We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

253Likes
253Kommentarer
28194Visninger
AA

24. Truth hurts.

Liams synsvinkel

De brune lokker var ikke til, at tage fejl af. En enkelt af Angels løsslupne totter kildede mig i ansigtet, hvilket fik en lav og hæs latter til, at undslippe mine læber. At dømme ud fra hendes stadig tunge vejrtrækning, var hun endnu ikke vågnet, så jeg slap forsigtigt mit tag om hendes mave, så jeg kunne kravle ud af sengen uden, at vække hende.

Angel havde, som lovet, overnattet her. Det gjorde mig ret glad, at hun havde lyst til, at tilbringe tid med mig. Dog vidste jeg godt, at hvis ikke jeg havde løjet, og sagt at Danielle og jeg havde slået op, så ville hun måske ikke have lyst til, at have den slags forhold med mig. Jeg mener, vi kyssede, gik i seng med hinanden, og opførte os mest af alt, som et kærestepar.

Jeg havde flere gange taget mig selv i, at sidde med min mobil i hånden, og være i gang med, at trykke Danielles nummer ind. Jeg vidste godt, at jeg bare burde gøre det forbi. Efterhånden var mine følelser for hende svundet ind, og en anden person havde overtaget hendes plads i mit hoved. Bare på den korte tid jeg havde kendt Angel, havde hun formået, at gøre et virkelig godt indtryk på mig, og det var nok også derfor, jeg fik en gnistrende følelse i maven, når jeg kyssede hende. Bare synet af hende, kunne få et smil frem på mine læber.

Alligevel havde jeg ikke taget mig sammen til, at ringe Danielle op, og bare få det ordnet. Det ville gøre det nemmere for os begge, på trods af, at Angel ikke engang vidste, at jeg teknisk set stadig havde en kæreste. Men jeg følte bare, at det ikke var mig der skulle ringe, men derimod hende. Det var hende der valgte, at rejse hjem til sine forældre, hende der startede ud med, at skide på det fact, at hun egentlig havde en kæreste.

Faktisk hang vores forhold generelt bare i en tynd tråd.

Med et lille ryst på hovedet kom jeg tilbage til den virkelige verden. Lyset strømmede ind i rummet, på trods af gardinet, der var trukket for. Jeg vidste ikke hvad klokken var, men det måtte efterhånden være blevet formiddag, for ellers ville det ikke være så lyst. Nu havde vi så også brugt halvdelen af natten på, at lave alt andet end at sove.

Jeg fandt hurtigt noget tilfældigt tøj, greb min mobil, og gik så ud mod badeværelset. Jeg trængte virkelig til et bad, og hvis jeg kunne nå det, inden Angel vågnede, ville det jo bare være perfekt.

 

Angels synsvinkel

En velkendt stemme råbte mit navn, og tvang mig til, at slå øjnene op. Jeg kunne straks genkende den som Liams, men den blev dæmpet af en dør, og var blandet sammen med lyden af løbende vand, og en ringetone. Melodien var den almindelige iPhone-ringetone, og fik mig til forvirret, at se mig omkring. Liam, kunne jeg konstatere, lå ikke længere ved siden af mig, og hvis jeg brugte min hjerne, kunne jeg regne ud, at han var i bad, og at hans mobil ringede. Og hvis jeg virkelig pressede min hjerne, kunne jeg så komme frem til, at han nok ville have mig til, at tage den.

I en fart løb jeg fra sengen og ud på badeværelset, hvor jeg rigtignok kunne se Liams silhuet gennem badeforhænget. Hans mobil lå ved siden af vasken, og lyden skar i mit trætte øre. Hurtigt tog jeg den op, men på skærmen stod der ikke andet end ’Ukendt nummer’.

”Angel?” lød Liams stemme fra et sted i brusekabinen. Jeg svarede med en underlig lyd, der fik ham til at fnise lidt. ”Hvem er det?” spurgte han så.

”Ukendt nummer.”

”Ja, okay. Vil du ikke være sød, at tage den?” bad han. Jeg svarede ikke, men godkendte bare opkaldet, og tog telefonen op til øret.

”Liam Paynes telefon.” Min stemme lød helt klar og tydelig, på trods af, at jeg lige var stået op, og jeg blev stolt over, at jeg ikke bare var kommet med mit sædvanlige hallo. Dog gik det op for mig, at personen – der, at dømme efter stemmelejet, var en pige – havde haft gang i en lang talestrøm, og at jeg havde afbrudt hende.

”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte jeg, med et lille grin. ”Hvem i alverden er du?” hvæsede hun, og overraskede mig med den skarpe vrede, der gemte sig i hendes stemme. På trods af vreden, mindede stemmen mig om et eller andet.

