We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

251Likes
253Kommentarer
27193Visninger
AA

11. We have to talk.

Liams synsvinkel

Jeg havde ikke ligefrem regnet med at se Angel her.

"POTATO!"

Men endnu mindre havde jeg regnet med at se Angel her - kun iført undertøj, siddende på Harry, der også kun havde undertøj på.

"Styr dig nu med dine kartofler, Niall."

Og det var ikke ligefrem svært at regne sig frem til hvad de havde lavet.

"Men jeg er sulten.."

Det gjorde mig virkelig rasende. En ting var, at man ved en fejl drak sig fuld og kom til at gå i seng med en. En helt anden ting var, at man så bagefter valgte at gå i seng med hans bedste ven. Det fandt jeg mig ikke i.

"Du er altid sulten!"

Jeg vågnede op fra min tankeverden med et sæt, da Angel pludselig vågnede op, og farede af sted, hvilket efterlod os alle, stirrende på den dør, hun var forsvundet ud af. Da vi kunne høre en klam lyd af nogen der brækkede sig, rejste Harry sig straks op, og forsvandt også.

"Er der ikke lige en der kan komme og hjælpe?" lød det lidt efter fra Harry. Drengene sendte blikke rundt, og havde vist en slags kamp om hvem der skulle lette måsen.

Da jeg ikke deltog i kampen, landede alle deres blikke på mig. Jeg gav et opgivende suk fra mig, og rejste mig. Jeg fulgte lydene, og fandt så hurtigt frem til, at Harry var ude på toilettet.

Da jeg stillede mig i dørkarmen, fik jeg først øje på Angel, der lå med lukkede øjne på gulvet, dernæst så jeg Harry, der stod med en hel toiletrulle i hånden, og tørrede bræk op med et afskyende ansigt. Da han fik øje på mig, gav han et næsten lydløst suk fra sig, og himlede svagt med øjnene - jeg var ret sikker på at det ikke var meningen at jeg skulle se det.

"Okay, det er dit eget valg. Enten kan du tørre det her op, ellers kan du lægge Angel ind i seng. Hvad vælger du?" spurgte han, og lød en smule opgivende. Bare tanken om at skulle tørre bræk op gav mig kvalme, men jeg var sgu heller ikke meget for at skulle røre ved Angel. Alligevel var det ikke en særlig svær beslutning at tage.

Jeg gik straks hen, og løftede let som ingenting Angel op i mine arme. Hun glippede lidt med øjnene mens jeg gik, men vågnede ikke rigtig. Hendes ånde lugtede af tandpasta, så hun havde i det mindste fået børstet tænder, men hendes tøj stank forfærdeligt.

Da jeg havde fået åbnet døren til Harrys værelse med albuen, gik jeg ind og lagde hende forsigtigt i sengen, så hun ikke vågnede. På gulvet ved siden af sengen, fik jeg øje på en kjole og noget andet tøj, og det var ikke svært at regne ud hvem det tilhørte.

Jeg kiggede anklagende på den sovende Angel. Hendes kinder var helt røde, og blussede op. Undrende lagde jeg min hånd på hendes pande, og opdagede at hun var brændvarm. Hun var garanteret ved at få feber eller sådan noget.

For at hun ikke skulle dø - for jeg havde altså ikke lyst til at være skyld i hendes død - fik jeg forsigtigt listet hendes trøje og bukser af, så hun i stedet lå i undertøj. Selvom det var anden gang i dag, at jeg så hende halvnøgen, vækkede det stadig alt for mange minder. Minder om en uforglemmelig, men samtidig forfærdelig nat. Jeg kunne slet ikke beskrive hvor meget jeg fortrød det. Jeg følte mig som et monster. Jeg havde jo Danielle, og hun havde altid været så sød mod mig. Hun ville aldrig kunne finde på at gøre det, jeg havde gjort mod hende. Og den eneste grund til at jeg gjorde det, var jo bare at jeg var fuld. Jeg hadede mig selv for det.

