Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7400Visninger
AA

26. Kapitel 26 - ''undskyld''

Caitlin og jeg havde valgt at gå ind til festen igen, jeg havde lagt alt bag mig, og vil bare feste igennem. Da jeg kom ind, kom Justin gående mod mig. Han tog fat i mit håndled og træk mig til siden. ''jeg skal snakke med dig!'' sagde han skarp, ''så snak'' sagde jeg ligeglad. ''ikke her, kom med mig'' sagde han med et trist blik.

Han tog mig med ind på et værelse. Han stillede sig hen foran mig, kiggede mig dybt i øjnene. ''Undskyld, jeg elsker dig virkelig'' sagde han og kiggede ned på hans føder. Jeg kyssede ham på kinden og hviskede:  ''desværre, det ikke mig, du kan sno om din lille finger, hr. bieber'' hviskede jeg med et ligeglad blik, som sagde alt. Han kiggede trist på mig, og vist jeg ikke tog helt fejl, trillede der en lille tårer fra hans øjenkrog.

''Kan du ikke forstå det hele var en fejltagelse? du gør noget ved mig, som ingen andre har gjort ved mig'' sagde han mens hans øjne blev helt våde og røde. ''Ja det hele var en fejltagelse mellem os to'' sagde jeg skarp. Jeg kunne se, det gjorde ondt på ham, men han havde fortjent det. Jeg ville helt klart lyve, hvis han ikke rørte mig bare en lille smule, altså der må da være noget om det, når knægten sad og græd?

''Har du ikke noget og sige til det?'' spurgte jeg ham surt om. ''Hvad skal jeg sige, Cindi? du vil jo ikke tro på mig'' sagde han, mens endnu en tårer ramte hans kind. ''Hvorfor skulle jeg tro på dine løgne igen? giv mig en god grund'' spurgte jeg ham om og kiggede ham dybt inde i øjnene. Det var ikke længere mig der var svag, det var ham. Det var ikke længere ham, som bestemte og havde ordet, det var mig. Vi havde byttet fuldstændig rolle, hvilket rørte mig på en eller anden måde.

Se lige knægten? han er svag, jeg har aldrig set ham svag, men han sad og bed endnu en gang om min tilgivelse. Jeg kiggede endnu en gang på ham og mærkede en skyldfølelse inde i mig, jeg følte det var mig, der var svinet, og ikke ham. ''Jeg må gå'' sagde jeg stille, og gik ud ad døren.

Mathias kom løbende hen mod mig. ''hvor Justin?'' spurgte han nysgerrig og forvirret. Jeg nikkede med hovedet mod døren, som et tegn på han var der. Han nikkede bare og løb så hen mod døren. Jeg gik ud til Caitlin, som stod nede i pool, med ham fyren som hun stod og kyssede med før.

''Hey'' hilste jeg. De begge kiggede bare på mig, som om der var noget mytisk over mig. ''Lad vær'' sagde jeg. De vende begge deres blikke om, og kiggede på hinanden. ''Hvad ville Justin'' spurgte Caitlin efter lidt stilhed. ''Bare sige undskyld'' sagde jeg ligeglad, og hentyd til jeg ikke ville snakke om det, men det respekterede Caitlin ikke bare sådan. ''Tilgav du ham?'' spurgte hun og kiggede med store øjne over på mig. Hurtig kiggede jeg på hende med endnu større øjne og rystede vildt med hovedet. ''Godt'' sagde hun med en meget lille stemme, man skulle koncentrere sig om at høre.

Jeg gik hen til barren, hvor der sad en masse drenge fra skolen, bl.a Magnus. Jeg satte mig ved siden af ham, og sagde hej. ''To drinks'' bedte jeg om til bartenderen. Hurtig kom der to drinks hen til mig, som jeg hurtig hældte ned. Det brændte ekstremt i min hals, men jeg ignorerede smerten.  ''Hold da op'' kom det kækket fra Magnus, jeg smilede bare. ''Hvad så skal vi danse?'' spurgte han om og rakte ud efter min hånd. Jeg tog bare i mod den og gik ud og dansede med ham.

Til og starte med stod vi bare og svingede lidt med hofterne, men Magnus trak mig helt indtil ham, og vi stod der, og dansede helt tæt. Det var som om hele verden omkring os stoppede, lige indtil jeg mødte et syn, som borede mere igennem mig end noget andet - Nemlig Justins triste blik. Jeg trak mig lidt væk fra Magnus, og holde mit blik på Justin. Magnus drejede mit hoved, kiggede mig dybt i øjnene. Han læne sig ind over mig, og kyssede mig på kinden. Han hviskede stille i mit øre: ''Det okay, jeg ved du er vild med ham inderste inde, jeg beder bare om denne sidste dans'', mens han smilede sød.

Jeg blev overrasket, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg havde slet ikke forventet det af ham. Jeg smilede. ''Selvfølgelig får du denne dans, og undskyld, men han betyder meget. Jeg siger ikke, jeg vil tilgive ham, og gå tilbage til ham, jeg kan bare ikke allerede kysse med en ny fyr'' sagde jeg stille. ''Fortryder du det?'' spurgte han trist. Hurtig rystede jeg på hovedet og kyssede ham på kinden. Hans triste blik, var blevet til et glad og lykkeligt blik, hvilket fik mig til at smile.

Efter dansen var færdig, satte vi os op i baren og drak videre. Jeg havde efterhånden fået meget, og jeg havde sådan set glemt alt mellem Justin og jeg, bare ikke når jeg mødte Justins blik. Han gav mig bare en kæmpe skyldfølelse, som om det var mig, som havde gjort ham fortræd, og ikke omvendt. Jeg vidste, at det ikke var rigtig, men alligevel var der noget inde i mig, der sagde han talte sandt, når han sagde, han fortrød det. Jeg husker tydeligt, hvordan hans triste blik borede ned i mit hjerte, da jeg sagde alt var en fejltagelse mellem ham og jeg. Jeg mente det jo egentlig ikke, men jeg vidste, det var rigtig.

Jeg havde virkelig brækfornemmelse, og hvis jeg ikke tog helt fejl, måtte jeg bare ud på det toilet, men lige meget, hvor meget jeg prøvede, havde jeg ingen balance. Og pludselig sagde det bare Bum! - og der lå jeg så. Jeg havde ikke kunne støtte mig til noget, så jeg var væltet.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...