We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

251Likes
253Kommentarer
27199Visninger
AA

15. Late night kitchenparty.

Liams synsvinkel

Jeg vågnede med et sæt, da nogen prikkede mig på skulderen. ”Liam?” lød Louis’ velkendte stemme lavt, og jeg åbnede udmattet øjnene. Rummet var svagt oplyst af månen, der hang tungt oppe på nattehimlen. Jeg opdagede at jeg lå på en sofa, og den tilhørte i hvert fald ikke mig. Alt tydede på at jeg var hjemme hos Harry og Louis – og Angel.

”Hm?” mumlede jeg træt. Han kiggede underligt på mig. ”Hvad laver du her?” spurgte han, og jeg kunne nemt lugte alkohol fra hans mund.

Et kort øjeblik lod jeg min hjerne vågne op, så jeg bedre kunne huske hvorfor jeg var her.

”Øh.. Jeg fulgte Angel hjem og så.. faldt jeg i søvn i jeres sofa,” forklarede jeg hæst. Han grinede lidt af mig, og gik hen mod døren til sit værelse.

”Vi er lige kommet hjem. Du kan bare sove videre, det gør ikke noget!”

Og så forsvandt han. Jamen tak Louis, for at vække mig klokken lort om natten for at spørge hvorfor jeg var her, for derefter at skride igen.

Med et suk lod jeg mit hoved dumpe ned på sofaen igen, og lukkede udmattet mine øjne, men selvfølgelig kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Typisk. Jeg rejste mig op, og kunne mærke den ubehagelige, tunge følelse der altid er der, når man er træt. Min hals føltes som sandpapir, så jeg satte hurtigt kursen mod køkkenet for at få noget at drikke.

Jeg fik hurtigt øje på den mørke skikkelse der stod lænet op ad køkkenbordet, og på grund af håret kunne jeg nemt regne ud at det var Harry. Mine fingre fumlede efter lyskontakten på væggen, men jeg missede lidt med øjnene da lyset blev tændt.

”Hejsa,” mumlede jeg, og sendte ham et træt smil. Han gengældte det svagt, og tog en tår af det glas med vand, han havde i hånden. Jeg fulgte hans eksempel, og fandt et glas på deres sædvanlige plads, hvorefter jeg fyldte det op med koldt vand. Mens jeg drak det, stod vi bare lidt i stilhed. Dog blev stilheden brudt, da jeg satte det tomme glas ind i opvaskemaskinen.

”Liam,” startede Harry ud med et seriøst tonefald, der overraskede mig lidt. Jeg havde ligesom troet at han var mega fuld, og derfor ekstremt useriøs. Og det var også grunden til at jeg ikke kunne andet end at nikke. Han tog en dyb indånding før han fortsatte.

”Har dig og Angel lavet noget?” spurgte han ligeud, og fik mig næsten til at prikke mit eget øje ud, da jeg stod og gnubbede lidt i det.

”Nej?” måbede jeg, og gloede lidt underligt på ham. Han var da vel ikke så dum at tro, at bare fordi jeg havde fulgt Angel hjem, og var faldet i søvn i deres sofa, at vi havde lavet noget sammen, vel?

Han gloede indtrængende på mig, og hævede mistroisk det ene øjenbryn. ”Helt seriøst, Liam, hvis du er fuld, så kan du altså bare sige det til mig.”

”Huh?” mumlede jeg uforstående. Den sætning gav ingen mening i mit trætte hoved. Han rystede bare på hovedet og vendte sig om mod vasken, hvor han igen fyldte sit glas op.

”Harry, jeg er ikke fuld, hvis det er det du tror. Jeg har ikke drukket andet end en øl i dag,” forsvarede jeg mig, for samtalen kunne ikke bare stoppe der, men selvfølgelig trak han bare provokerende på skuldrene, som om det var fuldstændig ligegyldigt hvad jeg sagde. ”Hvis du siger det.”

”Det gør jeg,” insisterede jeg irriteret. En træt Liam er en irriteret Liam.

”Hør, jeg har ikke lyst til at skændes med dig. Så skal vi ikke bare lade som om det her aldrig er sket, og så er alting godt?” foreslog han, og kørte en hånd gennem sit hår. Inden jeg nåede at svare, kom Louis ud i køkkenet. Hans hår så om muligt endnu mere rodet ud end før, men han havde formået at fastholde et stort smil på læberne, selvom klokken garanteret var over de fire-fem stykker om morgenen.