Men endnu mere hadede jeg Angel. Det var garanteret en del af hendes onde plan. Først ville hun ødelægge mit forhold med Danielle, og derefter ville hun såre Harrys hjerte. Jeg vidste hvor meget Harry gik op i det med kærlighed, og at finde den rette pige. Det var også netop derfor, at jeg måtte advare ham, for denne pige var helt klart ikke den rette.

Jeg lukkede stille døren efter mig, og gik derefter tilbage til badeværelset, hvor Harry havde fået tørret det hele op, og nu stod og vaskede hænder. Han spjættede forskrækket og vendte sig om, da jeg rømmede mig kort.

"Harry, jeg vil gerne tale med dig," sagde jeg alvorligt, og han hævede undrende et øjenbryn. Vandet blev slukket, og han tørrede hurtigt sine hænder, før han igen vendte sig om mod mig.

"Jeg vil også gerne tale med dig."

Jeg så en smule overrasket på ham, eftersom jeg ikke havde den fjerneste idé om hvad han ville sige, men trak så på skuldrene, og lænede mig afslappet op ad væggen.

"Du starter," fastslog han, og så en smule nysgerrig ud. Jeg nikkede kort, og tog en dyb indåndig før jeg kiggede alvorligt på ham.

"Jeg synes ikke at du skal være sammen med Angel," lagde jeg kort ud, hvilket fik ham til at se helt forvirret ud. Men jeg afbrød ham inden han nåede at protestere. "Hun er kun ude på at såre dig."

"Liam, hvad fanden snakker du om?" spurgte han oprevet, da han endelig havde fået samlet lidt sammen på sig selv.

"Dig og Angel," sukkede jeg en smule irriteret.

"Vi er sgu da ikke sammen!" udbrød han småirriteret, og slog ud med armene. Jeg hævede mistroisk et øjenbryn.

"Hvordan vil du så forklare at hendes tøj ligger ved siden af din seng? Bare måden du opfører dig når hun er i rummet, beviser sgu da det hele!" halvråbte jeg dæmpet. Han sukkede højlydt, og kørte frustreret en hånd gennem sit krøllede hår, der straks blev i vild uorden. Et underligt, irriteret grin undslap hans læber, før han igen fik øjenkontakt med mig.

"Liam for helvede, du har fået helt forkert fat i det her," sukkede han, og holdt en hånd op da jeg skulle til at afbryde ham. "Lad mig nu lige tale færdig. Angel bor hos mig, ja, men vi er ikke sammen, og vi har ikke haft sex. Hun tog sin kæreste i at have sex med en anden, så jeg tilbød hende at sove på gæsteværelset. Som en ven."

Jeg lod langsomt ordene trænge ind, og fik det straks dårligt. Dårligt over at have tænkt ondt om Angel, dårligt over at beskylde hende for alt muligt. Men det eneste jeg kunne få over mine læber, var endnu et spørgsmål, som jeg straks fortrød.

"Hvorfor lå hendes tøj så inde på dit værelse?"

"Hun sov i min seng i går. Hun var ked af det, og det er der vist ikke noget at sige til. Hvordan ville du ikke reagere, hvis du fandt ud af at Danielle havde været dig utro i over et år, og du så fandt ud af det, ved at finde dem i jeres seng?" spurgte han stille, og lod til at være faldet lidt mere til ro. Den dårlige samvittighed skyldede straks ind over mig, og jeg fik trang til at undskylde over for hende. Jeg anede ikke at hun havde en kæreste, og hun måtte jo være totalt heartbroken, når han havde været hende utro, så jeg blev virkelig sur på mig selv over de tanker jeg havde haft om hende. Selvfølgelig anede hun ikke hvad jeg havde tænkt, men jeg følte alligevel at jeg skulle sige undskyld. Også til Harry.

"Harry, jeg.. det må du undskylde," mumlede jeg så, med stemmen fuld af skyldfølelse. Jeg plejede ikke at blive vred så hurtigt, og jeg vidste godt at det var på grund af alt det med Danielle. Jeg havde virkelig ikke været mig selv de sidste par dage, og netop derfor havde jeg meldt afbud til alle drengenes invitationer. De ville med det samme kunne mærke på mig, at noget var galt.

