Nordlys

Erika er leder og medlem af den skandinaviske klan. En aften sidder hun på en klippesten udenfor Norges kyst og betragter nordlyset, mens hun tænker over sit liv - både dødelig som udødelig. Hun husker på alle de valg, hun traf, og tvivler lidt på om hun virkelig traf det rigtige valg. Hun husker også på alle dem, hun mødte og talte med.
Samtidig er der noget, der bekymre hende. For ikke så længe siden krydsede hun veje med en fremmed vampyr, som hun hverken så eller kom i kontakt med.

6Likes
2Kommentarer
920Visninger
AA

6. Nu

Det bankede på min dør.

 "Erika?" sagde Molly. "Har du travlt? Eller vil du spiller poker med os? Du kunne godt tage en pause."

 Jeg kiggede på krimiromanen. Jo, den var snart færdig, så en times poker kunne godt være en god pause.

 "Jeg kommer lige om lidt," sagde jeg og lukkede computeren ned. Så mange år siden og stadigvæk spøger det hos mig. Men at kontrolere folks minder var jo min evne, så jeg var nok dømt til at aldrig at undslippe mine egne.

 Men da jeg skulle til at gå ud af mit værelse, kunne jeg fornemme den sammen hukommelsebølge(lad os kalde det det) fra tidligere. Jeg gik hen til vinduet og kiggede mod den mørke skov. Vampyren gemte sig godt, men jeg vidste at han var der. Et række nye mindebilleder gled forbi mit indre blik. En ven, som spillede kort med. En lyshåret hanvampyr, der råbte og hylede på engelsk noget med at mæske sig i blod og en pris.

 Skulle jeg gå ud og se efter igen? Niks, der ville nok ske det samme som sidste gang, og jeg gad ikke at blive overvældet af den underlige lyst til at holde mig væk. Denne gang holdt jeg mig væk af min egen vilje.

 

 Amanda var ved at gøre spillebordet parat til os. Hun havde rødt hår, der ville kunne nå hende til hofterne, når hun løsnede det. Hun var meget smuk, selv for en vampyr.

 Vores isbjørn Valemon lå henne i et hjørne og så ud til at slappe af. Jeg gik hen til ham og kløede ham bag hans lille øre.

 "Hvad så gamle?" sagde jeg. "Træt ovenpå dagen? Så tag du dig bare en lur. Vi skal nok være stille."

 Valemon brummede bare mildt og faldt snart i søvn.

 Molly kom ind i stuen med kortene. "Har du brug for min hjælp til at få Valemon til at sove?" spurgte hun.

 "Nej, nej," sagde jeg og rejste mig. "Han kan falde i søvn af sig selv."

 Molly havde også en særlig evne. Hun kunne få mennesker og dyr til at falde i søvn. En meget praktisk evne, hvis man ikke gad at jage eller høre på sit bytte råbe eller skrige eller brøle.

 Da jeg mødte Molly, var hun et medlem af en italiensk klan, som brugte hende til at få deres middag til at sove, når de ikke gad se dem hyle eller bede dem om nåde. Hun var meget glad for at komme væk derfra.

 Amanda havde også en evne, som matcher helt hendes personlighed. Imodsætning til mig, som er opdraget til at kontrollen og moralen kommer før lysten, og Molly, som holder på at man skal holde sig uskyldig til man møder den eneste ene, så kommer Amanda fra den tidsperiode i Norges historie, hvor den seksuelle revolution var i gang. Netop, den tid, hvor kvinderne gjorde oprør mod jomfrutroen og dobbeltmoralen og hvor slagmarken var i sengen. Amanda var treogtyve år, da hun blev forvandlet, så fysisk var hun ældre end mig og Molly. Desværre blev hendes seksuelle behov ikke mindre af forvandlingen, tværdimod så besluttede hun sig for at udforske alt i sexlivet, og med alt, så mener jeg alt. Vampyrer, mennesker, mænd, kvinder, ja selv dyr.(Føj for den). Og hvad har det med hendes evne at gøre? Jo, hun kan bestemme hvilken mennesker, der forelsker sig i hvem. Hendes 'Cupid-service', kalder hun det. Men det virker kun på mennesker, og det holder også kun i en uge, hvilket er ret godt, fordi med Amandas sans for drama er det rart at vide at det ikke er permanent, hvis der nu skulle ske en tragedie.

 "Godt," sagde Amanda på norsk. "Hvem er dealer?"

 "Det kan jeg godt være," sagde jeg. Også satte vi også til at spille poker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...