Love is love, correct?

Shinozaki har for nylig fundet ud af hun er tiltrukket af piger.
Hun har endnu ikke snakket med nogle af sine venner om det, og kan i den grad ikke sige det til sin bedste veninde!
Shinozaki er nemlig blevet dybt forelsket i Ayumi.

Hvad sker der mon? Bliver det til noget? Kæreste sorger?

#billedet er et jeg har fundet på Google, det er IKKE mit eget billede#

1Likes
0Kommentarer
298Visninger

1. Et kys?

 

Jeg kyssede blidt Yui og kiggede ind i hendes dybe, blå øjne.

"Yaahg..", stønnede Yui og smilte ind i mine brune øjne. "Jeg elsker dig Shinozaki Ayame..."  

"Yui...", jeg kiggede kort væk og flyttede mine hænde fra hendes talje. "Jeg.. Jeg kan ikke gøre det her."  

"Hv-hvad..?", Yui stirrede chokeret ind i mine øjne. "Hvad.. Hvorfor?"  

"Jeg kan bare ikke... Undskyld Yui.", jeg kiggede ned i jorden, og vendte mig stille om så jeg stirrede ind i en dør.  

"Det er Ayumi, er det ik'?", spurgte Yui, og krydsede kort efter sine arme, og støttede på sit højre ben. "Det er hende, har jeg ret?"  

Jeg vendte mit blik mod Yui og nikkede kort. "Jo, det er det."  

Yui nikkede svagt, og tørte sit snot væk i sit ærme.  

"Jeg går nu...", sagde jeg stille, og kiggede ned i jorden inden jeg atter vendte mig, og gik ud af rummet.

     

Jeg sukkede dybt da klokken ringede ind til time, og jeg løb afsted mod klasseværelset. Jeg satte mig ned på min sædvanlige plads, lige ved siden af Ayumi.  

"Hej Shinozaki-chan!", sagde Ayumi med et smilende, blidt udtryk.  

"Hej Ayumi-sama.", sagde jeg idet læren kom ind i lokalet.      

Jeg sad og overvejede hele timen igennem, om Ayumi mon også var til piger. Om jeg mon ville have en chance.
Jeg må indrømme jeg sad et par dusin gange, og stirrede dybt og håbløst ned i min matematik bog. Det blev hele tiden opdaget, og jeg blev bedt rette ryggen og følge med i timen.      

"Er der noget galt, Shinozaki?", sådan kom Ayumi bekymret hen til mig efter timen.  

"Øh, eh, nej da!", jeg smilede stort og kiggede ned i jorden mens jeg knugede nervøst mine bøger ind til kroppen. "Hvad skulle være galt?"  

"Oh, eh intet... Du har bare opført dig så.. sjovt her på det sidste.", Ayumi kiggede bekymret på mine rystende hænder, idet jeg åbnede mit skab, og skubbede bøgerne ind på plads.  

"Nå, eh.. Virkelig?", jeg kiggede på hende med et undrende udtryk, og kiggede igen ind i mit skab, og fik hevet nogle nye bøger ud af skabet."  

"Hmmm....", mumlede Ayumi bare og åbnede sit skab som var lige ved siden af mit skab. Jeg stod utålmodigt til og kiggede på hende, mens hun fumlede med bøgerne.  

Dybt inde i mine tanker, kom et kæmpe brag, og jeg røg tilbage til virkeligheden. Ayumi havde tabt sine bøger, og sad nu på hug nede på gulvet, og samlede sine bøger op.
Jeg skyndte mig at nappe chancen og samlede nogle bøger op og gav dem til hende.  

"Tak Shinozaki!", sagde Ayumi og smilede stort. "Du er sådan en dejlig ven, heehee!"  

"Oh.. eh.. Det var så lidt..", svarede jeg og kunne godt mærke jeg rødmede lidt.
Jeg sad dog og var lidt deprimeret resten af dagen, på grund af jeg kun er hendes ven.

"Hey Shinozaki, skal vi følges hjem?", spurgte Ayumi og skubbede mig blidt.  

"Øhh... Ja, selvfølgelig!", jeg smilede blidt tilbage. "Heehee.."  

"Suupeeer!", Ayumi spredte sine arme og krammede mig venskabeligt.      

 

Jeg fulgtes med hende hele vejen hen til hendes hus, selvom vi begge vidste mit hus lå tættere på skolen, men Ayumi var så bange for at gå alene.  

"Nå men, eh... hehe, vi ses i morgen, Ayumi!", jeg smilede skævt og tog hende helt tæt ind til min krop, og krammede til.  

"Eeep Shinozaki! Du krammer mig som om jeg skulle dø, nyaah!!!" Ayumi kvækkede et stille sammenbidt grin. "Men vi seees da!", hun krammede mig så intenst jeg følte at det var en drøm.  

"Hmm...", jeg nød det stille øjeblik, hvor vi bare stod der og krammede.  

Ayumi rømmede sig stille. "Nyeeh... Shinozaki, jeg skal hjem nu, ehe..."  

"Oh! Ja, undskyld...", jeg gav stille slip på mit greb om hende, men hun stod stadig tæt på mig. Jeg sank en klump.  

"Uh...." Ayumi stirrede på min mund.  

"Hv... hvad er der?", spurgte jeg, dybt optaget af hendes øjne.  

"Jeg....", hun kiggede op i mine øjne. Jeg var stadig godt og vel ti centimeter højere end hende. "Jeg... øh-"  

Jeg kærtegnede blidt hendes kind, og åbnede lidt mine læber, som havde fået smeltet sig sammen. "Ayumi..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...