”What up, guuuuys?” halvråbte han, og slog dramatisk ud med armene.

”Var du ikke lige gået i seng?” brummede jeg, og lænede mig op ad køleskabet. Han nikkede med et lille grin. ”Jeg kunne ikke sove,” forklarede han, før han gik hen til mig, og gav mig et skub med sin hofte, så jeg flyttede mig fra køleskabet, hvor han fandt en 2 liters cola som han ihærdigt drak en tår af. Dog blev den hurtigt revet ud af hans hænder af Harry.

”Hey-”

”Du har lige sagt at du ikke kan sove, så skal du sgu da ikke drikke cola, der er koffein i!” irettesatte han ham med et strengt blik. Louis skød bedende underlæben ud, og allerede nu vidste jeg hvordan denne diskussion ville ende. Efter en lille stirrekonkurrence rakte Harry sodavanden tilbage til Louis med et opgivende suk, og Louis tog med glæde imod den. Et meget typisk Louis/Harry skænderi. Med sodavanden under armen, løb Louis ud af køkkenet, garanteret af skræk for at Harry ville ombestemme sig.

”Bare lad være med at drikke det hele!” råbte Harry efter ham, hvilket fik mig til at tysse lidt på ham. ”Jeg ved godt at du praktisk talt er hans mor, men du behøver ikke at vække hele huset, Harry,” lo jeg med et drillende smil om læberne. Han himlede med øjnene af mig, men vi vendte begge blikket mod døren, da Angel pludselig kom traskende ind, mens hun praktisk talt slæbte fødderne efter sig. Hun lignede ærlig talt en der kun havde sovet i to timer, hvilket hun sjovt nok også havde.

”Hvad bringer dig ud af sengen så tidligt?” fnes Harry, og løftede spørgende øjenbrynene, men Angel sendte ham bare et træt blik. ”I larmer ret meget,” vrissede hun, og lød lidt hæs. Hendes blik lå dømmende på Harry, der smilede uskyldigt, selvom vi alle vidste at han altså var den skyldige. Hun rullede med øjnene og gik hen til køleskabet, som hun åbnede med en doven bevægelse, for derefter at lade sit blik gennemsøge det.

Louis!” råbte hun irriteret, hvorefter han dukkede op i døren. ”Ja?” spurgte han. Hun kiggede misbilligende på den cola, han stadig havde under armen, for derefter at løfte det ene øjenbryn.

”Jeg troede ikke du var vågen..” mumlede hun for sig selv, ”men Louis, du skal lade være med at drikke min cola! Det er min erstatning til kaffe, men når du hele tiden drikker af det, løber jeg tør, og så har vi altså en træt og sur Angel. Og det er ikke særlig sjovt,” fastslog hun, og løftede den ene pegefinger for at vise at det var alvorligt. Han smilede undskyldende til hende, og rakte forsigtigt flasken hen til hende. Harry rullede bare med øjnene, mens jeg begyndte at smile.

”Når nu vi alle er herude, skal vi så ikke bare holde en køkkenfest?” spurgte Harry med et jokende tonefald.

”Nej tak, jeg har det ad helvedes til,” meddelte Angel med et lille suk. ”Me too,” samtykkede Louis med et smil, så hun kiggede lidt underligt på ham.

”Hvordan kan du være så glad hvis du har det dårligt?” spurgte hun undrende, men han trak bare på skuldrene og gik. Hun tog fraværende en tår af sin cola, og gloede ud af vinduet på mørket. Men da et højt grin lød fra et af de andre lokaler, og rungede mod væggene, satte hun hurtigt colaen på bordet og farede ud af rummet. Lidt efter stoppede lyden, og Angel kom gående ud i køkkenet igen, denne gang med snuden nede i sin mobil, som jeg straks genkendte, fordi jeg selv havde haft sådan en. En Samsung Galaxy S2. Dog bare i sort, hvor jeg havde haft den i hvid.

”Der er en der har ringet til mig med ukendt nummer, men jeg nåede ikke at tage den,” brummede hun irriteret, og lænede sig afslappet op ad køkkenbordet. ”Fed ringetone du har,” lo Harry, og lavede fraværende et hairflip. Hun trak kort på skuldrene, lagde mobilen på køkkenbordet, og stirrede så på den sorte skærm.

