We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

251Likes
253Kommentarer
27209Visninger
AA

12. It's Christmas time!

Det var den 1. december. Den fucking første december!!!!! Og jeg glædede mig som et lille barn til juleaften. Selvom jeg endnu ikke havde planlagt hvor og med hvem jeg skulle holde det. Men jeg havde stadig 24 dage til at finde ud af det. Så alting var helt fint. Udover det faktum, at min ankel stadig var forstuvet. Men jeg kunne i det mindste støtte lidt på den nu.

Desuden var jeg også blevet inviteret med til julefest den 23., eftersom jeg boede hos Harry og Louis, og det var dem der holdt det, så det var lidt umuligt ikke at have mig med. Udover Harry, Louis og jeg, kom resten af drengene, kæresterne, og et par af deres andre venner. Jeg selv havde også fået lov til at invitere en ven med, og overvejede lidt en af pigerne fra min designskole. Men jeg var endnu ikke helt sikker. Hver ting til sin tid.

Men anyway, eftersom det var den første december, og jeg havde fået fri fra skole, havde jeg bestemt mig for at det var tid til at pynte op til jul. Det var bare en tradition jeg havde. Hvert år, den første december, skulle hele hytten gøres juleklar. Og jeg havde heldigvis fundet en gigantisk kasse med julepynt i et af skabene, så jeg havde mulighed for at gøre det hele så juleagtigt som muligt.

Jeg anede ikke hvor drengene var henne, for de var ikke hjemme da jeg kom tilbage fra skolen, så jeg tænkte at jeg ville overraske dem. Hvis jeg altså var hurtig nok til at pynte op, inden de kom hjem.

Så jeg vendte bunden i vejret på den tunge kasse, så alt dens indhold lå spredt på gulvet, og begyndte så at pynte op. Stjerner og engle i vinduerne, julekugler, guirlander og musetrapper på alle kroge og håndtag i hele lejligheden, og nisser på alle hylderne. Jeg klippede også nogle julehjerter og stjerner, og klistrede dem fast på væggene med tape.

Det tog mig cirka to og en halv time at pynte hele lejligheden op, men det var helt klart det værd. Udover julepynt, havde jeg også fundet en nissehue, som jeg valgte at tage på. Så var jeg ekstra julet. Og den passede i øvrigt perfekt til mit tøj (link i kommentaren).

Og så blev jeg utålmodig. Hvor blev de af? Hvad lavede de?

Uden overhovedet at tænke over det, sendte jeg en uskyldig sms til Harry, der bestod af tre ord og en smiley.

Hvad laver du? (:

Ingen grund til at ringe ham og forstyrre, hvis nu de var i studiet, eller lavede noget andet vigtigt. Jep, jeg kunne altså også godt tænke mig om, og være lidt venlig engang i mellem.

Der gik ikke mere end tyve sekunder, før min mobil vibrerede i min hånd, og det betød sjovt nok at jeg havde fået en besked. Nysgerrig som jeg var, skyndte jeg mig at låse min mega seje Samsung Galaxy S2 op, hvilket ikke tog så forfærdelig lang tid, eftersom jeg ikke havde nogen kode på. Der var kun en grund til det; jeg var doven.

Er på vej ind ad døren til Nando’s for at spise aftensmad med drengene! Skulle faktisk lige til at ringe og spørge om du ville joine os..?

Jeg svarede kort at jeg var på vej, og lagde så min mobil ned i min lomme. Min mave rumlede utilfredst, så jeg tænkte, at jeg måtte vente med at overraske Harry og Louis til når vi kom tilbage igen. Så kunne jeg også selv spille overrasket, og lade som om at der havde været et hold nisser forbi, og pynte lejligheden op!

Jeg krydsede humpende stuen, og greb på vejen en stor, hvid sweater, som jeg trak over hovedet. Den kunne gøre det ud for en jakke. Der var alligevel ikke så langt hen til Nando’s. Nissehuen blev trukket godt ned over mine ører, fødderne blev stukket i et par støvler, og så forlod jeg ellers lejligheden i flyvende fart. Eller måske ikke flyvende. Det var trodsalt ikke så let at gå hurtigt med en forstuvet ankel. Men jeg gik så hurtigt jeg kunne. De skulle jo helst ikke begynde uden mig.

Få minutter senere stod jeg foran døren til restauranten. Mine fingre var iskolde, så jeg valgte at åbne døren, og smutte ind for at få varmen. Og mad selvfølgelig. Drengene sad ved et bord henne i hjørnet sammen med en pige, jeg ikke lige kunne genkende. Hun havde mørkt krøllet hår, der var sat op i en hestehale, og var virkelig køn. Så køn at man virkelig kunne misunde hende det.

