Little Things {Harry Styles}

June Jackson er en pige som så mange andre. Træt af hendes krop. Ønsker hun så anderledes ud. Ønsker hun havde en helt andet krop. Fx. som en af de smukke modeller, men nej. Flere gange spørger hun sig selv hvorfor hun ser sådan ud. June er bare en normal pige på 17 år. Men når man er kæreste med den verdenskendte dreng Harry Styles fra One Direction, får det så én til at føle sig smukkere? Hvorfor elsker han overhovedet hende? Hun er jo langt fra smuk. I hvert fald ikke i hendes egne øjne. Hvorfor dater Harry ikke Junes søster, Genna? June har ingen svar på noget af det, men ét er at hun føler sig heldig ved at have en kæreste som Harry, der bakker op om hende ~ fortæller hende hun er smuk som hun er. June er taknemmelig for det, men er tit på punket til at volde sig selv skade, da hun langt fra føler at hun fortjener Harry. Der er så mange ting i hendes verden som hun ikke trives med. Men én dag forandres hendes syn på sig selv, da Harry skriver noget til hende.Og det betyder meget.

29Likes
124Kommentarer
4373Visninger
AA

13. Kaptiel 12.

 

 

 

Jeg tager ALT i mig, som jeg sagde om ALLE i går. Undtagen det med Harry. Han er et stort idiotisk svin. – Fordi han løj. Jeg kan mærke det. Når jeg har mødt både, Zayn, Louis og Liam, imens de skulle være på deres såkaldte tour, er det hele helt klart løgn.

Han har kun brugt den, som beskyttelse for, at jeg ikke skulle gætte at han var sammen med Genna bag min ryg. Hvilket jeg nu har fundet ud af.

Jeg kan jo ikke hade Louis, Zayn og Liam, for at beskytte deres bedste ven. Det får mig kun til at stole endnu mere på dem. Altså medmindre de ringer til Harry, og fortæller ham om den tilstand, jeg havde i går. For så.. nej ved I hvad? Det ville egentligt være ret fedt, for så ville han se alt den smerte han giver mig.

 

Jeg rejser mig fra sengen. Den tunge følelse af overdosis hopper ind på mig, og jeg falder omkuld. Ikke besvimelse. Bare overbalance. Men alligevel har jeg det, som skal jeg dø. Jeg finder hurtigt, kravlende, min vej ud til toilettet, hvor jeg lader alt det indre ryge ud. Alle pillerne, maden. Alt. Og lige som da jeg, igen, beslutter mig for, at jeg burde fucke af. Hvilket sikkert er en følelse vi alle har, når vores kæreste er os utro, ja så griber jeg fat i pilleglasset igen.

Jeg hælder fire piller ud på min håndflade, og skal til at synke dem, sammen med vandet, da Eleanor træder ind. Og ikke bare sådan forsigtigt. Nej hun braser ind. Hendes hår er uglet og hun er kun iført undertøj. Hun er heldig. At have en kæreste, der kan muntre hende sådan op, ville jeg ønske at jeg også havde. Men han gør det med en anden i stedet. Hurra. – Af det, dør jeg af grin, hvis Liam stadig er her. Stakkels ham.

 

”June! Nu slipper du det glas, og kommer med mig!” råber hun. Både bange, urolig og bestemt. Gid et hvert menneske havde den evne. Jeg har kun evnen til at tude.

 

”Hvorfor? Fortæl mig Eleanor. Hvorfor? Hvorfor tror du jeg sidder jeg?” jeg spørger hårdt, hun sukker.

 

”Jeg ved det ikke..” indrømmer hun, og kigger ned i jorden, og retter på sit uglede hår.

 

”Er One Direction måske på tour? Nej. Kan du se det? Og hvem hyggede sig i nat? Dig. Det kommer jeg aldrig til..” siger jeg irriteret.

 

”June.. det jeg ked af.. Har dig og Har-” – ”Ked af det? Du er ked af det? Omg fortæl mig noget mere!” sukker jeg irriteret, og sender hende det onde blik.

 

”Men har dig og Harry aldrig.. Virkelig?” spørger hun, og kigger ned i gulvet. Godt jeg ikke er den eneste der hører dumheden i det.

