We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

253Likes
253Kommentarer
28219Visninger
AA

22. I like spending time with you.

Da jeg først havde fået Liam ud af skabet – han var åbenbart faldet i søvn derinde – og han også havde fået noget tøj på, valgte jeg at lade som om intet var sket den forrige aften, og begav mig ud for at finde noget morgenmad. Det viste sig at være rimelig nemt, for, som Harry også havde sagt, stod der mad til mig i køkkenet. Fordi der var så meget, tænkte jeg, at jeg også kunne dele med Liam, hvis han altså valgte at blive hængende. Det vidste jeg ikke om han ville, for det var trods alt en smule mærkeligt, at fise rundt med en, der havde en kæreste, og som man havde været i seng med.

Jeg skulle til at finde vej ind på mit værelse igen, for at finde Liam, men da jeg vendte mig om, blev jeg overrasket da jeg stødte ind i en veltrænet krop. Selvom jeg godt kunne regne ud, hvem det var, lod jeg alligevel mit blik skimme op over de brede skuldre, så jeg til sidst så direkte ind i et fantastisk par øjne.

”Hej Liam,” hilste jeg akavet, og vinkede lidt med den ene hånd. Det føltes lidt underligt at stå så tæt op ad ham, men eftersom jeg stod helt op ad køkkenbordet, var det lidt svært for mig at lægge afstand imellem os. Mit blik låste sig fast til hans, mens et skævt smil spillede om mine læber. Til min store overraskelse, smilede han tilbage, og det var ikke bare et lille smil. Nej, et blændende smil blev klasket i hans ansigt, og man skulle næsten tro at han havde vundet i Lotteriet eller sådan noget.

”Hejsa!” svarede han. Hans blik flyttede sig væk fra mig, og låste sig fast til et eller andet bag mig, ”er der morgenmad?”

”Ja,” svarede jeg tøvende, og så hen over min egen skulder. Som forventet, fik jeg øje på en kurv med krydderboller i, og ved siden af stod en gigantisk bøtte Nutella.

”Dejligt,” fastslog Liam, og jeg så ham lige slikke sig om læberne, da jeg kiggede tilbage på ham, hvilket af en eller anden grund fik min mave til at hoppe begejstret op og ned.

”Ja, det er da meget dejligt. Flytter du dig, så vi kan få maden ind i stuen, eller skal vi bare stå her og spise det?” spurgte jeg sarkastisk, og forsøgte at indramme stedet vi stod på med mine hænder, men det gik ikke rigtig så godt, da mine arme ikke havde plads nok til at bevæge sig.

”Nå ja, selvfølgelig,” lo han, og trådte et skridt tilbage, så jeg endelig følte, at jeg kunne trække vejret ordenligt igen. Jeg nikkede lidt som tak, greb bollerne og Nutellaen, og satte kurs mod stuen. Dog gik det hurtigt op for mig, at vi manglede noget at spise med.

”Liam, kan du ikke lige tage tallerkener og knive med?” halvråbte jeg, da jeg satte den flettede kurv på bordet. ”Jo, men du behøver ikke at råbe,” lød en stemme lige bag mig, og jeg vendte mig forskrækket om. Han grinede let, og bevægede sig ud i køkkenet. I mellemtiden satte jeg mig i sofaen, og ventede på, at mit hjerte sænkede farten til normalt tempo.

I det sekund Liam kom tilbage igen, bærende på to tallerkener og knive, rakte jeg ud efter fjernbetjeningen, og tændte fjernsynet, bare for at se om der var noget spændende i tv.

”Rykker du lidt?” spurgte Liam med sin bløde stemme, og jeg så straks op på ham. Mente han det? Der var masser af plads i de andre sofaer, og alligevel valgte han at placere sig i den samme som mig. Typisk.

”Ja ja,” mumlede jeg, og hoppede lidt mod højre, så jeg sad op ad armlænet. Et taknemmeligt smil placerede sig på hans læber, hvorefter han smed sig ned ved siden af mig, og satte tallerkenerne på bordet. Jeg var hurtig til at tage for mig af maden, for boller med Nutella var virkelig noget af det bedste jeg vidste.

