You and me. Right?

Michelle Jonson er en pige på 17 år, der er frivillig arbejder på et børnehjem for børn der bor på gaden. En dag for hun er stor chance for at møde selveste Justin Bieber, da han skal optræde på børnehjemmet. Dagen før optræden møder hun sit stor idol i parken, ja nemlig. Justin Bieber. Hvad der sker efter det må du jo læse dig frem til... XOXO Arizona<3

11Likes
15Kommentarer
1704Visninger
AA

2. I parken

Michelle: Jeg stod ret tidligt op, for jeg skulle jo hen til børnehjemmet og gøre klar til Justin kom om tirsdagen. Det første der skete da jeg trådte ind af døren var at fire af pigerne kom løbende og skrigende hen til mig. "JUSTIN BIEBER KOMMER I MORGEN!!!!!!" Råbte de i kor. Nu var jeg i hvert fald vågen... "God morgen til jer også. Det ved jeg godt, jeg skal jo gøre klar til det. I må love mig at visse at i kan opføre jer ordenligt, all right?" Sagde jeg til dem og samtidig kiggede rundt i lokalt for at finde Louise, min chef, men der var intet at se. Jeg gik direkte hen til det rum hvor Justin skulle have omklædnings rum, ingen Louise. Nå så må hun være sammen med nogle af børnene. Efter at have opgivet at lede efter Louise. Gjorde jeg det hele klar. Jeg skyndte mig at gøre det hele færdigt. Derefter tog jeg hen til parken. Det er det eneste sted jeg hvor kan slappe helt af. Og det er fordi der er stort set aldrig nogen mennesker, men denne gang var jeg ikke alene. Der gik en dreng i en sort hættetrøje. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på ham, jeg krydsede bare finger for at han ikke så det.

Justin: Det første jeg gjorde var at gå en lang tur. Jeg havde brug for at slappe af og tænke lidt. Lidt meget. Jeg gik ind mellem træerne og ud til den store baseball bane, da jeg så denne pige der sad og kiggede efter mig. Please sig at hun ikke havde opdaget hvem jeg var. Jeg tog chancen og gik hen til hende. Hun sad på den eneste bænk i hele parken, og så kunne jeg kun håbe at hun ikke ville flippe ud hvis hun fandt ud af hvem jeg var. Efter jeg havde sat mig, opdagede hun hvem jeg var. Hun fik store øjne og kiggede direkte ned i jorden. En samtale måtte startes på en eller anden måde. Min hjerne kæmpede med at finde på noget at snakke om. "Dejligt vejr idag." Sagde hun stille. Jeg kiggede på hende med et smil. Mit blik ramte nogle dejlige blå øjne bag det lyse hår, og smilet blev gengældt. "Det er okay. Jeg er Justin, foresten." Hun kiggede ned i jorden igen. "Det ved jeg godt..." Sagde hun så efter stilleheden næsten havde overtaget stemningen igen. Jeg kiggede bare spørgende på hende. Jeg måtte jo vide havde hun hed, fordi man kan aldrig vide om hun er sådan en man bliver nød til at lære at kende. Ellers fortryder man det bare.
"Mit navn er Michelle.... Du er her ikke så tit, er du?" Efter det spørgsmål rystede jeg bare på hovedet. Jeg fortalte hende at min bedsteforældre boede lige i nærheden og at jeg skulle optræde henne på børnehjemmet. "Det ved jeg godt. Jeg er frivillig arbejder der. Og bare så du ved det er det sikkert mig der skal tage i mod dig." Hun smilede sødt til mig. Og jeg kunne mærke at det killede i hele kroppen.

Michelle: Tænk at jeg sad der i parken, på en bænk og snakkede med Justin Drew Bieber! Jeg kunne slet ikke forstå det. Han er faktisk ret sød når han blev sådan lidt mundlam. "Du ryster jo! Fryser du?" Han kiggede overaskende på mig med de sødeste brune øjne jeg nogen sinde havde set. "Måske lidt." Nikkede jeg. Han lagde sin jakke hen over skulderne på mig og jeg ved det lyder mærkeligt, men den duftede ret godt. Det var lige før jeg besvimede.
"Jeg kender ikke byen så godt, men er der ikke et sted her i nærheden hvor man kan få noget varm kakao?" Jeg nikkede og spurgte om han ville med der hen. Svaret var 'ja' og vi rejste os og begyndte at gå lige så stille. Han sagde at han ville give og tog ikke et 'nej' som et svar. Jeg fniste bare, men lige nu kunne jeg ikke tænke på andet end at dette her sikkert var en drøm. Af en eller anden grund kunne den tanke ikke overtale min hjerne helt. Den eneste måde at finde ud af det, var at nive sig selv i armen. Så det gjorde jeg.  

Justin: Da jeg så hende nive sig selv, blev jeg lidt overasket. "Hvad laver du?!" Hun kiggede forbavset på mig, som om det ikke var meningen at jeg skulle have set det. "Det er svært at forklare. Du ved når man drømmer eller det sker noget godt, som man bare ikke kan fatte sker. Så kan man nive sig selv for at finde ud af om det er rigtigt. Jeg kan ikke rigtig forklare det på nogen anden måde... Det er fordi jeg er en af de mange fans du har, så det er ikke hver dag jeg får chancen for at snakke med dig. Sorry, jeg plejer ikke at snakke så meget." Efter det svar kunne jeg ikke lade være med at smile. Hun puffede blidt, men drillende til mig og sagde på den sødeste måde at det ikke var sjovt, men alligevel grinede hun selv. "Du må da snakke mindst ligeså meget med dine venner. Der må jo være mange der vil være venner med dig." Mærkeligt nok rystede hun på hovedet. "Faktisk ikke. Jeg har ikke nogen venner eller veninder og det er ikke for at få opmærksomhed, men der er ikke så mange der gider være venner med en der arbejder frivilligt på et børnehjem for børn der bor på gaden. Og ikke vil have løn for at arbejde. Nu snakker jeg for meget igen. Du skal altså bare sige hvis jeg skal 'shut up'." Jeg kunne ikke forstå hvorfor folk ikke ville være venner eller veninder med sådan en sød pige som hende, for det ville jeg gerne. Måske lidt mere end venner. "Det skal du bestemt ikke. Du har en sød stemme. Fortæl mig lidt om dig selv" Jeg smilede til hende. Hun smilede tilbage og begyndte at fortælle. Jeg fik foresten også hendes nummer og hun fik mit.

Michelle: Efter at have været med Justin på café og efter at have fået hans nummer, kunne min dag bare ikke blive bedre. Derefter aftalte vi at, vi skulle mødes ved børnehjemmets indgang. Han sagde at han havde en overraskelse til mig efter koncerten.  Han sagde også at han ville vide mere om mit liv. Derefter gik vi hvert til sit. Jeg skyndte mig hjem for at lave aftens mad til mig og min far, men fortalte ham ikke om Justin og vores aftale. Efter maden gik jeg i seng.  

Justin: Jeg fortalte min mor at jeg havde en aftale i morgen, men ikke med hvem. Jeg planlagde min overraskelse til Michelle. Derefter tjekkede jeg youtube, facebook og twitter. Alle de ting som en 18 årig nu skal tjekke. Jeg var ret træt, så jeg faldt hurtigt i søvn.

Hej igen. Det var så kapitel 2 og jeg håber i kan lide det. Det næste kapitel skriver jeg i aften og så bliver det lagt ud i morgen. Please vil i ikke skrive en kommentar om hvad i synes om den!? Det ville betyder rigtig meget for mig :-)

 

XOXO Arizona<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...