Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7282Visninger
AA

19. Kapitel 19 - en aftale

Jeg vågnede ved Caitlin kaldte på mig. Jeg gned mig i øjnene og slog dem hurtigt op, Cat stod allerede klar. ''Hvad er klokken?'' spurgte jeg hende søvnig om. Hun grinede lidt, men kiggede så over på klokken og svarede: ''halv 7''. Jeg havde præcis en halv time til at gøre mig klar, for bussen kørte klokken 7. Jeg havde ikke tænkt mig, at gøre det helt store ud af mig selv den dag, for jeg ville gætte på det ville blive en stor tude dag. Jeg havde næsten ikke sovet den nat pga. Justin. Han havde siddet fast i mine tanker, og jeg havde haft sådan en stor lyst til, at tage hjem til ham og bare kysse ham.

Jeg sprang op af min madras, tog fat i mit tøj og kiggede på det. ''Har du ikke noget tøj, jeg kan låne, for mit er lidt beskidt ?'' spurgte jeg Caitlin om, mens jeg stod med et kæmpe smil og store hunde øjne. Caitlin nikkede bare og jeg løb op hendes værelse. Jeg fandt et par stramme jeans med huller i. Dertil fandt jeg en stor grå hættetrøje, den var lidt for stor, men det var det, jeg elskede ved den. Jeg satte bare mit hår op i en hestehale, og lagde en lille smule make-up. Den bestod bare af mascara og lidt foundation.

Jeg løb nedunderen til Caitlin, hun stod allerede ude i gangen og var ved at tage hendes sko på. Jeg fandt mine sorte, slidte converse frem. Trådte ned i dem, og fandt min jak frem. Der var varmt i dag, så jeg valgte at smide den igen. Jeg kiggede over på Caitlin og smilede, hun trak ned i håndtaget og holdte døren for mig, indtil jeg var ude. Mens hun drejede nøglen og fik låst, var jeg på vej ned mod busstoppestedet, det var lige foran Caitlin store hus. I hælen kunne jeg hører Cat komme løbe efter mig. Ja Cat er hendes kælenavn, hvis du ikke har opfattet det. Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg kom på det kælenavn, jeg tror bare det lå lige til højreben.

Jeg kunne mærke min mobil i lommen vibrerede. Med en hurtig refleks tog jeg den op, for at kigge på skærme. Til min store overraskelse var det Justin. Han skrev, at så snart jeg var kommet op på skolen, skulle jeg finde ham, for han ville snakke med mig. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle vise beskeden til Caitlin eller lade vær. Jeg lade mobilen ned og stirrede ned i jorden. Lige nu ville jeg bare ønske bussen kom. Caitlin tog min hånd, bevægede mit hoved op, så jeg kiggede på hende. Hun så bekymret på mig, og spurgte mig om, hvad der var galt. Jeg rystede bare på hovedet, selvom jeg godt vidste, jeg ikke kunne nare hende. Hun rystede på hovedet, og spurgte mig om det var Justin, jeg nikkede bare og kiggede ned i jorden igen.

Bussen var kommet, jeg sad inde i bussen, og snakkede med Caitlin. Hun vidste stadig intet om beskeden med Justin, men pludselig spurgte hun ind til, hvem jeg fik en besked fra den gang, vi stod og ventede på bussen. Jeg vidste at lige meget, hvad ville hun få det ud af mig, så jeg valgte at finde beskeden frem med det samme. Cat kiggede hen på mig. ''Jeg synes, du skal gøre det, Cindi'' sagde Caitlin med et smil på læben. Jeg nikkede bare, men jeg tvivlede stadig. Hvad nu, hvis jeg ville bryde ud i grød? jeg ville jo ikke græde foran ham, og slet ikke foran skolen. ''Og så snart du har snakket med ham, kommer du hen til mig og fortælle, hvad han sagde, okay?'' sagde Caitlin bestemt. Jeg nikkede bare.

Da vi kom hen til skolen, nåede jeg knap nok at komme ud af bussen, før Justin var løbet hen til mig. Jeg sukkede stillede og rullede øjne af Caitlin, som stod og grinede. Jeg kunne skam ikke se noget sjovt i dette, jeg vidste, at nu ville han komme med en af hans undskyldninger, og jeg vil falde for den, og wupti så vil vi være på de lyserøde skyer igen.

''Hej Cindi, jeg har virkelig savnet dig'' sagde Justin med sin søde stemme. Jeg valgte bare og være kold. ''Nå så det har du? det skulle du måske have tænkt på, inden du valgte og være mig utro'' sagde jeg med en hård stemme. Jeg kunne se den sårede Justin, hvilket også sårede mig. Justin trak mig hen bagved skolen, hvor han kiggede sukkersødt på mig. Han prøvede og forklare, at han var ked af det, han gjorde, og at han aldrig vil gøre det igen. Jaja slik lidt mere røv, knægt. Jeg kunne mærke, at jeg hurtig blev blød i knæene, hvilket Justin hurtig kunne se, og derfor udnyttede han det bare mere. Han tog fat omkring mine hofter, læne sig ned til mig, som om han skulle til at kysse mig. ''Jeg elsker dig, Cindi tvivl aldrig på det'' sagde han, og pressede sine dejlige, bløde læber mod mine. Først kyssede jeg ikke igen, men jeg kunne ikke stå for ham. Så jeg lagde mine arm omkring hans nakke og kyssede med.

Da vi trak fra hinanden smilede Justin over hele femøren, men mig der i mod, jeg kunne give mig til at tude. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg tilgive ham? eller skulle jeg bare skride min vej. Lige i dette minut valgte jeg at løbe hen til Caitlin. Da jeg kom hen til hende, stod hun i blandt en flok piger, som stirrede enormt meget på mig. Og ikke lang tid efter kom spørgsmålene omkring Justin og jeg. ''Hvordan har du det?'', ''Er du okay efter dig og Justin?'', ''Vil han have dig tilbage igen?'', hurtigt gav jeg bare Caitlin blikket, tog fat i hende og rev hende til side. ''Er det dig, som har sagt det?'' spurgte jeg hende forvirrende om. Hun rystede hurtigt på hovedet. 

Jeg kunne se Justin kom ind ad skoleporten, han var tydeligvis forvirret. Caitlin kiggede hen på mig og spurgte ind til Justin og jeg. Hurtig begyndte jeg at fortælle alt, lige fra da jeg stod og var kold, til jeg falde for hans undskyldning og kyssede med ham. Hun var tydeligvis overrasket. ''Cindi? ved du godt, at Justin virkelig aldrig nogensinde plejer at kæmpe sådan for en pige?'' spurgte hun mig overrasket om. ''Nej tusind tak, det hjalp. Nu fik jeg bare skyldfølelse'' smilede jeg falsk til hende. Hun så hurtigt ned i jorden og sagde undskyld.

Der ringede ind, jeg gik hen til mit skab, og selvfølgelig skulle Justin komme på samme tid. Han stirrede enormt meget, hvilket jeg ikke kunne lig. ''Hvad er der galt med dig, hvorfor er du sådan?'' spurgte han med en trist stemme. Jeg kiggede overrasket på ham. ''Jeg ved bare ikke..'' jeg nåede ikke at snakke færdig, før Justin havde afbrudt mig, ved at presse hans læber mod mine. Jeg blev i et kort sekund revet med, men da det gik op for mig, hvad jeg lavede, skubbede jeg ham væk. Han kiggede forvirrende på mig og rystede på hovedet, mens han skred. Igen stod jeg der med den største skyldfølelse. Jeg følte virkelig, jeg bare ødelagde det hele

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...