"Det er i orden. Men som sagt skal jeg også lige snakke med dig."

Hans stemme lød alvorlig, og hans blik var strengt, og det gjorde mig med det samme skræmt. Han rømmede sig hurtigt, og lod endnu en gang sin hånd køre gennem sit hår, men denne gang mere omhyggeligt, så det rent faktisk fik hans hår til at sidde.

"Det handler om Danielle."

Jeg holdt vejret af ren forskrækkelse, og min hånd stoppede midt i en bevægelse oppe i mit hår. Bange anelser sneg sig straks ind på mig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, om han vidste det. Det.

"Hv-hvad er der med hende?" spurgte jeg, men da min stemme rystede svagt, vidste jeg at han ikke ville hoppe på den, medmindre det var noget helt andet han ville snakke med mig om.

"Liam, lad være med at spille dum."

"Hvor ved du det fra?" spurgte jeg i stedet for at benægte det, og undlod at møde hans blik. I stedet kiggede jeg på gulvet, væggene loftet, alt andet en Harry.

"Giver det ikke lidt sig selv?" spurgte han med et lille suk. Forvirret mødte jeg hans blik, der så trist og medfølende ud, og til min store overraskelse ikke dømmende.

Det hele forvirrede mig lidt. Hvordan kunne Harry vide det? De eneste der vidste det var jo mig og.. Angel. Selvfølgelig. Hvem ellers?!

"Har Angel fortalt det?" spurgte jeg med monoton stemme. Han nikkede lidt, og så en smule skyldig ud.

"Jeg pressede hende lidt til det," mumlede han, hvilket fik mine dårlige tanker om Angel til at forsvinde igen.

"Men Liam, hvorfor?" spurgte han, og endte alligevel med at lyde en smule anklagende. Jeg sukkede højlydt, og lukkede øjnene.

"Jeg ved det virkelig ikke, Harry. Jeg var fuld," mumlede jeg, stadig med øjnene lukkede. "Du ved godt at jeg aldrig drikker. Derfor er jeg ikke vant til det.."

"Har du fortalt det til Danielle?"

Hans rolige stemme hjalp lidt på mit humør, og fik mig til at falde lidt ned.

"Nej, jeg.. Ikke endnu," mumlede jeg afvisende. Han så afventende på mig, og forventede nok at jeg ville forklare det.

"Danielle er i Brasilien, og hun kommer først tilbage i slutningen af næste uge. Jeg havde ikke lyst til at ødelægge hendes ferie ved at fortælle hende det."

Min stemme var lav, og rystede en del. Faktisk fortalte jeg ikke hele sandheden. Danielle og jeg havde haft en rimelig stor uoverensstemmelse inden hun tog af sted, og endte så med at rejse mens vi stadig var uvenner. Det var også lidt derfor jeg valgte at drikke mig fuld til Perries fest, for jeg tænkte at det kunne aflede mine tanker lidt. Det havde bare været en rigtig dum beslutning. Hvorfor skulle Angel også være så pokkers køn og tiltrækkende?!

"Bare.. lov mig at du fortæller hende det, gider du?"

"Ja ja, det skal jeg nok," lovede jeg, selvom jeg egentlig ikke var helt sikker på om jeg kunne holde det. Jeg var ikke sikker på om jeg kunne gennemføre det.

"Nå, op med humøret, Liam. Det er snart jul," konstaterede Harry, der havde skiftet den alvorlige mine ud med en glad, og inden jeg nåede at reagere, havde han trukket mig ind til sig i et kram, der slog al luften ud af mig.

"Harry.. luft," hostede jeg. Han grinede lidt før han slap mig, og efterlod mig så alene på toilettet, fuldstændig forvirret over hvor hurtigt tiden gik. Harry havde ret - der var faktisk under en måned til jul.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...