Eller generelt bare Nutella. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg aldrig havde købt en bøtte Nutella, og så bare ædt det med en ske.

Mmh… foodporn.

”Øh.. du har noget siddende lige.. dér,” fortalte Liam, og pegede på min ene mundvig. Jeg stak – så ucharmerende som jeg nu engang var – tungen ud, og forsøgte at slikke det væk. Jeg fik fat i en klat Nutella, og frydede mig da det ramte mine smagsløg. ”Bedre?” spurgte jeg, og drejede siden af mit hoved hen mod Liam, så han bedre kunne se. Han klemte øjnene svagt sammen, og rakte en finger hen mod mig. Jeg så lidt undrende på den, men det var først da den ramte min kind, at det gik op for mig hvad han havde gang i.

”Du kan umuligt nå det her med tungen,” mumlede han for sig selv, da han trak sin finger til sig igen, og nu havde Nutella siddende på sin fingerspids. Overvejende stirrede han lidt på det, inden han i en hurtig bevægelse stak sin finger ind i munden.

Min mund.

”Hvad har du gang i?!” spurgte jeg skingert, men samtidig en smule utydeligt, fordi han stadig havde sin finger i min mund. Han begyndte at grine af mig, mens jeg bare sad og stirrede på ham.

Seriøst, der var noget galt med fyren.

Og det skulle komme fra dig, Angel?

”Spis nu bare det Nutella,” fnes han, og så på mig med et skævt smil. Jeg sukkede, og gjorde hvad han sagde, selv om det føltes.. meget underligt. Tilfredst trak han sin finger til sig og sendte mig et af sine fantastiske smil, men jeg rystede bare på hovedet af ham. ”Der er noget galt med dig,” mumlede jeg for sjov, hvilket åbenbart gjorde ham fornærmet, for blidt stak han en albue i siden på mig.

”Hvad? Jeg fortæller da bare sandheden,” fastslog jeg med et drillende smil om læberne. Han kneb svagt sine øjne sammen, og så tænksomt på mig. Inden jeg nåede at reagere, havde han kastet sig over mig, og begyndte at kilde mig over hele kroppen, så jeg vred mig ukontrollerbart. Han tog fat om mine håndled med den ene hånd og satte sig på mine ben, så jeg ikke kunne bevæge mig.

”Liaaaam, sto-op,” skreg jeg. Ja, jeg var virkelig, virkelig, virkelig kilden, og det havde ret ofte været et problem for mig. ”Ikke før du tager dine ord til dig igen,” insisterede han, og fortsatte med at kilde mig, så jeg fik vejrtrækningsproblemer.

”Fint! Der er ikke noget galt med dig!” skreg jeg mellem mine grin. ”Det var godt,” sagde han gravalvorligt, og stoppede endelig med at kilde mig. Dog gav han hverken slip på mine arme eller ben, så jeg havde ikke rigtig nogen mulighed for at bevæge mig. I stedet gav jeg mig bare til at stirre på Liam, der allerede så på mig. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede hurtigt i mit bryst, efter jeg var blevet kildet. Langsomt sænkede det farten til et lidt mere normalt tempo.

”Jeg har tænkt lidt på,” begyndte han, mens han holdt vores øjenkontakt, der stille og roligt blev mere intens, hvilket fik mig til, at bide blidt i min underlæbe. ”Ja?” Han smilede skævt, og lagde sig halvt ned, så han, i stedet for at sidde på mine ben, lå på min mave.

”Nej, ikke noget,” mumlede han, og så væk fra mit blik. Hans ansigt ændrede sig pludseligt til at se en smule nervøst ud, og der gik ikke ret længe, før det var ham, der bed sig i læben.

Jeg gad vide, hvad han havde tænkt sig at sige..?

