We're 'Bout To Make Some Memories Tonight - One Direction

Angel Manson på 19 år er ved at uddanne sig til modetøjsdesigner. Hun bor i en stor lejlighed med sin kæreste, Austin, der på trods af at han kun er 21 år, er chef for et kæmpestort firma, han har arvet fra sin far. Selvom han er lidt af en arbejdsnarkoman, elsker hun ham stadig meget højt, og hun er meget tilfreds med sit liv. Men da hun til en fest møder en dreng fra et verdenskendt band, og drikker sig lidt for fuld, sker der noget meget uventet. Og det er bare begyndelsen på en lang række handlinger, der for alvor vil ændre hendes liv fuldstændig.

251Likes
253Kommentarer
27199Visninger
AA

23. Complicated feelings.

Angels synsvinkel

Det var utroligt, så hurtigt de følgende uger gik. De nærmest fløj hen over mit hoved, som skyerne på en blæsevejrsdag. Da ferien først var sluttet, og jeg var kommet tilbage i skolen, syntes de bare at gå endnu hurtigere. Det hele flød ud i et virvar af dage, der mindede meget om hinanden, men samtidig var forskellige. Med de fem drenge fra One Direction hængende konstant og hele tiden, kunne man ikke undgå, at noget mærkværdigt og nyt skete. De fik hele tiden underlige idéer.

På de få uger, der var gået, var der sket en hel del. Paparazzierne havde været ekstra meget på vagt, siden de så Liam og jeg på gaden, og det var også lykkedes dem at få nogle billeder af mig, der om morgenen forlod Harrys og Louis’ lejlighed, hvilket havde givet dem helt forkerte idéer. De andre drenge havde spurgt ind til billedet af Liam og jeg, der holdt i hånd, men Liam havde forklaret dem, at vi havde fulgtes hjem, og at vores hænder måtte være blevet photoshoppede – hvilket egentlig også var sandt.

Nogen af de andre fra min skole havde også spurgt, om pigen i bladene var mig, men fordi jeg ikke ligefrem var tætte veninder med nogen af dem, havde jeg bare trukket på skuldrene. Så måtte de selv om, hvordan de ville opfatte det.

Samtidig havde jeg også tilbragt en del tid med Liam. Jeg indrømmede gerne, at jeg var begyndt at synes lidt for godt om ham, og jeg havde måske også givet mine lyster lidt for frie tøjler. Men Liam havde mange gange forsøgt at få mig overbevist om, at ham og Danielle var ovre. Dog syntes jeg, at hele situationen var ret mærkelig. Danielle havde ikke vist sig en eneste gang, siden dengang på juleaften. Liam ville ikke fortælle hvorfor, eller hvor hun var henne. Han sagde bare, at jeg ikke behøvede, at tænke mere på hende.

Så det var vel, hvad jeg gjorde. Jeg stoppede med at tænke på hende.

Dovent slukkede jeg det løbende vand, der strømmede ud af bruseren. Da jeg havde vredet mit hår, trådte jeg ud af brusekabinen, og gik i gang med at tørre min krop. Idet jeg skulle til, at tage det tøj på, jeg havde taget med ud på badeværelset, kunne jeg høre min mobils velkendte ringetone. Med et suk viklede jeg håndklædet rundt om mig, så jeg ikke rendte nøgen rundt – ikke at det ville gøre noget, Louis og Harry var efterhånden vant til det – og låste døren op. Jeg halvløb efter lyden, og endte inde i stuen, hvor Harry sad ved fjernsynet. Han sendte mig et kort blik, da jeg samlede min telefon op fra sofabordet, men kommenterede ikke min beklædning.

”Hallo?” mumlede jeg ind i telefonen. Det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke engang havde set, hvem det var.

”Angel!” lød Liams glade stemme i den anden ende af røret. Et lille smil samlede sig på mine læber, da jeg i et dovent tempo gik ud af stuen, og forsvandt ud på badeværelset igen. Han havde vel ikke noget imod, at jeg tog tøj på, mens jeg snakkede med ham.

”Hejsa,” grinede jeg, idet jeg låste døren bag mig. Jeg fik hurtigt sat opkaldet på højtaler, og lagde den ved siden af vasken, mens jeg tog mit tøj på.

