninger
AA

26. Where is she?

Nialls synsvinkel

Mine øjne søgte endnu en gang rundt på den godt befolkede natklub, men igen uden held. Jeg kunne hverken få øje på Angel eller Liam nogen steder. Det var meget underligt, for de havde begge været væk i et godt stykke tid nu. Samtidig undrede det mig, at ligeså snart Angel var forvundet, var Liam fulgt efter. Jeg vidste godt at de var gode venner, men det havde bare virket som om de havde været uvenner over et eller andet på det seneste stykke tid. Men det kunne selvfølgelig godt være, at han slet ikke var fulgt efter hende, men bare skulle noget andet, selvom jeg tvivlede.

”Er jeg den eneste der har bemærket, at både Liam og Angel har været utrolig triste de sidste par dage?” udbrød Zayn pludselig. Opmærksomheden lagde sig straks på ham, mens samtalen om hvor de to var henne, langsomt døde ud.

”Jeg har også lagt mærke til det,” svarede Harry, og kløede sig lidt i håret. Undrende samlede sig mine øjenbryn sig, så en rynke dannede sig i min pande. Jeg tænkte tilbage på både Liams og Angels opførsel i denne uge, og kunne kun komme frem til det samme resultat; de havde begge virket ret triste.

”Du har ret,” samtykkede jeg med blikket rettet mod Zayn, der veltilfredst nikkede. ”Men hvad skal det betyde?” spurgte Louis forvirret. Jeg måtte give ham ret i, at det ikke rigtig gav mening.

”Måske er de uvenner,” foreslog Harry, og lavede den samme rynke i panden som jeg selv. Hurtigt rystede jeg på hovedet for at modsige ham. ”Det burde ikke gøre dem begge så kede af det, og slet ikke i så lang tid. Der må ligge noget mere bag.”

”Er det virkelig så svært at regne ud?” sukkede Zayn, og rystede på hovedet af den uvidenhed, vi åbenbart besad. Afventende sad vi og ventede på hans guldkorn, alle med meget nysgerrige blikke.

”De har sgu da haft et eller andet kørende!” Han slog opgivende ud med armene, som om det gav sig selv, og jeg måtte indrømme, at jeg blev overrasket. Jeg havde på ingen måde forestillet mig sådan noget, men nu når han sagde det, så kunne det rent faktisk godt virke sådan. Måske havde han rent faktisk ret.

”Så du tror at Liam har været Danielle utro.. med Angel?” spurgte Louis vantro, mens hans mund stod på vid gab. Zayn nikkede bekræftende, hvorimod Harry rykkede utilpas på sig. Det gjorde selvfølgelig sådan, at opmærksomheden lagde sig på ham, og det fik ham til at klø sig lidt i nakken, mens han bevidst undgik vores blikke.

”Er der noget du gerne vil fortælle, Harry?” lød det lidt nysgerrigt fra mig. Det var rimelig tydeligt at han gemte på noget, som vi andre ikke havde hørt om. Det blev også kun bekræftet, da han tavst pressede læberne sammen, og hans blik flakkede nervøst rundt.

”Spyt ud, Haz,” forlangte Louis, og sendte ham et alvorligt blik. De havde øjenkontakt i mindre end et sekund, før Harry overgav sig med en underlig lyd.

”Fint!” nærmest spyttede han, og rullede dramatisk med øjnene, ”ja, jeg ved noget.”

”Hvad ved du?”

”Angel og Liam har.. måske haft sex en gang,” indrømmede han. Det slog pusten fuldstændig ud af mig. Med åben mund og polypper blev jeg helt blank, og det eneste der kørte inde i mit hoved, var en monoton bip-lyd. ”Jeg ved ikke om de har gjort det flere gange, men.. Angel fortalte mig i hvert fald om det,” fortsatte Harry, da der ikke var nogen der svarede ham.

”Men.. var Liam og Dani stadig sammen der?” mumlede Zayn uforstående. Harry nikkede så hans krøller hoppede op og ned. Det lukkede munden på os en gang for alle. Ligesom de andre nok også gjorde, sad jeg og forsøgte at sluge det hele. Det var virkelig en overraskelse for mig, at Liam kunne finde på at gøre sådan noget. At være sin kæreste utro, og måske endda flere gange. Han virkede slet ikke som den type. Men det der kom allermest bag på mig var nok, at han ikke havde fortalt os det. Normalt fortalte han os alting.

”Er det ikke Liam der kommer der?” spurgte Louis med en finger pegende hen mod menneskemængden på dansegulvet. Vi kom alle ud af vores trance, og så straks i den angivne retning, og rigtig nok kom Liam gående derhenne, med retning mod vores bord.

