Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7287Visninger
AA

4. Kapitel 4 - opkaldet.

 ''Der er mad'' blev der råbt nede fra stuen af, jeg rejste min udmattede krop op ad sengen. Da jeg kom ned ad trappen, dannede der en lækker duft i mine næsebor, nemlig hjemmelavet pizza, og min mor var virkelig god til det, der med mad. Jeg satte mig ned foran min mor, hendes blik var nærmest låst fast til mit. ''Har du haft en god dag i skolen?'' spurgte hun pludselig, og afbrød den stilhed der var. Jeg træk bare på skulderen, og smilede så falsk. Mor vidste intet om min tur ned på kontoret, og mit sammenstød med Justin, og det skulle hun heller ikke vide.

Da vi havde spist, løb jeg op på værelset, og lige i det jeg skulle til, at tænde mit fladskærms tv, ringede min telefon. Jeg sukkede højlydt, og kiggede på displayet. Det var far, en lille klump røg igennem mig, det var nu over to uger siden, vi sidst havde snakket sammen. ''Hej far'' sagde jeg lidt lavt. ''Hej min pige, hvordan går det?'' spurgte han så, mens han var i gang med et eller andet. Jeg træk lidt på skulderen, men da det gik op for mig, at han ikke kunne se det svarede jeg: ''Det går vel sådan ok, jeg har fået en ny veninde, der hedder Caitlin.'' Jeg kunne hører min lillebror larme i baggrunden, jeg smilede lidt for mig selv, og der var i noget få tid stilhed mellem far og jeg, ind til han valgte og afbryde den. ''Det lyder da godt, men hvordan går det med musikken?'' Jeg tænkte mig lige et kort tid om, men valgte så at sige sandheden, altså at jeg havde været stoppet lidt, men er så småt begyndt igen. Da vi havde snakket lidt sammen om, hvordan det gik med ham og lillebror, og jeg havde forklaret ham, hvordan det gik med mor, lagde jeg på, jeg havde egentlig ikke lyst. Bare det at snakke med ham og lillebror, kunne jeg mærke varme mig, dog kunne jeg også mærke tårerne der var klar til, at trille ud ad min øjenkrog. 

Jeg sad inde i vores musikrum sad og nynnede lidt, mens tårerne havde frit løb. Jeg forstod egentlig ikke, hvad der rørte mig sådan, jeg havde bare savnet deres stemmer så meget. Og det gjorde også lidt ondt, at han lød så glad uden mor og jeg, men måske var det bare en facade, fordi han ikke gad og vise hans følelser overfor mig. Jeg savnede ham og lillebror virkelig meget, og jeg kunne ikke bare sådan lige komme og besøge dem, der er ca. 6262.2 km, og det tager ca. 8 timer og fem minutter, at flyve fra Canada til Danmark, og omvendt selvfølgelig. 

Jeg valgte, at gå op på mit værelse, hvor jeg fik rettet min make-up, da jeg havde noget mascara ned ad kinderne, fra mine tårer der havde trillet ned en efter en. Jeg fik tændt fjernsynet, hvor der lige nu var nyheder, hvilket jeg ikke gad se, så jeg sukkede lidt, slukkede fjernsynet og gik ned i stuen til min mor, det var lang tid siden, vi havde haft en rigtig mor datter aften, så det havde jeg tænkt mig, at gøre noget ved i dag. Jeg savnede dengang, vi sad om aften sammen og så en film. ''Skal vi ikke se en film, min pige?'' spurgte min mor mig om, og kiggede virkelig barnligt på mig. Jeg sukkede bare, og nikkede så. 

Mor kiggede alle filmene igennem, og da hun fladt over en af mine ynglings film, kiggede hun over på mig, jeg nikkede bare ivrigt med hovedet, for det var nemlig the notebook. Det var så lang tid siden, jeg havde set den, og jeg havde løst til bare og stor tude sammen med min mor, for vi plejer altid at tude, haha. Mor satte filmen på, mens jeg gik op på badeværelset for at skifte til nattøj, så tog jeg, min og mors dyne ned, så vi kunne putte med dem. 

Filmen var snart færdig, mor og jeg sad med tårer ned af kinderne, selvom vi har set den film hundrede gange, så stor tuder vi stadig. Da filmen var færdig, gik mor op og slukkede for fjernsynet. hun fandt noget køkkenrulle, så vi kunne få tørt vores øjne. Der var en ubehagelig stilhed i mellem os, egentlig gjorde det ikke rigtig noget, men det var som om min mor sad og tænkte på et eller andet, og ganske rigtig. ''Hvem var det der ringede til dig før?'' spurgte min mor og brød stilheden, hvilket jeg var glad for. ''Far'' sagde jeg kort, som om jeg ikke ville snakke om det. Mor trak sig på skulderen og begyndte så at spørge ind til, hvad han ville. Kunne hun ikke bare være lige glad? Jeg sukkede højt lydt til mor, så hun kunne hører, jeg ikke gad snakke om det, men alligevel blev hun ved. Jeg fortalte hende til sidst, at han bare ville vide, hvordan det gik med mig og hende og om, hvordan det gik med min musik. Mor trak sig på skulderen og gik pludselig. Jeg så forvirret efter hende, og så hun gik op på badeværelset, hvad var der nu sket? hvorfor gik hun bare midt i det hele?. Jeg gik med lidt tunge skridt op til badeværelset, bankede på og spurgte om hun var okay. Jeg kunne hører, hun snøfte lidt, og bagefter låste hun op. Hendes øjne var helt blanke og røde. ''Hvad er der galt mor?'' spurgte jeg helt bekymret, hun rystede bare på hovedet, men hun skulle ikke tro, hun bare kunne slippe uden om, jeg ville have af vide, hvad der lige skete.

Jeg havde fået mor med ind i seng, jeg havde fået lov til, at sove inde hos hende i nat. Hun havde stadigvæk ikke fortalt mig, hvorfor hun græd før. ''Vil du ikke nok fortælle mig, hvad der skete før mor?'' spurgte jeg hende om, og kiggede over på hende med bedende øjne, hun rystede kort på hovedet, men fortalte så at hun savnede far, hun følte, hun havde ødelagt lillebror og mit liv, jeg forklarede hende, at det nok skulle gå, og at vi kunne tage ned og besøge dem i sommerferien, der var jo snart sommerferie, faktisk præcis om to uger. Mor nikkede bare på hovedet, og smilede så til mig, dog kunne jeg godt se at det var falsk. Jeg trak hende ind i et kram, sagde det nok skulle gå og, at jeg elskede hende. Kort tid efter slukkede vi lyset, og lagde os til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...