We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

253Likes
253Kommentarer
28160Visninger
AA

14. Leave me alone.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg var frisk og veludhvilet den næste dag. For det var jeg ikke. Drengene lå og snakkede hele natten, og endte med at vække Niall, der kom ind og joinede dem, så til sidst opgav jeg bare at sove, og deltog i deres samtale. Så ja, jeg var træt. Nok alligevel meget godt at jeg havde taget fri fra skole.

Men anyway, da vi havde spist morgenmad satte drengene sig ind i stuen og så tv, hvilket bare resulterede i at de alle faldt i søvn – lige med undtagelse af Zayn, der som den eneste havde fået sovet i nat. Så jeg valgte derfor at gå ind på Nialls værelse, hvor jeg ikke kunne høre drengenes højlydte snorken, og smed mig så i hans seng. Ja, okay, jeg var altså stadig virkelig træt. Og det var nok også grunden til at jeg faldt i søvn lige med det samme. En dyb og drømmeløs søvn.. Sådan da.

 

*******

 

Jeg vågnede med et sæt op af en drøm om Austin der kyssede med Liam for at gøre mig jaloux, og Sasha der rev mig i håret fordi jeg havde ødelagt hendes sko. Mit hjerte bankede dobbelt så hurtigt, og jeg følte mig klam og svedig, og trængte egentlig bare til et bad. Mit hjerte faldt ikke ligefrem til ro, da jeg åbnede øjnene og fik øje på Harry der stod med hovedet lænet ind over mig. Et mandigt skrig forlod mine læber, og fik Harry til at grine hæst.

”Easy tiger, jeg kom bare for at spørge om du ville med i byen,” fnes han, og gik hen mod døren.

”Hvornår?” Han vendte sig om i døren og så tænksom ud i et øjeblik.

”Om cirka halvanden time,” svarede han før han forlod værelset. Jeg gned mig lidt i øjet og satte mig op. Klokken måtte være mange hvis de allerede ville tage af sted om halvanden time, og hvis jeg skulle med havde jeg brug for et bad og.. tøj. Jeg kunne jo ikke tage det samme på som i går.

Hurtig som en blåhval kom jeg op at stå – måske lidt for hurtigt, for hele verden snurrede rundt – og efter at have kørt en hånd gennem mit hår, så det sad nogenlunde normalt, forlod jeg værelset. Drengene sad ikke som forventet inde i stuen, men løb frem og tilbage som hyperaktive lemurer, alle med diverse forskellige hårprodukter og tøj. Niall kom løbende og ramlede direkte ind i mig, så han tabte nogle guldsmykker og en bøtte hårvoks på gulvet, og selv endte på røven. Jeg selv ramte væggen med et bump, men formåede dog at forblive oprejst.

”Hov, undskyld,” mumlede han, mens han i en fart kom på benene og samlede sine ting op igen. Inden jeg overhovedet nåede at svare ham, var han allerede løbet videre, og jeg fik kun et kort glimt af ham, før han var forsvundet om et hjørne.

Okay, what the fuck was happening?

Undrende gik jeg i den retning Niall var forsvundet, og fandt til sidst alle drengene samlet ude på toilettet, hvor Zayn og Louis stod foran spejlet og satte deres hår, mens Niall, Liam og Harry fumlede med et eller andet jeg ikke kunne se, fordi de stod i vejen.

”Hvad har I gang i?”

Lyden af min stemme rungede mod væggene, og drengene stoppede forskrækket med det de var i gang med, for i stedet at vende sig om mod mig.

”Øh.. Ikke noget,” udbrød Niall med en skinger stemme.

”Nej nej, I laver slet ingen ting,” svarede jeg, og fnes lidt af dem. De kiggede lidt på hinanden, og jeg begyndte at overveje, om de mon havde sådan en hemmeligt øjensprog, som kun de forstod. Dog blev jeg revet ud af mine tanker, da Harry hostede lidt, og de alle tre så trådte til side, og lavede sådan en tadah-bevægelse. Og jeg måbede.