 

Liams synsvinkel

Det var en mærkelig følelse der sad i min krop. Den havde siddet der, fra det sekund jeg vågnede, og sad der stadig. Jeg var ikke sikker på, hvordan jeg havde det med det, der var sket, og hvad der overhovedet var sket. Jeg havde taget hævn over Danielle, ved at have sex med Angel. Så langt kunne jeg godt følge med. Jeg vidste bare ikke, om jeg havde det dårligt over det, eller ej. Altså, man kunne ikke ligefrem sige, at jeg havde skyldfølelse strømmende rundt i kroppen. Faktisk følte jeg bare, at min jalousi var blevet dæmpet en smule.  Det burde undre mig, men af en eller anden grund gjorde det det ikke. Jeg havde det helt fint, og at jeg var sammen med Angel gjorde det bedre.

Det bedste var nok allermest, at vi kunne snakke normalt sammen, selvom vi havde haft sex, og samme tid begge vidste at jeg faktisk havde en kæreste. Selvfølgelig var det forkert fra begge vores sider. Det vidste vi også godt. Men sket var sket, og jeg fortrød ikke rigtig.

Desuden var jeg ikke sikker på, hvordan jeg egentlig havde det med det. Den forrige aften havde jeg kun tænkt på det, som en slags hævn over Danielle, men jeg kunne jo have valgt en hvilken som helst pige. Faktisk ville det nok være mindre kompliceret, hvis jeg havde valgt en anden. Men jeg havde valgt, at bruge lige netop Angel, og det var der nok også en grund til. Nu, hvor jeg var ædru, kunne jeg godt mærke, at der her på det sidste var sket en ændring i mine følelser for Angel. Jeg havde nok fået nogle mindre venskabelige følelser, og havde et større behov for at være sammen med hende. Så var spørgsmålet bare, om hun havde det på samme måde, og om jeg egentlig ønskede, at hun havde det.

”Jo, sig det,” bad Angel og sendte mig et lille, skævt smil, der fik min mave til at slå en knude. Jeg tøvede lidt, før et smil gled hen over mine læber. ”Har du set den nye film, der går i biografen?” spurgte jeg, selvom det egentlig ikke var det emne, jeg ville ind på. Mit mod var bare forsvundet, og følte mig pludselig for usikker til at spørge, om vi ikke kunne tage en snak om vores forhold. Mest af alt fordi jeg gerne ville vide, hvordan hun egentlig havde det omkring mig. Om det vi lavede bare var for sjov, eller om der lå noget dybere i det.

”Den med Ryan Reynolds?” sagde hun lettere forvirret. Jeg nikkede roligt, ”Buried, tror jeg det er.” Hendes læber lyste op i et lille smil, da hun nikkede til mit svar. ”Nemlig.”

Jeg grinede kort og rettede mig lidt op, så jeg ikke længere lå på hendes mave, som jeg gjorde før.

”Måske har du tid til at tage med mig ind og se den en dag?” spurgte jeg og lagde skjul på den lille nervøsitet, som jeg følte var rimelig tydelig i min krop. Jeg vidste bare ikke, hvad hun ville sige, fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan hun så på mig. Om jeg bare var hendes ven med fordele, om jeg var Harry og Louis' ven, eller om jeg var noget helt andet. Jeg var ikke helt klog på det punkt i hvert fald.

Angel kiggede lidt indtrængende på mig, indtil hun langsomt begyndte at nikke. ”Det kunne være hyggeligt,” samtykkede hun, ”men du giver. Og det skal være en stor cola og mange popcorn.”

Jeg kunne ikke lade være med at grine, imens en varm, behagelig følelse steg i mig, da hun også grinede en smule. ”Fair nok,” smilede jeg, og grinede kort, da et lille grynt forlod hendes lyserøde læber. En lille farve i hendes kinder steg, men hun virkede totalt cool og ligeglad med det. Det fik mig uden tvivl bare til at smile endnu mere.

”Nå, hvis du gider flytte dig, så vil jeg tage mig et bad,” fastslog hun og så smilende på mig. Jeg bed mig en smule i læben, da jeg havde noget lidt andet i tankerne end at sidde for mig selv, imens Angel var i bad.