”Bare lad som ingenting,” hissede Zayn lavt, og rettede sig op fra sin før temmelig sammenkrøbne stilling. Vi nikkede alle bekræftende, og i samme sekund var Liam nået hen til os. Han tog plads ved siden af mig, og så rimelig fraværende ud.

”Hva’ så?” spurgte jeg, og klistrede et smil på læberne. Han vågnede op fra sin trance, og så dumt på mig. ”Ikke så meget,” svarede han monotont, før han lod sit blik lande på den uinteressante væg på sin anden side. Lidt forvirret løftede jeg mit ene øjenbryn, og så rundt på de andre drenge, der også sad med blikkene rettet mod Liam. Han lagde dog ikke mærke til noget, for han var svært optaget af murstensvæggen.

”Hey, Liam,” forsøgte Louis sig med, og fangede straks den fraværende drengs opmærksomhed. Med halvåben mund, der gav ham et uintelligent look, afventede han det, som Louis havde tænkt sig at sige.

”Nu vil jeg spørge dig om noget, og jeg vil gerne have, at du svarer helt ærligt,” startede Louis ud, og kiggede så på os andre, ”sorry drenge. Jeg bliver nødt til at vide det.” Han holdt en kort pause, før han igen vendte sig mod Liam, der så en smule skræmt ud.

”Hvad er det helt præcis der sker mellem dig og Angel? Du skal ikke lyve, vi ved udmærket godt at der er noget.”

Man kunne vist roligt sige, at de ord kom bag på Liam. Han stirrede bare overrasket ud i luften, og ikke et ord kom ud af hans mund. Mens vi andre nysgerrigt ventede på hans svar, lod han til bare at være gået i stå. Indtil en albue ramte ham i siden, og bragte ham tilbage til virkeligheden. Han rømmede sig kort, så rundt på os alle, og svarede så.

”Det.. er en lang historie,” erkendte han, og så ned i bordet. Louis så indtrængende på ham, mens jeg støttende lagde en hånd på hans skulder. ”Sandheden,” gentog jeg, og fik ham til at se op på mig. Efter et par sekunders øjenkontakt, nikkede han endelig bekræftende, og gentog også ordet for sig selv.

”Det startede sådan set da vi mødtes første gang. Til Perries fødselsdagsfest,” fortalte han med et fjernt udtryk i øjnene. Vi lyttede alle opmærksomt, mens han gik tilbage i tiden i sine tanker. ”Jeg havde nogle problemer med Danielle, og hun havde også haft nogle skænderier med sin kæreste. Og så fik vi nok lidt for meget at drikke. Den kombination gjorde så, at vi måske gjorde noget, vi ikke skulle have gjort..”

”Så I havde sex?” spurgte Harry direkte om, selvom det var rimelig tydeligt, at han allerede kendte svaret på det spørgsmål. Jeg fik lyst til at slå mig selv for panden, men lod være, da Liam bare nikkede bekræftende. På trods af at jeg havde forventet det, kom det stadig bag på mig, og jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle reagere. Men fordi jeg var Liams ven, og jeg burde støtte op omkring ham, valgte jeg at lade være med at dømme ham. Han havde trods alt også været påvirket af alkohol, og lod til ikke at have det særlig godt med det.

”Efter det var det ret akavet mellem os, men da Angel så flyttede ind hos jer,” fortsatte Liam, og lavede et kast med hovedet mod Louis og Harry, ”så blev vi langsomt gode venner. Men jeg fortalte ikke Danielle om det, og jeg ved ikke rigtig hvorfor.”

”Så det er det? I har haft et one night stand, og nu er i bare venner?” opsummerede Zayn med let sammenknebne øjne. Et suk kom fra Liam, og noget sagde mig, at historien endnu ikke var slut.

”Nej. Jeg fandt ud af at Danielle også var mig utro på nytårsaften, og så kom jeg måske også til at tage med Angel hjem..” mumlede han afvigende, og så væk fra os andre. Jeg spærrede overrasket øjnene op, og kunne denne gang ikke holde det tilbage. Både Liam og Danielle have altså været utro. De to mennesker på denne planet, som ville være de sidste på min liste over folk, der var utro, havde altså været det.

”Vent, siger du at I to havde sex nytårsaften?” lød det forvirret fra Harry, ”hvor tidligt gik du så? Jeg var inde på Angels værelse om morgenen, og der var du der ikke!”