”Hvad laver du?” spurgte han interesseret. Jeg rystede lidt på hovedet af ham. Var det virkelig bare derfor, han havde ringet?

”Tager tøj på,” svarede jeg med et grin. Der gik et par sekunder, hvor han ikke sagde noget. ”Hvad har du da lavet?” spurgte han undrende, ”klokken er snart seks. Det kan godt være, at det er lørdag, men du kan da ikke først lige være stået op.”

”Jeg har lavet noget, der kræver at man smider tøjet. Det er hedt, og jeg kan garantere dig for, at man ender med at blive våd,” fortalte jeg alvorligt. Efter et par sekunder, gik det op for mig, hvor nemt man kunne misforstå det, og jeg holdt en latter inde. Liam svarede ikke, men jeg kunne høre hans vejrtrækning.

”Kan du ikke gætte det? Jeg har været i bad,” fnes jeg. Endnu et par sekunder passerede, og jeg blev i et øjeblik i tvivl om, om han overhovedet kunne høre mig, men så brød han også ud i latter.

”Jeg troede lige du.. Åh Gud,” lo han. Jeg rystede lidt på hovedet, og redte mit hår igennem med mine fingre. Som prikken over i’et, sprøjtede jeg lidt deodorant på, inden jeg tog min mobil i hånden, og forlod badeværelset igen.

”Louis, du kan godt gå i bad nu!” råbte jeg ud i lejligheden. Der gik et par sekunder, før han kom løbende forbi mig, kun iført boxershorts. Han lukkede ikke engang døren, før han havde smidt undertøjet, og var hoppet ind under bruseren. Hvis ikke han allerede havde gjort det ottetusind gange, ville jeg nok have brokket mig over det.

”Er du der stadig?” spurgte jeg, idet jeg tog min mobil op til øret, så alle andre ikke kunne følge med i min samtale med Liam. ”Jep,” svarede han kort. Jeg fandt vejen ind på mit værelse, og smed mig i sengen. På det lille bord ved siden af, fandt jeg et blad, som jeg placerede på min mave, så jeg kunne læse i det, når jeg engang havde afsluttet opkaldet. Idet min mave rørte bladet, rumlede den voldsomt.

Jeg var sulten.

”HARRY!” råbte jeg. Jeg lå afventende, og lyttede i et par sekunder, før jeg kunne høre ham komme rendende på gangen. Kort efter blev min dør åbnet, og hans krølhårede hoved kom til syne. ”Ja?”

”Skal jeg lave aftensmad i aften, eller gør en af jer to det?” spurgte jeg med øjenbrynene løftede. Han grinede hæst. ”Du må gerne lave det. Så bliver det da lidt mere interessant. Jeg kan stadig ikke finde ud af, at lave andet end pasta med kødsovs,” lo han. Jeg nikkede lidt, og lagde bladet fra mig igen. Så kunne jeg vel ligeså godt begynde nu.

Da Harry forlod mit værelse, kom jeg i tanke om Liam, der stadig hang i røret. Hurtigt fik jeg sagt hans navn ind i mobilens mikrofon, som tegn på, at jeg var tilbage igen.

”Harry og Louis er virkelig heldige,” mumlede han en smule fraværende. Jeg skød undrende et øjenbryn i vejret. ”Hvorfor dog det?” spurgte jeg forvirret.

”Fordi de bor sammen med dig,” svarede han med et smil i stemmen, ”nogen gange ville jeg ønske, at du boede her. Hjemme hos mig.” Den flirtende tone var tydelig i hans stemme, og fik mig til at grine.

”Hmm..” mumlede jeg tænksomt, mens et skævt smil spillede om mine læber, ”jeg kan jo komme forbi senere, hvis du har lyst..? Jeg kan bare stikke Harry og Louis en eller anden undskyldning, så kan jeg måske.. overnatte?” foreslog jeg, og sørgede for, at jeg snakkede lavt. Stilheden var så gennemtrængende, at jeg nemt kunne høre Liams læber bevæge sig, højst sandsynligt for at danne et smil.

”Det er en aftale.”

”Godt. Så ses vi,” fastslog jeg, og uden at vente på hans svar, lagde jeg på, og vandrede ud af mit værelse. Jeg kunne vel finde på en undskyldning mens jeg lavede mad.

