Little Things {Harry Styles}

June Jackson er en pige som så mange andre. Træt af hendes krop. Ønsker hun så anderledes ud. Ønsker hun havde en helt andet krop. Fx. som en af de smukke modeller, men nej. Flere gange spørger hun sig selv hvorfor hun ser sådan ud. June er bare en normal pige på 17 år. Men når man er kæreste med den verdenskendte dreng Harry Styles fra One Direction, får det så én til at føle sig smukkere? Hvorfor elsker han overhovedet hende? Hun er jo langt fra smuk. I hvert fald ikke i hendes egne øjne. Hvorfor dater Harry ikke Junes søster, Genna? June har ingen svar på noget af det, men ét er at hun føler sig heldig ved at have en kæreste som Harry, der bakker op om hende ~ fortæller hende hun er smuk som hun er. June er taknemmelig for det, men er tit på punket til at volde sig selv skade, da hun langt fra føler at hun fortjener Harry. Der er så mange ting i hendes verden som hun ikke trives med. Men én dag forandres hendes syn på sig selv, da Harry skriver noget til hende.Og det betyder meget.

29Likes
124Kommentarer
4279Visninger
AA

8. Kapitle 7.

Jeg slynger hånden ud over sengekanten for at give et dask til vækkeuret der står og ringer irreterende over fra natbordet, men forgæves ikke rammer det. Jeg vil bare ikke stå op fordi at Harry tager væk fra mig idag derfor kan jeg ligeså godt sove og lade som om at det hele bare har været en let og ellegant drøm. Men nej. Harry er allerede oppe.

" Godmorgen skat, jeg håber du har sovet fantastisk" Siger han mens han kommer vaklende med en bakke over mod mig. På bakken er en kande appelsin juice og noget brød samt pålæg. Altså morgenmad på sengen. Igen.

" Når er du træt? Undskyld men vi skal have morgenmad på sengen og der er kun halvlandentime til jeg rejser" Siger han og minder mig om det så jeg igen må sukke dybt og protestere

" Hvornår var den første koncert?"

" Næste Lørdag men vi skal bruge tiden på at øve" Øve, selfølgelig skal de altid øve. Øve her øve der.

" Hmm.. Giv mig bare noget appelsin Juice" Stik mod min tankegang hvor jeg havde tænkt at flippe ud og forsøge på at stikke af eller noget, smide mig i bagagage rummet på bilen, bare for at kunne se min Harry hver eneste dag. Men sådan hænger det jo nok ikke sammen

" Skat? Du har stadig ikke sagt godmorgen" Smiler han til mig og læner sig forsigtigt over mod mig nok for ikke at vælte bakken med morgenmad. Han sidder i baremave med bakken mens jeg sidder med en t-shirt over

" Toastbrød?" Spørger jeg så da jeg kigger på tallerknen det plejer som regel at være det vi spiser, fordi igen af os gider at køre længere væk for at komme til en bager efter noget normalt franskbrød

" Nope" Griner han og smiler igen, jeg kigger nærmere på det og griner med ham. Han har altså stået meget tidligt op for at hente et friskbagt franskbrød ved vores yndlingsbager næsten inde i central london, jeg havde nok bare fundet den nærmeste bager istedet. Igen sådan er jeg.

" Skat det behøver du ikke" Svarer jeg med mad i munden mens han sidder og kigger på mig

" Du er uhøflig hvordan har jeg fundet dig?" Flyver det ud fra ham. Mine øjne samles og jeg stirrer koldt ud i luften. Hvad nu hvis han har indset at det ikke er mig det skal være? At han forlader mig? At jeg bare er endnu en til hans liste? Selvom jeg ikke ved om han har sådan en. Han kan sikkert meget bedre lide min søster, og har bare brugt mig som vejen gennem til hende. Og jeg som gav ham en chance.

" Tak for mad Harry. Jeg skal i bad" Sagde jeg og smed et hjørne af min franskbrød på tallerknen og satte bakken over på natbordet. Jeg tømte mit glas for juice og gik over til tøjskabet og fandt mine vandmelon-laksefarvede lignede bukser, min minimouse bluse og et par strømper før jeg traskede ud mod badeværelset. Jeg ender igen foran spejlet hvor jeg står og studere min krop kigger på hvor fed, hvor grim og hvor ussel jeg er. Jeg tager tøjet af for at gå ind i badet og derefter lade den varme vand strømme ned af mig hvor jeg for mig vasket grundigt, jeg ved godt Harry skulle have været her ud først, men så kan han jo også blive endnu længere tid hjemme.

" June bliv færdig drengene er her snart!" Råber han efter mig. Først der træder jeg ud af badet igen og svinger et håndklæde rundt om mig, og også om mit hår. Jeg kigger ud af nøglehullet, og ser ikke til min storeforbavselse Harry stå og gøre det samme.

" Jeg er færdig nu" Siger jeg og går forbi ham da jeg har låst døren op. Jeg sætter stikket i til føntørren og føner min hår med den der ting der krøllerne lidt merer tydeligt. Da Harry syntes det klæder mig med flotte krøller. Men igen igen kan få så perfekte krøller som Harry

**

"Hej tøser!" råber Louis med hans flotte accent, som jeg langt fra har noget af, selvom jeg har boet her lige siden jeg var nul.

"Hey Lou" griner Harry og krammer ham. Det samme gør jeg, men dog kun af ren høflighed. Jeg vil virkelig ikke have at de skal tage ham med, England rundt. Eller var det Europa? Det kan jeg ikke huske, men princippet er at de tager MIN Harry væk fra mig, og lader mig tilbage med min te og suppe.

"Skal vi tage din bagage?" spørger Niall og Liam, der uden at få et svar tager Harry's to tasker, med ud til Louis' bil, hvor Zayn sidder og venter.

"Det tid smukke" sukker Harry, med et blidt kærligt smil plantet på læberne.

"Ja." siger jeg og kigger ham dybt i øjnene, for sidste gang den her måned.

"June, det kommer nok til at gå. Eleanor, Dani og Perrie er jo stadig hjemme. Dem kan du jo altid ringe til, hvis du går død." griner Louis.
Hvis han bare vidste. Hvis han bare vidste hvordan det er at være mig. Grimt hår. Grim hud. Grim krop. Og så en kendt til kæreste. Det hænger slet ikke sammen. Men jeg kan jo heller ikke fortælle ham noget. Min facade er hård og mørk, og selvom den er hård at holde oppe så gør jeg det. Den er oppe foran alle, undtagen Harry, der har lovet mig ALDRIG nogensinde at fortælle andre om min hemmelighed medmindre jeg har bedt ham om det.

Og det håber jeg han gør.

"Vi ses skat. Jeg lover at ringe så tit jeg kan. Der er mad i skabet, vi ses" hvisker han og kysser mig langt og intenst på læberne. HAn trækker sig væk, og hans dybgrønne øjne kigger stramt ind i mine. Han slipper min hånd, og aer min kind. "Hyg dig.." Jeg kan se at det er svært for ham, men at han gerne vil det. At han gerne vil tage afsted. Men jeg kan jo heller ikke holde ham fra det. DEt er jo hans job. Ingen tyk, opmærksomhedskrævende kæreste skal forhindre ham i at tage af sted, når det er det han vil med sit liv.

"Vi ses" hvisker jeg, og vinker inden Louis' bil drejer rundt om hjørnet.

______________

Der fik I lige et længere kapitel hva'? lol..

Glæder I jer til det næste? Man kan vel sige at det her på en måde bare var en indledning til det egentlige drama som snart kommer. ´Glæd jer xD

xx Maja<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...