Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7273Visninger
AA

29. Kapitel 29 - hospitalet

Caitlins synsvinkel

 

Jeg vågnede op i et hvidt og forladt rum, jeg kiggede rundt, og opdagede jeg ikke lå hjemme. Hvor fanden var jeg? Da jeg fik øjne på det dropstativ, som var sat til min krop, opdagede jeg hurtigt, at jeg lå på hospitalet. Hvad fanden var der sket, jeg kunne intet huske fra i går, og hovedpinen var voldsomt.

Ved siden af min seng, var der et rullebord,  hvor ved der var en rød snor. Eftersom jeg havde været på hospitalet før, vidste jeg, at den var til at kalde på sygeplejerskerne. Så hurtig tog jeg et fast grab om snøren, og rev den ned. Ikke længe efter kom en hvid dame, beklædt i hvidt ind og spurgte, hvad der var galt.

''Hvad laver jeg her?'' spurgte jeg forvirret og hentyd til alle snørerne, som var sat til min krop. Hun kiggede underligt på mig, og løftede hendes øjenbryn. Hvilket faktisk forvirrede mig, hun fik mig til at føle mig dum. ''Kan du slet intet huske?'' spurgte hun mig om, mens hun gik tætter på mig, og ryddede med nogle piller, som vist nok var til mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

Hun begyndte at forklare, hvordan det hele skete i går, hvor jeg nok havde drukket lidt for meget. Jeg var åbenbart besvimet, hvilket jeg langt fra kunne ønske. Og i det øjeblik kom jeg i tanke om Cindi, gad vide om hun var okay? Hvor mon hun egentlig var henne, og vidste hun overhovedet, at jeg var røget på sygehuset? Jeg kastede mit blik hen på det rullebord, for at se om min mobil lå der, men jeg kunne ingen mobil se.

Sygeplejersken gav mig 3 piller, som hun sagde, jeg skulle sluge. Hun forklarede mig, at jeg have været til udpumpning, da jeg havde drukket alt for meget. Jeg kiggede skeptisk på hende, da det lød meget voldeligt, men da hun kom hen til mig, og lagde armen på min skuldre, og sagde jeg ikke skulle bekymre mig over det, for jeg var okay, og jeg skulle nok blive rask igen. Hendes stemme beroligede mig, men dog kom Cindi op i tankerne igen.

'' Har i haft ringet til min familie?'' spurgte jeg dem om, da jeg kom i tanke om, hvor bekymret de må være. Hun nikkede hurtigt, og efter hendes kraftige nik, bankede det på døren. Ind kom min familie, og bag dem stod en høj pige med mørk hår, hun stod tudbrølet og kiggede ned i jorden. Da det gik op for mig, at det var Cindi, mærkede jeg langsomt, mine tårer trillede ned ad min kind en efter en. Og løbende kom Cindi hen i min farm, og klemte mig ind i et kram.

Aldrig havde jeg brug for et kram så meget, hendes nærvær gjorde mig tryg. Jeg følte, jeg et øjeblik kom væk fra den virkelige verden, at jeg ikke længe lå på det røvsyge sygehus, at jeg lå hjemme i Cindis have og solede mig med hendes, mens vi spiste is.

''Undskyld'' hviskede jeg stille ind i hendes øre, hun kyssede mig på panden, som et tegn på det var okay. ''Jeg elsker dig'' sagde Cindi stille og slap min hånd, mens hun forsvandt ud ad døren sammen med min familie. De skulle åbenbart gå, men de skulle ikke tro, de kunne gå uden mig, så jeg rev alle snorerne. Det var besværligt, men heldigvis lå der en kniv på bordet, fra dengang de havde givet mig morgenmad, hvilket jeg ikke havde spist.

Jeg tog et fast greb om kniven, rev fat i den plastik snor, som sad fast til min krop, og skar den over. Langsom svang jeg mine ben ud, det hele summede i kroppe. Da jeg rejste mig med lidt besvær, mistede jeg balancen og faldt til jords. Ind kom en sygeplejerske og spurgte, hvad fanden jeg havde gang i.

Jeg lå længe og spekulerede over, hvad jeg skulle sige, for jeg kunne jo ikke sige, at det var fordi, jeg ville slippe væk fra dette røvsyge sted, vel? ''Jeg skulle tis'' fik jeg sluppet ud af min mund, hvilket var rigtig dumt, for de havde givet mig sådan en tisseport, men den var satme for klam.

''Jamen du har jo din tissepot''  sagde hun og kiggede forvirret på mig. Jeg kiggede surt ned i gulvet, og ledte længe efter en undskyldning. ''tror du virkelig, jeg gider og tisse i den?'' spurgte jeg hurtig om, uden og tænke over hvad jeg sagde. Hun kiggede underligt på mig og rystede på hovedet. Jeg tog fat i en væg, for at rejse mig op. Med lidt besvær fik jeg gået ud på badeværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...