”Øh, Angel,” mumlede jeg med en panisk klang. En lang række af uforståelige ord fløj ud af højtaleren, og det eneste jeg kunne forstå var, at hun var vred. Virkelig vred.

”FUCKING BITCH!” skreg hun pludselig, så jeg forskrækket måtte holde telefonen væk fra mit øre i strakt arm. ”Du holder dig bare væk fra min kæreste! Og sig til ham, at han godt kan vænne sig til, at være single, for vores forhold er slut!”

Og det var så ordene, der fik blodet i mine årer til, at fryse til is. Vores forhold er slut. Havde Danielle lige slået op med Liam gennem mig? På trods af, at Liam havde forsikret mig om, at deres forhold allerede var slut?

Vreden fossede gennem mine årer, da det gik op for mig. Liam havde løjet for mig, og det var ikke bare en lille, ligegyldig løgn. Han havde fucking leget med ikke kun mig, men også Danielle. Hun troede, at de stadig var i et forhold for helvede! Liam havde været hende utro.. med mig! Det værste var nok, at jeg allerede havde stået i hendes situation, og nu var jeg delvist skyld i, at hun var der. Jeg havde sgu da haft nok af den dårlige samvittighed den første gang jeg var i seng med Liam, og den var først forsvundet, da han fortalte, at de ikke længere var sammen! Men nu kom den tilbage igen, og med tre gange så meget kraft.

”Hvem var det?” lød Liams stemme bag badehænget, da jeg havde lagt på uden at sige et ord. Alene ved lyden af hans stemme, fik jeg lyst til at rive forhænget ned, og give ham en syngende lussing. Men fordi jeg normalt ikke var et voldeligt menneske, og på trods af, at Liam var en idiot, heller ikke havde lyst til, at blive det, kneb jeg øjnene hårdt sammen, for at få styr på mig selv.

Da jeg ikke svarede, gik der et par sekunder, før han forvirret sagde mit navn. Jeg undlod igen at svare ham, da jeg vidste, at jeg bare ville ende med at råbe af ham. Lyden af det løbende vand forsvandt pludselig, og det gik op for mig, at han havde slukket det. Stilheden, der derefter indtog badeværelset var nærmest larmende, da jeg lige havde været vant til den dryppende lyd, der konstant kørte i baggrunden.

”Er du gået?” spurgte han forvirret, inden hans hånd rakte ud bag forhænget, og fik fat i et håndklæde, der hang på væggen. Jeg knyttede forsigtigt mine hænder, og lyttede, mens han fik håndklædet rundt om sig, for til sidst, at trække gardinet fra, så han overrasket fik øje på mig. Dog blev overraskelsen hurtigt erstattet af det smil, der bredte sig på hans læber. Jeg gjorde dog intet for at gengælde det, for bare synet af hans smil, fik irritationen til at blusse op i min krop.

Troede han virkelig, at det ville lykkes for ham, at holde mig for nar? At jeg aldrig ville finde ud af, hvordan han havde snydt både Danielle og jeg? Hvis det var tilfældet, så var det ham, der var den dumme her. Han kunne da umuligt have troet, at han var i stand til at holde det skjult for evigt. Hvis han troede det, så var han mere uintelligent end en skovsnegl. Og det sagde altså en del. Pff, og ham havde jeg rent faktisk udviklet følelser for.

”Er der noget galt?” brød Liams stemme ind mellem mine tanker. Irritationen steg op i mig, og farvede garanteret mine kinder i en mørkerød farve. Trangen til at slå ham blev erstattet af lysten til at gøre gengæld mod ham, men inden jeg overhovedet kunne lade sådan nogle tanker tage plads i mit hoved, måtte jeg bevise, at ikke var så dum, som han regnede mig for at være.

”Babe, hvad er problemet?” spurgte han igen, og havde denne gang en snert af bekymring i sin stemme. Jeg lod blidt mine tænder bide i indersiden af min kind, før jeg gav slip på tøjlerne, og blot lod ordene flyve ud af min mund.

Du er problemet!” råbte jeg vredt, ”du har fucking løjet for mig! Du sagde, at du og Danielle ikke længere var sammen, og har for helvede bildt mig ind, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at have sex med dig! Du har jo.. brugt mig!”

Mine lunger skreg af smerte efter at være blevet overbelastet på den måde, men jeg ignorerede det, og så i stedet til, mens Liam overvældet stirrede på mig, mens han en smule nervøst slikkede sig om læberne.­

”Jeg.. hvad.. hvordan?” mumlede han usammenhængende, og sendte mig et uforstående blik. Frustreret slog jeg mig i panden, og undlod at ømme mig over smerten.