Et meget svagt smil befandt sig pludselig på Liams læber, og han slappede lidt mere af i skuldrene. ”Jeg gemte mig i skabet,” forklarede han, og kunne ikke holde et lille grin tilbage, da Harrys ansigt ændrede sig til en overrasket grimasse.

”Men efter nytårsaften, så snakkede jeg slet ikke med Danielle, og på en eller anden måde, så troede jeg faktisk, at det var slut imellem os. Det var også kun derfor jeg lod mit forhold med Angel gå så langt.”

”Hvor langt, helt præcis?” brød Louis ind. Han hævede et øjenbryn, mens Liam fugtede sine læber.

”Lad os bare sige, at vi opførte os som et kærestepar,” undveg han med et lidt sørgmodigt glimt i sit blik. ”Men hvad skete der så? Hvorfor er du så trist?” forlangte jeg at vide. Hans blik faldt på mig, og jeg vidste med det samme at jeg havde ramt et ømt punkt.

”Jeg kom vist på en eller anden måde også til at fortælle Angel, at jeg ikke længere var sammen med Danielle. Men til mit forsvar, så troede jeg også det var forbi mellem os. Men Danielle var vist ikke helt enig, og så må hun have set nogle billeder af Angel og jeg i bladene, og ringede for at beskylde mig for at være utro. Men fordi jeg var i bad da hun ringede, så var det Angel der tog telefonen, og så endte det altså med at Angel troede jeg havde løjet for hende.”

”Hvilket du ikke havde,” mumlede Harry bekræftende, for lige at samle op på det hele, ”i hvert fald ikke bevidst.”

”Men hvad skete der så?” forlangte Louis at vide, hvilket fik Liam til at sukke lavmælt. ”Vi snakkede ikke sammen i fem dage, men i dag valgte jeg så at trække hende med udenfor, i håb om at kunne forklare hende om situationen, men i stedet så.. droppede hun mig. For alvor.”

Straks tog omsorgen overhånd, og mens de andre drenge kom med opmuntrende udbrud, lagde jeg en arm om hans skuldre, så han også kunne fornemme, at jeg støttede ham.

”Men nu har dig og Danielle slået op, ikke?” spurgte Harry, og lignede en der var fuldstændig fordybet i tanker. Liam nikkede en smule forvirret, hvorimod Harry fik et hemmelighedsfuldt smil på læberne.

”Og hvilke følelser har du for Angel?” fortsatte han. Det krævede et par sekunders stilhed fra Liam, som han brugte til at overveje sine ord.

”Jeg tænker på hende dagen lang, og kan ikke få hende ud af mit hoved. Jeg er helt besat af hende. Jeg tager min mobil op af lommen hvert tredje minut i håb om, at hun har ringet eller skrevet til mig, og når hun ikke har gjort nogen af de ting, får jeg lyst til selv at kontakte hende. Trangen til at snakke om hende sidder fast i mig, og jeg bliver helt frustreret, når jeg ikke kan snakke om hende,” fortalte han, mens et sørgmodigt smil voksede på hans læber, ”jeg er helt og aldeles forelsket i hende.”

Totalt overvældet af hans ord, sad jeg bare og stirrede uforstående på ham. Jeg havde aldrig før hørt Liam beskrive sine følelser på den måde, og det var underligt at se den side af ham. Samtidig lod det nærmest til, at få min respekt for ham til at vokse.

”Jamen hvad i alverden sidder du så her for? Go get her!” insisterede Harry opstemt, og lavede nogle underlige, fægtende bevægelser med armene. Liam kiggede mærkeligt på ham, og rynkede så panden.

”Jeg ved ikke hvor hun er henne. Hun gik,” fortalte han, og lød ærligt talt en smule bekymret. Han så sig om et par gange, og ligeså gjorde vi andre. Da hun ikke var til at se, lod det til at Louis fandt på en anden idé.

”Vi ringer til hende, og spørger hvor hun er!” udbrød han, og lød selv temmelig tilfreds med sin idé. Dog rynkede Liam panden, og så knap så begejstret ud ved tanken. ”Jeg ved ikke rigtig.. Hun gik jo fordi hun ikke ville snakke med mig,” mumlede han.

”Hvor gik hun hen?” lød det fra Zayn, der efter en kort tavshed valgte at blande sig igen.

"Det.. ved jeg faktisk ikke.." svarede han tænksomt, og fik et uroligt glimt i øjet. Straks lod han til at blive en smule rastløs, og kunne slet ikke sidde stille i sofaen.

"Uanset om hun vil snakke med dig eller ej, så tror jeg vi bliver nødt til at finde hende. Det er koldt udenfor og hun har ikke nogen jakke," insisterede Harry, og spillede den far, som han en gang i mellem kunne være.

