Nordlys

Erika er leder og medlem af den skandinaviske klan. En aften sidder hun på en klippesten udenfor Norges kyst og betragter nordlyset, mens hun tænker over sit liv - både dødelig som udødelig. Hun husker på alle de valg, hun traf, og tvivler lidt på om hun virkelig traf det rigtige valg. Hun husker også på alle dem, hun mødte og talte med.
Samtidig er der noget, der bekymre hende. For ikke så længe siden krydsede hun veje med en fremmed vampyr, som hun hverken så eller kom i kontakt med.

6Likes
2Kommentarer
958Visninger
AA

2. 1819

Jeg faldt i snak med en fjordenårig dreng, der sad i samme karet som mig. Jeg var seksten år og var på vej mod København... og Wilhelm. Mine forældre havde ikke ønsket at jeg skulle gifte mig med Wilhelm, men jeg satte mig imod og blev gjort arveløs, men jeg var ligeglad. Wilhelm havde sendt mig et telegram, hvori han havde skrevet, at han ville vente på mig i Købehavn. Nu var jeg på vej mod København. På vej imod eventyret.

 "Hvad hedder De, frøken?" spurgte drengen.

 "Christensen," svarede jeg. "Magdalene Christensen."

 "Magdalene? Jeg synes at De ligner en Erika."

 "En hvad?" spurgte jeg og måtte beherske mig for ikke at grine.

 "En ven af mig fra Odense fortalte mig engang at Erik betød 'Enehersker'. Jeg synes at De ligner en dame, der kunne blive en fantastisk dronning."

 "Hvordan kan De se det?" spurgte jeg munter. "Har De da set mange kongelige for at konkludere det?"

 Drengen smilede lidt. Han var ikke særlig køn, men høj og ranglet. Men hans øjne rummede et varm væsen. "Jeg har engang besøgt guvernøren af Odense, prinsen."

 Jeg blev straks vildt imponeret. På min tid så blev kronprinsen guvernør af Odense, som en slags oplæring til at blive konge af Danmark. Den prins, drengen havde mødt, blev senere Christian 8.

 "Virkelig," sagde jeg. "Hvad skete der?"

 Drengen lod til at nyde at fortælle sin historie. "Jeg optrådte for ham med et par scener fra Holberg og sang lidt. Så spurgte prinsen mig om jeg ønskede at blive skuespiller. Jeg havde fået at vide af min ven Høegh-Guldberg, at jeg sige at jeg ville være student for det kunne være at prinsen kunne hjælpe. Men jeg fortalte bare at jeg gerne ville være skuespiller, men fik at vide at skulle sige student."

 "Hvad sagde prinsen så til det?"

 "Han grinede hjerteligt, men så sagde han, at jeg alligevel skulle blive drejer. Han sagde at det var et dejligt håndværk."

 Drejer. En, der lavede møbler. Sikke en skuffelse.

 "Og hvad skete der så?"

 "Ikke noget. Jeg bukkede bare for ham. Det er ikke første gang. Min mor siger at jeg burde være skrædder. Min farmor havde sagt at det kunne være fint, hvis jeg blev skriver på rådhuset, men jeg ville til København."

 "Og nu er De på vej dertil," sagde jeg med et smil.

 Drengen nikkede. "Jeg vil prøve teatret. Hvad med Dem?"

 "Ægteskab," svarede jeg. "Jeg skal giftes med en maler."

 "Jamen tillykke. Jeg håber at Deres ægteskab vil gå godt."

 "Og Deres teaterkarriere," ønskede jeg igen. Det var så rart at have selskab på rejsen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...