Den første til at få øje på mig, var Louis. Han begyndte at vifte med arme og ben, mens han kaldte på mig, og mest af alt lignede et lille barn, der havde fået øje på en kamel. Ikke at jeg selv var en kamel, men.. ja.

"Heeeeeey Louis," svarede jeg langtrukkent, idet jeg satte mig på den eneste ledige stol der var, for enden af bordet. Eftersom Louis havde siddet og råbt mit navn, lå alles blikke på mig, og når alle kiggede på mig, endte jeg altid med at gøre noget forfærdelig klodset. Og denne gang var ingen undtagelse. I stedet for at ramme stolens sæde, ramte min røv gulvet. Det medførte så en del latterudbrud, og fordi jeg efterhånden var vant til min egen klodsethed, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt med.

"Flot nissehue," komplimenterede Zayn, da jeg endelig fik sat mig ordenligt på min stol. Jeg smilede stort og nikkede.

"Den er sej," smilede jeg, for ligesom at gøre mig enig.

"Og julet.."

Jeg kiggede hen mod personen der havde sagt det, og fandt så ud af at det var pigen. Jeg burde egentlig kunne regne det ud fra stemmen, men det gjorde jeg så ikke.

"Jep! Og hej!"

"Hejsa. Jeg hedder Eleanor, og du må så være Angel..?" hilste hun, og rakte hånden frem, som jeg hurtigt tog imod, og rystede den lidt.

"Det er mig," svarede jeg med et stort smil på læben. Jeg elskede venlige mennesker. Eller i hvert fald mennesker der var åbne, og sjove at snakke med. Og helst lidt skøre engang i mellem. Så ville de lettere kunne holde til at være sammen med mig. Lidt ligesom Harry. Han kunne godt være skør. Min ven, Harry. Det lød da meget godt. Min ven, Grine-hundehvalpe-muldvarpe-Harry. Det lød endnu bedre! Det burde jeg kalde ham noget oftere.

"Angel? Hvad skal du have?" spurgte Grine-hundehvalpe-muldvarpe-Harry, og rev mig derpå ud af min tankeverden. Det var nok meget godt.

"Bare en almindelig kyllingeburger," svarede jeg med et smil. Dog ændrede mit smil sig til en underlig grimasse, da min mave rumlede højlydt.

"Der er vist nogen der er sulten," mumlede Niall med et lille overgearet grin.

"Du skulle vist nødig snakke.." grinede Harry. Niall rakte tunge af ham, og valgte så i stedet at snakke med Liam som sad ved siden af ham. Faktisk havde jeg slet ikke lagt mærke til ham før nu, for han forholdt tavs, og sad helt stille. Da han opdagede at jeg sad og betragtede ham, fangede han mit blik, og sendte mig et venligt smil, før han igen kiggede tilbage på Niall.

 

**********

 

Tænk at et lille smil kunne forvirre mig meget. Sidste gang jeg havde set ham, havde han set bebrejdende på mig, og nu.. smilede han venligt?! Virkelig underligt. Han måtte lide af humørsvingninger eller noget. Måske var han gravid. Problemet var jo bare, at han var en mand, og mænd kan oftest ikke blive gravide. Jeg havde hørt om et tilfælde, med en mand der blev gravid, men han var i virkeligheden bare en kvinde, der havde fået en kønsskifteoperation, der ligesom havde påvirket hele situationen lidt. Og jeg var rimelig sikker på at Liam var 100 % mand. Det var han i hvert fald sidste gang jeg kiggede. Okay, det var ikke meningen at.. ja. Okay.

"Kan jeg ikke lige få lov at snakke med dig?"

Den bløde, mandlige stemme, jeg genkendte lidt for godt, rev mig ud af mine tanker om gravide mænd, humørsvingninger og kønsorganer. Jeg stoppede chokeret op midt på gaden, så Zayn, der gik bag mig, var lige ved at støde ind i mig. Mundlam drejede jeg hovedet mod venstre, hvor Liam på en eller anden måde havde formået at snige sig op på siden af mig mens vi gik.

Og for lige at forklare hvad vi lavede på gaden, så var vi altså på vej hjem til Niall efter en hyggelig aften på Nando’s. Ingen af de andre skulle noget i morgen, og havde derfor besluttet sig for at holde en hyggeaften hos ham, og jeg valgte så at takke ja til det, og så holde en sygedag i morgen. Det var trodsalt den sidste dag inden weekenden, så jeg kunne ligeså godt holde lang weekend i stedet.