”Det var Danielle der ringede,” forklarede jeg koldt, ”hun bad mig om at fortælle dig, at du nu er single.” Min pegefinger var rettet mod Liams bare bryst, hvor jeg prikkede hårdt til ham, ved hvert af de tre sidste ord, jeg sagde. Mundlamt stirrede han bare på mig, og lignede ikke en, der havde tænkt sig at hverken sige eller gøre noget. Han var garanteret også bare ligeglad med mig. For ham havde jeg garanteret bare været en mulighed for, at få tilfredsstillet ham selv. Et legetøj.

”Farvel,” hvislede jeg, før jeg vendte om på hælen, og forsvandt ud af badeværelset. Jeg kunne mærke den indestængte vrede, der voldsomt pumpede rundt indeni mig, og jeg vidste at jeg måtte komme væk herfra, før vreden ændrede sig til hysteriske tårer.

Ikke en eneste gang blev der råbt efter mig, og Liam kom heller ikke løbende efter mig, ligesom fyren gør i alle de pladderromantiske kærlighedsfilm, og det skyldtes nok det faktum, at det her ikke var en film. Mit liv var langtfra ligesom en perfekt kærlighedsfilm.

Jeg nåede ud af lejligheden, og turen hjem derfra stod som en tåge for mig. En tåge af vrede, frustration, sårede følelser, og øjne blændet af de tårer, jeg desperat holdt inde. Det var først, da jeg kom ind af døren til Harry og Louis’ lejlighed, at jeg gav slip. Jeg var ligeglad med, om de så det. Jeg stolede nok på dem til, at lade dem se mine tårer.

Et højt hulk forlod mine læber, da mine ben knækkede sammen, og jeg lod mig selv falde ned langs med døren, for til sidst at sætte mig på gulvet. Forsigtigt begravede jeg mit ansigt i mine hænder, og tillod mig selv at græde det hele ud.

De voksende følelser jeg havde haft for Liam var blevet trådt og trampet på. Smidt på gulvet, så de smadrede i tusind stykker, og derefter sparket til som en bold. De var der stadig, fandtes stadig, men de var ødelagte, fordi Liam havde valgt at lyve for mig. Han vidste hvor dårligt jeg havde haft det med hele situationen, og lige som det hele virkede helt perfekt, så kom sandheden frem, og ødelagde den perfekte illusion.

”Hey, hvad er der galt?” lød Harrys dybe stemme lige ud for mit øre. Jeg svarede ikke, men lod blot endnu et hulk undslippe mine læber, og det fik et par stærke arme til at lægge sig om mig, og trække mig op, så jeg lå i personens – formodentlig Harrys – favn.

”Ssh,” mumlede han beroligende til mig, og knugede mig beskyttende ind til sig, mens han begyndte at gå. De vuggende bevægelser der blev forårsaget af hans skridt fremad var beroligende, og fik min gråd til at blive mindre hysterisk.

”Så, sæt dig her, så laver jeg en kop te, okay?” foreslog Harry, og placerede mig i den bløde sofa. Jeg lod min hænder falde ned, og afslørede mit ansigt, for at give et lille nik fra mig. Tårerne trillede stille ned af mine kinder, da Harry vendte om og gik ud i køkkenet, og Louis, der havde siddet i den anden sofa, rykkede hen ved siden af mig, og trøstende lagde en arm om mine skuldre. Han spurgte ikke en eneste gang om en forklaring, og jeg kunne slet ikke takke ham nok for det.

Kort tid efter kom Harry tilbage med en dampende varm kop te, og satte sig lige så på den anden side af mig. Mens de mumlede trøstende ting til mig, og Harry stille nussede mit hår, stoppede tårerne ligeså stille, og jeg vidste godt at det skyldtes deres dejlige omsorg.

Louis og Harry var helt sikkert mine bedste venner.

 

Liams synsvinkel

Jeg havde ingen ord for det, der lige var sket.

Angel var bare stormet ud af min lejlighed, og havde efterladt mig med massevis af ubesvarede spørgsmål flyvende gennem mit hoved, og jeg havde ingen mulighed for at få svar på dem.

Hvorfor havde Danielle ringet til mig? Hvad havde hun sagt til Angel? Hvorfor blev Danielle sur over, at jeg var blevet spottet med Angel, når hun selv havde været ligeså slem som mig? Hvorfor havde Angel reageret så voldsomt på, at jeg havde løjet for hende? Og hvorfor havde jeg overhovedet været så dum, at lyve for hende?

Hvorfor-spørgsmålene gik i ring, og gjorde mig fuldkommen sindssyg. Jeg vidste ikke, om jeg skulle være løbet efter Angel inden hun gik, men det var desuden også for sent nu. Hun måtte jo være over alle bjerge, og havde sikkert heller ikke lyst til at se mig lige nu. Dog vidste jeg, at jeg måtte snakke med hende, for jeg ville ikke kunne bære, hvis jeg bare skulle lade hende gå. Det betød hun for meget til.

