Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7276Visninger
AA

3. Kapitel 3 - Badassen

Jeg var lige kommet hen til skolen. Jeg stod og snakkede med Caitlin, da jeg vendte mit hoved om, så jeg hen på en dreng længere nede ad gangen, han var ret lækker, men han så nu også ret bekendt ud. Caitlin viftede hendes hånd ned over mine øjne. ''Hallo, glem det! ham skal du holde dig fra!'' kommanderede hun, jeg kiggede forvirret på hende, da det gik op for mig, at hun havde taget mig i, og falde i staver på ''drengen''. I det jeg skulle til, at spørge hende om hvorfor, jeg skulle glemme ham, kom der en lyd fra højtalerne, det var Morten. ''Justin Bieber du bedes komme op på kontoret med det samme'', sagde han med en meget irriteret stemme, jeg vendte mig om mod Caitlin, og kigge på hende med et forvirrende blik, hun stod bare og smilede svagt, og gav mig et hvad-sagde-jeg blik, jeg rystede bare på hovedet af hende. Tænk at selveste Justin Bieber virkelig gik på min skole, ej hvor vildt man! 

Caitlin og jeg var gået til timen, og vi skulle igen havde engelsk sammen, den første time var gået, og den havde vi ikke haft sammen, så den havde bare været lang. Men nu sad vi inde i engelsk lokalet, og Caitlin var i fuld gang med, at fortælle mig om, hvorfor jeg skulle holde mig langt væk fra Justin, og hvordan han virkelig var. Jeg var helt overrasket over, hvordan han egentlig var, jeg havde troet, han var den der skide perfekte dreng, som alle faldt for. Og ganske rigtig, så svævede alle pigerne omkring ham, de vil gøre alt for ham, selv også Caitlin, hun prøvede bare at skjule det. Sådan ville jeg ikke være, han skulle ikke tro, han kunne snore mig omkring hans lille fingre, jeg ville bare kold overfor ham.

I det jeg sad og dagdrømte lidt, ringede det til frikvarte. Caitlin tog fat i min hånd, tog mig med hen til skabene, hvor vi lagde vores bøger ind. Jeg smækkede mit skab i, og kiggede til min højre siden. Jeg fik et chok, jeg mødte nogen vidunderlige chokolade brune øjne, som lyste op. Da det gik op for mig, at det var Justin, gik jeg bare udenom, som om jeg var totalt ligeglad, han vendte sig dog om, og kiggede efter mig. Jeg havde virkelig løst til, at vende mig om, for at se om han stadig, kiggede efter mig, men jeg ville ikke, for hvis han nu kiggede efter mig stadig, ville han jo bare tro, jeg var ligesom de andre.

Caitlin og jeg fandt os et bord inde i den fyldte kantine. Vi sad lige nu og snakkede om, at der var en eller anden David der holder fest på fredag som, Caitlin var blevet inviteret til. Pludselig kom en dreng gående hen til os. ''Hey Magnus'' sagde Caitlin højt, Magnus kiggede over på mig, og derefter sagde han også hej til Caitlin. Efter lidt tid hvor vi havde snakkede sammen, havde Caitlin præsteret os for hinanden. ''Hvaaa, Cindi skal du ikke også med til Davids fest?'' spurgte Magnus og kiggede lidt kækt op mig, jeg smilede bare, og nikkede ivrigt som svar på hans spørgsmål.

Jeg glædet mig allerede til lørdag, der var kun tirsdag i dag, så der var lige noget tid til. Jeg sad lige nu og havde billedknust. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg havde valgt det shirt, det er simpelthen så kedelig, og Caitlin er her ikke, hvilket gør de to timer længere. ''følger du overhovedet med Cindi?'' spurgte min lærer mig om, jeg sukkede højlydt, og kiggede op på tavlen, som om jeg vil til og følge med, men der gik ikke ret langt tid, så sad jeg igen og dagdrømte om Justin. Mit møde med hans chokolade brune øjne, havde gjort mig blød i knæene. 

Min lærer så nu ned på mig igen, han havde det mest drabelige blik, jeg nogensinde havde set, og før jeg tænkte over det, var jeg kommet op på kontoret. Jeg stod lige nu ude foran døren til kontoret, jeg sukkede irriteret og gik så derind. Og det første der mødte mig, var Mortens blik, som bare hvilede på mig. Der sad jeg så resten af timen, hvor jeg havde forklaret, hvorfor jeg ikke fulgte med. Da klokken endelig ringede, rejste jeg, mig op fra stolen og gik hen mød mit skab. På vejen mødte jeg Justin som, jeg havde ved et uheld ramt ind i ham, han havde bare givet mig dræberblikket, og uden jeg sagde undskyld, gik jeg bare videre. 

Da jeg var kommet hen til mit skab, stod Caitlin der allerede. Hun stod og kiggede bekymret på mig, som om hun allerede vidste, jeg havde været nede på kontoret og ganske rigtig, selvfølgelig havde hun fået det af vide. Da jeg havde forklaret hende om min oplevelse på kontoret, begyndte jeg at fortælle om mit sammenstød med Bieber fyren, hun stod bare og kiggede dumt på mig, som om jeg var totalt sindsyg.

Klokken ringede ind til timen, og vi skulle nu hver sin vej, jeg skulle have matematik, og hun skulle have fysik. Det var første gang, jeg skulle have matematik på den her skole, så jeg vidste ikke endnu, hvem jeg havde det med. Da jeg trådte ind i matematik lokalet, mødte jeg overraskende Justin, skulle jeg virkelig have matematik med ham, fandens os jeg overlever ikke... 

Jeg skimtede lige hurtigt, hvem der ellers var der. Og da det gik op for mig, at Cady hun også var her, smilede jeg til hende, og gik ned til hende.  Lige da jeg havde sat mig, kom en fyr hen til mig, skubbede mig væk, og sagde han sad der. Da det gik op for mig, at det var Justin, der faktisk lige nu stod, og flabede om jeg skulle flytte mig, fordi det var hans plads, kiggede jeg bare flabet på ham og sagde: ''Men i dag må du finde dig en ny plads.'' Han stod længere bare kiggede uforstående på mig, men gik så til sidst. Som jeg havde troet, gik han ind i min skulder. 

Cady havde nu siddet i noget tid, og bare kiggede på mig med et fast blik, som jeg ikke rigtig kunne læse. Da jeg smilede kækket til hende, vågnede hun op fra hendes dagdrøm. ''ved du godt, hvem du lige var flabet overfor?'' spurgte hun en smule overrasket, jeg kiggede bare på hende, og nikkede så på hovedet, som et svar for, at jeg godt vidste det var Justin. Hun kiggede bare underligt på mig, og rystede så på hovedet. 

Matematik timen gik overraskende hurtigt, og ind i mellem havde Justin givet mig dræberblik, jeg sad bare og smilede flabet til ham. Jeg var nu på vej hjem, jeg var desværre kommet for sent til bussen, så jeg skulle gå hjem. Der var heldigvis kun 15 minutters gåtid, så det var ikke så slemt. Hele vejen hjem havde jeg hørt musik, og nu sidder jeg inde i musikrummet og spiller, mens mine tanker går til de dejlige mennesker i Danmark, som jeg savner rigtig meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...