Nordlys

Erika er leder og medlem af den skandinaviske klan. En aften sidder hun på en klippesten udenfor Norges kyst og betragter nordlyset, mens hun tænker over sit liv - både dødelig som udødelig. Hun husker på alle de valg, hun traf, og tvivler lidt på om hun virkelig traf det rigtige valg. Hun husker også på alle dem, hun mødte og talte med. Samtidig er der noget, der bekymre hende. For ikke så længe siden krydsede hun veje med en fremmed vampyr, som hun hverken så eller kom i kontakt med.

6Likes
2Kommentarer
905Visninger
AA

4. 1821

Jeg trak benene sammen, da det begyndte at regne. Taget på fattighuset var jo ret utæt.

 Hvor mærkeligt. Omgivet af mennesker, men alligevel ensom. Jeg kendte ingen af de gamle særlinge, der sad omkring mig. De fleste lugtede af brændevin og kunne ikke finde ud af at holde på en gaffel eller læse.

 Jeg hørte ikke til her, men jeg havde ingen andre steder at gå hen.

 Jeg kløede mig selv i håret, måske sprang nogle lus ud af det. Jeg kunne ikke vide det.

 Det var nat og de fleste lå og sov. Jeg prøvede selv på det, men jeg kunne ikke. Her var så koldt og væmmeligt. Hvordan kunne noget menneske bo her? Men på den anden side så skulle man vist drikke sig fuld for kunne klare det.

 Hvad skulle jeg gøre? Søge arbejde hos tjenestepige? Hvem ville ansætte mig?

 Hvad tænkte jeg overhovedet på? Burde jeg ikke have set at Vilhelm bare var en skjørtejæger?

 Jeg kaldte mig stadig Christensen. Jeg nægtede at blive kaldt ved Vilhelms navn.

 En dør åbnes. Jeg kunne høre kommandusen tale med nogen.

 "Jeg skal nok klare det selv fra nu," sagde en dyb mandestemme. Tysker?

 Nogen gik rundt i rummet med lette hurtige skridt. Hvem var det?

 Så kunne jeg fornemme at den fremmede stoppede op, da han kom hen til mig. En lyd af tøj gled mod hinanden fortalte mig at han nu sad på hug.

 "Interessant," sagde han på tysk. "Hun kunne være nyttig."

 Jeg havde på fornemmelsen han sikkert var en eller anden alfons, men han skulle ikke få mig uden kamp.Men det han gjorde var det sidste jeg havde ventet.

 Han bed mig. Jeg mærkede hans tænder bide ind i mit kød. Jeg gjorde modstand, men det var nyttesløs. Snart blev jeg angrebet indfra... af en ulidelig smerte gennem hele min krop.

 Jeg skulle dø. Jeg tvivlede ikke det mindste på det. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...