Little Things {Harry Styles}

June Jackson er en pige som så mange andre. Træt af hendes krop. Ønsker hun så anderledes ud. Ønsker hun havde en helt andet krop. Fx. som en af de smukke modeller, men nej. Flere gange spørger hun sig selv hvorfor hun ser sådan ud. June er bare en normal pige på 17 år. Men når man er kæreste med den verdenskendte dreng Harry Styles fra One Direction, får det så én til at føle sig smukkere? Hvorfor elsker han overhovedet hende? Hun er jo langt fra smuk. I hvert fald ikke i hendes egne øjne. Hvorfor dater Harry ikke Junes søster, Genna? June har ingen svar på noget af det, men ét er at hun føler sig heldig ved at have en kæreste som Harry, der bakker op om hende ~ fortæller hende hun er smuk som hun er. June er taknemmelig for det, men er tit på punket til at volde sig selv skade, da hun langt fra føler at hun fortjener Harry. Der er så mange ting i hendes verden som hun ikke trives med. Men én dag forandres hendes syn på sig selv, da Harry skriver noget til hende.Og det betyder meget.

29Likes
124Kommentarer
4276Visninger
AA

14. Kapitel 13.

Det hele kan være lige meget nu er det så fucked op at jeg har afsløret min dårlige selvtillid over for min bedsteveninder, og venner Eleanor lignede en der var skræmt fra vid og sans mens Louis inderst inde også var det men bevarede roen til fordel for Eleanore og mig, fuck ham. - Eller det klarede Eleanore vidst godt nok i nat, det lød ihvertfald sådan. Nu er jeg så ude på gaden og jeg har da mødt et par blik eller to mit liv er halleluja. Men hvem ville ikke også lige kigge hvis de så en halvnøgen kæreste til Harry Styles ligne lort ude på gaden? Jeg vil nok personligt lave en joke ud af det for Harry render så tit nøgen rundt, men nu ved jeg hvilken båd jeg sidder i og her er sq ikke så meget at råbe Hurra for.

" June?" Maridet begynder nu, og jo jeg havde set den komme bare ikke i sådan en mængde, tårene løber allerede ned ad mine kinder se hvordan du har klaret det Styles. Haha, først nu føler jeg med alle de andre du har såret, er det 2- Nej 300? Jeg har begået mit livs største fejl af at komme sammen med sådan en nar røv som ham.

" June hvorfor render du rundt her helt selv?" " Hvad laver Harry?" " Er der sket noget mellem jer" " Er du blevet voldtaget" Havde det ikke været fordi at jeg mødte Zayn - Som jeg stadig ikke bebrejder noget - I parken så var jeg aldrig endt her, jeg skulle måske have lyttet til Harry og levet af supper? Nej vent ikke lytte til den idiot June, men en ting er sikkert havde jeg ikke været så langt ude, med at jeg nærmest havde prøvet på at slutte det op mod 5 gange i løbet af mindre end et døgn ville jeg være istand til at fortælle en løgn og skide på pressen, men nej min dejlige facade er brudt og ingen kan repereare den.

" Hør her!" Starter jeg ud og min stemme er total grådkvast
" Vi har knas i forholdet, det kniber med tilliden, han råsnaver Genna i mit seng hjemme hos min mor, han er en stor idiot, havde det ikke været for Eleanore var jeg død på grund af det her!" Råbte jeg og rev ærmet op så de kunne se forbindingen fra igår rundt om håndleddet

" Havde det ikke været for Liam så havde det stærkeste medicin dræbt mig igår, og Louis han er nok den der har samlet det hele op, den der har lyttet og forhindrit mig i at tage pillerne igen i morges, da jeg lagde halvdød ind over lokummet!" Min stemme er grådkvast og jeg maser mig igennem pressen eller prøver på det da spørgsmålene igen dumper mig ind i hovedet jeg har mest lyst til at dø.