”Jeg,” begyndte jeg en smule tøvende, hvilket fik hende til at se nysgerrigt på mig. ”Jeg vil bare sidde her og vente så,” sagde jeg og sukkede lydløst af mig selv. Hun glippede lidt med øjnene, som hun ikke troede på mig, men nikkede så.

”Jeg kommer lige om lidt så,” mumlede hun, hvorefter hun rejste sig og forsvandt ud i gangen. Et let suk forlod mine læber, fordi jeg følte mig som en kylling. Sandheden var, at jeg gerne ville gentage Angels og min succes fra i nat, men hvordan jeg skulle forføre hende, havde jeg ingen anelse om. Jeg vidste jo ikke, hvordan hun havde det med mig, og når vi begge var ædru, var det nok sværere end ellers.

Jeg rejste mig fra sofaen, for at hente min telefon, der lå inde på Angels soveværelse. Døren var lukket til det, men jeg åbnede den uden at tænke på, om der overhovedet var nogen derinde, eftersom jeg troede, at Angel var gået i bad, men der stod hun så i undertøj og kiggede ind i sit skab, og selvom det ikke burde tiltrække min opmærksomhed, gjorde det det. Måske lidt for meget.

”Har du ikke lært at banke på?” lød det fra Angel, da jeg vandrede ind, som om det var mit værelse. Jeg kiggede på hende og sendte hende et let smil. ”Du overlever nok,” konstaterede jeg, hvilket fik hende til at smile svagt.

Jeg satte mig på sengen og tjekkede hende lidt ud i smug, imens jeg tog min telefon fra natbordet. Jeg kiggede kort på skærmen og så, at der var et par beskeder fra et par forskellige. I stedet for at overbeglo Angel besluttede jeg mig for at svare på de sms'er. De fleste var normale, men en af dem skilte sig ud og fik mig til at rynke panden meget.

Godt scoret ;)

”Argh.” Ved lyden af Angels brok, så jeg op på hende og lod mærke til, at hun stod i et bjerg af tøj, som om hun ikke kunne finde det, som hun ledte efter.

”Problemer?” spurgte jeg langsomt, hvilket tiltrak hendes opmærksomhed. Hun så på mig og nikkede, hvorefter et suk forlod hendes læber. ”Jeg kan ikke finde min t-shirt,” fortalte hun en smule frustreret. Et smil gled hen over mine læber. Jeg rejste mig op og gik hen til hendes rodebunke for at hjælpe hende.

”Hvordan ser den ud?” sagde jeg roligt og kiggede ind i hendes grønne øjne. De grønne øjne, som jeg simpelthen elskede at kigge ind i.

”Hvid og simpel,” svarede hun langsomt. Jeg nikkede en enkelt gang og ville gerne blive stående og se hende i øjnene, men besluttede mig for, at det nok ville være dumt. Så derfor satte jeg ned på hug og gik i gang med at lede tøjet igennem.

Angel satte sig også ned på hug og hjalp mig. Jeg prøvede at lade være med at med at kigge på hendes bare krop, men af og til gik det ikke helt så godt. Og selvom jeg prøvede at lukke de tanker, der passerede mit hoved ude, gik det heller ikke specielt godt.

”Ved du hvad?” mumlede Angel, hvilket fik mig til at se hurtigt op på hende. ”Nej?” sagde jeg dumt. ”Jeg tror ikke, at den er herinde,” fastslog hun sukkende og endte med at sætte sig på tøjet. Jeg løftede et øjenbryn og så rundt. Ingen hvid t-shirt i syne.

”Jeg tror, du har ret,” sagde jeg kortfattet og satte mig ned overfor hende.

”Hvorfor skal det egentlig være den?” spurgte jeg en smule dumt. Hun trak på skuldrende og grinede let. ”Den er behagelig at rende rundt i,” indrømmede hun.

Jeg smilede en smule og prikkede blidt til hendes bare ben. ”Det er behageligere at rende nøgen rundt,” hørte jeg mig selv mumle, hvilket slet ikke var meningen, at jeg skulle sige. Det fløj egentlig bare ud af min mund.

