Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7389Visninger
AA

28. kapitel 28 - uventet

Cindis synsvinkel

Jeg vågnede ved en let rusken i mig. Hurtig slog jeg øjnene op, og opdagede det var Justin, som stod og rusket i mig. ''Hvad laver du, hvorfor er du her?'' spurgte jeg skepist. ''Ja jeg bor her'' sagde han stille og gik lidt væk fra mig. Jeg kiggede rundt i værelset, og ganske rigtig det var ikke mit hjem.

''Hvorfor er jeg hos dig?'' spurgte jeg forvirret, og blev straks bange for Justin og jeg havde lavet noget sammen. ''Du var fuld'' sagde han bare kort og flabet. Jeg trak på skulderen, lagde mit hoved lidt på skrå, og hentyd til han skulle fortælle videre. ''Du væltede, så jeg lovede dem at kører dig hjem, men der var ingen hjemme, så jeg besluttede for,du skulle sove hos mig, da jeg ikke ville lade dig være alene'' sagde han og kiggede lidt ned i jorden.

Hvor var det egentlig sødt af ham, at han tænkte på mig. ''Hvornår er du begyndt at tænke på andre?'' spurgte jeg flabet, og løftede det ene øjenbryn. Justin rystede bare på hovedet og gik hen mod døren. ''god stil'' sagde jeg kækket og slog dynen af mig. Hvad skulle jeg lige have på, for jeg kunne jo ikke tage min lilla kjole på, som Justin heldigvis havde fået med hjem. Jeg så at Justin havde givet mig en trøje på, og hvis jeg ikke tog helt fejl, var det en af hans mors trøjer. Jeg gik med traske skridt ned i køkkenet, hvor Justin stod og lavede morgenmad - pandekager, mums.

''æh Justin?'' han vende hurtig sit blik mod mig. ''Mh'' kom det hurtig fra ham. ''æh, jeg tænkte på om, du ikke havde nogle bukser og måske en trøje, jeg kunne låne, da jeg ikke kan tage min kjole på?'' hurtig vende jeg blikket ned i bordet, da jeg mærkede rødmen stirre i kinderne. Jeg kunne hører Justin grinede lidt, men løb derefter op på hans værelse, nok for at finde noget tøj, jeg kunne låne. Selvom jeg ikke var så glad, for at være i selvskab med ham efter det i går, så var det som om, han havde forandre sig. Altså jeg mener, han plejer ikke at tænke på andre end ham selv, men i går beviste han, at han tænke på min sikkerhed. Jeg kunne godt lide den nye Justin, men alligevel var det også sådan øh.. helt forkert, at se ham sådan.

Jeg gik hen mod komfuret, for at vende den pandekage, Justin var begyndt at lave. Lidt efter mærkede jeg en hånd på min hofte. Og hurtig kom der flashback fra dengang, jeg lavede kage, hvor vi havde melkrig. Et suk kom fra mig,og jeg drejede mig, så jeg stod og kiggede lige ind i hans fortryllende hassel brune øjne.

Jeg kunne mærke der var noget galt. Der var ikke længer glimtet i hans øjne, hans øjne så så.. sorgbare ud, og hvis jeg ikke tog helt fejl, havde han grædt i aftes. Da det gik op for mig, at jeg stod fortryllet i hans øjne, kiggede jeg ned på mine ben, som var blottet for ham. Jeg fjernede mig fra ham, og tog i mod hans tøj og sagde et lille tak.

Der havde været stilhed mellem os noget tid, men pludselig afbrød Justin den. ''Undskyld'' han undgik at kigge på mig, men havde dog travlt med hans pandekager. Jeg spekuleret lidt over, hvad han sagde undskyld for, da der hurtig steg et flashback op fra i går. ''Du mener det jo ikke'' han kunne helt sikkert hører tvivlen i min stemme, da den lød så sårbar og svag. Hurtig vende Justin sig om, fjernede pandekagerne fra komfuret og gik med stille skridt hen til mig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, om jeg skulle blive siddende, eller løbe væk, haha tanken havde strejfet mig. Da han kom helt hen til mig, løftede han mit hoved op, så jeg kiggede ham dybt ind i øjnene. Han tog om mine hofter, og løftede mig op ad stolen, så jeg stod lige foran ham, og blev fortryllet af hans sårede øjne. Jeg kunne se hans øjne blev røde, som om han lige var ved at græde.

''Jeg elsker dig, Cindi'' sagde han stille og kiggede ned i jorden. ''Og derfor udnyttede du mig?'' jeg rynkede med øjenbrynene. ''Undskyld, du skal vide, at for mig var det ikke et spil, det var ægtet, alt hvad jeg sagde'' Jeg kiggede på ham, og så hans tårer som trillede ned ad hans kind, det gjorde ondt at se ham sådan, jeg måtte gå. ''Justin, jeg må gå'' jeg gik med hurtige skridt hen mod døren, og tilbage stod Justin der, og fulgte en hver bevægelse jeg lavede, mens hans tårer trillede ned ad kinden.''Kom her hen'' fik jeg sagt, da jeg fik medlidenhed med ham. Han kom hen, jeg stilte mig på tå og krammede ham. Da jeg trak mig væk, kyssede jeg ham på kinden, og gik udad døren.

Jeg vidste det ikke var andet en fem minutters gåtid hjem fra Justins hjem, så jeg valgte at gå. Jeg prøvede og ringe til Caitlin, da jeg ville vide, hvordan hun havde det, men hun tog den ikke. Jeg blev helt bekymret, men hun sov sikkert. Pludselig bippede min mobil, jeg krydsede mine finger for, det var Caitlin. Men det var Magnus.

Kære Cindi

Caitlin er desværre blevet indlagt i går, da hun besvimede. Jeg ved ikke, hvordan hun har det i dag, da jeg ikke har været og besøgt hende, men jeg kan komme og hente dig, så kan vi tage der ned i dag?

Var Caitlin indlagt?! jeg mærkede hurtig tårerne pressede for alvor på! kunne denne dag blive værre? svaret var nej!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...