Justin Bieber - Alt har en lys side.

Den 17 årige pige Cindi, er lige flyttet til Canada med hendes mor. Hun hader alt ved Canada, hun savner alt det gamle i det lille land Danmark, hvor hendes far bor. Hun hader verden omkring sig, indtil hun møde den popelærere dreng Justin bieber, han var den badass som alle kendte, hun var flabet overfor, men mon hun vil blive ved med det ? mon hun vil falde ind i hans liv, og måske falde for ham ? læs med i '' Alt har en lys side'' og find ud af det.

37Likes
54Kommentarer
7326Visninger
AA

14. Kapitel 14 - Hjemme igen

Jeg trak håndtaget ned til mit velkendte hus. Da jeg trådte ind i gangen, var det første der mødte mig, var min mor. Hun så hverken sur eller glad ud, hun så mere bekymret ud, hvilket jeg godt kunne forstå, jeg havde jo ikke givet lyd fra mig. Ud over jeg havde sagt undskyld tidligere i dag. 

Jeg tog mine sko af og gik ind i stuen, hvor jeg smed mig ned i sofaen. Pludselig vibrerede min mobil i min lomme, jeg tog den stille op, og kiggede på displayet. Det var Justin. ''Hallo?'' sagde jeg med en træt stemme. Jeg kunne hører et lidt fnis, indtil han valgte at svare mig. ''Hej babe, jeg tænkte på, om du vil med mig ud og spise i morgen aften?'' spurgte han med en sød stemme. Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg gav mig til at sige ja. Da jeg havde lagt på, stod min mor og kiggede på mig, hun vil nok vide, hvad det gik ud på. 

Min mor respekteret heldigvis, at jeg måtte komme med ham. Jeg løb op på badeværelset, tændte brusren, og gik så ind i det dejlige varme bad. Det dejlige varme vand, der strøg ned ad min krop, var en helt lettelse, den gjorde mig afslappet. Og hvis det ikke var, fordi det kostede penge, kunne jeg hade været der inde i flere timer, men jeg måtte gå ud. Da jeg gik ud på det grønne håndklæde, der lå på gulvet, fik jeg taget fat i mit bløde, store håndklæde som jeg fik taget rundt om mig. Jeg stod i noget tid og bare stirrede ned i jorden, jeg kunne ikke helt opfatte, at Justin virkelig lige havde inviteret mig ud i morgen. 

Da jeg vågnede fra mine tanker, svang jeg mit hår ned, viklet håndklædet omkring og fik taget mit nattøj på. Jeg gik neden under til min mor, kyssede hende på kinden og sagde godnat. Derefter gik jeg op på mit værelse og nærmeste smed mig i sengen.

Jeg lå i lang tid og prøvede at sove, men hver gang jeg lukkede øjnene, kom Justin frem i tankerne. Jeg var så glad for, jeg havde mødt den dreng, hvem havde nogen sinde troet, at Justin og jeg ville overhovedet bare snakke sammen? Jeg kunne ikke lade vær med at smile over tanken, om hvordan vi var i starten overfor hinanden, hvor meget vi hadet hinanden, men alligevel ikke kunne modstå hinanden. 

Lige da jeg næsten var faldet i søvn, ringede min mobil. ''Hej skat'' lyd det glad i den anden ende. Jeg kunne ikke hører, hvem det var til at starte med, for jeg hørte ham sige: ''Hallo Cindi'', kunne jeg med det samme antyde min far dejlige bløde stemme. ''Hej far'' sagde jeg nærmeste råbte jeg af glæde. Jeg kunne, hører han fnisede lidt ind i mobil, men gav sig så til at snakke. ''Jeg har enlig bare ringet for at hører, hvordan det gik med mor og dig?'' sagde han, mens jeg smilede ved hans stemme. ''Det går super, jeg har det rigtig godt her i Canada, dog savner jeg dig, men jeg regner med, jeg vil besøge dig i sommerferien'' sagde jeg med en glad og spændt stemme. Min far lød overrasket, for sidst vi snakkede sammen, hadet jeg jo Canada, og wupti så elskede jeg det, men jeg fik dog også fortalt, hvorfor jeg elskede Canada, og han var glad på Justin og jegs vejene.

Stille lå jeg mobilen fra mig, løb neden under for at snakke med mor. Jeg burde enlig være glad, men jeg var trist. Ikke fordi jeg ikke var glad for, han havde ringet, men fordi jeg savnede ham så meget. Bare det at hører hans stemme, gjorde at jeg blev helt trist, men også glad samtidig.

 Da jeg kom ned i stuen, sad mor og så fjernsyn, og hvis jeg ikke tog helt fejl. havde hun ikke opdaget, jeg var kommet. Jeg gik hen og satte mig ved siden af hende, og først der jeg havde fået sat mig ned, kiggede hun på mig. ''Var du ikke gået i seng?'' spurgte hun med et forvirrende blik, jeg nikkede på hovedet og fortalte hende så, at far havde ringet. Hun så overrasket ud. Da vi havde siddet i noget tid sammen og snakket, gik jeg op på mit værelse igen. Denne gang gik der ikke længe, før jeg sov så tungt som en sten. 

 

Please, vil i ikke være sød at: Like, gøre til jeres favorit og bliv fan. Det vil betyder så enormt meget! og tusind tak til dem der allerede har gjort det, i ved ikke, hvor meget det betyder for mig! Peace and love til jer. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...