We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

251Likes
253Kommentarer
27206Visninger
AA

2. This is just my life.

"Angel? Er du hjemme?" lød det fra gangen. Jeg så op fra mine papirer.

"Ja!"

Austin, min kæreste, dukkede op i døren.

"Har du fået lavet noget spændende i dag?" spurgte han nysgerrigt og kom hen til mig. Han kiggede lidt på nogen af mine tegninger, og smilede.

"De er rigtig flotte," smilede han. Jeg grinede af ham, og rejste mig op for at give ham et kys.

"Det skal du jo sige. Du har overhovedet ingen forstand på dametøj," grinede jeg. Han grinede også, og vi trak os fra hinanden. Der lød en irritrende lyd, som jeg havde hørt alt for mange gange. Austin trak sin telefon op ad lommen, og gik med et undskyldende ansigtsudtryk ud af stuen. Jeg kunne høre ham begynde at snakke med personen, der garanteret var en fra hans arbejde. Jeg sukkede lydløst, og kiggede ned på mine tegninger. Jeg var i gang med at uddanne mig til modetøjsdesigner, og jeg elskede det. Jeg havde, siden jeg var en lille pige på seks år, drømt om at designe tøj. Og jeg var efterhånden godt på vej til at udleve min drøm. Austin og jeg var flyttet sammen for lidt over et år siden, og vi havde det også rigtig fint sammen. Hvis man lige ser bort fra vores skænderier. Vi skændtes en del. Mest om arbejde. Men vi blev altid gode venner igen, så det var vel okay. Austin kunne bare nogen gange komme til at sætte sit arbejde over mig. Han var enogtyve år, og havde fra sin far arvet et meget stort firma. Det var fint nok, at han var glad for sit arbejde, og jeg kunne godt forstå at det var et hårdt arbejde, og I synes måske at det er åndssvagt at jeg bliver sur på ham over det, men han valgte at arbejde over på min fødselsdag. Og på sin egen fødselsdag - hvor jeg havde brugt en hel masse tid på at planlægge et surpriseparty. Men igen - vi havde det fint sammen, og jeg havde for længst tilgivet ham.

"Angel? Jeg biver nødt til at smutte igen, der er krise på kontoret.." råbte Austin ude fra gangen af, og rev mig på den måde ud af mine tanker.

"Okay, så ses vi senere!" råbte jeg tilbage, og nåede lige at høre døren smække, før min mobil begyndte at ringe. Jeg halvløb hen til stuebordet hvor den lå, og tog den op. Navnet 'Perrie' stod med grøn skrift på skærmen. Perrie var Austins kusine, og en rigtig sød pige. Jeg lod hurtigt min finger glide over skærmen, og tog telefonen op til øret.

"Angel?" lød Perries stemme glad i røret.

"Hej, Perrie!" svarede jeg ivrigt. Jeg elskede Perrie, hun var faktisk blevet en af mine rigtig gode veninder.

"Hej! Jeg tænkte på.. jeg har jo snart fødselsdag, og den 13. holder jeg fest hjemme hos mig! Kunne dig og Austin ikke tænke jer at komme? Jeg sørger for drikkevarer.." spurgte hun bedende. Jeg tænkte mig hurtigt om. Den 13. var.. Om lidt over en uge, på en lørdag. Jeg havde ingen planer, men jeg vidste ikke med Austin.

"Jeg kan godt, så jeg kommer.. Jeg tror ikke at Austin skal noget, men jeg kan ikke være helt sikker før.. cirka fem minutter inden," sagde jeg og grinede lidt. Hun grinede også lidt.

"Det er bare i orden. Festen starter halv syv! Så vi ses bare der, ikke?"

"Jo, vi ses!" svarede jeg, og lagde på. Jaaa! Fest med Perrie! Det kunne kun blive sjovt. Jeg elskede fester. Okay, det var nok mere alkohol jeg elskede. Alting var fantastisk sjovt når man var fuld. Og fuck tømmermænd, de plejede alligevel ikke at genere mig særlig meget. Uhh, det kunne være at jeg skulle holde en pause fra tegneriet, og så tage ud og shoppe i stedet! Og så kunne jeg også finde en fødselsdagsgave til Perrie. Ja, det tror jeg ville være en god idé.. 