På gulvet lå en kjole der var delt i to, hvor overdelen var af guldglimmer, og underdelen var et hvidt skørt. Ved siden af lå et par hvide stiletter med guldprikker, en guldfarvet taske, de guldsmykker Niall før havde tabt på gulvet, min Burberry parfume og min makeup taske (link i kommentaren). Alle sammen ting jeg kunne genkende som mine egne, men sammensat på en helt ny måde.

”Kan du lide det?” spurgte Harry nervøst, og jeg kiggede hurtigt op på ham. Han kløede sig lidt på armen, og så afventende på mig. Jeg nikkede hurtigt og ivrigt, og kunne straks mærke et smil brede sig på mine læber.

”Vi tænkte at du gerne ville have noget andet tøj på i byen, så Harry tog hjem og hentede noget af dit tøj mens du sov,” forklarede Niall med et smil.

”Harry, jeg vidste ikke du havde stil,” udbrød jeg med påtaget overraskelse, men da jeg så hans fornærmede ansigt begyndte jeg at grine. ”Jeg laver sjov. Det er virkelig fedt! Tusind tak!”

Jeg havde på fornemmelsen at det ville blive en rigtig fed aften.

 

********

 

Da jeg først havde taget et bad og lagt makeup – hvilket var en smule besværligt, eftersom der var fem drenge der gerne ville bruge spejlet ude på badeværelset til at sætte hår, eftersom det var det største spejl i lejligheden – gik jeg ind på Nialls soveværelse for at tage mit tøj på, der forresten stadig var meeeega fedt. Ja okay, jeg havde ikke lyst til at klæde om foran drengene. Der havde efterhånden været lidt for mange akavede oplevelser mellem os, så der skulle ikke tilføjes endnu en.

Da jeg havde fået min kjole og mine smykker på, fandt jeg hurtigt mine stiletter, og tog fat i et af håndtagene på det store skab for ikke at vælte. Det gik fint med den første. Og så kom jeg til den anden. Problemet var bare, at skabsdøren gik op, og ud væltede en milliard par boxershorts og sokker. Jeg blev begravet. Og jeg skreg. Ret højt. Og jeg faldt. Så jeg lå på gulvet, begravet i boxershorts og sokker, og skreg.

Damn, den dreng havde mange underbusker!

”Hvad fanden sker der?” lød det utydeligt fra den anden side af døren. Mit skrig fadede lidt ud, og stoppede til sidst.

”Angel? Er du okay?”

”Tror I hun er død?”

Seriøst, what the fuck. Hvem fanden spurgte om det?

”Jeg er ikke okay! Jeg er blevet levende begravet!” skreg jeg, og fægtede lidt med armene for at komme ud, men det hjalp ikke rigtig.

”Skal vi komme ind og hjælpe dig?”

Ja tak!” råbte jeg. Lyden af døren der blev åbnet, og fodtrin der nærmede sig, indikerede at hjælpen var på vej.

Jeg mærkede straks hænder der flyttede på tøjet, og der gik ikke lang tid før jeg endelig kunne trække vejret ordenligt igen.

”Jeg håber virkelig de er rene,” mumlede en stemme, der lød meget som Zayn, og det modtog et lille latterudbrud, der kun kunne tilhøre Louis. Da jeg endelig kunne se lyset – altså fra lampen, ikke det der lys man skal følge når man er død – skubbede jeg mig selv ud, og tog en dejlig, dyb indånding.

”Puha. Tak,” hvæsede jeg, og lød som en der lige havde løbet et halvmaraton. Der lød et andet grin, der i hvert fald ikke kunne komme fra Louis, men nok nærmere fra en anden, velkendt person. Liam.

”Ja ja, meget sjovt,” mumlede jeg, og himlede med øjnene, men kunne ikke lade være med at fnise lidt. Altså, jeg var jo for helvede lige blevet begravet i en bunke boxershorts.

En hånd blev stukket op i fjæset på mig, og denne gang var jeg lidt bedre forberedt på det, så jeg tog straks imod den, og blev nemt hjulpet på benene af Zayn. Med en meget dramatisk bevægelse, lod jeg som om jeg børstede noget uønsket af min skulder, og kiggede rundt på de tre drenge. Louis og Zayn stod og lignede nogen der kunne flække af grin hvert sekund, mens Liam kiggede såret på mig, men så også begyndte at hoste af grin. Og så stod jeg der med et undrende ansigt.

