Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7340Visninger
AA

17. Kapitel 17 - det jeg havde frygtet

Jeg vågnede op til det mest fantastiske syn, nemlig Justin. Jeg lå i noget tid og stirrede på ham, han sov stadig. Jeg lagde mig helt ind til hans nøgne overkrop. Jeg lukkede øjnene, og først der kom jeg i tanke om, hvad Justin og jeg havde lavet sammen. Det havde været en vidunderlig dag, aften og nat sammen med ham.

Jeg kunne mærke han begyndte at rykke lidt på sig, han var nok ved at vågne. Jeg måtte have været faldet i søvn igen, eller nej jeg sov ikke, men jeg dagdrømte. Kender i ikke det? man sover ikke, men man er heller ikke vågne. Jeg elsker og dagdrømme specielt, hvis det er gode drømme.

Pludselig var der en mobil, som bippede over på skrivebordet. Automatisk kiggede jeg der hen, for at se hvis mobil det var. Det var så Justins, som havde fået en besked fra, hvad vent, stod der virkelig ''minskat'' på skærmen. Hurtigt rystede jeg på hoved ad mig selv, det kunne ikke passe. Jeg lade mobilen tilbage, og lagde mig ned igen.

Tankerne omkring Justins ''skat'' kørte rundt inde i hoved, gad vide hvem det var? Var han virkelig sådan, som jeg troede, en stor player? Nej, Cindi det passer ikke! du læste forkert. Jeg vendte mig hurtigt om på ryggen, kiggede op i loftet. Tårerne var begyndt at presse på øjenkrogen, men jeg ville ikke græde nu, tænk hvis Justin egentlig var vågnet, men bare ræve sov. Jeg tørrede mine øjne, vendte mig om på siden og kiggede på Justin.

Pludselig åbnede han øjnene og sagde bøh, med et chok skreg jeg og slå ham stille på skuldren. Han lå bare og grinede, med det samme kom tanken op omkring den besked. Skulle jeg spørge ham? ej vel. ''Du har fået en besked.'' sagde jeg lidt koldt til ham, og rakte ud efter hans telefon. Han smilede bare og tog i mod den. Mon om han kunne regne ud, jeg havde læst, hvem den var fra?

Da han lagde telefonen fra sig, kiggede han i et kort sekund hen på mig. Jeg lå og så op i løftet, og prøvede at virke ligeglad, men jeg tror han havde spoleret mig. ''Er det noget galt?'' spurgte Justin mig efter noget stilhed, jeg kiggede bare på ham og rystede bare hovedet. Jeg kunne hører, han stønnede. Han var vist irriteret over, jeg ikke gad og sige, hvad der var galt.

Med en hurtig bevægelse, vende jeg mig om mod ham, så på ham dybt inde i øjnene, og fortælte hvorfor jeg var så stille. Justin lå længe og ikke sagde noget, det var som om, der gemte sig noget bag ham, som om der var et eller andet, han ikke vil sige. Hurtig rejste jeg mig op, tog mine ting og skred.

''Nej Cindi vent, du forstår det ikke'' sagde han, mens han løb efter mig. Jeg stoppede op et kort sekund, vende mig om med en vred bevægelse, gik hen mod ham og sagde: ''Hvad forstår jeg ikke? at du slet ikke kan lide mig, at du har noget med en anden og, at du bare brugte mig, fordi så kunne du rigtig narre mig, jo tro mig, det forstår jeg Justin'' mens jeg puffede til ham og løb.

Tårerne løb ned ad mine kinder, jeg kunne ikke forstå, hvad der var sket. Jeg havde virkelig troet, at Justin virkelig elskede mig, men jeg tog vel fejl. Jeg fik taget min mobil frem, fandt Caitlins nummer frem og ringede. ''Hallo det Caitlin?'' hurtigt brød jeg ud i grød, jeg sagde ikke noget, jeg hulkede bare. ''Hvad er der sket Cindi? Kom hjem til mig, døren er åben, så laver jeg noget kakao'' Jeg sagde bare okay, og lagde på. Hurtig løb jeg hjem ad mod Caitlins hus. Da jeg kom op foran hendes dør, tørrede jeg øjnene og trak ned i håndtaget.

Caitlin kom ud til gangen med det samme, hun stod med et bekymret ansigt, jeg smilede bare til hende. Da jeg havde fået sat mine sko, løb jeg over og gav Caitlin en krammer, det var længe siden, jeg havde set hende og så alligevel ikke. Jeg gik ind i deres stue, satte mig i deres dejlige, bløde sofaer. Ikke lang tid efter kom Caitlin med kakao, slik og skumfiduser til at putte i kakaoen, det gjorde Caitlin og jeg altid om vinteren. Nu var det ikke lige frem fordi der var vinter, der var faktisk sommer, men jeg tror bare Caitlin havde løst til, at forkæle mig lidt nu, når hun godt ved, jeg ikke er så glad.

Caitlin satte sig ned ved siden af mig, kiggede på mig og lignede en, som var ved at sprænge. ''Fortæl, fortæl'' afbrud hun pludselig, jeg grinede i et kort sekund, men begyndte så at fortælle hende, hvad der var sket. Jeg kunne mærke, at tårer var begyndt at presse på øjenkrogen igen, men jeg lod dem give frit løb, de måtte gøre, hvad de ville lige nu.

Caitlin gav mig en stor krammer, da jeg var færdig med at fortælle. Hun så selv ud til at være vildt ked af det. ''Han er et svin skat, du fortjener bedre min søde'' sagde hun med et smil på læben og et glimt i øjet. Jeg smilede bare og tørrede mine øjne. Hun havde ret, jeg fortjente bedre end ham. ''Han er bare en selvoptaget nar!'' smilede jeg, Caitlin begyndte at grine. Og hurtig blev jeg smittet af hende latter, så jeg begyndte at grine automatisk.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...