 

******************

 

Det var fredag, dagen inden Perries fødselsdagsfest, og jeg var lige kommet hjem fra designskolen. Jeg var rigtig glad for at gå der, men det havde været en ret leng og hård uge, så jeg glædede mig bare til at have en hyggelig fredag aften med Austin. Han kom lidt sent hjem i dag, men det var i orden med mig, jeg havde planlagt at lave en rigtig dejlig middag. Jeg havde omkring en times tid før han kom hjem, så jeg gik straks i gang med madlavningen. Jeg havde planlagt at lave wok, så jeg begyndte med at skære en masse grøntsager ud. Da jeg var færdig med det, hældte jeg dem i en wokgryde sammen med resten af tingene. Mens det stod og simrede, dækkede jeg bordet rigtig fint, med dug og stearinlys. Jeg gik tilbage mod køkkenet, og tjekkede hurtigt mit spejlbillede på vejen. Jeg så fin ud, med en blomstret nederdel og en rød skjorte. Og fordi jeg var en lidt underlig type, havde jeg også sko på. Jeffrey Campbells, uff. (Link i kommentaren og på min profilside/blog.) Mit lange, mørkebrune, krøllede hår var bare sat op i en høj hestehale. Hurtigt rettede jeg lige på min nederdel, og gik så videre ud i køkkenet. Da jeg efterhånden var færdig med maden, stillede jeg de sidste ting ind på bordet. Så manglede jeg kun en ting. Austin. Jeg kiggede på det lille ur, der stod ved siden af fjernsynet. Han burde komme hjem nu. Tålmodigt satte jeg mig på en stol, og ventede. Og ventede lidt mere. Og en smule mere. Faktisk ventede jeg i en halv time. Frustreret trak jeg min mobil op ad min bh (dårlig vane, I know) og ringede Austin op. Den ringede tre gange før han tog den.

"Ja, det er Austin Gregory," sagde han med sin bedste forretningsstemme. Jeg sukkede lydløst. Han måtte stadig være på kontoret, ellers ville han have svaret noget i retning af 'Heeey, Angiebabe!' eller lignende.

"Austin, du lovede at du ville være hjemme senest halv syv. Hvor bliver du af? Jeg har lavet aftensmad.." udbrød jeg, og kom til at lyde en smule anklagende.

"Angie?" spurgte han bare, og lød pludselig stresset. Jeg himlede med øjnene.

"Ja, det er mig. Men du svarede ikke på mit spørgsmål.."

"Hvad? Nå, øh, ja.. Der opstod.. et lille problem her. Jeg kommer nok først hjem i nat. Jeg er ked af det, men jeg må gå nu. Vi ses, hej!"

Jeg nåede ikke engang at svare, før dut-tonen lød, og han havde lagt på. Jeg sukkede, denne gang højlydt. Det endte altid på denne måde. Hvorfor kunne han ikke for en gangs skyld lade nogen andre tage sig af det? Irriteret begyndte jeg at spise direkte fra wokgryden. Jeg orkede ikke at skulle vaske tallerkener op lige nu. Men han skulle ikke tro at han ville slippe nemt fra det her.

 

********************

 

"Kan du ikke bare gøre det en anden dag?" spurgte jeg lidt irriteret for tiende gang på en time. Han sukkede opgivende.

"Fint! Jeg ringer og siger at jeg ordner det i morgen.." vrissede han irriteret tilbage. Vi var stadig lidt uvenner efter i går. Jeg havde ventet oppe hele natten, og da han endelig kom hjem, klokken fucking halv seks om morgenen, fik vi altså gang i et skænderi. Jeg himlede med øjnene af ham. Ville I ikke også mene, at hans kusines fødselsdagsfest var liiidt mere vigtig end at en eller anden der arbejdede i regnskabsafdelingen havde regnet noget forkert ud? Jo. Og fordi han ikke bare kunne give sig med det samme, var vi nu for sent på den. Festen startede klokken halv syv, hvilket vil sige om fem minutter. Så jeg havde faktisk ret i det jeg sagde, da jeg snakkede med Perrie.. Stor overraskelse. Jeg rystede på hovedet for at komme tilbage til den virkelige verden. Jeg stak fødderne i et par røde kilehæle, tog min cowboyjakke over armen, min røde clutch over skulderen og en hat på mit hoved. (Jeg sætter link ind til hendes tøj både i kommentaren og på min profilside..) Jeg elskede hatte. Især bowlere. Ufff.

"Er du klar til at gå eller hvad?" spurgte Austin utålmodigt, og rev mig ud af den tankeverden, jeg igen havde forvildet mig ind i. Jeg nikkede, og gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...