Liam trådte et skridt frem, så han stod helt tæt på mig, og tog en hånd op til mit hår, mens jeg bare stod som en forstenet statue. Dog vågnede jeg op igen, da jeg kunne mærke noget blive fjernet fra mit hår, og Liam lidt efter stod med et stort smil om sine læber, og en sok i hånden. Akavet.

Med et lille akavet grin, greb jeg igen min anden stilet, og med lidt hjælp fra Liam, der tog fat i min albue, så jeg ikke væltede, fik jeg den på.

”Er vi klar til at gå?” spurgte Louis begejstret.

”Oh yeah! Let’s go!”

 

******

 

Det var ikke meningen at det skulle tages bogstaveligt. Men det blev det alligevel. Vi gik. På gåben. Drengene havde åbenbart allerede bestemt sig for hvor vi skulle hen, så det skulle jeg ikke bekymre mig om. Og jeg måtte indrømme at det var et fedt sted de havde valgt. Det var stort, de spillede god musik, og der var masser af plads til at sidde ned. Og det var så også det vi havde valgt at gøre. Vi sad ned. Ved et bord. Og jeg havde allerede fået drukket et par drinks. Måske lidt mere end et par.

Min blære brokkede sig. Ergo, jeg skulle tisse. Og jeg skulle ikke bare tisse. Jeg skulle virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig.. okay, you get it. Jeg skulle virkelig tisse.

”Jeg smutter lige,” råbte jeg for at overdøve musikken, og rejste mig op med lidt for meget fart, så jeg vaklede en smule. Harrys hånd nåede lige at få fat i min arm så jeg ikke faldt, og på den måde fik jeg altså balancen igen. Med et lille smil til Harry som tak, forsvandt jeg væk fra bordet, og gik søgende rundt i rummet, mens jeg forsøgte at finde et toilet.

Endelig fik jeg øje på det, men selvfølgelig var det i den modsatte ende af rummet, end den jeg befandt mig i, så jeg blev nødt til at mase mig igennem den store menneskemængde, der nu engang befandt sig der. Jeg forsøgte forgæves at lade være med at røre ved nogen af de ekstremt svedige mennesker, for jeg havde aldrig været særlig vild med sved. Problemet var bare at de alle sammen valgte at træde et skridt hen imod mig når jeg kom tæt på, og på den måde endte jeg altså med at kollidere med hver og en af de lugtende personer. Typisk. Det kunne godt være at mit navn var Angel, men Gud behandlede mig i hvert fald ikke som en engel. Jeg lugtede heller ikke rigtig som en længere. Haha.

Angel, du er nederen. Du griner af dig selv. Inde i dit hoved. Og snakker med dig selv. Også inde i dit hoved. Der er noget alvorligt galt med dig.

”Hov, undskyld,” mumlede jeg, da jeg endnu en gang stødte ind i en. Da jeg løftede mit blik for at kigge på personen, fik jeg et kæmpe, gigantisk chok. Det var…

En dør. Flot, Angel, virkelig flot. Du er alt for fuld.

Men det var ikke en hvilken som helst dør. Det var døren ud til toilettet. Med et lettet suk skubbede jeg døren op og gik derud. Der var kun to personer der ude, og de lignede nogen der var ved at voldtage hinanden, så jeg lod dem være, og gik ind i en af toiletbåsene.

Da jeg havde fået tisset – meget stille, jeg havde ikke lyst til at forstyrre dyrene – gik jeg ud igen, og vaskede hurtigt mine hænder.

Hvorfor er vandet altid koldt sådanne steder? Hvem vasker hænder i koldt vand? Helt seriøst?

Med listende skridt gik jeg ud fra toilettet – hvorfor jeg gjorde så meget ud af ikke at forstyrre dyrene, also known as de to der var ved at voldtage hinanden, vidste jeg ikke – og banede mig igen vej gennem menneskemængden. Med et lille mellemstop ved baren, hvor jeg lige fik bestilt en drink.