”Hvad?” grinede Angel og så på mig med et lettere forvirret blik. Jeg kunne mærke varmen i min krop stige, men spillede bare cool. ”Du ved.. frisk luft,” nikkede jeg. Hun grinede højt, og jeg følte mig ærlig talt en smule ydmyget.

”Du lyder næsten som Harry,” gryntede hun. Jeg hævede et øjenbryn og kiggede indtrængende på hende. Hun havde et bestemt blik øjnene. Et blik, der gav mig en selvsikker følelse i kroppen, og gav mig modet til at fortsætte det, jeg egentlig gerne ville.

”Harry,” samtykkede jeg, ”bare mere sexet, ikke?”

Hun løftede øjenbrynene lidt og grinede kort. ”Hvis du siger det,” smilede hun og så lidt ned. Jeg bed mig i smule i læben og tog pludselig fat i hendes hånd, hvilket varmen i min krop til at brede sig rundt.

”Det der lød ikke særlig overbevisende,” påpegede jeg og lænede mig hen mod hende. Et genert smil spillede om hendes læber, imens hun trak på skuldrende. ”Hvad havde du regnet med? At jeg begyndte at skrige og græde?” lo hun. Jeg smilede svagt, ”man har vel lov at håbe.”

Hun grinede lavt og fugtede pludseligt sine læber, hvilket fik mig til at fokusere dem. ”Ved du, hvad jeg mere håbede på?” spurgte jeg langsomt, efter endelig at have taget mig sammen til det.

Jeg valgte at kigge op og ind i Angels øjne, så jeg idet mindste ville virke mere selvsikker. ”Nej, men jeg håber, at du vil fortælle mig det,” svarede hun roligt, og ikke længere efter kunne jeg mærke hendes tommelfinger, der havde givet sig til at nusse min håndryg.

Jeg havde på fornemmelsen, at hun vidste, hvad jeg ville.

Derfor endte jeg med at læne mig frem mod hende, og hvis det var det, hun også ville, var det vel bare at lade vores læber mødes, eller trække sig væk.

Et kort øjeblik blev jeg lidt urolig, eftersom hun ikke reagerede på noget, men til sidst holdt hun sig ikke tilbage, og gjorde det rette ved at presse sine læber mod mine.

Jeg tøvede ikke et sekund med at hjælpe Angel på benene, så vi kunne finde vejen hen mod hendes seng. Blidt skubbede jeg hende ned i den og placerede mig selv ovenpå hende. Mine læber fandt hendes igen, og denne gang tøvede jeg ikke med at holde fingrene for mig selv. Jeg udviklede kysset, og kørte mine hænder op og ned ad hendes bare hud, der føltes så blød mod min. Kuldegysningerne fandt deres vej, da hun førte en hånd op under t-shirten, som jeg havde lånt af Harry i morges. Hun præsterede at få den af på en lidt besværlig måde, men til sidst lykkedes det da, og den blev smidt rodet på gulvet sammen med resten af tøjet, der lå og flød omkring.

Det hele gik rimelig hurtigt, men jeg nød det stadigvæk. Så længe jeg havde Angel mod mig, kunne det i hvert fald ikke blive bedre. Hun kunne virkelig få mig til at føle mig anderledes, og bare det vi havde gang i lige nu viste, at hun gjorde mig anderledes. Jeg følte mig langt mere sikker i hendes selskab, og selvom det måske var forkert, kunne jeg godt lide det.

Jeg kunne virkelig godt lide hende.

 

***

 

”Er det koldt i dag?” lød det for tiende gang fra Angel, der rendte frem og tilbage fra sit værelse for at finde jakke, vanter, halstørklæde og alt muligt frem. ”Det regner, så det er nok også koldt, ja,” forklarede jeg efter at have taget kig ud af det store vindue i stuen, der kunne ses fra gangen.

”Jeg har et regnslag, så måske-” ”Angel, du skal sgu da ikke have et regnslag på,” grinede jeg, hvilket fik hende til at stoppe op og se frustreret på mig.