" Hvad har han gjordt? Er i ikke sammen mere?" Jeg ryster på hovedet til det første og nikker til det andet vi er stadig sammen vi har bare ikke slået op endnu, jeg skal til at svare men bliver afbrudt af to drenge der råber igennem flokken

" JUNE! JUNE!" Jeg vender mig rundt og ser Liam og Louis jeg sætter i løb men de er hurtigere og stærkere end mig jeg ender grådkvalt i armene på Louis mens Liam råber til pressen

" I bruger ikke det hun har sagt! Vi ligger sag an'! Billederne sletter i ellers bliver vi ikke gode venner!" Jeg kigger op på Liam der trækker mig og Louis med over mod en bil hvis jeg ikke tager fejl er det Paul, lige ham jeg mangler, jeg sætter mig ind men stirrer blot ud i luften mens de føelsesløse tårer glider langs mine kinder.

 

***

" Såh.. Vil du snakke om det her?" Spørger Louis da vi sidder med en kop te inde i stuen, jeg har ikke snakket med nogen af dem i 4 timer, min te er blevet kold

" Om hvad Louis?" Spørger jeg, og kan allerede mærke mine tårer løbe normalt ville jeg kunne klare en situation som denne men ikke i dag jeg griber fat i puden og bider i den for Louis ikke skal se hvor let jeg knækker

" June pressen ved der er noget galt" Jeg ryster på hovedet

" Louis jeg ved ikke engang hvad der er galt okay?"

”June.. du ryster, du har bræk udover blusen, dine fødder er smadret.. der må være noget galt. Er det Harry? Er det ham?” spørger han forsigtigt. ”Er det fordi I skal have en lille.. er du bange for at sige det til ham?”

”Det kunne være muligt” tilføjer Eleanor ovre fra hjørnet. Jeg sender hende et irriteret blik, og kigger så ned i min kolde te igen.

”Jeg ved det sgu da ikke! Men hvad… tror I seriøst jeg vil have en unge der ligner den idiot. Nej tak” sukker jeg og rejser mig, og går ud af rummet.

”June-” ”Louis. Bare la mig være…”

Jeg fisker min mobil om af min jakkelomme, og lægger mig hårdt ned i sengen. Jeg er træt af alt. Louis’ forhør. Og hvorfor lige et barn? Nej.. jeg er på p-piller. Det kan det ikke være. Umuligt.

Mig: Harry.. tusind tak for alt.

Harry: Hvad mener du?

Mig: Tjek avisen i morgen.

Eleanor stikker hovedet ind, af min halvt lukkede dør.

”Hvad?” spurgte jeg hårdt, hårdere end jeg burde.

”Jeg har købt en graviditetstest til dig.. Hvis det nu skulle være” jeg kiggede irriteret på den, og hende.

”Vil I så gerne have jeg tager den?” spurgte jeg og rørte rundt med min finger, i min kolde te. Jeg ville ikke selv indrømme at jeg faktisk gerne ville tage den, når nu jeg havde sagt hvor meget jeg hadede Harry. Og det gjorde jeg også, men hvis jeg nu fik taget den test, så kunne jeg altid nå at få en abort.

”Ja.. forjeres bedste,” sukkede hun. Hun lød til allerede at ha givet op.

”Gi’ mig den” sukkede jeg, og tog den med mig, ud på badeværelset.

”Er du færdig?” spurgte El, efter noget tid.

”Ja.. værsgo” sagde jeg koldt, og forlod rummet, med min kop i hånden. Jeg funderede over om der overhovedet var liv inde i mig. Hvilket lyder underligt, men altså.. I ved hvad jeg mener.

”Hva så? Fik du den taget?” spurgte Louis, der stadig sad i sofaen og så tv, imens Liam lå der og sov.

”Ja. Eleanor skulle lige kigge på den før vi får svaret” mumlede jeg, og stillede koppen, på køkkenbordet, ved siden af alt det andet beskidte.

”Fedt” sagde han, og fokuserede igen på tv’et, hvor der var et indslag om endnu et indbrud, her i London.

Eleanor kom traskende ud af rummet. Louis og jeg kiggede afventende på hende.

”Sorry June.. det ser ud til at der er liv derinde..”

" Hvad?" Spørger jeg og kan mærke mine tårer løber ned af mine kinder Liam vågner og kigger op på mig

" June er du okay?" Jeg tager puden op og tørrer tårene væk, jeg ryster på hovedet for første gang i dag kunne jeg svare på hvad der var galt

" Liam jeg er gravid!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...