 

”Jo. En fucking sølle gang, fordi jeg er så pisse fed, og med dårlig selvtillid!” råber jeg. Og med det, bryder jeg min facade overfor Eleanor, og Louis som lige er kommet ind, fordi han sikkert hørte mig råbe.

 

”June?!” råber Eleanor forskrækket. ”Hvad?”

 

”Oh.. har min løgner til en kæreste heller ikke fortalt dig det? Halleluja!” råber jeg irriteret, og smider mine piller, på gulvet.

 

”Hvor skal du hen?” hører jeg Louis spørge, lige inden jeg smækker døren i efter mig, ud mod gaden.

 

Louis’ synsvinkel.

 

”Hvor skal du hen?” spørger jeg. Jeg får intet svar, og døren smækker i. Liam kommer ind til os. Jeg står med armene rundt om El, som ryster af skræk.

Liam gør sig klar til at spørge ind til det, men jeg når at standse ham, bare ved at nikke.

 

”Hvordan og hvad.. hvorfor gjorde vi også det her?” græder hun endnu mere. Jeg kysser hende i nakken, og hvisker roligt ind i hendes øre, at det hele kommer til en løsning. Tror jeg selv på det? Nej. Når først aviserne finder ud af det her, dropper Harry sit projekt, og kommer tilbage hertil og giver mig den gave han skulle have givet til June, så jeg kan bruge den. Lige efter den ufattelig dårlige, og triste aftale vi har.

 

"El, det hele skal nok gå. Læg du dig nu bare ind på sofaen, så laver jeg en kop te" hvisker jeg og kysser hendes pande. Liam hjælper mig med at få hende med ud, og få hende til at ligge på sofaen. Vi går begge ud i køkkenet og finder teen frem, efter en masse rod i deres skabe.

 

"Louis? Hvad skete der lige?" hvisker Liam, og sætter sig op på bordpladen.

 

"June hader Harry, fordi han løj.. og hun har åbenbart ikke verdens bedste selvtillid" siger jeg roligt, "Problemet er bare at jeg ikke tror at hun nu, vil tage imod Harrrys projekt" sukker jeg, og kigger på elkedlen, for at se om vandet snart er færdigt med at koge.

 

"Nej… hvor løb hun hen?" spørger han, og finder et teblad frem.

 

"Ved det ikke.. Men det var uden jakke og sko, og med det kommer hun ikke langt," sukker jeg og dypper bladet ned i vandet.

 

"Hvordan-" "deres sko står ALTID inde i soveværelset" afbryder jeg, da jeg havde på fornemmelsen at han ville spørge hvordan jeg vidste det. Han nikker, og hælder resterne af vandet ud. Vi går side ved side ind til Eleanor, der ligger på sofaen og ser fjernsyn.

 

"Her skat" jeg stiller koppen på bordet, ved siden af hende "Vi går ud og leder efter June.. Okay?"

 

"Ja.." sukker hun. "Lov mig I finder hende…" Jeg nikker, men intet kan jeg love. Hvem ved hvor hun er løbet hen? London er stor, og en eller anden kan jo have samlet hende op, fordi de kan se at hun går rundt uden sko og jakke, på den her tid af morgenen. Jeg giver Eleanor et kys på kinden, og lægger tæppet ordenligt over hende. Vi går stille ud af døren, ud på den anden side, hvor London ligger stort og larm

 

________________________________________________________________________________________________________

A/N 

Hey LOVELIEES <3 :-)  vi er så taknemmlige for at i følger med i vores movella, og vi virkelig elsker at skrive den! Men vi har en lille ting vi gerne ved bede jer om, hvis det ikke skulle være til for meget bøvl.... Men vil i ikke nok reklamere for vores movella, til dem i kender, og sådan nogen i tror der vil kunne lide den, fordi vi vil så gerne have mange flere læsere" Og så må i også godt give os noget konstruktiv kritik, noget der er godt, eller noget der skal laves om, noget i gerne vil have til at ske, bare byd ind med noget, så vi har nogle dejlige kommentarer ( Og nye læsere?) At komme ind til når vi logger på, fordi vi elsker at læse jeres kommentarer de varmer, men vi vil gerne have endnu flere af dem fra jer alle sammen! :-D Vil i gøre det for os? :-)

M&M's <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...