”Så bliver jeg jo våd, og jeg har lige været i bad,” sukkede hun. Jeg tog et kig i Harry og Louis' garderobe og endte med at finde en hue. ”Tag den her på så,” fastslog jeg og kastede den i hovedet på hende. Hun prustede utilfredst, men tog heldigvis imod huen.

”Men hvis jeg bliver våd, så giver du mig et regnslag,” mumlede hun og lynede sin jakke.

Efter hun havde gjort sig klar, kom vi endelig af sted. Vi skulle egentlig bare ud og gå en tur, så der var ikke rigtig noget, vi skulle nå. Vi trængte begge bare til noget luft, og at det regnede var ikke værst. Det betød bare, at de fleste folk holdt sig indendørs sammen med deres tømmermænd.

”Det er da ikke så slemt,” løj jeg, da vi kom udenfor. Det regnede virkelig meget. ”Nej nej,” lød ironisk fra Angel. Jeg sendte hende et lille smil og overvejede kort at tage hendes hånd, hvis ikke det var for tanken om, at der nok ville være paparazzier et eller andet sted, der ville kunne afsløre os.

”Nå, hvor skal vi så gå hen?” spurgte Angel, da vi var endt ude på fortovet. ”Tja.. et eller andet sted.” Jeg trak på skuldrende, og hun rynkede panden. ”Fair nok. Men hvis vi kommer forbi en Starbucks, så kunne jeg godt bruge noget varmt,” grinede hun. Jeg gjorde mig enig ved at nikke ivrigt. ”Samme her.”

Vi gik i regnen og talte om alverdens ting. Det var virkelig hyggeligt, på trods af vejret, der bestemt ikke var hyggeligt. Nogle gange var det godt med regn, men ikke i så stor en mængde.

”Starbucks!” halvråbte jeg, da jeg kunne se det velkendte logo forude. Angel gispede næsten og satte straks farten op. Hun frøs nok – lige præcis som jeg selv gjorde.

Der var dejlig varmt inde på caféen. Heldigvis var der ikke specielt mange, og det så ikke ud til at nogen havde fået øje på mig, Liam Payne.

”Jeg er helt gennemblødt,” hørte jeg Angel mumle, imens hun gik og ledte efter et bord til os. ”Du er ikke den eneste,” sagde jeg kort og lynede min våde jakke lidt op. Angel fandt et bord til os, og vi slog os ned, hvorefter vi begge tog vores overtøj af.

”Måske skal vi bare blive her, til regnen er væk,” foreslog Angel og kiggede ud af et vindue, hvor regnen silede ned i store mængder. Jeg nikkede lidt, ”for at være helt ærlig tror jeg, at det fortsætter med at regne til i aften,” konstaterede jeg, hvilket fik hende til at kigge på mig med et suk.

”Liam, det gør det ikke bedre,” lo hun, imens varmen i hendes kinder steg. Jeg smilede blot og kørte en hånd igennem mit hår.

”Nå, hvad har du lyst til?” spurgte jeg og rejste mig op. ”En Ice Coffee,” fortalte hun og rejste sig. Vi gik op til den lille kø, og jeg kiggede nysgerrigt rundt. ”Hvad skal du have?” hørte jeg Angel sige. Jeg så på hende, ”bare en kaffe,” svarede jeg kort. ”Lækkert,” sagde hun muntert. Jeg grinede kort og trak på skuldrende. ”Fint nok.”

Det blev vores tur, og jeg bestilte vore ordrer. Angel havde nok regnet med, at hun selv skulle betale, så det kom en smule bag på hende, da jeg trak mit kort frem og betalte for os begge. Til gengæld tog hun imod det, og jeg hørte ingen protester fra hende, hvilket jeg godt kunne lide. Hvis der var noget jeg kunne give hende, var det da for helvede en Ice Coffee.

Vi satte os tilbage på vores pladser igen og begyndte at tale om festen i går. Jeg prøvede lidt at skubbe os ind på emnet om os, men det lod ikke til, at hun bemærkede det, hvilket måske gik mig lidt på. Jeg plejede ellers at have rigelig med tålmodighed, men lige nu ville jeg bare gerne have svar. Især fordi jeg satte hele mit forhold med Danielle på spil for hende. Alligevel var jeg sikker på, at det var det værd. At hun var det værd.

