Little Things {Harry Styles}

June Jackson er en pige som så mange andre. Træt af hendes krop. Ønsker hun så anderledes ud. Ønsker hun havde en helt andet krop. Fx. som en af de smukke modeller, men nej. Flere gange spørger hun sig selv hvorfor hun ser sådan ud. June er bare en normal pige på 17 år. Men når man er kæreste med den verdenskendte dreng Harry Styles fra One Direction, får det så én til at føle sig smukkere? Hvorfor elsker han overhovedet hende? Hun er jo langt fra smuk. I hvert fald ikke i hendes egne øjne. Hvorfor dater Harry ikke Junes søster, Genna? June har ingen svar på noget af det, men ét er at hun føler sig heldig ved at have en kæreste som Harry, der bakker op om hende ~ fortæller hende hun er smuk som hun er. June er taknemmelig for det, men er tit på punket til at volde sig selv skade, da hun langt fra føler at hun fortjener Harry. Der er så mange ting i hendes verden som hun ikke trives med. Men én dag forandres hendes syn på sig selv, da Harry skriver noget til hende.Og det betyder meget.

29Likes
124Kommentarer
4417Visninger
AA

10. Kapitel 9.

I går var et helvede. Et fucking rent helvede. Jeg hader mig selv for at skælde Genna ud. For bare at smide hende ud af garagen hvilken søster gør det? Ingen, men Genna er så uheldig at have en sur gammel, og enormt grim lillesøster der altså gør, men så kan hun jo også tabe sig lidt ved at gå hjem, så sætter de kilo sig jo heller ikke på hendes model krop.

" Hej, Genna.. Ehmm, Jeg ville bare sige undskyld for igår, det var ikke meningen, ring okay?"  Jeg ligger en besked på hendes telefon svare, men hun er nok taget på arbejde for længst.

Jeg råbte af hende, igen da hun kom ind i lejligheden, råbte af hende og sagde hun bare kunne tage den skide Audi og køre en tur, og endda beholde den, for igen vi har penge nok til at købe 100 nye audier, men jeg nægter at sætte mig ind på et passager sæde, jeg fortjener ikke sådan en dyr bil. Så nu sidder jeg i min Fiat 500 på vej mod byen. Jeg trykker på knappen til garage porten og ser den gå ligeså stille op foran mig og sætter så foden på pedalen, og kører der ud af, med Nick Grimshav på The Hits radio, endnu et perfekt menneske til min perfekte menneske samling, som jeg kender så forfærdelig mange af. " It's in he's dna d-d-dna" Skråler jeg med på sangen, og jeg sukker da Zayn's ligeså perfekte kæreste - Perrie's solo kommer i sangen, jeg dytter af et par biler der kører i vejen for mig, da jeg prøver at finde en parkerings plads, det lykkedes mig så efter 25 minutter, og 2 kilometer længere nede af vejen.

Jeg går ind i Tesco og kigger rund for at lede efter noget mad der er nemt at lave, og ender med at tage en pakke med pulver, eller sådan noget til lasagne og nogle andre pasta retter, hvorefter jeg er på vej over mod toiletpapiret, jeg er allerede løbet tør, fordi jeg tudede så meget igår, så jeg tager en helt masse med, tudekiks, og chocolade

" Hej, June" Siger Ekspediten bag kassen -Klart Directioner- "Hvem skulle ellers kende mig? Fordi jeg er så grim? Ja derfor" og smiler venligt " Hvad laver Harry?"

" Han øver, upcoming world tour, han skulle gerne være i Irland eller Frankrig nu" Ender jeg med at svare men bliver mødt af et par skeptiske øjne " Så de er hjemme ved Niall?" " Det går jeg ud fra, ja" Svarer jeg, da jeg helt bestemt ved de er ude for landets grænser " 15 Pund, Tak" " Her-" Siger jeg og kigger på navneskiltet, hun snakker til mig hvergang jeg er her, og jeg kan ikke huske hendes navn " Alice, her" Smiler jeg så og hun smiler tilbage " Fortsæt god dag" Jeg går ud af butikken med posen i hånden, og lige en af de dage hvor man vælger at shoppe alene i et indkøbscenter møder man pressen, sig pænt goddag...

" June, hvad har du så købt?" " Mad, og andre ting" , " June plejer Harry ikke købe ind?" " Jo men han er på  tour" Siger jeg og skubber mig forbi pressen og ind i parken jeg skal igennem for at komme hen til min bil, jeg sætter mig på bænken af en ren vane og hiver mobilen frem, for at se hvor langt pressen historier er noget, men intet nyt, jeg greb fat op posen stadig med hovedet ned i mobilen forsatte jeg gennem parken. Jeg nåede aldrig langt før jeg tabte posen da jeg stødte ind i en, og jeg kiggede op, 

" Oh, Ej, Undskyld, det var ikke meningen at-" Mere siger  han ikke fordi han nok fanger min kæbe være på vej til kineserne, og mine øjne der snart popper ud

" Zayn.." Hører jeg mig selv sige, uden at jeg overhovedet havde tænkt det " June je-e-g, Hej" Ender han med at sige efter at havé hakket lidt rundt i hans egne ord,