”Hvem ringer dog til dig på det her tidspunkt?” spurgte jeg undrende, og betragtede hende stå op ad bordet. Først nu lagde jeg mærke til at hun havde et par grå joggingshorts på, og en sort tanktop. Hendes hår sad lidt tilfældigt, men fordi det var krøllet så det hverken uglet eller dumt ud. Hendes ansigt så rent og naturligt ud, helt frit for makeup, og jeg kunne nemt se at hun var naturligt køn, og havde meget ren hud.

”Det gad jeg også godt vide. Og så med hemmeligt nummer,” fnøs hun. Jeg lo lidt af hendes irritation over det ukendte opkald, og vendte kedsommeligt blikket hen mod Louis, der nu var i gang med at stå på hænder op ad væggen. Den dreng var virkelig hyper når han havde drukket. Han lavede de mærkeligste ting. Ikke fordi han var anderledes når han var ædru, men han fik bare ekstra meget energi af alkohol, så hans mærkværdige opførsel blev en tand mærkværdigere.

Den samme latter som tidligere, dog en del højere, fløj ud i rummet, og inden jeg overhovedet kunne nå at blinke, havde Angel samlet sin mobil op til øret.

”Hallo?” smilede hun, og ventede på svaret, der hurtigt kom. Jeg kunne ikke høre hvem det var, eller hvad personen sagde, men hvem det end var, så råbte han. Da hendes smil straks falmede, og hun i stedet bare så chokeret ud i luften, fik jeg en fornemmelse af hvem det var. Uden at sige et ord, lagde Angel på, og stod så lidt med sin telefon i hånden.

”Det var Austin,” fortalte hun med monoton stemme, hvilket bekræftede min mistanke. Af en eller anden grund blev jeg irriteret på Angels vegne. Hun havde for få timer siden mødt Austin, og afvist ham, og da han ikke tog et nej for et nej, fandt jeg på den historie om at jeg var hendes kæreste. Egentlig vidste jeg ikke engang hvor den idé kom fra. Det var lidt som om min krop bare havde fundet på den uden min hjernes tilladelse, og at min mund havde sluppet ordene af sig selv.

Men jeg syntes ikke at det var i orden, at Austin så ringede til hende klokken lort om natten for at råbe af hende. Han burde lade hende være når hun bad ham om det. På en måde følte jeg faktisk, at han skyldte hende en forklaring, for det var simpelthen ikke okay at gøre sådan.

”Hvad sagde han?” spurgte Harry nervøst, inden jeg selv nåede at spørge. Hun tøvede lidt, og kneb øjnene sammen da hun svarede, ”han sagde at jeg var en luder,” hvæsede hun gennem sine sammenbidte tænder. Hendes blik fastlåste sig til gulvet, da både Louis, Harry og jeg kom med nogle små udbrud, og da jeg fangede Harrys blik så han nærmest skyldig ud. Undrende hævede jeg det ene øjenbryn, for hvis der var nogen her, der var den skyldige, så var det da helt klart mig. Mine handlinger tidligere på aftenen havde helt klart ikke været særlig gennemtænkte. At fortælle hendes ekskæreste at hun havde fået en ny kæreste, så kort tid efter at de havde slået op, var måske ikke lige det smarteste træk. Jeg var desuden også i tvivl om, hvorvidt Angel havde fortalt Austin noget om.. ja, det der skete for et par uger siden, til Perries fest, for hvis hun havde, så havde jeg jo faktisk sagt til Austin, at Angel nu var kæreste med den person, hun havde været ham utro med en enkelt gang, og det gjorde sådan set ikke situationen bedre. Overhovedet.

Harry gik hen til hende, og lagde forsigtigt en arm om hendes skuldre. Han kiggede på hende med et insisterende blik.

”Han er en nar, lad være med at lytte til ham. Han er bare jaloux, fordi han tror du er kommet over ham, når han ikke er,” fortalte han med en beroligende stemme. Hun kiggede sørgmodigt på ham, og nikkede så. Et opmuntrende smil dannede sig på hans læber, før han gav Angels skulder et lille klem, og slap sit greb om hende. Hun gengav svagt hans smil, hvilket lettede lidt på min dårlige samvittighed.