Mens jeg nippede lidt til min drink, satte jeg kursen mod bordet hvor jeg vidste at drengene sad. Først da jeg kom helt tæt på, lagde jeg mærke til at der kun sad to drenge der. Den ene kunne jeg genkende som Liam. Den anden sad med ryggen til, så det eneste jeg kunne se var at han havde mørkebrunt hår, der sad lidt pjusket, og en grå skjorte på. Jeg gættede på at det var en af drengenes venner.

Med et lavt bump smed jeg mig på min plads. Langsomt vendte jeg mit blik hen mod den dreng der sad overfor mig, og jeg opdagede hurtigt at han allerede så på mig. Og da frøs min mave til is. De alt for velkendte, valnøddefarvede øjne med et strejf af honning borede sig ind i mine, hans stærke kæbe blev helt anspændt, læberne blev presset sammen til en tynd streg, og hans ene hånd endte oppe i hans pjuskede hår, hvor han lidt nervøst kløede sig i hovedbunden, præcis som han plejede.

”Austin,” mumlede jeg så lavt, at han garanteret ikke kunne høre det, men det var heller ikke nødvendigt. Han vidste at jeg havde genkendt ham. Der opstod en anspændt stemning mellem os. Det var som om luften gnistrede af energien.

Min mave vendte sig på en ubehagelig måde, og en prikkende fornemmelse i mit øje fik mig til at blinke hurtigt et par gange. Jeg gik fuldstændig i chok, og bevægede mig knap nok. Faktisk var jeg endda stoppet med at trække vejret.

”Angel.”

Lyden af mit navn, der slap ud mellem hans læber fik mig til at suge noget luft ind, og bide tænderne sammen. Jeg vidste at han lagde mærke til det. Han kendte mig godt nok til at vide at jeg var nervøs.

”Kender I to hinanden?” spurgte Liam forvirret, og endelig åndede jeg ud. Lettet over at slippe ud af den anspændte situation kiggede jeg hen på Liam, der forvirret så frem og tilbage mellem Austin og jeg.

”Det er Austin. Min ekskæreste,” svarede jeg, og lagde tryk på ordet for Austins skyld. Liams ansigt ændrede sig fra forvirret til undrende, til overrasket, og til sidst til undskyldende. Det sidste var rettet mod mig, og han smilede lidt sørgmodigt til mig.

”Angel,” mumlede Austin, men hans stemme knækkede over så han lød helt sårbar. Og fordi jeg var dum, og havde elsket Austin i to år, og derfor var vant til at trøste ham, kiggede jeg hen på ham igen, og først da opdagede jeg at hans øjne var helt røde, han havde poser under øjnene, og så helt bleg ud. Han lignede ærlig talt en der ikke havde sovet i to uger, og som havde grædt nonstop.

Angel. Han fortjente det. Han har været dig utro i halvandet år.

”Hvad?” spurgte jeg en smule hårdt. Han kiggede lidt overrasket på mig, før hans blik begyndte at flakke lidt rundt. Først kiggede han ned i bordet, så hen på Liam, derefter ud på den kæmpe menneskemængde der var samlet på dansegulvet, og til sidst hen på mig igen.

”Kan vi ikke snakke?” spurgte han lavt med et bedende blik. Jeg stirrede lidt for længe på ham, og på grund af hans triste øjne skulle jeg lige til at sukke og nikke, men jeg blev stoppet da jeg pludselig mærkede en arm om mine skuldre, og jeg kiggede straks ind i et par øjne, der var brune blandet med grøn og grå, og jeg kunne straks regne ud at det var Liam. Lidt forvirret over hvad han havde gang i, og samtidig lidt utilpas over at have ham så tæt på, bed jeg mig forsigtigt i læben og kiggede hen på Austin igen, hvilket jeg hurtigt fortrød. Jeg endte altså med bare at kigge ned i bordet.

”Hvad vil du snakke med hende om?” spurgte Liam, og lød virkelig som sådan en tough-guy, altså totalt modsat Liams sædvanlige jeg. Lidt overrasket kiggede jeg op, og så til min endnu større overraskelse, at han havde sat et badass ansigt op.