"Desuden er det også sent, og hun er alene. Det er heller ikke særlig smart," fortsatte Louis, hvilket kun gjorde Liam mere utilpas. Hans holdning var anspændt, og jeg kunne nemt mærke, at han havde det dårligt med bare at lade hende gå.

”Okay, måske har I ret..” indrømmede han med sammenknebne læber. Zayn nikkede bekræftende og trak sin mobil op ad lommen. Allerede efter få sekunder havde han ringet Angel op, og satte så telefonen på højtaler. Den ringede en gang, to gange, tre gange.. for til sidst at gå hen på telefonsvareren.

”Lort, hun tager den ikke,” mumlede Harry, mens Zayn for en sikkerheds skyld ringede op igen. Dog røg den som før hen på telefonsvareren, så han opgav hurtigt, og lagde i stedet mobilen ned i sin lomme igen. Harry lænede sig fremover, og hvilede albuerne på sine knæ, mens han så rundt på os alle.

”Okay.. Hvad gør vi så?” spurgte han med en bekymret klang i sin stemme. Jeg rømmede mig kort, da en tanke strøg forbi mit sind. ”Måske er hun bare taget hjem og er faldet i søvn,” foreslog jeg, hvilket straks tiltrak de andres opmærksomhed, ”det kunne være at vi skulle tage hen og tjekke.”

De andre havde allerede rejst sig inden jeg havde afsluttet sætningen, og var hurtigt på vej mod udgangen. Jeg fulgte hurtigt med dem, og allerede få minutter senere stod vi foran døren til Louis og Harrys lejlighed.

”Hvis I bliver hernede og venter, så smutter jeg lige op og kigger,” fastslog Harry, inden han forsvandt indenfor. Imens stod vi alle nervøst og ventede på den kølige gade. Natteluften lå tungt omkring os, og himlen var helt skyfri, hvilket gav os et temmelig godt udsyn til vintermånen.

Harry kom ud fra opgangen igen, og denne gang med et halvpanisk ansigtsudtryk. Selv inden han havde sagt noget som helst, kunne jeg regne ud hvad der var sket.

”Jeg ledte hele lejligheden igennem, men hun var der ikke,” fortalte han, og lød fuldstændig fortabt. Det var nemt for mig at føle, hvor bekymret han var for Angel. Hun var trods alt gået hen og blevet en ret tæt veninde af os alle sammen, og vi holdt meget af hende. Især Harry og hende var meget tætte vidste jeg, så jeg bebrejdede ham på ingen måde for at være bekymret.

”Men hvor fanden kan hun så være henne?” udbrød jeg forvirret, og kørte en hånd gennem mit hår, så det garanteret blev uglet. Jeg fik intet svar, men jeg kunne nemt se hvordan deres hjerner arbejdede på højtryk. Efter nogle sekunders stilhed trak Zayn igen sin mobil op ad lommen, og ringede et nummer op.

”Hvem ringer du til?” spurgte Harry forvirret, men Zayn satte blot en finger for læberne, og tyssede på ham. ”Hey Perrie,” hilste han ind i røret, og informere os på den måde om hvem han snakkede med.

”Jeg vil bare høre, om Angel er hos dig, eller om du ved hvor hun er henne?” fortalte han, efter hun formentlig havde svaret ham. Jeg forstod hurtigt meningen med at ringe til Perrie, for hende og Angel var trods alt gode veninder.

Jeg kunne høre Perries stemme fortælle noget i den anden ende af røret, men kunne ikke forstå den utydelige snak. ”Nå okay, tak babe. Vi ses,” afsluttede Zayn samtalen med, samtidig med at han begyndte at gå ned af gaden i et raskt tempo. Straks fulgte vi andre med ham, alle med forvirrede miner.

”Hvad sker der?” spurgte Louis undrende. ”Perrie sagde at Angel havde ringet til hende for få minutter siden, hvor hun havde fablet om, at Austin var en nar, og at hun havde lyst til at slå ham,” fortalte han mens han fortsatte den hurtige gang.

”Fuck,” mumlede Harry, ”er hun på vej hen til Austin?”

”Det kunne godt tyde på det, ja,” svarede Zayn med blikket målrettet ligeud, ”vi bliver nødt til at stoppe hende inden hun gør noget dumt.”

”Så lad os få lidt fart på. Han bor kun fem minutter herfra, men hun kan nå at gøre mange dumme ting på den tid,” brummede Harry, og ledte os i den rigtige retning.

Så måtte vi bare håbe, at vi ikke kom for sent. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...