Louis valgte at bryde den trykkede stemning ved at gå hen og samle Angel op på sin skulder, så hun udstødte et skingert grin, og råbte at han skulle sætte hende ned. Både Louis, Angel, og hendes grin, forsvandt ud af døren.

Af en eller anden grund, kunne jeg ikke lade være med at beundre Angel lidt. Selv når sådan noget som det her skete, var hun stadig i stand til at smile og grine. For mig virkede hun mest af alt som en stærk pige med en stærk personlighed. Det eneste spørgsmål jeg havde, var bare, om det var ægte, eller om det var en facade. Jeg havde mødt mange mennesker der kunne sætte utrolig gode og troværdige facader op. Angel kunne meget vel være en af dem.

”Flyvemaskinen kommer!” råbte Louis inde fra stuen af, så et lille smil poppede op på mine læber. ”Sæt mig neeeeeeeeeeeeeeeed,” skreg Angel, og lidt efter kunne jeg høre lyden af noget tungt, der blev smidt i sofaen.

”Mange tak!”

Louis kom gående ud i køkkenet som om han ikke lige havde gjort noget temmelig underligt, og satte sig så ned på gulvet med krydsede ben. Lidt efter kom Angel også, og fulgte underligt nok Louis eksempel, så de bagge sad på gulvet. Hun så på Louis med et alvorligt ansigtsudtryk.

”Louis,” startede hun ud med, og hævede det ene øjenbryn, hvorefter hun placerede sin hånd på hans ene skulder, ”er du fuld?”

Han grinede skingert, og nikkede så. Hun rejste sig med et tilfredst blik, og greb endnu en gang sin cola.

Late night kitchenparty!” skreg Louis, og begyndte at fise rundt i køkkenet. Harry begyndte at grine, og løb med ham. De forsvandt ud af køkkenet i en sky af latter.

Et lille suk undslap Angels læber, og da jeg kiggede hen på hende, var smilet forsvundet fra hendes ansigt, og hun stod igen og kiggede ud af vinduet. Undrende gik jeg hen til hen.

”Hvad er der galt?” spurgte jeg omsorgsfuldt, og fjernede en tot hår fra hendes ansigt, da den hang hende ned i øjnene. Hun kiggede ned i gulvet.

”Det er bare alt det med Austin. Jeg er så forvirret her for tiden. Først er han mig utro, så vil han forklare, og så synes han jeg er en luder. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere,” mumlede hun ærligt, og blinkede et par gange, da hendes øjne blev blanke, ”måske er jeg bare ikke god nok. Det er garanteret derfor han var mig utro.”

”Angel, sådan må du ikke sige. Selvfølgelig er du god nok! Austin er en idiot, ikke dig. Lad være med at høre på det han siger,” opmuntrede jeg, og tog fat om hendes skuldre.

”Alle folk siger at jeg ikke skal lytte til det, men hvordan kan jeg undgå det?” spurgte hun med en skrøbelig stemme, og bed sig blidt i læben.

”Stol på mig. Stol på Harry. På Louis, på Niall, på Zayn. Stol på alle andre end Austin. Vi andre synes du er en fantastisk person, Angel. Du kan måske ikke se det, men det er rigtig nok.”

Hun kiggede på mig med blanke øjne. Tænderne i hendes læbe borede sig længere ned, så jeg blev helt bekymret for om der ville gå hul på, men så slyngede hun armene om mig, og trak mig ind til sig i et tæt kram. Overrasket lagde jeg mine arme om hende ryg, og kørte dem op og ned på en beroligende måde.

”Tak Liam,” hviskede hun med grædefærdig stemme. Hun trak sig fra mig, og jeg kunne se en enkelt tåre på hendes kind, men hun smilede, så jeg vidste at jeg havde opmuntret hende. Med sin ene hånd tørrede hun den væk i en hurtig bevægelse, i samme sekund som Harry og Louis kom ud i køkkenet igen. Jeg tog hurtigt et skridt væk fra Angel, da det så lidt forkert ud at jeg stod så tæt op af hende, og det lod heldigvis til at inden af dem lagde mærke til det.

Hvorfor jeg overhovedet bekymrede mig om det, vidste jeg egentlig ikke.

”Partyyyy!” råbte Louis, og begyndte at danse til musikken, der ikke var der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...