Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7290Visninger
AA

27. Kapitel 27 - ''stol på mig''

Justin synsvinkel

Bang sagde det pludselig, og jeg kiggede nysgerrig over ved baren for at se, hvad der var sket. Og der lå Cindi, hun havde tydeligt fået for meget. Da der ingen andre hjalp hende, måtte jeg, selvom jeg vidste, hun ikke ville respektere det. Jeg gik hen mod Cindi, tog hende op i brudeform. Hun bankede hårdt mod min brystkasse, mens hendes tårer trillede ned ad kinden, og hun råbte, jeg skulle slippe hende.

Caitlin kom løbende hen mod os, og hun havde i hvert fald heller ikke fået for lidt. ''Lad hende være'' råbte Caitlin til mig. Jeg sukkede irreteret og satte pigebarnet ned, men holde hende stadig, så hun ikke bare væltede igen. ''Pigebarnet kan jo ikke gå forhelved'' sagde jeg irreteret til Caitlin og rullede øjne af hende. ''Bare lad hende være'' sagde hun skarp og skubbede mig væk, og tog omkring Cindi. ''lad mig nu kører hende hjem, stol på mig'' sagde jeg. Caitlin sukkede. ''Skal jeg stole på ham, som har knust min bedste venindes hjerte, ha tro om igen'' hvæsede hun nærmeste af mig.  ''Stol på mig forhelved'' sagde jeg.

Magnus kom gående hen mod os, og spurgte os om, hvad der skete, jeg forklarede ham det hele. ''Da Justin er den, som er mest ædru her, må vi vel nok overgive os, desværre'' sagde Magnus. Caitlin sukkede bare, og sagde at nøglen lå under potteplanten. Jeg løftede hende op i brudeform igen, og bar hende ud til min bil.

De andre troede nok, jeg kørte hende hjem til hende selv, men hun kunne jo ikke klare hende selv. Så jeg kørte hjem til mig, og så måtte hun sove ved mig, selvom jeg godt vidste, at hun ville blive sur, men jeg vil ikke have, hun skal hjem til hende selv, tænk hvis hun faldt ned ad trappen.

Da vi kørte op ad den lange vej til mit hus, blev Cindi ansigt udtryk helt anelse, hun var helt hvid i hovedet. ''Skal du brække dig?'' spurgte jeg hende om, hun kiggede på mig og nikkede. Hurtig slukkede jeg for bilen, steg ud og skyndte mig hen til hende og fik åbnet døren. ''Læn dit hoved ud ad bilen, så ud ikke brækker dig inde i min b..'' mere nåede jeg ikke sige før, hun sad og brækkede sig ud over grusset. Hendes lange, flotte og brune hår hæng ned ad hendes ansigt, så jeg holde det for hende, så der ikke også kom bræk på det.

Da hun var færdig steg hun ud ad bilen, da vi var kommet op til min indkørsels. ''Tak'' fik hun sagt stille. Jeg tog rundt om hende, så hun kunne støtte sig op ad mig, mens vi gik op til min hoveddør. Min mor var ikke hjemme i aften, så der var ingen hjemme.

Mens jeg fik låst døren op, brækkede hun sig endnu engang, heldigvis ramte hun hverken sig selv, eller sit hår. Jeg fik hende båret op i min store dobbelt seng, og så måtte jeg sove på sofaen, for hun ville aldrig tilgive mig, for at have sovet sammen med hende, hvilket også var forståelig, men alt det jeg sagde, mente jeg faktisk. Jeg elsker hende virkelig.

Jeg lagde dynen godt om hende, så hun ikke frøs, da hun kun havde badetøj på, heldigvis var det tørt. Men da jeg havde lagt dynen over hende, kom jeg i tanke om, jeg kunne give hende en af mine mors nattrøje til at sove i, så jeg løb nærmeste ind på hendes soveværelse, og fandt en sort, stor T-shirt frem og fandt en brækspand frem til hende.

''Løft armene'' sagde jeg stillede, mens jeg trak trøjen ned over hendes arme. ''Tak Justin'' hviskede hun, og lukkede hendes øjne i. Jeg kyssede hende blidt på kinden, og sagde ''jeg elsker dig''. Jeg gik stille ned i stuen, fandt et tæppe og lagde mig ellers til og sove efter denne dramatiske aften.

 

Catlins synsvinkel:

Gad vide om Cindi overhoved var kommet hjem til hende selv? Jeg fandt min mobil frem og ringede til Justin, da jeg vidste Cindi nok ikke ville tage den. ''Hallo'' sagde en træt stemme. ''Er Cindi kommet hjem?'' spurgte jeg nysgerrig om. ''Nej hun ligger oppe i min seng, mens jeg sover i stuen, da jeg ikke vil have, hun skulle være alene'' sagde han med en meget træt stemme. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare, for han gjorde det jo kun for Cindi skyld. ''bare du ikke rører hende, Justin!'' var det eneste jeg fik frem.

Justin havde lovet, han ikke ville røre hende, så nu måtte jeg vel bare stole på ham, men det var svært. Jeg satte mig ned i sofaen, jeg var stadig til fest, og den var langt fra færdig, men jeg mærkede en kæmpe dunken i mit hoved, hvilket også var forståeligt nok, eftersom jeg havde fået rigeligt at drikke.

Jeg tog mig til hoved, mens alt omkring mig blev sort. Jeg vidste ikke længere, hvor jeg var. Jeg mærkede en hånd på min skuldre, men jeg kunne ikke se, hvem det var. Alt var utydeligt. ''Er du okay?'' kunne jeg hører en velkendt stemme spørge mig om. Jeg nikkede bare, selvom jeg vidste, at jeg langt fra var okay.

Jeg kunne hører en velkendt drenge stemme snakke med en, jeg slet ikke kunne genkende. Pludselig mærke jeg nogle kolde og meget tørrer hende på mit hoved. ''Hej Cindi, jeg hedder Kasper, og jeg komme fra sygehuset'' sagde en ukendt stemme. Fra sygehuset? hvad var der sket, siden ambulancen kom? ''Du skal en tur med på sygehuset, du har tydeligvis drukket for mig'' sagde den ukendte mand. ''Hvor mange finger er der her?'' spurgte han om, og igen svarede jeg ikke, jeg var ikke i den tilstand, at jeg kunne svae. Og jeg kunne ikke engang se noget.

Mine øjne begyndte langsomt at lukke sig i, og jeg vidste, at hvis jeg lukkede dem, kunne jeg risikere ikke og se verden igen. Så jeg prøvede at holde dem oppe, men til sidst overgav jeg mig, og faldt tungt ned i sofaen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...