 

***

 

Jeg bankede tre gange på den almindelige trædør, jeg efterhånden havde stået foran en del gange, og ventede tålmodigt på, at den blev åbnet. Okay, tålmodigt var måske ikke det helt rigtige ord. Jeg ventede utålmodigt, og kvalte et gab. Jeg var en smule træt og udmattet, på trods af, at klokken kun var otte om aftenen, og det var lørdag.

Døren gik pludselig op, og vækkede mig på den måde fra min ellers så sovende tilstand. Liams hoved dukkede op, og et stort smil blev placeret på hans læber, da han fik øje på mig. Jeg håbede i hvert fald, at det var mig der fik ham til at smile, og at det ikke var fordi, han havde fået øje på en gigantisk cheeseburger bag mig.

”Hey,” hilste han, og trak mig ind i et kram. Jeg krammede hurtigt tilbage, før vi trak os fra hinanden, og han gav mig et lille kys på kinden. Jeg vidste, at hvis ikke vi stod i hans opgang, hvor der trods alt var mulighed for, at andre folk ville komme forbi, havde han kysset mig på munden.

”Hejsa,” svarede jeg, og fulgte efter ham ind af døren, som jeg vendte mig om for at lukke. Men først kiggede jeg lige ud i opgangen.

Nope, ingen gigantisk cheeseburger.

”Jeg håber du er snack-sulten, for jeg har alt for meget lækkert liggende, som jeg bliver nødt til, at slippe af med. Så.. hvad siger du?” spurgte han, idet han trådte ind i stuen, og snurrede så omkring, så jeg kunne se det drillende smil på hans læber. Vi vidste udmærket godt, begge to, at jeg elskede gulerødder og agurker, skåret i skiver, og med dip til, og han lavede det hver gang jeg kom. Måske fordi han vidste, at han kunne få mig til at gøre hvad som helst, hvis han lokkede med sådan nogen. Og ja, det måtte med glæde misforstås.

”Jeg siger ja,” fnes jeg, og gik helt hen til ham, så der kun var få centimeter imellem os. Jeg bøjede min nakke en smule, så jeg kunne se ind i hans øjne, mens hans drillende smil forsvandt, og blev erstattet af et almindeligt, men alligevel blændende et. Jeg kunne mærke hans hænder, der fik sneget sig rundt om livet på mig, men brød ikke øjenkontakten med ham. Nænsomt placerede han sine læber ovenpå mine, og først da lukkede jeg øjnene. Forsigtigt kyssede jeg med, så vores læber bevægede sig synkront med hinanden, og skabte en gnistrende fornemmelse mellem vores kroppe. Da vi begge efterhånden var ved at løbe tør for luft, trak vi os fra hinanden, og gispede hektisk efter vejret.

”Så kom,” hviskede han, og greb blidt min hånd, hvorefter han flettede sine fingre ind mellem mine. Hurtigt fik han trukket mig med sig hen til sin sofa, hvor vi satte os ned. På sofabordet havde han, rigtig nok, sat diverse grøntsager i stave og skåle med dip, samt spredt et lille udvalg af hans film ud, som jeg frit kunne vælge imellem. Det var efterhånden blevet en tradition.

Fordi vi ikke kunne gå særlig meget ud sammen, eftersom det var en hemmelighed, at vi overhovedet så hinanden, plejede vi bare at blive hjemme, oftest hos Liam. Ikke engang de andre drenge vidste, at vi havde noget, for vi havde været temmelig enige om, at holde det hemmeligt. I hvert fald i et stykke tid. Mest fordi Liam først lige var kommet ud af sit forhold med Danielle, og endnu ikke havde fortalt de andre, at det var slut mellem dem. Når han først havde sagt det, skulle vi nok også vente lidt med at fortælle om os, for det virkede også lidt underligt, at han allerede skulle være kommet sig over Danielle. Alt i alt var det bare en virkelig indviklet situation vi befandt os i, men vi tog det nu alligevel meget roligt.

”Hvad tænker du på, babe?” spurgte han nysgerrigt, og måden han sagde babe på, fik en kuldegysning til at snige sig ned langs min rygrad. ”Jeg kunne skrive en hel bog om alle de tanker, der er i mit hoved,” fortalte jeg med et skævt smil, som han hurtigt gengav.