Jeg vidste også, at hvis jeg ville have opklaret mindst et af de spørgsmål, der kørte rundt i mit hoved, så måtte jeg ringe til Danielle. Hun ville muligvis heller ikke snakke med mig, men det var den eneste chance jeg havde. Jeg blev nødt til at forsvare mig selv, for det var helt sikkert ikke mig, der var the bad guy i denne situation.

I en hurtig bevægelse greb jeg ud efter min mobil, og fik på den måde revet mig ud af min trance. Uden tøven fik jeg skrevet Danielles nummer ind og ringede hende op. Dog gik det ligesom op for mig, at hun nok ikke ville tage telefonen, når hun kunne se det var mig, så jeg fik straks lagt på, inden den overhovedet begyndte at ringe, for så vidste jeg, at hun ikke ville kunne se mit opkald. Jeg fik slået hemmeligt nummer til, og forsøgte så igen at ringe op til hende, og til mit store held blev den taget efter at have ringet anden gang.

”Det er Danielle?” svarede hun monotont, og ventede derefter kun på mit svar. En nervøs klump samlede sig i min hals og mave, og gjorde det besværligt for mig at snakke. Dog kæmpede jeg imod, og fik anstrengt de rigtige ord over mine læber.

”Det er Liam, men du må ikke lægge på, okay?” Min stemme lød næsten panisk, og jeg blev nødt til at rømme mig kort for at lyde bare en smule mere normal. Der lød ikke noget svar i den anden ende af røret, men jeg kunne høre hendes vejrtrækning, og det gjorde mig opmærksom på, at hun stadig lyttede.

”Jeg vil meget gerne have at vide, hvorfor du er så vred over, at Angel og jeg er blevet set sammen, og at der er billeder af os i bladene,” forlangte jeg skødesløst. I et kort stykke tid kunne jeg ikke høre andet end lyden af den smule vand der var tilbage, der blev trukket ned i afløbet, og hendes vejrtrækning.

”Det er jo ikke så svært at regne ud, at du har været mig utro,” svarede hun til sidst, og hendes stemme var helt blottet for følelser. En kuldegysning sneg sig ned ad min ryg, men jeg ignorerede det.

”Præcis ligesom du også har været mig utro,” anklagede jeg hende, dog uden på nogen måde at vise mine følelser i min stemme. Mit indre var derimod et virvar af følelser, mest af alt nervøsitet. Hvad nu, hvis jeg havde taget fejl? Hvad nu hvis Danielle ikke havde været mig utro? Jeg havde været så sikker i min sag, men nu kom tvivlen pludselig frem i mig.

Danielle tøvede, og det fik blot mit hjerte til at banke endnu voldsommere. Min krop blev anspændt, og først da jeg hørte hendes stemme igen, kunne jeg slappe af.

”Hvordan ved du det?” Hendes stemme var ikke andet end en hvisken, men den afslørede alligevel en del overraskelse. Af en eller anden mærkværdig grund var det lettelse der skyllede gennem min krop. Jeg var ikke sikker på, om jeg var lettet fordi det ikke var mig, der var den eneste dårlige i forholdet. Hvis det var grunden, så var det stadig underligt, at jeg blev lettet. Medmindre jeg allerede var kommet over hende.

”Det er jo ikke så svært at regne ud,” citerede jeg hende selvtilfredst. Nu, da jeg havde fået løst et af problemerne i mit hoved, ville jeg bare gerne have denne her samtale afsluttet så hurtigt som muligt, så jeg kunne finde ud af, hvordan jeg skulle få Angel tilbage. For ja, hun betød noget for mig. Måske lidt for meget endda, taget i betragtning af, at vores forhold egentlig balancerede på en knivsæg. Jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvor vi stod. Om Angel lagde følelser i det vi havde, ligesom jeg selv gjorde. For det var nok ikke til at komme uden om, at jeg var forelsket i hende. Fra første blik havde jeg forelsket mig i hendes udseende, og da jeg lærte hende at kende, forelskede jeg mig også i hendes personlighed. Jeg havde bare ikke villet indse det.

”Måske skulle vi to bare.. stoppe,” mumlede Danielle, og afbrød på den måde min tankegang. Jeg nikkede lidt for mig selv, men kom hurtigt i tanke om, at hun ikke kunne se mig.

”Ja, det tror jeg også er det bedste. Så.. single?” bekræftede jeg i et spørgende tonefald. ”Single,” svarede hun, hvorefter en dut-tone lød, og gjorde mig opmærksom på, at opkaldet var blevet afsluttet.

Så skulle jeg bare have Angel tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...