Little Things {Harry Styles}

June Jackson er en pige som så mange andre. Træt af hendes krop. Ønsker hun så anderledes ud. Ønsker hun havde en helt andet krop. Fx. som en af de smukke modeller, men nej. Flere gange spørger hun sig selv hvorfor hun ser sådan ud. June er bare en normal pige på 17 år. Men når man er kæreste med den verdenskendte dreng Harry Styles fra One Direction, får det så én til at føle sig smukkere? Hvorfor elsker han overhovedet hende? Hun er jo langt fra smuk. I hvert fald ikke i hendes egne øjne. Hvorfor dater Harry ikke Junes søster, Genna? June har ingen svar på noget af det, men ét er at hun føler sig heldig ved at have en kæreste som Harry, der bakker op om hende ~ fortæller hende hun er smuk som hun er. June er taknemmelig for det, men er tit på punket til at volde sig selv skade, da hun langt fra føler at hun fortjener Harry. Der er så mange ting i hendes verden som hun ikke trives med. Men én dag forandres hendes syn på sig selv, da Harry skriver noget til hende.Og det betyder meget.

29Likes
124Kommentarer
4362Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg står ligenu og reder mit korte pjuskede hår, i takt til musikken fra radioen. Harry har igen inviteret mig på date. Han er så dejlig. Så pæn. Og så er der mig. Jeg er bare verdens grimmeste kartoffel, med lavt selvværd, men det har I vidst nok opdaget.

Der er en mærkelig lille ting ved denne verden. Hvorfor dater Harry Styles MIG og ikke min smukke søster Genna? Seriøst det er sgu da for mærkeligt, hun er bare så smuk i forhold til mig.

"Skatter er du snart færdig?" siger Harry og stikker sit smukke hovede ind af døren.

Jeg har stået og bøvlet med mit udseende i snart to timer, så I kan vel nok regne ud at jeg ikke er glad for mig selv. Mine grimme fregner. Mine grimmer smilehuller. Mine fedtdeller her og der. Iiiiiiiiiiiiih. Jeg er bare så grim. Seriøst det er slemt.

"Jeg kan bare ikke få det til at se godt ud" klager jeg igen.

"Ååååw babe, det ser altid godt ud" siger han og omfavner mig bagfra, og kysser min nakke.

"Det skal du jo sige" siger jeg og gør mig fri fra hans greb. Selvom jeg elsker at mærke hans stærke arme omkring mig. De er så trygge.

Harry tager min hånd, slukker radioen og trækker mig med ud af døren. Det er egentligt sjovt at han kan trække mig. Jeg må sgu da veje et ton! Ja. Jeg vil ikke veje mig selv, da jeg er bange for resultatet. Jeg er bange for at der måske kommer til at stå 88 kilo i stedet for 58 kilo. Jeg står tit foran spejlet, med min klamme krop, og forestiller mig min krop uden alt det shit der er der. Harry siger jeg ser godt ud. At jeg vejer præcis det jeg skal. Men hvordan ved han det? Tager han mig måske ud af sengen om natten og sætter mig op på vægten? For det ville være vildt wierd.

"Harry mine jeans sidder altså ikke godt" siger da vi når ud af huset.

"De sidder så smukt på dig" siger han og giver mig et klask bagi, selvom han godt ved jeg hader det. Lyden af smældet, for mig til at føle mig overvægtig. Bare lyden. KLASK = Hey søde du er rimelig overvægtig. Når man kigger på dig kan man bare se det.

Det er derfor jeg hader modeller. De er så perfekte. Ej okay ikke alle modeller. Jeg kan godt li' Eleanor, men hun er også det eneste. Seriøst den eneste.

Harry åbner døren for mig. Smirende. Sikke en gentlemand, men han vil også gøre alt for at jeg føler mig pæn. Men der skal meget til, for det er ikke lykkedes for ham endnu. Desværre Harry.

"Hvor skal vi hen i aften?" spørger jeg ham og lægger min hånd på hans.

"Det ville du gerne vide hva'?" griner han og binder et bind om øjnene på mig.

"Harry?"

"Jeg er lige her my love" griner han, igen, og jeg kan mærke det gir' et ryk i bilen. Vi er begyndt at køre.

Jeg griner lidt af ham og læner mig afslappet tilbage i bilsædet. Det passede egentligt ikke det med at jeg ikke synes mine jeans sidder som de skal. For jeg føler ikke ubehag, men det er bare min store røv jeg tænker på. Seriøst den fylder det hele. I hvert fald i min synsvinkel.

Hvis bare min lår var mindre, så ville det gå meget bedre, for det er altså noge shit, for mig, at de fylder så meget.

Og jeg har heller ikke særlig mange veninder. Jeg har droppet dem, for de fleste sagde bare smilende at jeg var det kønneste på jorden- og jeg hader veninder der lyver. Det er bare frustrerende. "June du er så smuk" "Den klær' dig" Så hold dog op! Hvorfor ikke bare sige jeg ligner en flodhest i danseskørt? Jeg ville nok blive knust, men da jeg selv føler det så gør det vel ikke så meget.

"Harry er vi der snart?"

"Om lidt" jeg kunne mærke hans store hænder mod mit skød.

Og ligefter rev han båndet af mine øjne. Og gæt hvor vi holdte. Foran en park. En smuk park, hvor der næsten ingen mennesker var. Og der midt i det hele er der en rød og hvidternet tæppe, med en flot kurv og lys. Jeg fortjener ikke det her.

"Harry der er for meget" siger jeg og kigger ned.

"Intet er for meget, når det handler om dig" han tager forsigtigt min hånd og trækker mig med over til tæppet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...