”Så det du siger, er, at du ikke vil fortælle om alt hvad du tænker, fordi det vil tage alt for lang tid?” opsummerede han, på trods af, at der ikke var ret meget at opsummere. Jeg nikkede som tegn på, at han havde forstået det rigtigt, og greb så med min frie hånd ud efter en gulerodsstav, som jeg – efter at have dyppet den i dip – gav mig til at gnave i.

Nysgerrigt lod jeg mit blik beskue de fem DVD’er, Liam havde fundet frem denne gang, og kom frem til, at en komisk gyser var lige hvad jeg trængte til. Derfor pegede jeg sigende på filmen med navnet Scary Movie, som jeg efterhånden havde set en del gange, og sendte derefter Liam et bedende blik. Han kneb øjnene svagt sammen, et træk jeg personligt syntes var ekstremt tiltrækkende, før han sukkede, og rejste sig for at sætte filmen på. Triumferende satte jeg mig lidt bedre til rette i sofaen, og smilede stort og blændende til ham, da han vendte tilbage igen, denne gang med to fjernbetjeninger i hænderne.

”Så fortjener jeg også et kys,” insisterede han, da han havde sat sig ved siden af mig, og han pegede sigende på sine læber, der formede sig til en trutmund. Jeg grinede lavt, og lænede mig opgivende frem for at lade mine læber møde hans i et par sekunder.

”Tilfreds?” spurgte jeg, da jeg endelig (desværre) fik trukket mig tilbage, og han nikkede ivrigt. Jeg kunne ikke holde smilet væk fra mine læber, men valgte at gribe et par gulerødder mere, mens forfilmene rullede hen over tv-skærmen. Mens jeg betragtede de orange stave, fik jeg pludselig en idé.

Jeg satte en stav fast mellem mit tandkød og min læbe, og en til i den anden side, så de dannede et par hugtænder, og kiggede derefter over på Liam med det bedste dræberblik jeg kunne præstere. Til at starte med lagde han ikke mærke til det, og så blot opslugt på skærmen, men efter lidt tid, må han have fornemmet min stirren, for hans øjne kiggede pludselig til siden, hvor han fik øje på mig. Straks blev hans øjenbryn samlet i en undrende grimasse.

”Hvad laver du?” spurgte han uforstående. Jeg kæmpede for ikke at grine, da jeg sendte ham et seriøst blik, og åbnede munden, for at lade ordene forlade mine læber i en underlig, rumænsk accent. ”Mit navn er Grev Rucola. Jeg er en vegetarvampyr, og jeg drikker kun tomatjuice.”

I et par sekunder fik jeg ingen reaktion fra Liams side, og han stirrede bare helt hjælpeløst på mig, men da mine ord først var sivet helt ind til hans hjerne, brød han ud i den sødeste latter, jeg nogensinde havde hørt fra ham. Det bedste ved det var, at han ikke kunne stoppe med at grine igen. Han blev ved og ved, til han til sidst mest af alt mindede om en, der var ved at dø.

”Du er simpelthen så underlig,” fastslog han, da han var færdig med at grine, og i stedet bare hev besværet efter vejret, ”men det er en af de ting, jeg bedst kan lide ved dig.”

Af en eller anden grund valgte min mave, at slå kolbøtter på grund af den sætning, og som om det ikke var nok, fik den mig også til at smile. Det var generelt bare den virkning Liam havde på mig, og jeg både forbandede det og elskede det på samme tid. Jeg vidste godt, at mit syn på Liam nok havde ændret sig lidt her på det sidste. Jeg plejede ikke at få en kildende fornemmelse i maven, når han smilede til mig, og jeg plejede slet ikke at føle gnister i mig, når vi kyssede. Og jeg vidste egentlig også godt, hvorfor.

Vi havde startet med, at det hele var ren fornøjelse, og jeg havde sådan set også regnet med, at det ville fortsætte sådan. Men det lod til, at jeg efterhånden var ved at udvikle nogle lidt andre følelser for Liam, og jeg anede ikke om han gengældte dem eller ej. Og jeg vidste slet ikke, om det overhovedet var godt, hvis jeg fik følelser for ham. Måske var det. Måske ikke.

Det ville jeg nok finde ud af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...