Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7387Visninger
AA

5. Kapitel 5 - Kækket

Da jeg var kommet hen på skolen, havde fundet min bøger frem og gjort klar til næste time, så jeg Justin ved siden af mig. Jeg gik med vilje ind i hans skuldre vendte mig om, og spurgte ham hvad fanden han havde gang i, selvom det egentlig var mig. ''Hold nu op, du ved jo godt selv det var dig selv, så stop det pis'' sagde han flabet og bestemt, jeg sukkede bare af ham og gik videre. 

Jeg nåede ikke særlig langt, før en havde taget fat i mit skuldre, og havde vendt mig om. Og der stod de smukkeste hasselbruneøjne, nemlig Justin. '' Du skal ikke være flabet overfor mig'' sagde han skarpt, jeg blinkede til ham. Han tog fat i min top, løftede mig to centimeter over jorden, og ruskede mig hårdt ind i skabet. ''Jeg ved det gør ondt på dig, du skal ikke spille så hellig'' sagde han med en meget dyb stemme og lagde tryk på ikke. 

Hvis jeg skal være ærlig, gjorde det faktisk virkelig ondt, men jeg sagde intet, smilede bare kækket, og blinkede med det ene øje. Justin så uforstående på mig, og derefter bankede mig hårdere ind i skabet, for helved det gjorde ondt, og hvis jeg ikke tog helt forkert, så vil jeg have blåmærker i morgen. 

Da han endelig satte mig ned, puffede han til mig og sagde: ''Det bliver vidst ikke sidste gang, vi to kommer til at snakke samme''. Hans stemme, hans øjne og hans ansigt sagde bare så meget, han var virkelig sur, sur over han ikke havde magten over mig, som han har overfor de andre piger, han bare kan sno sin lillefinger om.

Jeg fandt min bedste veninde Caitlin igen, vi skulle starte med at have engelsk sammen, jeg skulle helt klart forstille hende om Justin og jeg lille møde. Hun stod med ryggen til, da jeg kom hen til boden, med vilje gik jeg stille hen til hende, lagde mine arme om hende, så hun fik et kæmpe chok. Jeg var død af grin. Hun sukkede dybt, og rystede opgivende på hovedet.

Caitlin og jeg havde sat os ned på en af bænkene udenfor, der var meget varmt, og mit tøj bestod kun af nogle meget korte mørke shorts, med en pink løs top. Jeg havde fortalt hende om Justin og mit skænderi, hun rystede bare på hovedet, og sagde jeg nok heller måtte lagde ham være, men nej han skal ikke tro, han er noget.

Da klokken ringede, gik Caitlin og jeg til engelsk time. Vi trådte ind i det kendte lokale, og satte os ned på vores sandvanlige pladser, og så gjorde vi det samme som vi plejede, ikke hørte efter, bare sidde og snakke. Læreren spurgte os flere gange, om vi overhovedet hørte efter, og som vi plejede at gøre grinede vi bare.

Da timen endelig var færdig, gik vi uden for i den store have, der sad en masse folk, bland andet Justin. Åh Gud jeg gad ikke mere pis med ham, jeg kiggede bare over på Caitlin, som stod og smilede som en eller anden idiot. Hun vidste vist godt, hvad jeg hentyd til, når jeg kiggede på hende, på den måde. 

Da vi satte os ved et træ, kom overraskende nok Justin hen til os, han kiggede hen på mig med et blik, der virkelig dræbte mig, man kunne lige frem se lynet i dem. Jeg nåede ikke, at tænke længere over det, for han havde taget fat i mig, revet mig med hen i et hjørne, hvor han så åbenbart skulle snakke med mig.

''Okay, nu skal vi to ha' en ordenlig snak. Du skal ikke tro, du kan bestemme over mig?'' sagde jeg skarpt til ham, efter han havde prøvet, at lokket mig til og pjække fra time, fordi han åbenbart ikke gad, at kigge på mit ansigt, da vi skulle have de næste to timer sammen, desværre. 

Han kiggede endnu skarpere på mig end før, vi stod i lang tid bare stirrede på hinanden med det mest drabelige blik til hinanden, lige indtil Caitlin kom og afbryd os, hun rev i min arm. Klokken havde åbenbart ringet, og vi var sent på den. Caitlin så helt nervøs ind i mine øjnene, da vi stod foran døren til fysik lokalet. ''Du plejer da ikke og have fysik med mig, Cady og Justin?'' sagde jeg med en forvirrende stemme.

Caitlin svarede mig ikke på min spørgsmål, men da vi satte os på stolene, forklarede hun mig, at hun havde fået rykket alle hendes timer, så vi havde dem sammen. Da Justin trådte ind ad døren, kiggede han kort hen på mig med et dræberblik, der sad fast i mig i lang tid. Jeg kiggede tit over på Justin, for at se om han stadig stirrede på mig, og ganske rigtig. Hans blik sad med et blik, der var fast frosset til mig.

''Cindi hører du overhovedet efter?'' spurgte min lærer strengt, jeg kiggede op på ham og rystede svagt på hovedet. Vi skulle åbenbart deles op i gruppe, og desværre havde han bestem dem, og var i gang med at råbe vores navne op. ''Cindi og Justin, i er sammen'' sagde han pludselig, hvilket jeg vågnede op til, jeg var åbenbart faldet i staver. Jeg kiggede hurtigt over på Justin, som bare sad og smilede flabet til mig, jeg sukkede højt og kiggede på Caitlin, som smilede svagt på hovedet, og hviskede at det nok skulle gå. Jeg rullede bare med øjnene af hende, hvordan kunne hun tro, at det nogensinde ville gå godt?.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...