 

***

 

Da regnen var stoppet lidt, var vi blevet enige om, at det var på tide at vende snuden hjemad. Bare så vi undgik endnu en stor byge. Dog regnede det stadigvæk, men ikke helt så meget som før.

Vi gik i et raskt tempo for at komme hurtigt hjem. Eller, Angel halvløb. Hun frøs vist rimelig meget, selvom hun havde lånt min trøje. Så jeg havde kun en enkelt t-shirt på indenunder min jakke, hvilket også var rimelig koldt. Men det gik, og så længe vi bare skyndte os af sted, skulle jeg nok overleve.

”Vi skal lige i den der kiosk,” råbte Angel nærmest, da vi havde krydset vejen og endelig var endt på gaden, hvor Louis og Harry boede.

”Jeg kan godt høre, hvad du siger,” sagde jeg med et grin og tog mig til øret. Hun så hurtigt på mig med et forvirret blik, men smilede så. ”Ups.” Jeg grinede kort og satte så kursen hen mod kiosken, hvor Angel åbenbart gerne ville ind.

Der var heldigvis varmt derinde, og jeg stod egentlig bare og nød den varme luft fra airconditionen. Mit blik fulgte Angel, imens hun rendte rundt i butikken og så på forskellige ting. Til sidst endte hun med at tage en halvliters cola fra en hylde, og gik derefter hen til mig med et lille smil på læberne.

”Skal du have noget?” spurgte hun og så rundt. Jeg rystede en enkelt gang på hovedet. ”Jeg klarer mig, cola-holiker,” svarede jeg med et skævt smil. Hun himlede med øjnene og tog fat i min arm for at trække mig med op til køen. Der stod et kærestepar ved kassen, som var ved at blive ekspederet, og jeg kunne ikke lade være med, at lægge mærke til de kærlige berøringer, der konstant opstod mellem dem. Det virkede næsten som om, at de hele tiden måtte være i kontakt med hinanden, og enten holde i hånden eller kysse. En underlig fornemmelse bredte sig i min mave, ved tanken om, hvor længe siden det var, at mit forhold med Danielle havde været sådan. Det var dengang, da vi var helt nyforelskede.

”Liam?”

Angels bløde stemme rev mig ud af mine tanker, og jeg så straks opmærksomt hen på hende. Hun smilede hurtigt, ”kan du ikke række mig det nye InStyle blad?” Jeg fulgte hendes finger, der pegede hen mod bladhylderne, og nikkede hurtigt. Idet jeg greb fat om det smarte modeblads indpakkede sider, fik jeg øje på et af de sladderblade, der altid bragte diverse nyheder om kendte, og som jeg normalt bare ignorerede. Dog tiltrak dets forside min opmærksomhed, og med god grund. Overskriften lød nemlig på intet mindre end; Liam Payne - tro eller utro?

Forvirret fortsatte mit blik ned til det store billede, der var blevet klasket på under titlen. Det var taget på gaden, og den eneste grund til, at man rent faktisk kunne se noget, på den mørke gade, var det skarpe lys fra en af gadelamperne. I den runde lyskegle gik to personer, og på trods af, at det var taget på afstand, var det rimelig nemt at se, hvem personerne var.

”Bliver det til noget?” spurgte Angel, og jeg fik straks revet mit blik væk fra bladet, og hen på den smilende, mørkhårede pige ved siden af mig. Den selv samme pige som på billedet.

”Ja-” ”Hey-”

Vi begyndte begge to en sætning på samme tid, og stoppede så begge op. Jeg betragtede hende kort, og det gik hurtigt op for mig, at hendes blik havde flyttet sig, og nu lå på bladhylden bag mig. Et lydløst suk undslap mine læber. Hun kunne umuligt stå og stirre så forbavset på modebladene. Det måtte være det uskyldige sladderblad, der havde fanget hendes opmærksomhed.