" Hej Zayn.. Er i ikke i " - " Irland jo," Afbryder han mig og jeg ligner mere og mere et spørgsmålstegn,

" Men du?, Er her?" Spørger jeg dumt og han nikker og tager sig til hovedet, " Deodorant, og tandpasta? Inden vi rejser," Smiler han dumt og kigger på mig og jeg kan mærke min forvirring stige mig til hovedet,

" Inden vi rejser? Hvem vi?" " Drengene og- Nej altså, du ved bare mig" Jeg ryster på hovedet,

" Dig eller jer?" Han kigger lidt rund og op mod himlen " Mig, altså jeg kunne vente til idag med at rejse," " Derfor er du i en park? Zayn?"  " Okay, ej June, stop det! Jeg skal have en deodorant før jeg rejser, jeg glemte nogle småting, og tænkte jeg kunne gøre det uden...-" Han stoppede sig selv

" Uden hvad Zayn?" , " June jeg har travlt mit fly venter," " Ej Zayn, meget har jeg tænkt men dit fly venter sq da ikke på dig inde mit i en park? Eller i Tesco hvor de har deodorant og Tandpasta?" Som sagt ved Zayn ikke noget om mit lave selværd og jeg kan derfor stadig sætte en facade op men der skal ikke meget til før den knækker.

" Vas happenin?" Spørger Zayn og bøjer sig ned for at samle mine ting sammen og giver mig posen "Det vil jeg også gerne vide Zayn" - Siger jeg og kigger forvirret på ham, " Kay, okay, den første koncert er i London, men vi skulle mødes hos Louis inden og vi rejser i overmorgen til Frankrig"

" Nu stopper du Zayn, seriøst! Ligefør var du i Irland, så var du dig, men de var dem, og du er i London nu, og rejser til frankrig, har du ikke sovet i nat?" Spørger jeg kækt og puffer til ham, " Jo, altså nej, jo fest du ved..." " Zayn, er der noget du ikke fortæller mig?" Spørger jeg og kan nu mærke en vrede være på vej istedet for forvirring, jeg mener, drengen kan da ikke være 4 steder af en gang? " June, mit fly.." Siger han så, og jeg kan mærke en trang til at råbe, drengen var godt nok ved at knække mig " Zayn, er der nogen koncert? Eller er der ikke? Zayn er det noget med Harry?" " Nej nej, altså han er i Irland og jeg skal over til dem!" Svarer han og jeg kan se han er forvirret " Var i ikke hjemme ved Louis?" " Jo, nej altså vi er i Irland" Jeg ryster på hovedet og puffer til ham imens jeg siger " Du kan jo ringe når du ved om du er i Japan, eller på Madagascar," Og han kigger på mig, og smiler " Vi ses når touren er forbi June!" Men jeg svarer ham ikke..

Jeg samler min sidste ting op fra jorden, som tilfædligvis var en Cola Zero. Jeg åbner den, og til mit uheld, er den blevet godt og grundigt rystet igennem, så den bruser over og det lander på min bluse. Jeg smider den i ren frustration, og tager min pose, og halvløber min vej, hvor pressen igen står i vejen.

"June! Hvad skete der?" - "Ringede Harry?" - "Er det bræk? Skal I have en lille?" lyder den konstante forespørgsel, om mit privatliv.

"Nej. Jeg er ikke gravid!" sukker jeg, og låser bilen op. "Som om Harry og jeg overhovedet ville få et barn.."

Hvis Harry og drengene ikke er på tourne, men Harry alligevel er rejst fra mig er der enten to grunde. 1. Han har et forhold til en anden pige, som Louis, Niall, Liam og Zayn godt kender til, men de ville ikke sige noget til mig, fordi de ikke ville såre mig. Eller.. Harry er blevet træt af mig, fordi jeg altid jamrer og klager, over hvor grim jeg er, og om hvilket ufortjent perfekt liv jeg har.

Skal vi ikke bare håbe på den anden?

Jeg bliver vækket til live igen, da en bil bag mig dytter, og det går op for mig hvad jeg sidder i. Et liv. Et ufortjent liv, levet på en lang løgn. Og tårene begynder at trille ned af mine allerede så opsvulmede kinder.

Jeg smider mine varer i gangen, og det samme med mine sko.

Mig: Hvorfor har du ikke sagt noget Harry?

Jeg trykker send, og kort efter bimler min mobil igen.

Harry: Om hvad?

Jeg sukker højlydt, da det irriterer mig grænseløst at han ikke bare vil sige hvad der er galt. Om det er mig, ham eller noget helt trejde, er jeg ligeglad med. Jeg vil bare have sandheden.

Mig: Stop med at lyv. Jeg ved godt du ikke gider mig mere Harry...

Harry: Hvad? Jeg elsker dig<3

Mig: Du behøver ikke lyve.

Harry: Hvad er det jeg har gjort pusser?

Mig: Jeg mødte Zayn i parken i dag.

Jeg kaster min mobil fra mig, og giver mig til at græde. Ikke bare sådan en let gråd, tværtimod. Tunge dråber, tunge suk.

Jeg går tidligt i seng den aften. Utrolig tidligt. De to sidste dage har været rent lort, så hvis i morgen bliver ligeså, så dør jeg nok inden Harry kommer hjem, og jeg får min forklaring.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...