Men anyway, da jeg efterhånden var kommet mig lidt over det gigantiske chok jeg fik, da Liam rent faktisk havde sagt noget til mig, nikkede jeg, før jeg satte i bevægelse igen, og han var hurtig til at følge efter mig.

"Hvad vil du sige?" spurgte jeg med let rystende stemme, og bandede af mig selv for det. Han satte farten lidt ned, for ligesom at forstørre afstanden til de andre, så jeg fulgte diskret hans eksempel.

"Først og fremmest vil jeg gerne sige undskyld," fortalte han dæmpet, og sendte mig et lille oprigtigt smil, som jeg fik taget mig sammen til at gengælde. Af en eller anden grund var det faktisk ikke specielt akavet, selvom jeg normalt var verdensmester i at gøre samtaler akavede.

"For hvad dog?"

Han kiggede lidt ned i jorden, og rømmede sig kort.

"Jeg.. har nok dømt dig lidt for hurtigt, og det er jeg ked af," svarede han så, og kiggede op på mig, så jeg kunne se alvoren i hans brune, varme øjne.

"Hvordan det?" spurgte jeg, stadig totalt forvirret, og så hjalp det heller ikke at hans øjne, der borede sig ind i mine, gjorde mig helt rundt på gulvet. Han sukkede frustreret, nok fordi jeg ikke forstod hvad han mente.

"Jeg kom til at tænke lidt dårligt om dig, da jeg så Harry og dig, sidste gang.. Især efter.. du ved," mumlede han stille. Jeg nikkede hurtigt for at vise at jeg forstod hvad han mente, selvom jeg ikke var helt sikker på det. Mente han at han troede jeg var prostitueret eller hvad?! Jeg måtte næsten have fået forkert fat i noget.

"Hvordan.. dårligt?"

"Jeg troede lidt at du havde planer om at dumpe Harry, så han blev ked af det," svarede han skyldigt, og jeg var taknemmelig for at han endelig lagde alle kortene på bordet.

"Nårh.. Men Harry og jeg ha-"

"Det ved jeg, det ved jeg. Harry forklarede mig det. Det er derfor jeg undskylder!"

"Nå, på den måde! Nu forstår jeg! Det er da bare i orden!" smilede jeg, glad for endelig at have forstået det hele. Jeg gav ham et ’du-er-tilgivet’ slag på skulderen, der dog bare endte med at blive akavet. Det er flot, Angel. Det er ikke akavet når du snakker med en fyr, du har været i seng med mens du var fuld, men hvis du først slår ham på skulderen, så..!

"Hvad snakker I to om?" lød det pludselig fra Louis, der valgte at sænke farten, så han kom ned bagved til os. Jeg sendte ham et hurtigt smil.

"Sådan.. ingenting," svarede jeg med et skuldertræk. Han grinede lidt.

"Så I snakker hemmeligheder, hva?" lød det lumsk fra ham, men da jeg sendte ham et uforstående blik, rystede han bare på hovedet, og fnes lidt for sig selv. Underlige dreng.

"Yes yes, det er lige hvad vi gør," mumlede jeg for sjov. Der blæste en kølig vind gennem gaden vi gik på, og jeg skuttede mig. Temperaturen havde ligget under frysepunktet i et par dage nu, og jeg var næsten sikker på, at det snart ville begynde at sne.

"Vi er der snart," mumlede Liam, der vist havde lagt mærke til at jeg gik og småfrøs.

"Mmh," mumlede jeg bare. Det var lige gået op for mig, at jeg rent faktisk lige havde ført en helt almindelig samtale med Liam. Helt uden problemer. Det var.. underligt. Men alligevel meget rart. Liam var virkelig venlig, og at han kom og undskyldte for noget han havde tænkt beviste det vel kun.

Hans opførsel var så ulig hans opførsel til festen, da han var fuld. Men jeg ville næsten sige at det havde ændret sig til det bedre. Han virkede som en person der bekymrede sig om andre, og gik mere op i hvordan alle omkring ham havde det, end hvordan han selv havde det.

Desuden havde han en rolig, afslappende virkning på en, der gjorde at det ikke var ligeså akavet at snakke med ham, selv om man havde nogle.. lidt akavede minder med ham. Det var rart, at man ikke følte at han havde behov for at snakke om det. Vi havde bare lagt det bag os. Håbede jeg i hvert fald. Jeg ville foretrække ikke at skulle snakke om det, og i stedet bare starte på en frisk med ham. For det vi havde gjort, var ikke ligefrem noget jeg var stolt over. Tvært imod.

 

Ønsker jer en glædelig jul, ho ho ho! ❄ ❅ ❆❄ ❅ ❆❄ ❅ ❆❄ ❅ ❆

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...