”Det kommer ikke dig ved,” snerrede Austin, og jeg kunne ikke forhindre mig selv i at kigge lidt irriteret hen på ham, for han skulle ikke lade det gå ud over Liam, ”Angel, please. Lad mig i det mindste forklare,” bad han. Jeg rystede irriteret på hovedet, og kunne mærke Liams greb om mig strammedes.

”Kom nu, du k-”

”Hun sagde nej, for helvede!” udbrød Liam, og jeg undertrykkede trangen til at spærre øjnene op, men Liam havde fucking lige bandet?!

”Hvorfor fanden blander du dig?” halvråbte Austin, og slog irriteret ud med armen, ”hvem er du overhovedet?”

Liam tøvede lidt, og jeg kunne nemt føle hans blik på mig, men jeg blev bare ved med at stirre vredt på Austin, mens jeg førte en hånd gennem mit hår, der var blevet lidt rodet efter at jeg havde rystet på hovedet.

”Jeg er Liam. Angels nye kæreste.”

Jeg stoppede midt i min bevægelse, og kunne næsten mærke mit hjerte springe et slag over. Min mund blev helt tør.

Hvad fanden sagde han lige?!??!

Austin så ud som om hans havde fået elektrisk chok eller noget, for hans ansigt var stivnet, hans mund var åben, og han sad bare og stirrede på os.

”Hv-hvad?” fik han fremstammet, og rykkede lidt på sig, mens hans blik brændte sig ind i mit. Måske var min hjerne ikke med, men min krop havde i det mindste opdaget hvad Liam havde gang i, og spillede hurtigt med på idéen. Så jeg fik sat et lille smil på læberne, og fortrak ikke en mine da Liam – som prikken over i’et – kyssede mig på kinden, hvilket efterlod en nærmest brændende fornemmelse.

Austin sprang op fra sin plads med et vildt udtryk i ansigtet, og efter at have stirret på os i et par sekunder, vendte han sig om og trampede væk. Med et dybt suk slappede jeg af i hele kroppen, og trak endelig vejret normalt.

Jeg kunne mærke Liam rykke lidt på sig, men han fjernede ikke sin arm.

”Jeg vil gerne hjem,” mumlede jeg, og lukkede udmattet mine øjne. Liam nikkede lidt, og hjalp mig på benene.

”Skal jeg følge dig?” spurgte han omsorgsfuldt, og jeg nikkede hurtigt. Jeg ville sikkert ende med at fare vild og falde om i rendestenen hvor jeg ville blive voldtaget af fire forskellige fyre hvis jeg gik alene.

Stadig med armen om mine skuldre, tog han fat i vores jakker og min taske, og skubbede mig blidt hen mod udgangen.

”Skal vi ikke sige noget til drengene?” spurgte jeg forvirret, og kiggede straks rundt efter dem.

”De er ude og danse, vi finder dem aldrig. Jeg sender dem bare en sms,” fastslog han beroligende, og jeg nikkede træt. Jeg orkede egentlig heller ikke at skulle gennemsøge hele stedet efter dem, og vi ville sikkert bare ende med at støde ind i.. Austin. Bare hans navn gav mig kuldegysninger.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om han gerne ville have mig til at tilgive ham. Han ville jo forklare. Hvad nu hvis han havde fortrudt, og gerne ville være sam-

Nej, Angel. Han er en idiot. Basic rules, regel nr. 1: Gå aldrig tilbage til en fyr der har været dig utro i halvandet år. Okay, det fandt jeg lige på, men fuck det.

”Han er en idiot, Angel. Glem ham,” mumlede Liam med en beroligende stemme lige ved mit øre, så der gik kuldegysninger gennem min krop. Jeg var ikke sikker på om det skyldtes kulden eller at han var så tæt på. Men jeg blev i hvert fald nødt til at takke ham på et tidspunkt. Han havde jo lige beskyttet mig fra min ekskæreste, og derefter fulgt mig hele vejen hjem.

Stadig med armen om mine skuldre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...