”Er det der.. mig?” spurgte hun, mens smilet langsomt forlod hendes ansigt, der i stedet bare så overvældet ud. Jeg nikkede tavst, og forventede den værste reaktion. ”Det er.. mærkeligt,” mumlede hun kort. Jeg rynkede panden. Mærkeligt? Syntes hun bare det var mærkeligt?

Fraværende greb hun ud efter bladet, og gav sig god tid til, at betragte billedet af hende og jeg, der på nytårsaften gik på gaden og snakkede. Det specielle ved billedet var blikkene, der var placeret i begge vores øjne. Vi havde øjenkontakt, og stirrede direkte drømmende på hinanden. Samtidig var vores hænder også flettet ind i hinanden; en del af turen hjem, jeg ikke huskede, og jeg var ret sikker på, at det måtte være photoshop, for jeg kunne klart og tydeligt huske resten af aftenen.

”Jeg har aldrig været i et blad før,” bekendtgjorde hun, og satte bladet fra sig igen, som om hun ikke længere fandt det interessant. Jeg slikkede mig hurtigt om læberne, og fik i et sidste, desperat forsøg klemt et par ord over mine læber. ”Det vænner du dig til, hvis du bliver ved med, at være sammen med mig.”

Jeg indrømmede gerne, at jeg – igen – forsøgte, at hentyde til vores forvirrende forhold, som mindede om en lang rutsjebane, der konstant ændrede sig. Jeg ville gerne vide, hvordan hun havde det med mig, og om hun havde mod på, at fortsætte på denne måde.

”Det har du nok ret i. Det må jeg lige vænne mig til,” fastslog hun, og blinkede for sjov med det ene øje, mens et drillende smil spillede om hendes læber. En varm fornemmelse landede i min mave, ved den ekstra betydning bag hendes ord. Hun måtte vænne sig til, at komme i bladene, for hun ville gerne fortsat tilbringe tid med mig.

Jeg kunne mærke, hvordan mine muskler langsomt tøede op, og blev mere bevægelige igen, da jeg blev mindre anspændt. Måske burde det ikke være min reaktion på dette, men det var det nu engang. Jeg kunne ikke hidse mig op over, at pressen havde fået en idé om Angels og mit forhold, for jeg havde sådan set selv bedt om det. Danielle kunne umuligt overse det, så jeg havde sådan set fået hvad jeg ville.

”Måske burde jeg købe det. Som et minde om den første gang, jeg var i et blad,” mumlede Angel tænksomt, og tog igen fat i bladet. Hun gav sig til at studere det lidt, men smed det så pludselig fra sig, med et utilfredst udtryk klistret på sit ansigt.

”Hold da helt op, hvordan kan de tage så meget for et blad?!”

Jeg smålo lidt over hendes voldsomme reaktion, og kiggede så selv på prisen. Hurtigt blev jeg overrasket, da det gik op for mig, at hun havde ret. Det var godt nok ret mange penge, for sådan et ynkeligt blad.

”Det koster jo spidsen af en jetjager,” jokede jeg med et lille smil. Hun så pessimistisk på mig, idet jeg satte bladet fra mig. ”Det er ikke helt sandt. Spidsen af en jetjager koster næsten 2000 pund. Nu skal du ikke overdrive, vel, min kære Liam?” rettede hun mig med en alvorlig mine, der straks fik mig til at grine. Efter et par sekunder kunne hun heller ikke holde masken længere, og brød også ud i latter.

”Hvordan ved du sådan nogen ting?” spurgte jeg grinende, og rystede på hovedet, på trods af, at det netop var den side af hende, der var en af de mest tiltrækkende ting ved hende. Hun var en helt speciel pige, og kom altid med overraskende svar og bemærkninger.

”Jeg er ikke kendt som den fantastiske overraskelses-ninja for ingen ting, vel?” svarede hun kækt, og forlod mig, for at gå op til kassen og betale for sine få varer. Jeg rystede smilende på hovedet af hende. Hun var noget helt for sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...